Fysiologi 1

Question 1

Hvor mange træninger skal der til for at se en øgning i intens træningspræstation?

Answer 1

Laursen 2010: 6-8 træninger over 2-4 uger tæt ved/over VO2max kan forvente at øge præstationen ved intens arbejde med 2-4 % i vel trænet atleter.

Question 2

Hvordan bør eliten opbygge deres træning?

Answer 2

Laursen 2010: 75% lav intens og 10-15% høj-intens

Question 3

Hvornår skærer aerob og anaerob energi hinanden?

Answer 3

Laursen 2010: De krydser ved 75 sek eller 600 meter

Question 4

Hvilke fysiologiske adaptationer kan der ske ved træning?

Answer 4

Laursen 2010: Kardiovaskulære (hjerte, kar), neurale rekrutteringsveje, Metabolisk substrat (fedt, kulhydrat), muskel syre-base forhold.

Question 5

Hvilken/hvilke artikler siger, at det er gavnligt for trænet atleter at tilføje høj-intens træning til høj-volumen træning? Hvilke forbedringer vil der ses?

Answer 5

Laursen 2010 siger dette. Der vil ske ændringer på både de korte intense præstationer, men også de længere-

Question 6

Hvilke fysiologiske forbedringer forventes at ses hos trænet atleter, som tilføjer høj-intens-interval til høj-volumen?

Answer 6

Laktat tærskel, ventilatorisk tærskel, øget evne til at aktivere større muskelmasse, øget evne til at oxidere fedt.

Question 7

Hvornår vil Laursen 2010 være god at henvise til?

Answer 7

Den vil være god at henvise til, hvis du skal argumentere for høj-volumen træning, hvor der sker gentagne kontraktioner –> mere Ca++ –> CaMK –> PGC-1alpha. Derudover er den god til høj-intens træning, som skaber en lille reduktion af ATP, men mere AMP –> AMPK –> PGC-1alpha

Question 8

Hvad er vigtigt at tage med sig fra Bangsbo 2015?

Answer 8

En reduceret volumen med høj-intens aerob + SET –> forbedret udeholdheds præstation. (bangsbo 2015)

Question 9

Beskriv aerob træningsinddeling

Answer 9

Lav = 65 %. Moderat = 80 %. Høj = 90 % Bangsbo 2015

Question 10

Hvordan kan SET forbedre din løbe præstation?

Answer 10

Den skal skabe en bedre løbe økonomi –> bedre præstation. Den vil nok ofte ikke have indflydelse på VO2max.

Question 11

Hvilken type træning kan føre til forøget NHE1?

Answer 11

Bangsbo 2015: Speed endurance træning kan føre til forøgte NHE1, hvilket kan føre til større optag af Na+ i cellen, og derved forsinkes udmattelse, da pH faldet reduceres.

Question 12

Hvilken type træning kan føre til forøget ekspression af Na-K-pumpe?

Answer 12

Bangsbo 2015: Speed endurance træning kan føre til højere ekspression af Na-k-pumpe, hvilket kan føre til reduceret ophobning af K+ i plasma og derved bedre submaksimale tider.

Question 13

Hvilken type løb vil speed endurance træning ofte kunne forbedre?

Answer 13

Bangsbo 2015: Den vil ofte ikke kunne forbedre dine 10 km tid, men bevare den. Denne træning vil dog forbedre dine supramaksimale præstationer under 10 min.

Question 14

Hvordan kan Bangsbo et al 2006 bruges?

Answer 14

Denne artikel er god at henvise til, hvis der skal forklares noget om en test eller, hvis der skal siges noget generelt til anaerob eller aerob træning.

Question 15

Hvilken type løb vil speed endurance træning ofte kunne forbedre?

Answer 15

Bangsbo 2015: Den vil ofte ikke kunne forbedre dine 10 km tid, men bevare den. Denne træning vil dog forbedre dine supramaksimale præstationer under 10 min.

Question 16

Hvor mange procent stiger Vo2max i Helgerud et al 2007 studiet? Hvordan ændres SV? Hvilket udfald giver dette i kondital?

Answer 16

Gruppe 15/15 = 5,5% og 4x4 = 7,2%. SV = 10%. Kondital 15/15 = 60 –> 64. Kondital 4x4 = 55 –> 60

Question 17

Hvilket studie kan bruges, hvis der skal refereres til træning, som er god til træthed?

