Forelæsning - funktionelle lidelser Flashcards
Definition på funktionelle lidelser
En række lidelser, der alle er kendetegnet ved, at patienten har 1 (+) fysiske symptomer, som påvirker funktionsevnen og livskvaliteten og som oftest har et karakteristisk mønster. Disse kan ikke ses på prøver.
Når kroppen larmer –> fordi kroppen og hjernen er overbelastet
Symptomer - almene
hukommelsesbesvær, spændingshovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær, træthed efter anstrengelse
Symptomer - bevægelsesapparat
Muskelsmerter, ledsmerter, smerter I arm/ben, rygsmerter, smerten flytter sig fra sted til sted, lammelse eller svaghedsfornemmelse, dødhedsfornemmelse eller snurren
Symptomer - hjerte/lunge og kroppens beredskab
Hjertebanken, uro, trykken for brystet, forpustethed uden anstrengelse, hyperventilere, varm- og koldsveden, sommerfugle/knurren i maven, rysten/sitren, mundtørhed, rødmen/blussen
Symptomer - mave/tarm
Oppustethed, forstoppelse, løseafføringer, diarre, mavesmerter, kvalme, opstød, opkastninger, brændende fornemmelse i toppen i maven
Prævalens i DK
40-50.000 +18år har en svær funktionel lidelse
250-350.000 +18år har en funktionel lidelse i varierende grad
Risikofaktorer - individ: (børn og unge)
Genetisk disposition, psykologisk og social modgang, social læring, tidligere sygdom, seksuelt misbrug, langvarig belastning, oplevelse af sygdom, øget sensivitet, ængstelig, perfektionistisk personlighedstræk, præstationsfokus
Risikofaktorer - familie: (børn og unge)
Fysiske helbredsproblemer, psykiske problemer, arvelighed, følelsesmæssig overinvolvering, begrænset snak om følelsesmæssige emner, somatisk attribuering
Risikofaktorer - omgivelser: (børn og unge)
Ekstreme pres
Somatisering
En proces hvor lægen og/eller patienten eller familien fokuserer udelukkende og i uhensigtsmæssig grad på det somatiske aspekt af et komplekst problem
(fra Freuds konversion, ubehagelige tanker fortrænges og bliver til fysiske symptomer)
The underlying theme of these disorders is that some people find it easier or more acceptable to experience psychological distress though changes in their body than to express it more directly as sadness, fear, or anger, perhaps because of cultural norm
Det konstante dilemma ved funktionelle lidelser
Somatik vs. psykiatri
Helbredsangst
Vedvarende og svær angst for at have eller få alvorlig sygdom
Bekymringer og angst det primære
Lav grad af funktionsnedsættelse
(arbejdet er et frirum fra tankerne)
Dissociative tilstande (konversion)
Neurologiske symptomer som ikke skyldes identificerbar organisk lidelse og som ikke er kompatibel med kendt anatomi og fysiologi.
I den nuværende klassifikation skal der være en psykologisk stressor tilstede.
Hovedgrupperne indenfor funktionel lidelse
Funktionel lidelse, helbredsangst, dissociative tilstande (konversion)
Hvad er en dissociation?
Dissociation er en form for afbrydelse eller manglende sammenhæng i bevidstheden. Normalt arbejder vores sanser, vilje, bevidsthed og hukommelse sammen, men ved dissociation afbrydes samarbejdet midlertidigt. Det gør at følelser, tanker og krop opleves adskilt.
Fx. kører i bil uden at man husker turen
Alvorligere former: Trance, anfald, blindhed etc.
Dissociative tilstande i DSM-5
Svære forstyrrelser i integrationen af erkendelse, identitet, hukommelse, sansningen, og vilje
1. Amnesi: hukommelsestab på udvalgte områder, sjældent fuldstændigt hukommelsestab. (Dissociativ amnesi i DSM 5)
- Fugue: Handlinger ud af hjemmet (timer til dage) i relation til stressor, som personen ikke erindrer
- Stupor: udtalt svækkelse af bevidsthedsniveauet og nedsat psykomotorik.
