Forelæsning - funktionelle lidelser

Question 1

Definition på funktionelle lidelser

Answer 1

En række lidelser, der alle er kendetegnet ved, at patienten har 1 (+) fysiske symptomer, som påvirker funktionsevnen og livskvaliteten og som oftest har et karakteristisk mønster. Disse kan ikke ses på prøver.

Når kroppen larmer –> fordi kroppen og hjernen er overbelastet

Question 2

Symptomer - almene

Answer 2

hukommelsesbesvær, spændingshovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær, træthed efter anstrengelse

Question 3

Symptomer - bevægelsesapparat

Answer 3

Muskelsmerter, ledsmerter, smerter I arm/ben, rygsmerter, smerten flytter sig fra sted til sted, lammelse eller svaghedsfornemmelse, dødhedsfornemmelse eller snurren

Question 4

Symptomer - hjerte/lunge og kroppens beredskab

Answer 4

Hjertebanken, uro, trykken for brystet, forpustethed uden anstrengelse, hyperventilere, varm- og koldsveden, sommerfugle/knurren i maven, rysten/sitren, mundtørhed, rødmen/blussen

Question 5

Symptomer - mave/tarm

Answer 5

Oppustethed, forstoppelse, løseafføringer, diarre, mavesmerter, kvalme, opstød, opkastninger, brændende fornemmelse i toppen i maven

Question 6

Prævalens i DK

Answer 6

40-50.000 +18år har en svær funktionel lidelse

250-350.000 +18år har en funktionel lidelse i varierende grad

Question 7

Risikofaktorer - individ: (børn og unge)

Answer 7

Genetisk disposition, psykologisk og social modgang, social læring, tidligere sygdom, seksuelt misbrug, langvarig belastning, oplevelse af sygdom, øget sensivitet, ængstelig, perfektionistisk personlighedstræk, præstationsfokus

Question 8

Risikofaktorer - familie: (børn og unge)

Answer 8

Fysiske helbredsproblemer, psykiske problemer, arvelighed, følelsesmæssig overinvolvering, begrænset snak om følelsesmæssige emner, somatisk attribuering

Question 9

Risikofaktorer - omgivelser: (børn og unge)

Answer 9

Ekstreme pres

Question 10

Somatisering

Answer 10

En proces hvor lægen og/eller patienten eller familien fokuserer udelukkende og i uhensigtsmæssig grad på det somatiske aspekt af et komplekst problem

(fra Freuds konversion, ubehagelige tanker fortrænges og bliver til fysiske symptomer)

The underlying theme of these disorders is that some people find it easier or more acceptable to experience psychological distress though changes in their body than to express it more directly as sadness, fear, or anger, perhaps because of cultural norm

Question 11

Det konstante dilemma ved funktionelle lidelser

Answer 11

Somatik vs. psykiatri

Question 12

Helbredsangst

Answer 12

Vedvarende og svær angst for at have eller få alvorlig sygdom

Bekymringer og angst det primære

Lav grad af funktionsnedsættelse
(arbejdet er et frirum fra tankerne)

Question 13

Dissociative tilstande (konversion)

Answer 13

Neurologiske symptomer som ikke skyldes identificerbar organisk lidelse og som ikke er kompatibel med kendt anatomi og fysiologi.
I den nuværende klassifikation skal der være en psykologisk stressor tilstede.

Question 14

Hovedgrupperne indenfor funktionel lidelse

Answer 14

Funktionel lidelse, helbredsangst, dissociative tilstande (konversion)

Question 15

Hvad er en dissociation?

Answer 15

Dissociation er en form for afbrydelse eller manglende sammenhæng i bevidstheden. Normalt arbejder vores sanser, vilje, bevidsthed og hukommelse sammen, men ved dissociation afbrydes samarbejdet midlertidigt. Det gør at følelser, tanker og krop opleves adskilt.

Fx. kører i bil uden at man husker turen

Alvorligere former: Trance, anfald, blindhed etc.

Question 16

Dissociative tilstande i DSM-5

Answer 16

Svære forstyrrelser i integrationen af erkendelse, identitet, hukommelse, sansningen, og vilje
1. Amnesi: hukommelsestab på udvalgte områder, sjældent fuldstændigt hukommelsestab. (Dissociativ amnesi i DSM 5)

2. Fugue: Handlinger ud af hjemmet (timer til dage) i relation til stressor, som personen ikke erindrer
3. Stupor: udtalt svækkelse af bevidsthedsniveauet og nedsat psykomotorik.
4. Trance- og besættelsestilstand: indskrænket opmærksomhed, nedsat
   bevidsthed og gentagne stereotype sætninger eller handlinger.
5. Dissociative lammelser: nedsat kraft i et bestemt område af kroppen til store udbredte ”lammelser”.
6. Kramper: Anfald som kan ligne epilepsi
7. Sanseforstyrrelser: ophør af sansernes brug, fx. syn, hørelse, berøring,
   smerter.
8. Dissociativ identitetsforstyrrelse: mindst to personlighedstyper/alters der optræder komplementært til hinanden og ikke er bevidste om de andres tilstedeværelse

Question 17

DSM-5 kriterier helbredsangst

Answer 17

DSM-5 kriterier for helbredsangst/ illness anxiety disorder (s. 149-151)

A. En ekstraordinær fordybelse/rummination i at have eller få en seriøs/farlig sygdom.

B. Somatiske symptomer er enten ikkeeksisterende eller meget milde i intensitet. Hvis der er en grund til at bekymre sig om en specifik sygdom (fx hvis der er tæt familie med denne sygdom) er fordybelsen stadig ude af proportioner. 

