Fysik A Flashcards
Hvad er årsag til centripetalkraften i en cirkelbevægelse?
Fcen er navnet på den kraft, som virker mod centrum. Det kan skyldes flere ting og afhænger af situationen: En snorkraft, q · (v x B)-kraften, tyngdekraften eller en normalkraft.
En mand på 90 kg står på Jorden. Hvad er normalkraften på hans venstre sko?
Manden antages at stå stille. Det betyder i følge N1, at Fres = 0 N. To kræfter virker på manden: Tyngdekraften og normalkraften. Fg + Fn = 0 N.
Fg = – m · g = 90 kg · 10 N/kg = – 0,90 kN.
Der er lige stor normalkraft på venstre og højre fod:
Fn = – Fg / 2 = + 0,45 kN.
Hvad er ladningen for et heliumatom?
q = 2 · q_elektron + 2 · q_proton = 0 C
Hvad er ladningen for en alphapartikel?
q = + 2 · e = +3,2 · 1E-19 C
Hvad er ladningen af en elektron?
q = – e = –1,6 · 1E-19 C
Hvor kraftigt er det stærkeste magnetiske felt, mennesker har skabt?
Omkring B = 100 T (tesla).
Mellem to kapacitorplader er E-feltet 100 kN/C. Afstanden mellem pladerne er 1 mm. Hvad er spændingsfladet mellem pladerne?
E = U / d (“E.U. over danmark”-formlen)
U = E · d = 100000 (N/C) · 0,001 m = 0,1 kV.
Mellem to kapacitorplader er E-feltet 250 N/C. Afstanden mellem pladerne er 2,0 mm. Hvad er spændingsfladet mellem pladerne?
E = U / d (“E.U. over danmark”-formlen)
U = E · d = 250 (N/C) · 0,0020 m = 0,50 V.
Hvordan skrives Lorentzkraften?
F = q · ( E + v x B)
F, E, v og B er vektorer
B-feltlinjer kan tegnes som en cirkel med en prik. Hvad betyder symbolet?
At B-feltet går ud af skærmen / ud af papiret.
B-feltlinjer kan tegnes som en cirkel med et kryds. Hvad betyder symbolet?
At B-feltet går ind i skærmen / ind i papiret.
En elektron bevæger sig mod højre. Magnetfeltet går ud af skærmen. Hvilken retning virker kraften på elektronen?
Opad.
Hvorfor? Ladningen er negativ og Lorentzkraften er:
F = q · ( E + v x B ) = – e · (v x B)
En alpha-partikel bevæger sig mod højre. Magnetfeltlinjerne går mod venstre. Hvilken retning virker kraften på alpha-partiklen?
Kraften er 0 N, fordi v og B er parallelle, så krydsproduktet giver 0 N.
F = q · ( E + v x B ) = + 2 · e · (v x B) = 0 N.
En alpha-partikel bevæger sig mod højre. Magnetfeltlinjerne går ind i skærmen. Hvilken retning virker kraften på partiklen?
Kraften går opad på den positive partikel.
Lorentzkraften giver:
F = q · ( E + v x B ) = + 2 · e · (v x B)
Hvad er definitionen på E-feltet fra en ladning Q ?
E = Fc / q.
Fc er coulombkraften fra Q:
Fc = Kc · q · Q / r^2
Hvad er forskellen på E-feltlinjer og B-feltlinjer?
E-feltlinjer angiver kraftens retning på en positiv testladning.
B-feltlinjer angiver den retning en kompasnåls nordpol vil pege.
Hvor ligger Jordens magnetiske nordpol?
Tæt ved den geografiske sydpol. Derfor peget en kompasnåls nordpol mod gen geografiske nordpol.
I et elektriske kredsløb er spændingsforskellen mellem to kapacitorplader 10 kV. Afstanden mellem pladerne er 5 mm. Hvad kan du fortælle om det elektriske felt?
Feltet er homogent, altså ensartet, mellem pladerne.
Feltets styrke er: E = U / d = 10.000 V / 0,005 m
E = 2 MN / m (to meganewton per meter)
I et elektriske kredsløb er spændingsforskellen mellem to kapacitorplader 2400 V. Afstanden mellem pladerne er 3,0 cm. Hvad kan du fortælle om det elektriske felt?
Feltet er homogent, altså ensartet, mellem pladerne.
Feltets styrke er: E = U / d = 2400 V / 0,030 m
E = 80 kN / m (firs kilonewton per meter)
Hvad kan du fortælle om “BIL”-kraften ?
Dette er kraften på leder i et magnetfelt med fluxtæthed B. Lederens længde i B-feltet er L og strømstyrken er I. Vinklen mellem I og B er theta:
F = L I x B = B I L sin(theta)
Hvordan bestemmes magnetfeltets retning i en spole, hvor der løber en strøm, I ?
Gribreglen: “Grib om spolen med højrehånd og hold fingrene i strømmens retning. Magnetfeltets nordpol peger efter tommelfingeren!”
En ledning hænger lodret ned ad i rummet. Strømmen løber opad. Hvad er magnetfeltets retning omkring ledningen?
Grib om ledningen med tommelfingeren i strømmens retning. Magnetfeltlinjerne følger de fire andre fingre.
Hvad skal gælde om Q-værdien, for at en kernehenfald er spontant?
Q-værdien skal være positiv.
Dette er kun tilfældet hvis start-massen er større end slut-massen.
Hvordan udregnes Q-værdien for et kernehenfald?
Q = (m_start - m_slut) · c^2
I databogen findes kun atomernes masse for forskellige isotoper. Du skal finde kernemassen for uran-235. Hvad vil du gøre?
Uran er grundstof nummer 92. Derfor har atomet 92 elektroner. Jeg vil derfor tage atommassen for uran-235-atomet og fratrække massen af 92 elektroner.
I databogen findes kun atomernes masse for forskellige isotoper. Du skal finde kernemassen en alpha-partikel. Hvad vil du gøre?
Helium er grundstof nummer 2. Derfor har atomet 2 elektroner. Jeg vil derfor tage atommassen for helium-4-atomet og fratrække massen af 2 elektroner.
Hvordan omregner man fra masseenheden units (u) til SI-enheden, kg?
Der gælder: 1 u = 1,66 · 1E-27 kg
Hvad bruges Avogadros tal til?
Til at omregne fra styk-enheden “mol” til styk.
Avogadros tal er omkring 602 trilliarder (en fantasillion).
Hvordan omregnes fra tidsenheden år til SI-enheden sekunder?
Et år er omkring PI gange ti-i-syvende sekunder:
t = 1,00 år = 3,15 · 1E7 s