Fast protetik

Question 1

Muligheder for Erstatning af enkelttænder

Answer 1

Bro:
- Konventionel
- Delt bro
- Ætsbro: permanent eller provisorisk
- Indlægsbro
- Ekstentionsbro

Implantat

Question 2

Muligheder for Erstatning af flere tænder

Answer 2

Bro
- Konventionel flerleddet bro
- Bro på implantater

Aftageligt protetik
- Partiel protese med støbt stel
- Ginigval understøttet partiel protese
- Helprotese
- Klassisk
- Dækprotese
- Simpel
- Hybrid

Question 3

Angiv provisoriske løsninger hvis der mangler en tand

Answer 3

• Fiberforstærket kompositbro
• Ætsbro (rochette)
• MK-bro med orale vinger i metal
• Essixskinne med tand i
• Partiel protese/smile protese
• Everstikbro med naturlig eller plasttand

Question 4

Hvad skal være opfyldt ift. funktionel harmoni (ideal okklusion/artikulation)?

Answer 4

Skal være på plads inden omfattende protetisk arbejde, da et er essentielt, at patienten fungerer godt inden man laver protetik.

• Acceptabel vertikal dimension/bidhøjde
  
  • Ved afvigelser, dvs. for lav bidhøjde udføres først bidhævning forud for fast protetik
• Tilstrækkelige støttezoner
• IP identisk med MKP 🡪 veldefineret dybeste punkt mellem RKP (retruderet) og kant mod kant position
• Mange-punkts kontakt i IP
• RKP har bilateralt kontakt med interferensfri og symmetrisk glidning til IP/MKP
  
  • Dvs. der må ikke være skridning eller overbelastning, når pt. bevæger kæben frem og tilbage

Ingen suprakontakter
- Traumatisk okklusion eller artikulation 🡪 enkelte tand eller tandgruppe overbelastes 🡪 forøget mobilitet
- Mærkes ved at holde en finger på tanden, mens pt. tygger sammen eller skærer tænder + udvidet parodontalspalte på røntgen
- Displacerede suprakontaker = UK displaceres på vej mod IP (IP og MKP er ikke identiske)
- Defektive (ufuldstænding) suprakontakt = UK undgår reflektoriske suprakontakter på vej i IP (svær at se) 🡪 kan ses ved, at pt. ikke bider lige sammen, men laver en lille glidning/manøvre

Question 5

Beskriv overvejelser forud for protetisk beh. (ift. rtg, TA, PA, Okklusion/artikulation/genskabelse af funktion)

Answer 5

Røntgen: alle rodfyldninger skal være sufficiente, ingen patologi i området, intakt lamina dura

TA
- Fyldninger og caries kontrolleres
- Obs på traumetænder og resorptioner
- Er tanden endodontisk behandlet 🡪 mechanoreceptorer i endotænder er dårligere

PA
- Ingen BOP (99% sikkerhed for sundhed, specificitet)
- Knogleniveau skal være tilstrækkelig, ellers overvej kroneforlængelse
- Stor usikkerhed ved CAL 🡪 da der går flere år, før man kan se progression

Okklusion/artikulation
- Skal der foretages forbehandling af hyperkontakter, føringer, belastninger, bidhøjden?

Genskabe funktionel behandling
- Udjævne okklusionskurven (nivillere elongerede tænder, korrigere uhensigtsmæssige tænder, fx kipninger)

Question 6

Beskriv indstøbningsmuligheder

Answer 6

Ingen indstøbning
- Ofte utilstrækkelig, pga. unøjagtigheder
- Kan foretages ved 1-2 kroner i stabil IP

Okkludator
- Anvendes ved mange kontaktflader
- Situationer
- Hvis kronen er den sidste i tandbuen og bidet skrider lidt i sammenbid

Artikulator
- Bruges, når biddet ikke er entydigt
- Ved partielle proteser
- Større bidkonstruktioner, fx bidhævning eller flere kroner samtidigt
- Når hjørnetanden skal have krone/bro pga. hjørnetandsføring
- Stor glidning fra RP til IP
- Indstøbningsteknik
- OK model støbes ind via ansigtsbue
- UK model støbes ind via retruderes position

Question 7

Angiv indikation for kronebeh

Answer 7

• Æstetik
• Forbedret prognose
• Destruktionsgrad

Question 8

Overvejelser før kronebeh - skal der krone på?

Answer 8

Er tanden egnet som krone-kandidat?
- Patologi ift. AP eller PA

Røntgen:
- Nye periapikale billeder, minimum 6 mdr gamle

Vitalitet
- Vital tand 🡪 hvis der er over 3 flader med plast på en vital tand, så er det indikation for krone (gerne indenfor 1 år)
- Avital tand: 81% overlevelse efter 10 år med krone, dvs. bedre prognose

Forbehandling med endo
- Krone på rodbehandlede tænder mindsker frakturrisiko og sørger for, at tanden er overdækket
- Der skal ca. 3-6 mdr fra endobehandling til krone
- Hvis der går længere, så er der stor risiko for, at tanden mistes pga. fraktur

Question 9

Redegør for finérkrone ift. præp, fordele og ulemper

Answer 9

Præparation
- Okklusalt: 1-1,5 mm guld
- Omkreds: knifeedge 0,3-0,5 mm
- Stubhøjde: minimum 3 mm
- Konvergensvinkel: 15 grader
- 2 mm omsluttende præp i ren tandsubstans (under plast og opbygning) 🡪 giver ferrule, som er den vigtigste faktor
- Diagonalen skal være større end diameteren gingivalt (ellers kan tanden rotere, da der ikke er noget opbygning, som sidder i spænd)

Foretages med flammeformet bor 🡪 knifeedge

Fordele
- God overlevelsesrate
- Let præparationer
- Fuld krone med fjernelse af mindst mulig tandsubstans
- Slider mindre på antagonisten (har samme slidstyrke som emalje)
- Nemt renhold, glat overflade

