Forelæsning 3 (omkostningsallokering - ordreproducerende virksomhed, kapitel 4) Flashcards
Hvad er en ordreproducerende virksomhed?
En ordreproducerende virksomhed er en virksomhed der producerer et unikt produkt/løser en unik opgave til en bestemt kunde på et bestemt tidspunkt.
Det kan fx være Vestas der leverer 10 vindmøller til en kunde i Tyskland. En advokat der løser en opgave for en klient osv.
Hvilke produktionsomkostninger er der i en ordreproducerende virksomhed?
Direkte omkostninger herunder:
- Direkte materialeomkostninger
- Direkte lønomkostninger
- NOGLE GANGE særbestemte kapacitetsomkostninger.
Indirekte omkostnigner til ordren:
- Produktions kapacitetsomkostninger (manufacturing overhead)
Hvad er salgs- og administrationsomkostninger?
En periodeomkostning.
Medregnes salgs- og administrationsomkostninger ved en ordre i en ordreproducerende virksomhed?
Nej, ikke direkte. De holdes ude i første omgang da de altid skal betragtes som en periodeomkostning, og en ordre godt kan strække sig over flere perioder (fx ved vindmølle produktion eller anden større ordre).
Hvad danner udgangspunkt for beregning af omkostninger til en ordre?
Et arbejdskort/job cost sheet. På den måde registreres det hvor mange timer og materialer der er brugt på den pågældende ordre.
I en service virksomhed (advokatvirksomhed) vil det være et timesagsregnskab for de enkelte medarbejdere.
Hvad er direkte materialer?
Materialer der kan henføres direkte til det konkrete job, og hvor vi kender den præcise omkostninger forbundet med materialet.
Hvad er direkte løn?
Den direkte løn omkostning der er forbundet med opgaven/ordren. Fx at en medarbejder stempler ind og stempler ud så man kan se præcist hvor mange timer der er brugt på ordren, og vi kender lønomkostningen pr. time.
Hvad er produktionskapacitetsomkostninger (manufacturing overhead)?
Manufacturing overheads er alle de omkostninger der er i forbindelse med produktion men som ikke direkte kan allokeres til cost objektet (det kan fx være olie til maskiner, rengøring af virksomhedens lokaler, vedligehold, skat osv.).
Hvornår skal manufacturing overhead regnes med i job cost sheet’et, og hvilke udfordringer kan der være i den forbindelse?
Når der er tale om en virksomhed der benytter absorption costing, skal manufacturing overhead med fordi det også er en produktionsomkostning.
Udfordringer:
- Det er svært at fordele manufacturing overhead til en bestemt ordre/opgave da den er indirekte omkostninger.
- Manufacturing overheads består af mange forskellige omkostninger lige fra olie til maskiner til lønninger.
Hvordan fordeles manufacturing overheads til et unik ordre (på et job cost sheet) ved en ordreproducerende virksomhed (hvor der benyttes absorption costing)?
Der benyttes en standart aktivitetssats. Det kan fx være 2 kroner pr. minut. Hvis arbejdet tager 60 minutter ved vi at det vil koste 120 kroner.
Hvordan beregnes en standart aktivitetssats til fordeling af manufacturing overheads (produktionskapacitetsomkostninger)?
forventede samlede produktionskapacitetsomkostninger / forventede samlede antal aktivitetsenheder
Aktivitetsenheden er den aktivitet vi ønsker at fordele de indirekte omkostninger efter, fx løntimer, lønkroner, maskintimer, produktionstid osv. Det er den der er svær at finde.
Hvilke 3 metoder er der til at fordele støttefunktionsomkostninger?
- Direkte metode
- Trinvis metode
- Reciprokke metode.
Hvad går den direkte metode ud på?
Herser man bort fra de inbyrdes ressourcetræk der er mellem de forskellige støttefunktioner og lader som om at hele ressourceforbruget bruges af linjefunktionerne(fx produktionsafdelingerne).
Hvad går den trinvise metode ud på?
Her fordeles støttefunktionernes indbyrdes ressourcetræk. Her fordeles omkostningerne først fra den støttefunktion der leverer mest til andre støttefunktioner (både til støttefunktioner og linjefunktioner), dernæst den støttefunktion der leverer næstmest osv. (inkl. de omkostninger der lige netop er fordelt). Dette fortsættes indtil alle støttefunktioner er “tømt” for omkostninger.
Hvad går den reciprokke metode ud på?
Her fordeles støttefunktionerne i et hug, hvor der også tages hensyn til funktionernes indbyrdes ressourcetræk. Matematisk formuleres der to ligninger med to ubekendte som løses (en ligning for hver støttefunktion). På de måde allokeres der måde til støttefunktionerne og linjefunktionerne. Det er den mest præcise metode.