Forelæsning 6 - Interviews Flashcards
Hvornår er det godt at bruge interviews?
Når man beskæftiger sig med opfattelser, holdninger og motiver, som kan blive holdt privat af individer i stedet for at blive udtrykt åbent.
Hvordan adskiller et interview sig fra en normal samtale?
Interviewet har et formål på grund af forskningsspørgsmålet
Hvorfor interviewer man efter en guide?
For at sikre relevante data.
Hvordan er rollefordelingen til i et interview?
Interviewer, der spørger/lytter/guider samtalen og den interviewede, der svarer/fortæller. Der er derfor en asymmetri og forudbestemt rollefordeling.
Hvilke typer interviews findes der?
Struktureret interview, semi-struktureret interview, åbent interview og fokus grupper.
Hvordan struktureres et strukturerede interview?
Spørgsmål stilles i en standardiseret rækkefølge. Planen for interviewet følges nøje (stringens) – ofte lukkede spørgsmål.
Hvad er en fordel ved strukturerede interviews?
Gør det nemt at sammenligne svar.
Hvad er interviewerens rolle i et strukturerede interview?
Intervieweren styrer samtalen og afviger ikke fra interviewguiden.
Må der stilles uddybende spørgsmål og omformuleres i et strukturerede interview?
Nej
Hvilken form for interviewguide er et semistrukturerede interview baseret på?
Fleksibel interviewguide, Nye ideer kan fremkomme og følges under interviewet – plads til afvigelser/udforskning –> Interviewer ”slipper lidt af kontrollen”
Hvad er forberedt på forhånd til et semistrukturerede interview?
Det overordnede emne er forberedt på forhånd samt hovedspørgsmål (kontrol)
Hvilken form for spørgsmål stilles i et semistrukturerede interview?
Både lukkede og åbne spørgsmål (spg. som åbner op for fortællinger – er interesseret i den interviewedes holdninger/erfaringer).
Hvad skal interviewer undgå ved et semistrukturerede interview?
At stille ledende spørgsmål.
Hvad er formålet med et åbent interview?
At opnå et rigt datasæt.
Hvorfor anses åbne interviews som en samarbejdende præsentation?
Intervieweren vælger emnet og guider ‘samtalen’ (måske kun ét åbent spørgsmål), men den interviewede bestemmer ofte struktur og indhold.
Hvordan bestemmes spørgsmålene i et åbent interview?
De bestemmes undervejs, og er derfor ikke forberedt på forhånd.
Hvad er interviewerens primære opgave i et åbent interview?
Aktiv lytning og opfølgning
Hvad er åbne interviews gode til?
God til eksplorative interviews, hvor man på forhånd kun har lidt kendskab til emnet, til kontroversielle emner eller følelsesmæssige emner.
Hvilke nødvendige færdigheder skal intervieweren have ved et strukturet interview?
Neutralitet
Ingen ‘probing’ (uddybende spørgsmål)
Ingen improvisation
Øvelse for at sikre konsistens
Hvilke nødvendige færdigheder skal intervieweren have ved et semistrukturet interview?
En vis grad af ‘probing’ (uddybende spørgsmål)
Skab en relation til den interviewede
Forståelse af og spørgsmål ud fra projektets formål
Hvilke nødvendige færdigheder skal intervieweren have ved et åbent interview?
Fleksibilitet
Skab en relation til den interviewede
Aktiv lytning
Hvordan udvikler man en interviewguide?
På baggrund af FS vælger man x antal emner, som alle har et åbningsspørgsmål og derefter x antal spørgsmål.
Beskriv de 3 F’er i forhold til interviews.
Fakta, følelser og fortolkning. Start med åbne spørgsmål, som åbner op for beskrivelser → de mindst ”farlige” spørgsmål.
Er dette et godt spørgsmål: Hvordan blev ændringen annonceret, og hvad var din første reaktion?
Nej, fordi der er to spørgsmål i et.
Hvordan skal spørgsmål formuleres?
Neutralt, let forståeligt og åbent
Er dette et godt spørgsmål: Hvordan vil du beskrive din beslutningsproces?
Ja
Hvad er probing?
En teknik til at åbne op for/uddybende fortællinger samt guide informanten.
Hvilke former for probing findes der?
Introduction questions (ind. åbne spg.)
Long question probe (stil spørgsmål, som inviterer til længere svar)
Silent probe (afventende i fht. respons)
Echo probe (stille spørgsmålet igen)
Aha-probe (eller nikker): opfordre til at fortsætte
Tell me more/follow up probe (kan du forklare det, hvorfor siger/føler du sådan)
Specifying questions (hvad skete der så)
Clarifying probes (sikre forståelse af svar)
Hvad er positivismes videnskabelige position i forhold til interviews?
Interviews giver adgang til fakta om verdenen. Strukturerede (standardiserede) interviews
Hvad er interpretivismes
videnskabelige position i forhold til interviews?
Interviews giver indsigt i menneskers autentiske oplevelser.
Semistrukturerede interviews.
Hvad er konstruktionismes
videnskabelige position i forhold til interviews?
Interviews er en fælles præstation (gensidigt konstrueret opfattelse af verden) mellem intervieweren og den interviewede. Åbne interviews.
Hvordan ser positivisme på interviewdata?
Ser det som fakta
Hvordan ser interpretivisme på interviewdata?
Ser det som autentiske beretninger om subjektive oplevelser, der kan fortolkes.
Hvordan ser konstruktionisme på interviewdata?
Redegørelser for og beskrivelser af verden og sammenhænge, som skabes i samspil mellem interviewer og den interviewede.
Hvad er fordelene ved interviews som dataindsamlingsmetode? Der er mange svarmuligheder, så nævn så mange, som du kan :)
Giver detaljede indsigt i menneskers forståelse - det ikke-observerbare
Tillader “probing” (opfølgende spørgsmål)
Tillader rekonstruktion af hændelser (tilbageblik) og at følge over tid
Relativt nemme af forberede samt at bevare fokus undervejs
Nemmere i fht. informeret samtykke (afgrænset situation)
Muligt at studere flere forskellige typer fx organisatoriske lag (adgang)
Hvad er ulemperne ved interviews som dataindsamlingsmetode? Der er mange svarmuligheder, så nævn så mange, som du kan :)
Mindre naturlig situation end observation – interviews er formelt sat op
Får ikke indblik i f.eks. hvordan naturlige dialoger finder sted
Fordrer en tillidsfuld relation og interview-evner (f.eks. at undersøge svar)
Risiko for bias i svar f.eks. overrationaliserede svar
Indblik i rapporteret praksis fremfor praksis
Mindre fleksible grundet strukturen