Ulemper
- Dårlig æstetik
- Varmeledende

Question 10

Redegør for metal-keramik krone ift. præp, indikation, fordele og ulemper

Answer 10

Præparation
- Okklusalt: min. 1-1,5 mm
- Porcelæn: min. 0,4-0,5 mm
- Metalkappe: min. 0,35 mm
- Chamfer rundt: 0,75 mm
- Præp minimum 1 mm subgingivalt for at skujle metalkant
- Stubhøjde: minimum 3 mm
- Konvergensvinkel: 15 grader
- 2 mm omsluttende præp i ren tandsubstans (under plast og opbygning) 🡪 giver ferrule, som er den vigtigste faktor
- Diagonalen skal være større end diameteren gingivalt (ellers kan tanden rotere, da der ikke er noget opbygning, som sidder i spænd)

Foretages med torpedobor og flammeformet 🡪 accencueret chamfer facialt og knifeedge oralt

Indikation
- Kosmetik (synlige områder, potentielt synligt metal)

Fordele
- God ved høje smilelinjer, hvor der ses gingiva, da der ikke ses metal ved eventuel retraktion
- Kan stoppe gennemskin fra misfarvet tandsubstans

Ulemper
- Større aksial diskreprens
- Fjernelse af mere tandsubstans
- Mindre ferrule
- Mindre præcist
- Mindre styrke
- Overkonturering af keramik
- Kræver jævn præparation
(ej rodbehandlede tænder)
- Mere arbejde
- Forøget pris (tillæg 250 kr.)

Question 11

Redegør for fuldkeramiske kroner ift. præp, fordele, ulemper og typer

Answer 11

Præparation
- Okklusalt 2 mm
- Accentueret chamfer hele vejen på min. 0,8-1 mm chamfer
- Stubhøjde: minimum 3 mm
- Konvergensvinkel: 15 grader
- 2 mm omsluttende præp i ren tandsubstans (under plast og opbygning) 🡪 giver ferrule, som er den vigtigste faktor
- Diagonalen skal være større end diameteren gingivalt (ellers kan tanden rotere, da der ikke er noget opbygning, som sidder i spænd)

Fordele
- God æstetik, da keramik lægges til kant
- Billigere
- Mindre afhængig af præp, da den cementeres med plastcement (kemisk binding)
- Stor resistens mod slid og abrasion
- Korroderer ikke som metal og lav risiko for at påvirke de omgivende væv grundet høj kemisk stabilitet

Ulemper
- Fjernelse af meget tandsubstans – øget risiko for pulpakomplikation
”Brittle” da det ikke kan deformeres og chipper
- Slider mere på antagonister

Typer
- Silikat-keramik baseret (feldspar, glaskeramik)
- Oxidforstærket keramik

Question 12

Angiv præparationstyper

Answer 12

• Chamfer - markeret afrundet kant
• Skulder
• Bevel - kantskåret skulder
• Knifeedge

Question 13

Beskriv binding mellem metal og keramik

Answer 13

1. Kemisk binding: metallet danner et oxidlag, som keramikken kan binde til
2. Mekanisk binding: ruhed af metal
3. Kompresionn: da metal har en højere termisk ekspansionskoeefficient end keramik, så vil metallet skrumpe når det bliver koldt og derfor skrumpe omkring og låse sig fast til keramikken

Question 14

Redegør for komplikationer ved korte kliniske krone (slidpatient)

Answer 14

Retention: kort stub, nedsat retention
- Øget retention: konvergensvinkel 15 grader, facial kantskæring for bedre ferrule, øge overfladearealet med furer i stubben, kirurgisk kroneforlængelse

Resttandsubstans og pulpakomplikationer: er der nok resttandsubstans til præparation uden at der sker pulpakomplikationer? Ofte vil pulpa i forvejen have trukket sig hos slidpatienter. Ofte vil der ved slidpatienter ikke være særlig meget plads til orale præparationer pga. tæt bid 🡪 manglende pladsforhold
- Øge pladsforhold
- Via ortodonti (intruktion ved overeruption eller ekstrusion af posterior regioner for at øge bidhøjden)
- Bidhævning
- Beslibning af antagonister

Uhensigtmæssig meget belastning på protetisk arbejde, hvis de fortsat bruxser
- Bideskinne

Question 15

Angiv definition af retention og stabilitet

Answer 15

Retention = trækkræfter
Stabilitet = trykpåvirkninger, fx laterotrusion

Question 16

Hvad afhænger retentionen af?

Answer 16

Konvergensfladerernes areal (overfladearealet)
- Jo større overfladeareal, jo bedre retention 🡪 større areal cementen kan binde sig til og større mekanisk retention
- Overfladearealet kan øges med furer
- Aldrig stub under 2 mm

Overfladens ruhed
- Jo mere ru, jo bedre retention (sandblæsning og ru diamant)

Konvergensvinkel på 15 grader

Valg af cement

Question 17

Hvad afhænger stabiliteten af?

Answer 17

• Styrke af tandsubstans, restaurering og cement
• Kronestubbens højde: jo højere stub, jo bedre retention (minimum 3 mm)
• Konvergensvinkel på 15 grader
• Diagonale størrelse på stubben er større end stubbes bredte
• Okklusale diameter: stor tand har stor retention, men mindre stabilitet ift. lille tand
• Okklusale flades hældning 🡪 facetter okklusalt, for at kronen ikke kroterer

Question 18

Angiv indikationer for brobehandling?