Answer 17

Mohr et al 2007. De viser at SET træning har adaptationer i NHE1 og Na-K-beta1 og alpha2, hvilket er med til at fjerne H+, som gør pH lavere og K+, som siges at gøre ens træt.

Question 18

Hvilken træningsform og hvilket studie viser sig at være god for adaptationer på ion transport?

Answer 18

Mohr et al 2007. De viser at SET træning har adaptationer i NHE1 og Na-K-beta1 og alpha2, hvilket er med til at fjerne H+, som gør pH lavere og K+, som siges at gøre ens træt.

Question 19

Hvis du sætter en flok lidt overvægtige T2D patienter til at spille bold, hvilke forandringer vil du forvente at se?

Answer 19

Andersen et al. 2014: Du kan forvente en stigning i VO2peak (11%, 30 –> 34). Total fedtmasse fald, og indre fedt masse fald (hhv. 1,7 kg og 13%). GLUT4 stiger, hvilket vil føre til lavere plasma glukose. Der vil komme flere kapillærer omkring type1.

Question 20

T2D-patienter

Answer 20

HbA1 (glykoliseret

Question 21

Hvilke adaptationer sker hhv. perifært og centralt ved aerob træning?

Answer 21

Bangsbo et al 2006: Perifært = mitokondirer, kapillærer, mere aktivitet af dehydrogenase 1 og 2 isozymes. Centralt = hjerte, blodvolumen

Question 22

Hvilke adaptationer sker ved anaerob træning?

Answer 22

Bangsbo et al 2006: Øget aktivitet af kreatin kinase og glykolytiske enzymer, øget Na/K-pumpe, evnen til at frigøre og neutralisere H+ bedre –> lavere reduktion i pH ved samme laktatproduktion, da H+ kan fjernes og derved mindre træthed

Question 23

Hvilken kinase fremmer hhv. høj-intensitet og høj-volumen træning?

Answer 23

Laursen 2010: Høj intensitet = AMPK. Høj-volumen = CaMK

Question 24

Hvis du sætter en flok ældre mænd til at spille floorball, hvilke forandringer kan du forvente at se?

Answer 24

Vorup et al. 2016: Du kan forvente at se ændringer i total og visceral fedt + LDL fald + triglycerid fald + fald i hvile puls + nogle forbedringer i forskellige funktionelle test. Disse vil gøre sundhedsprofilen bedre og deres funktionalitet vil være bedre.

Question 25

Hvad kommer hhv. ud og ind i Na/K-pumpen?

Answer 25

3 Na ud og 2 K ind af cellen

Question 26

Høj-volumen træning hvilken kinase fremmer det?

Answer 26

Laursen 2010: CaMK. Da der sker flere gentagne kontraktioner, så vil der udskilles mere Ca++, som CaMK fjerner. Derved fremmer høj-volumen træning signalvejen gennem CaMK til PGC1-alpha.

Question 27

Høj-intensitet træning hvilken kinease fremmer dette?

Answer 27

Laursen 2010: AMPK. Dette sker, fordi 2. Ændringer i muskel energi –> reduceret ATP koncentration –> fremkalder AMP –> aktiverer AMPK. Derved fremmer høj-intens træning signalvejen igennem AMPK frem til PGC1-alpha.

Question 28

Hvilke kineaser og signalveje fremmer mitokondrietætheden?

Answer 28

MacInnis og Gibala 2017: Større aktivitet af AMPK og CaMK er associeret med større ekspression af mRNA for PGC-1alpha, som regulerer mitokondrietætheden.

Question 29

I hvilke sammenhænge vil MacInnis og Gibala 2017 være god at referere til?

Answer 29

Det vil den være, når det omhandler mitokondrier og deres adaptationer, og hvilke signalveje adaptationerne sker i - AMPK, CaMK og PGC-1alpha. Artiklen snakker generelt om sammenligninger mellem SIT og HIIT.

Question 30

Hvilken muskel adaptation er med til at bestemme substrat forbrændingen?

Answer 30

MacInnis og Gibala 2017: Øget mitokondrie tætheden –> øget fedt oxidation

Question 31

Hvilket aerob enzym benyttes til at måle for mitokondrie tætheden?

Answer 31

MacInnis og Gibala 2017: CS benyttes til at udtrykke/bestemme mitokondrie tætheden

Question 32

Er varigheden af intervaller ligegyldige for VO2max stigning?

Answer 32

MacInnis og Gibala 2017: Det er stadig meget uvist i forhold til dette, men det ser ud til at øgte varighed af intervaller skaber større forbedringer i vo2max.