C. Der er et højt niveau af angst omkring sundhed, og personen er meget nemt alarmeret af personlig sundhedsstatus. 

D. Personen udføre ekstraordinær sundhedsrelateret adfærd (fx tjekker konstant egen krop for tegn på sygdom) eller udviser uhensigtsmæssige undgåelsesadfærd (fx nægter at gå til lægen).  

E. sygdomsfordybelse har været tilstede i mindst 6 måneder, men behøves ikke handle om den samme sygdomsbekymring. 

F. Sygdomsfordybelsen kan ikke forklares udfra andre lidelser. 
 
Specify if:
Care-seeking type: Opsøger ofte medicinsk behandling:
Care avoidant type: Undgår/opsøger sjældent medicinsk behandling. 

Question 18

Factitious disorder?

Fremtrædelsesformer

Answer 18

Fake sygdom med vilje for at få sympati + medlidenhed, motivet er ubevidst

Opdigtet sygehistorie
Simulerende symptomer
Manipulation med sikre objektive fund eller parakliniske prøver
Selvinduceret sygdom eller skader

Question 19

Forskel ml. simulering ”Malingering” og factitious disorder

Answer 19

Malingering referer til mennesker, som spiller syge for fx at undgå militærtjeneste eller få udbetalt penge fra forsikring dvs. hensigten er ikke opmærksomhed og medlidenhed som ved factitious disorder

Question 20

Forklaringsmodeller:

Answer 20

Stress-sårbarhedsmodellen

Defekt-filter: Kan ikke sortere i perceptuelle indtryk

Neurologiske forklaringer: Ændringer i ACC, insula, PCC, PFC, PSMC (generel sensibilisering af CNS og dermed en forstyrret symptomoplevelse)

Question 21

Vedligeholder og forstærker

Answer 21

Forstyrrelser i centralnervesystemet 
Svære følelser – dårlig emotionsregulering 
Negative tanker om krop og symptomer 
Unødvendige undersøgelser
”Boom & bust” adfærd
Usund livsstil som følge af sygdom
Social tilbagetrækning

Question 22

Emotionsregulering ved dissociative tilstande (funktionelle anfald)

Answer 22

Affekt –> PNES

Affekt –> dissociation –> PNES

Question 23

Udviklingsmodel helbredsangst

Prædisponerende faktorer

Udløsende faktorer

Vedligeholdende faktorer

Answer 23

Prædisponerende faktorer:
Familie interaktioner gennem barndommen:
Tidlige sygdomsoplevelser
Utrygge relationer med ængstelig tilknytning
Forældre helbredsangst og overbeskyttelse
Påtvungne medicinske undersøgelser

Udløsende faktorer:
Stressfyldte episoder i livet + oplevelse af alvorlig sygdom

Vedligeholdende faktorer:
Aktivering af uhensigtsmæssige tilknytningsstrategier
Ond cirkel: Symptom –> tanker –> angst –> sygdomsadfærd + særlig opmærksom

Question 24

Factitous disorder imposed in another

Answer 24

Fake en andens sygdom (fx ens barn) for at få sympati.+ medlidenhed

Question 25

Konversionslidelser:

Answer 25

At man mister neurologisk funktion

Question 26

Behandlingsforsmer - funktionelle lidelser:

Answer 26

Kognitive tilgange: måltrappe, den kognitive diamant
Eksponeringsbaserede tilgange,
Accept og mindfullness: selvregulering, regulere opmærksomheden
Psykodynamiske tilgange + emotionsregulering

Question 27

Helbredsangst prævalens

Sundhedsydelser?

Answer 27

4,7-9,5 % i primærsektoren

Bruger i gns. 41-78% flere sundhedsydelser om året.

Question 28

Alters - typer?:

Answer 28

1. Børn
2. Forfølger
3. Beskytter

Question 29

Helbredsangst - hvem har det ?

Answer 29

Ældre og små børn

Question 30

Konversionslidelse - DSM5

Answer 30

mindst et symptom på forandres motor- eller sensorisk funktion som ikke kan forklares af andre neurobiologiske, medicinske årsager eller lidelser.

Question 31

Komorbiditet - DID?

Answer 31

· 97% af personer med DID har også en “major” depression
· 90% har angstlidelse - oftest postraumatisk stress.
· 65% har stofmisbrug
· 38% har en spiseforstyrrelse
Derudover diagnosticeres de fleste med DID også med personlighedsforstyrrelse.