Answer 18

• Kosmetik
• Mastikation
• Bidfunktionelle forhold
• Profylakse (vandinrg, kipning, elongering)
• Fonetik

Question 19

Angiv typer af broer

Answer 19

• konventionel bro (helpræp)
• Plastretineret indlægsbro
• Ætsbro
• Delt bro
• Ekstensionsbro
• Fiberforstærkende broer

Question 20

Redegør for konventionelle broer (typer, indikationer, kontraindikationer, fordele, ulemper, materiale)

Answer 20

Typer
- Mindre standart bro (1-2 pontic)
- Større bro
- > 2 ankre
- > 2 pontics

Indikationer
- Moderat til svært destruerede nabotænder tænder
- Bruxisme (MK)
- Rodbehandlede tænder, evt. med stift
- PA-tandsæt 🡪 større rekonstruktioner (cross arch stabilisering) pga. mobilitet i tandsættet (hvis der ikke er fæstetab/mobilitet ville der ske fraktur pga. ringe eftergivelighed)

Kontraindikationer
- Unge patienter med intakte tænder
- Manglende fælles indskudsretning
- Manglende stubhøjde
- Diastema (delt bro)
- Høj cariesrisiko

Fordele
- God æstetik
- God retention
- Let at fremstille provisorier

Ulemper
- Ikke tandbesparende 🡪 risiko for pulpaperforation
- Devitalisering ifm. præp (5%)
- Ikke muligt at lave ved diastema eller tandstillingsfejl
- Svært at holde rent

Materiale:
- Helkeramisk:
- Anvendes primært æstetisk.
- Kontraindikationer: bruksusme/tandpress/hård okklusion, manglende stubhøjde (min 3 mm), brospand over 2 pontics og forbindelseselement (4 mm i højden)
- MK:
- Kan bruges i alle situationer

Question 21

Redegør for plastretinerede indlægsbroer (indikationer, kontraindikationer, fordele, komplikationer)

Answer 21

Indikationer
- Intakte tænder 🡪 tandbesparende (indikeret ved mindre okklusale fyldninger)
- Vitale tænder
- Kort brospand (1 pontic)

Kontraindikationer
- Bruksisme/hård okklusion
- Lang brospand (mere end 2 pontics)
- Rodbehandlede tænder 🡪 avitale tænder er for sprøde
- Destruerede ankertænder
- Diastema
- Afvigende morfologi eller tandstilling

Fordele
- Mindre invasiv
- Ingen overdækning af cuspides
- Kosmetisk
- Både mekanisk og kemisk retention

Komplikationer
- Sekundær caries
- Løsning af indlægget
- Svær at anvende pga. cementering med plastcement (fuld tørlagt)

Question 22

Redegør for ætsbroer (indikationer, kontraindikationer, fordele, typer, )

Answer 22

Plastretineret bro
Sundhedsstyrrelsen siger, at ætsbroer ikke er en permanent behandling 🡪 kan søge efter implantatbehandling

Indikationer:
- Intakte eller næsten intakte tænder
- Let belastning
- Midlertidige broer (fx inden implantat ved agenesi)
- Permanent erstatning af 2+2, 21-12
- Store pulpae
- Kort brospand (1 pontic, max 2!)

Fordele
- Minimal præp
- Kosmetisk pæn ift. smileproteser
- Økonomisk
- Hurtigt og minimal invasiv ift. implantat

Ulemper
- Risiko for retentionssvigt
- Hygiejne
- Gennemskin af metal
- Provisorie er vanskeligt
- Ikke anvende IRM, da det forhindrer binding af plastcementen

Kontraindikationer
- Kraftig okklusion/artikulation
- Tæt kontakt
- Lille retentionsareal pga. lille tand
- Lang brospand (mere end 2 pontics)
- Diastema
- Afvigende tandstilling eller morfologi
- Store fyldninger (manglende emalje-bonding)

Typer af ætsbroer
- Midlertidig ætsbro: fiberforstærket og MK
- Ingen præp (!)
- Indikation: kort brospand (1 pontic), intakte tænder
- Præp: ingen.
- Vigtigt: cementeres med plastcement, sikre fuld tørlægning!
- Komplikationer:
- Risiko for retention mistes 🡪 broen mistes
- VIGTIGT: broen skal rengøres og tanden skal rengøres for plast, inden broen recementeres, da broen ellers bliver for høj og bropillerne kan tygges mobile

• Permanent ætsbro: MK med minimal præp
  
  • Med præp (minimal)
  • Indikation: permanent løsning ved agenesi fx, hvor implantat ikke er muligt og nabotænder er intakte/vitale
  • Præp: approximale furer svarende til tandens længdeakse. Lingualt præpareres chamfer, udelukkende i emalje supragingivalt. Furerne må gerne gå ind i dentinen
  • Komplikationer: retention er svær at opnå
• Ætsbro med ekstension
  
  • Diastema i fronen

Question 23

Redegør for delte broer (indikationer, præp, fordele, ulemper, problemløsning ved kippede tænder, typer)

Answer 23

Bro, der først samles i munden, når broen cementeres

Indikationer
- Når hældning/kipning af tænderne umuliggører en konventionel bropræp med samme indskudsvinkel

Præp
- Hver tand præpareres som individuelle kroner, uden fælles indskudsvinkel
- Altid fuldpræp på den kippede!