- Trance- og besættelsestilstand: indskrænket opmærksomhed, nedsat
bevidsthed og gentagne stereotype sætninger eller handlinger. - Dissociative lammelser: nedsat kraft i et bestemt område af kroppen til store udbredte ”lammelser”.
- Kramper: Anfald som kan ligne epilepsi
- Sanseforstyrrelser: ophør af sansernes brug, fx. syn, hørelse, berøring,
smerter. - Dissociativ identitetsforstyrrelse: mindst to personlighedstyper/alters der optræder komplementært til hinanden og ikke er bevidste om de andres tilstedeværelse
DSM-5 kriterier helbredsangst
DSM-5 kriterier for helbredsangst/ illness anxiety disorder (s. 149-151)
A. En ekstraordinær fordybelse/rummination i at have eller få en seriøs/farlig sygdom.
B. Somatiske symptomer er enten ikkeeksisterende eller meget milde i intensitet. Hvis der er en grund til at bekymre sig om en specifik sygdom (fx hvis der er tæt familie med denne sygdom) er fordybelsen stadig ude af proportioner.
C. Der er et højt niveau af angst omkring sundhed, og personen er meget nemt alarmeret af personlig sundhedsstatus.
D. Personen udføre ekstraordinær sundhedsrelateret adfærd (fx tjekker konstant egen krop for tegn på sygdom) eller udviser uhensigtsmæssige undgåelsesadfærd (fx nægter at gå til lægen).
E. sygdomsfordybelse har været tilstede i mindst 6 måneder, men behøves ikke handle om den samme sygdomsbekymring.
F. Sygdomsfordybelsen kan ikke forklares udfra andre lidelser.
Specify if:
Care-seeking type: Opsøger ofte medicinsk behandling:
Care avoidant type: Undgår/opsøger sjældent medicinsk behandling.
Factitious disorder?
Fremtrædelsesformer
Fake sygdom med vilje for at få sympati + medlidenhed, motivet er ubevidst
Opdigtet sygehistorie
Simulerende symptomer
Manipulation med sikre objektive fund eller parakliniske prøver
Selvinduceret sygdom eller skader
Forskel ml. simulering ”Malingering” og factitious disorder
Malingering referer til mennesker, som spiller syge for fx at undgå militærtjeneste eller få udbetalt penge fra forsikring dvs. hensigten er ikke opmærksomhed og medlidenhed som ved factitious disorder
Forklaringsmodeller:
Stress-sårbarhedsmodellen
Defekt-filter: Kan ikke sortere i perceptuelle indtryk
Neurologiske forklaringer: Ændringer i ACC, insula, PCC, PFC, PSMC (generel sensibilisering af CNS og dermed en forstyrret symptomoplevelse)
Vedligeholder og forstærker
Forstyrrelser i centralnervesystemet Svære følelser – dårlig emotionsregulering Negative tanker om krop og symptomer Unødvendige undersøgelser ”Boom & bust” adfærd Usund livsstil som følge af sygdom Social tilbagetrækning
Emotionsregulering ved dissociative tilstande (funktionelle anfald)
Affekt –> PNES
Affekt –> dissociation –> PNES
Udviklingsmodel helbredsangst
Prædisponerende faktorer
Udløsende faktorer
Vedligeholdende faktorer
Prædisponerende faktorer:
Familie interaktioner gennem barndommen:
Tidlige sygdomsoplevelser
Utrygge relationer med ængstelig tilknytning
Forældre helbredsangst og overbeskyttelse
Påtvungne medicinske undersøgelser
Udløsende faktorer:
Stressfyldte episoder i livet + oplevelse af alvorlig sygdom
Vedligeholdende faktorer:
Aktivering af uhensigtsmæssige tilknytningsstrategier
Ond cirkel: Symptom –> tanker –> angst –> sygdomsadfærd + særlig opmærksom
Factitous disorder imposed in another
Fake en andens sygdom (fx ens barn) for at få sympati.+ medlidenhed