Fordele
- Mindre risiko for pulpaskade

Ulemper
- Anden trykfordeling på rodkomplekset og parodontalligamentet
- Dyrere løsning
- Større risiko for komplikationer, da den kippede tand ikke belastes i sin aksiale retning og attachements er følsomme for fraktur

Problemløsning ved kippede tænder
- Ikke vælge bro og i stedet erstatte manglende tænder med implantat
- Ortodontisk behandling
- Retter tanden op 🡪 mere afstand mellem bropillerne
- Risici: resorption, steril nekrose, recidiv ved manglende pladsholdere
- Rodbehandling af tanden + alm. præp
- Svækker tanden
- Delt bro
- Gå på kompromis med præp

To typer af delt-bro systemer
- Præfabrikeret med præcisions attachment
- Skrue attachment

Question 24

Redegør for ekstentionsbroer (indikationer, kontraindikationer, fordele, ulemper)

Answer 24

Indikationer
- Diastema (særligt i fronten)
- Kun 1 nabotand (ankertand) er moderat destrueret og kunne have gavn af krone
- Besparelse af tandsubstans ved ikke at præppe den sunde nabotand
- Extension mod tandløst område
- Ikke plads til et implantat
- Roterede/kippede tænder, hvor konventionel bro ikke er muligt
- Hvor der ikke er plads til implantat

Kontraindikationer
- Rodbehandlede bropille
- Lav klinisk krone
- Kraftig okkl./bruxisme
- Parodontalt svækkede tænder
- Længere brospand (mere end 1 pontic)

Fordele
- Diastema kan laves pænt
- Tandbesparende
- Færre komplikationer end implantat

Ulemper
- Dårlig prognose ved belastning på ekstensionsled
- 10% dårligere prognose end alm. broer (80% efter 10 år)
- Ingen artikulation på dem og kun let okklusion
- Typisk indiceret i regio 2+2 hos unge med agenesi uden mulighed for implantat eller ætsbro

Question 25

Redegør for fiberforstærkede broer (indikationer)

Answer 25

Bro sat op med plasttænder, forbundet oralt med tråd som ved OR
Sikre, at der er tilstrækkelig retention og at tråden ligger over flere tænder, inaktiv, da bropillernes rødder ellers kan flytte sig

Indikation
- Ensrettede
- Fast protetik: kroner, broer, stifter
- Reparation af aftageligt protetik
- Vævet + flettede
- Reparation af aftageligt protetik
- Fiksering af mobilie tænder
- Efter OR

Question 26

Hvilke overvejelser taler for brobehandling:

Answer 26

Morforlogi
- Lille divergens af rødder 🡪 nedsætter prognosen
- Furkaturinvolvering 🡪 nedsætter prognose
- Stort krone/rodforhold 🡪 nedsætter prognose pga- kraftoverførsel ift. retentionsareal

Føringer:
- Føringer med store belastninger eller bruksisme 🡪 nedsætter prognose

Retentionsareal (fæste) 🡪 PA
- Ingen protetik på aktiv PA
- Ved PA tænder med opheling, hvor der er mistet fæste 🡪 gerne en større bro med flere bropiller for styrke

Destruktionsgrad af bropiller
- Ved sunde nabotænder, overvej i stedet implantat

Kronehøjde 🡪 er der stub/ferrule nok

Tandstilling:
- Er der plads nok?
- Diastema fx bliver aldrig pænt med bro
- Er antagonisten elongeret eller vandret?

Ekstraktion af broled
- EX skal ske minimum 3 mdr før endelige aftryk, da størstedelen af knoglesvind sker her
- Heling er først komplet efter 1 år ca.

Question 27

MK vs. helkeramik

Answer 27

MK (metalstel):
- Sejt
- Høj elasticitet før plastisk deformering
- Høj termal konduktivitet
- Tilgivende overfor håndteringsfejl
- Ikke altid æstetisk ved retraktioner eller gennemskin
- Kan fremkalde metalallergi
- Dyrere
- Typer:
- Højædel: guld, lavguld, palladium
- Halvædel: Pakkadium-sølv
- Uædel: Cobolt-Chrom, Nikkel-chrom, titan

Helkeramik:
- Sprødt
- Ingen elasticitet
- Lav termal konduktivitet
Ikke tilgivende: teknikfølsomt, både på lab og ved stolen
- Æstetisk
- Ingen allergi
- Billigere

Typer:
- Zirkonia (oxid keramik): monolistisk (bemales) eller stel med påbrændingskeramik
- Alumina (oxid-keramik): stel med påbrændingsteknik
- Lithium disilicat (glaskeramik), fx Emax: Skal ikke have overflade-porcelæn, ingen sintringskontraktion

Question 28

Redegør for porcelænsfrakturerer ved MK-broer: (typer af fraktur samt årsager)

Answer 28

To typer af porcelænsfraktur: mindre chip-off (cohæsive frakturer 🡪 kan typisk poleres væk) og større/dybere frakturer (adhæsive frakturer 🡪 hyppigst omlavning eller reparation med polering eller plast)

Bondingfraktur
- Årsag: fejl på lab, hvor metal ikke er rengjort før porcelænspåbrænding
- Behandling: vurder risiko for ny fraktur eller lav ny bro

Fraktur under prøvning eller cementering
- Årsag: konstruktionen er for tynd, så metallet ikke er tykt og stift nok 🡪 vrid overføres til porcelænet 🡪 frakturer
- Behandling: omlavning af præp og ny bro

Årsager til fraktur:
- For tykt lag porcelæn eller uunderstøttet porcelæn (særligt ved chip-off)
- Upoleret porcelæn
- Utilstrækkelig tilpasning i okklusion (hård okklusion)
- Bruxisme
-Traume

Question 29

Redegør for typer af pontics samt hvad valget afhænger af

Answer 29

Saddelformet
- Er standardvalget ved en normal bred processus alveolaris, da man får god æstetik og optimale forhold for renhold

Svæveled
- Brug ved kraftig vertikal resorption 🡪 normal gingival kontakt er umulig
- Brug ved bevægelig slimhinde

Hjerteformet
- Brug ved smal og spids processus alveolaris

Modificeret saddelformet
- Brug ved smal og spids processus alveolaris

Valg afhænger af
- Okklusal påvirkning
- Pladsforhold: Vertikale og horisontale
- Slimhindens konsistens og tykkelse
- Processus alveolaris’ form og niveau
- Æstetik

Question 30

Hvorfor vil man anvende en stift?

Answer 30

• Sikrer retention og stabilitet af opbygning på en meget destrueret tand
• Endodontisk behandlede tænder med manglende tandsubstans 🡪 manglende retention for fyldning eller krone
  
  • Krone er førstevalg til denne type tand, da en omsluttende præp medfører tøndebåndseffekt og nedsat risiko for fraktur
  • Krone har en bedre overlevelse end fyldning har langsigtet, hvis tanden har lidt tandsubstans tilbage og tanden er forsynet med en stift.
  • Apikale 3-4 mm af rodfyldningen er tæt og der ses ikke AP
• Hvis der kun er dentinbinding, da denne ophører efter 5 år

Question 31

Skal der anvendes stift og hvilken?

Answer 31

Afgøres af antallet af dentinvægge (pulpavægge) - skal altid minimum være 2 mm højde og 1 mm bredte:
- 3-4 dentinvægge 🡪 ingen stift
- 2 dentinvægge 🡪 præfabrikeret stift + plastopbygning
- 0-1 dentinvæg 🡪 støbt individuel stift og opbygning

Question 32

I hvilken kanal skal der stift i på molarer?

Answer 32

• Distale rod i UK
• Palatinale rod i OK
• 🡪 da disse rødder oftest er mest lige og kraftigst

Question 33

Hvilke overvejelser skal man gøre inden man sætter en stift i?

Answer 33

– Krumme rødder (risiko for parietal perforation)
- Ved rodafbøjning må stiften max gå til denne
- Oblitereret tand (svær at præppe)
- Tynd rod (risiko for rodfraktur eller perforation)
- Længde af roden
- Stiften skal have en minimumslængde på 8 mm (gerne 10-11 mm) + 3-4 mm apikal rodfyldning!
- Divergens
- Stor vinkel 🡪 overvej splitcore
- Jo mindre vinkel 🡪 større risiko for underskæringer

Question 34

Redegør for risiko/komplikationer ved stifter

Answer 34

• Løsning af stiften, hvor stiften falder ud
• Rodfraktur pga. manglende tøndebåndseffekt eller forkert dimension eller placering af stift (mest alvorlige form for biomekanisk svigt) 🡪 ekstraktion
• Tab af retention (hyppigste tekniske fejl)
• Stiftfraktur ses ved præfabrikerede stifter
• Reinficering af AP 🡪 sikre at der ikke sker kontaminering ned i rodkanalen ved præparation til stiften
• Parietal perforation ved udboring til stiften 🡪 ofte EX

Question 35

Hvad er tøndebåndseffekten og hvorfor opstår rodfraktur ofte ved stifter?

Answer 35

• Kræfter fra okklusion og artikulation overføres til stiften, som agerer som en kile i roden 🡪 største kraft er koronalt, hvor stiften skubber til rodkanalens vægge som en kile, som forsøger at dele roden i 2 dele 🡪 ved manglende tæt/sufficient omsluttende restaurering som agerer som tøndebåndseffekt, ses derfor oftere rodfraktur
• Omsluttende chamfer-præparation for at opnå tilstrækkelig tøndebåndseffekt skal være minimum 2 mm eller mere i hele tandens omkreds
• Den egentlige styrke ligger i resttandsubstansen, så præppen skal være deri 🡪 dvs. Der skal være tilstrækkelig ferrule
  
  • Ferrule (2 mm) er vigtigere for fraktur-resistens end stiftlængde og -type

Question 36

Redegør for den direkte teknik ift. til stifter (typer, indikation, fordele, ulemper, stifttyper)

Answer 36

Præfabrikeret rodstift 🡪 cementeres direkte i den præparerede rodkanal 🡪 rodstiften giver retention til en plastisk opbygning.

To typer
- Passiv 🡪 metallegering eller fiberforstærket plast 🡪 opnår retention igennem cementering
- Aktiv 🡪 metallegering 🡪 selvskærende gevind, skrues fast i dentinen (giver god retention, men spændinger i dentinen med øget risiko for rodfraktur)
- Anbefales ikke, hvis tanden skal bevares på lang sigt og bruges derfor som temporær, inaktiv placering, da gevindet også medfører, at stiften kan fjernes igen

Indikation
- Resttandsubstans er 2 dentinvægge med 2 mm bredte og 2 mm højde efter præp
- Cirkulær kanal

Fordele ved præfabrikeret stift
- Cylindrisk form, parallelle længder og ru overflade 🡪 gode retentive egenskaber
- Indskudsretning kan let ændres

Ulemper
- Kan kun anvendes i cirkulære rodkanaler
- Risiko for perforation, fordi man præparerer nede i kanalen
- Rodkanalen formes efter stiften og ikke omvendt (som ved individuel, hvor der ikke fjernes tandsubstans på samme måde) 🡪 kan svække tanden, hvis der fjernes for meget indre dentin
- Opbygningen kræver mere tid og teknik (ift. at undgå lufthuller og sikre god bonding) ift. støbt
- Aftryk kan først tages efter 24 timer pga. vandoptagelse i plasten efter opbygning og præp (ift. støbt, hvor det kan tages lige efter cementering)

Stifttyper i præfabrikeret stift
- Metalstifter, fx Parapost (titan)
- Cementering med Zinkfosfat cement
- Keramiske stifter, fx Zirkonia
- Fiberstifter
- Anvendes, hvis man ikke ønsker gennemskin
- Glasfiber- og kulfiberstifter
- Cementering med plastcement

Question 37

Redegør for præfabrikerede stifter med plastisk opbygning

Answer 37

• Forskellige diameter med kalibrerede bor
• Fleste stifter opbygges den plastiske opbygning efter cementering af stiften

Fordele
- Mindre tidskrævende ift. at stift og opbygning kan udføres uden brug af lab
- Underskæringer i rodkanalen kan efterlades (kan ikke gøres ved støbt stift pga. aftryk), så der skal ikke fjernes meget tandsubstans
- Har en rillet overflade og har parallelle sider 🡪 god retention (og længden af denne stift kan derfor afkortes lidt ift. en støbt individuel rodstift med opbygning)

Materiale
- Metal (titan eller legering) 🡪 rillet overflade, men skinner igennem
- Fiberforstærkede rodstifter (farveløse (misfarver ikke eller skinner ikke igennem), kan fjernes igen, men har en glat overflade ift. metal 🡪 cementeres med plastcement)
- Har en elasticetsmodel tæt på dentins 🡪 mindre risiko for rodfraktur
- Men deres eftergivelighed kan også medføre spændinger koronalt mellem opbygning, cement og stift 🡪 svagest punkt, hvor der kan ske fraktur af stiften 🡪 vigtigt med en god ferrule
- Keramiske stifter: æstetiske, men retentionen er svag

Question 38

Redegør for aktive semipermanente rodkanalstifter

Answer 38

• Fx Dentatusskrue
• Aktive 🡪 de skrues ned i dentinen via gevind
• Dårligere prognose pga. spændinger i dentinen

Indikation:
- Anvendes til opbygning af en endodontisk behandlet tand, når man afventer opheling af kanalbehandling 🡪 dvs. det er en provisorisk løsning

Metode
- Kaliberingsbor (dentatus-bor) 🡪 1 størrelse større end den stift, man ønsker
- Præpareres til dér, hvor man ønsker den permanente stift skal gå 🡪 da senere forlængelse af målet øger risiko for parietal perf
- Cementering med Dycal eller Tempbond

Question 39

Redegør for den indirekte teknik ift en tand der skal forsynes med en stift?

Answer 39

Opbygning fremstilles på lab 🡪 kræver aftryk af den præparerede tand 🡪 individuelt støbt opbygning og stift i metallegering cementeres

Question 40

Redegør for individuel støbt stift med opbygning

Answer 40

Indikation:
- 0-1 dentinvæg med 1 mm bredte og 2 mm højde efter præp
-Båndformede kanaler, gracile r ødder eller stor okklusionskraft
- Stor rodkanallumen (endodontisk behandlet i en ung alder)

Konisk facon og glat overflade 🡪 mindre retention end præfabrikerede stifter med parallelle sider og rillet overflade
- Overfladen kan dog gøres ru ved sandblæsning inden cementering

Fordele
- Indiviudel form 🡪 fordel ved båndofrmet kanal eller stort lumen
- Præcis tilslutning
- Ingen egentlig præp i kanalen 🡪 fjerner minimal roddentin
- Samme materiale i rod og opbygning 🡪 god styrke

Ulemper
- Nedsat retention pga. stiftens vægge er koniske og ikke parallelle
- Cementoverskud kan ikke fjernes
- Øget risiko for reinficering af rodkanalen pga. flere sceancer og der skal anvendes provisorie
- Kræver aftryk og opmodellering
- Indirekte metode 🡪 flere behandlingssessioner og brug af lab
- Dyrere løsning pga. stoletid og tekniktid

Question 41

Redegør for parapulpale stifter

Answer 41

Indikation
- Vitale tænder for at erstatte en væg
- Anvendes hyppigst til plastopbygninger, ikke kroner

Metode
- Præparation med kaliberet spiralbor
- Forbor med 1800-4000 omdrejninger
- Stift 1000-1800 omdrejninger
- Ca. 1 stift pr. cuspides 1 mm fra emaljen
- 🡪 sættes i skrå for bedre retention

Question 42

Redegør for opbygningsmateriale

Answer 42

Mængden af tilbageværende tandsubstans har betydning for valg af opbygingsmateriale (og dermed også valg af stifttype)!

Kompositplast 🡪 anvendes, når der er betydelig tandsubstans tilbage 🡪 minimum 2 dentinvægge af 2 mm højde og 1 mm bredte
- Fordele: ingen provisorie, gode styrkeegenskaber, lav opløselighed
- Ulemper:
- Polymeriseringsskrumpning, hulrum/luftrum i opbygningen 🡪 mikrolækage og manglende retention

Metallegeringer (støbte opbygninger) 🡪 anvendes, når der er meget lidt tandsubstans tilbage 🡪 ingen dentinvægge, men ferrule
- Fordele: bedre mekaniske egenskaber
- Ulemper:
- Skal have et provisorie mellem seancer pga. risiko for kontaminering i rodkanalen

Question 43

Redegør for rodstiftens retention (længde, diameter, facon og overflade)

Answer 43

Længde
- Rodstiftens længde er essentiel for retentionen
- Tommelfingerregeler
- Rodstiften skal have en længde af 1-1,5 gang (den kliniske) kronehøjde 🡪 stiftlængde på ca. 8-12 mm
- Rodstiften skal jave en længde på 2/3 af rodens længde 🡪 stiftlængde på ca. 10 mm
- 🡪 dvs. en optimal stiftlængde er mellem 8-10-11 mm
- Der skal bevares 3-4 mm røntgenologisk tæt rodfyldning apikalt for stiften

Diameter
- Diameter må ikke være større end at den er omkrandset af minimum 1 mm dentin
- Maksimalt 1/3 af rodens diameter, hvor dentinvæggen er tyndest 🡪 dvs. tykkelsen af stiften må ikke overstige en tandvæg

Facon og overflade
- Præfabrikerede stifter med parallelle flader bedre retention end koniske, støbte opbygninger
- Dvs. Jo tættere på parallelitet 🡪 jo større retention
- Rillet/ru overflade af stiften 🡪 større retention

Question 44

Beskriv typer af cementering

Answer 44

Vigtig aspekt for at opnå retention

Typer af cement
- Zinkfosfat
- Glasionomer
- Resinforstærket glasionomercement
- Plastcement (bedre retention end glasionomer og fosfatcement, men er sværere at anvende pga. arbejdstid og følsomhed overfor fugt, + overfladebehandling i rodkanalen er vanskelig, hvilket er afgørende for en god retention)
- Skal anvendes ved fiberstifter
- Ved metalstifter, skal stiften overfladebehandles
- Skal være dual eller kemisk hærdende, da der ikke kan lyses i en rodkanal

Question 45

Redegør for fremstilling af en plastisk opbygning med præfabrikeret stift (stiftens dimentioner, udboring, tilpasning af stift og cementering, plastopbygning og præp + aftryk)

Answer 45

Stiftens dimentioner:
- Rodform: stiften har parallelle sider 🡪 roden må ikke have en kraftig afbøjning pga. risiko for parietal perforation
- Længde af stiften: 2/3 dele af rodens længde 🡪 ca. 10-11 mm (minimum 8 mm!), mindst 3-4 mm tæt rodfyldning apikalt
- Diameter af stiften: skal kunne omgives af minimum 1 mm dentin

🡪 hvis dette ikke kan overholdes, overvejes en støbt opbygning eller ved flerrodede tænder kan man anvende 2 rodkanaler, hvor stiftlængden i kanalerne gøres mindre, men samlet bevares retentionen

Udboring til den præfabrikerede stift
- Sikre, at der ikke sker kontaminiation under præparation
- Fjernelse af rodfyldningsmateriale til ønskede længde (røntgenkalibering undervejs)
- Kaliberede bor:
- Først det mindste til fastlagte længde
- Diameter udvides 1 nummer af gangen til ønskede størrelse
- Der må kun køres ned i kanalen 1 gang ved sidste bor!!

Tilpasning af stift og cementering
- Koronale del skal være så lang som mulig, men stifthovedet skal dækkes af opbygningsmateriale
- Tørlægning af kanalen
- Cementering med fosfatcement, glasionomercement, resinforstærket eller plastcement
- Cementen slynges ned i kanalen med rodspiral
- Stiften føres langsomt ned i kanalen uden for stort pres

Plastopbygning
- Kompositplast (kemisk eller dualhærdende) 🡪 rebilda (hvid i front, blå hvor æstetik ikke betyder noget)

Præparation og aftryk
- Konvergensvinkel 15 grader
- Stubhøjde minimum 3 mm
- Stubbens diagonal (fra apikal til koronal) skal være større end dens diameter ved præpgrænsen
- Præpgrænse 2 mm apikalt for opbygning
- Ideelt tages aftryk først efter et par dage pga. hygroskopisk ekspansion af plasten som følge af vandoptagelse

Question 46

Redegør for fremstilling af individuelt støbt rodstift med opbygning

Answer 46

Forudsætning:
* Tanden er meget destrueret
* Mindre end 2 dentinvægge, som er minimum 2 mm høje og 1 mm bred
* Velegnet til Båndformede kanaler eller gracile rødder eller ved store okklusionskræfter

Stiftens dimensioner
* Rodform: båndformede kanaler og gracile rødder
* Længde: 2/3 dele af rodens længde 🡪 10-11 mm (minimum 8 mm), dog 3-4 mm apikal rodfyldning
* Diameter: ikke overskride 1/3 af roddiameteren ved stiftens apikale begrænsing og minimum 1 mm omsluttende dentin

Udboring til individuel støbt stift
* Fjernelse af rodfyldningsmateriale til ønskede længde (minimal tandsubstans fjernes)
* Udvidelse/fjernelse af underskæringer og afglatning af rodkanalen med flammeformet bor

Koronale præparation
* Koronale præp skal tillade, at stiften kan indføres i kanalen
* Præparationsgrænse: minimum 2 mm fra støbte opbygning

Aftryk
* Når både kanal- og koronalepræp er færdig tages et aftryk i silikone
* Tilpasning med plaststifter i rodkanalen, med højde, som sikrer at de kommer med i aftrykket 🡪 plaststift påsmøres adhæsiver
* Slynge silikonemateriale ned i kanalen med rodspiral 🡪 placering af plaststift(er) 🡪 stifter dækkes af lightbody 🡪 aftryk med individuel ske med heavybody

Tilpasning af stift og cementering
* Korrektioner foretages
* Når stift går på plads, kan den cementeres 🡪 sandblæsning inden
* Kanal tørlægges 🡪 cementering med fosfatcement, glasionomer, resinforstærket eller plastcement, cement slynges ned i kanalen med rodspiral 🡪 cement på stiften, som kommes langsomt ned i kanalen

Aftrykstagning til krone
* Foretages umiddelbart efter cementering af stift og opbygning

Question 47

Redegør for fjernelse af rodstifter

Answer 47

Overvejelser forud for fjernelse af rodstift
* Hvor længde har stiften været i tanden og i funktion?
* Hvad er materialet lavet af?
* Hvilke dimension har den? Længde, tykkelse og facon
* Fx hvis stiften er bredere end 1/3 af dentinbredten, så er der stor risiko for rodfraktur ved fjernelse
* Kan stiften bevares og blot holde en ny opbygning?
* Vil en ny stift forbedre prognosen for tanden?
* Fjernelse udsætter tanden for nye risici:
* Parietal perforation
* Rodfraktur
* Reinficering af kanalen
* Fjernelse af yderligere tandsubstans
* Spændinger
* 🡪 der skal være overvejende fordele ved at fjerne rodstiften
Retningslinjer for udskiftning/fjernelse
Udskift stift hvis:
* Rodbehandling skal revideres ortograd
* Stiften er nem at fjerne (fx semipermanent dentatusskrue) - eller sidder stiften løs? (tjek at det ikke skyldes rodfraktur!)

Stiften udskiftes ikke/bør undgås hvis:
* Stiften er lang nok
* Der er 3-4 mm tæt rodfyldning apikalt
* Ikke for høj i den koronale del (2/3 kronehøjde, 1 mm overdækning)

Metode til fjernelse af stifter
* Fjernelse af opbygningsmateriale og cement
* Eksponer stift uden af fjerne dentin
* Afhængig af type
* Støbt opbygning:
* Kan ikke rotere
* Stiftfjernelses-tang
* Ultralyd: tyndeste spids i cementspalten, uden vand og laveste hastighed
* Bor
* Præfabrikeret stift, fx parapost
* Kan rotere
* Stiftfjernelsestand
* Ultralyd
* Trepanbor
* Fladtang
* Skruet, fx dentatus
* Skruetrækker

Question 48

Hvad er aksial diskrepans

Answer 48

= afstand fra præpgrænse til marginale kant
* Jo mere flad kronen er, jo mindre løftes kronen i cementfilmstørrelsen
* Jo mere parallel, jo mere løftes kronen ved cementering
* Plastcement giver mere aksial diskrepans end fosfatcement

Question 49

Angiv typer af cement

Answer 49

• Fosfatcement
• Plastcement
• Glasionomercement
• Resinforstærket glasionomercement
• Provisoriske cementer’

Question 50

Beskriv fosfat cement (binding, indikation, fordele, ulemper, arbejdstid, væske-pulver forhold)

Answer 50

• ZnO-pulver + Fosforsyre
• Binding: ren mekanisk

Indikation
* MK
* Finer
* Pulpalforankring
* Evt. helkeramiske kroner/broer med opakt kappe

Fordele
* Nem at arbejde med
* Gode mekaniske egenskaber
* Kan let fjernes
* God til subgingivale præparationer, da det ikke er så fugtfølsomt
* Meget lang klinisk erfaring

Ulemper
* Kun mekanisk retention, ingen kemisk binding 🡪 stiller større krav til præparationen
* Lav pH under afbinding 🡪 evt. pulpakomplikationer, så må ikke anvendes ved pulpanære præparationer
* Kan evt. ses igennem keramik
* Kan udvaskes
* Anvendes ikke ved specialbroer

Længere arbejdstid:
* Kornstørrelse: jo større korn, jo længere arbejdstid
* Syrekoncentration + pH: Jo lavere pH, jo længere arbejdstid
* Pulver-væskeforhold: Jo mindre pulver ift. væske, jo længere arbejdstid
* Udrøringstemperatur: Jo lavere temperatur, jo længere arbejdstid 🡪 kold glasplade

Pulver-væskeforhold
* Så stor som mulig 🡪 mere viskøs 🡪 mindre opløseligt 🡪 større styrke 🡪 bedre retention

Question 51

Redegør for plastcement (binding, indikation, fordele, ulemper, anvendelsområder)

Answer 51

• Resinmatrix (polymethulmetaacryl) + uorganisk filler (monomer, bis-gma)
• Binding: kemisk og mekanisk

Indikation
* Ætsbroer
* Fiberforstærkede materialer
* Fuldkeramiske restaureringer: kroner, indlæg og facader

Fordele
* Stor kemisk bindingsstyrke 🡪 mindre krav til præp ift. retention
* Høj trykstyrke
* God æstetik
* Udvaskes ikke (kan lukke spalter)

Ulemper
* Meget fugtfølsom 🡪 skal være HELT tør, når det cementeres
* Sværere at anvende pga. større krav til adhæsiver, tørlægning og kort arbejdstid
* Tykkere 🡪 kræver mere plads end fosfatcement (aksial diskrepans)
* Kan forårsage pulpairritation og allergi (pga. monomer)

Anvendes til
* Ætsbroer
* Fiberforstærkede materialer
* Fuldkeramisk restaurering: indlæg og facader

Question 52

Redegør for GI cement (binding, fordele, ulemper)

Answer 52

• Binding: kemisk

Fordele:
* Lav opløselighed

Ulemper
* Vanskeligt at fjerne ocerskud
* Ekspansion

Question 53

Redegør for eugenol cement (binding, typer)

Answer 53

• Binding: ren mekanisk
• OBS eugenol kan muligvis hæmme plastens polymerisering og nedsætte binding til dentin!
• Skal ikke anvendes eugenol cement før fastcementering med plastcement!

Typer:
* Umodificerede: kortidsprovisorirer
* Modificererede: IRM, Nobetec, Temp-bond

Question 54

Redegør fr behandling af kronens indre overflade (metal og keramik)

Answer 54

Metal
* Sandblæsning 🡪 ruhed 🡪 øget retention ved cementering med fosfatcement
* Silansiering
* Anvendes, når en metaloverflade skal binde kemisk til porcelæn eller plastcement
* Gør overfladen ru (mekanisk retention) 🡪 silikatlag
* Anvendes kun ved ædelmetal og CoCr
* Elektrolytætsning 🡪 ru overflade
* Sukkerkrystalmetode 🡪 vokdsindtøbning, hvor sukkerkrystallerne efterlader et ru mønster

Keramik
* Silikatkeramer:
* Flussyre 🡪 ætsning fjerner glasmatrix 🡪 ru og porøs overflade
* Silansiering
* Højkrystallinsk keramik
* Sandblæsning
* OBS ikke æts!

Question 55

Hvornår anvendes hvilken cement ved permanent cementering?

Answer 55

• Keramik: Silikat-keramik: plastcement
• Oxidkeramik/hybirdkeramik: plast-, glasionomer- elller fosfatcememnt
• Finer og MK: fosfatcement

Question 56

Hvad er formålet med provisorier?

Answer 56

• Beskytte pulpa
• Sikrer at der ikke sker hypersensitivitet eller pulptitissymptomer, da der er flere åbne dentintubuli
• Beskytte marginale gingiva og sikre god opheling
• Sikrer præpgrænsen, så den ikke tager skade og derved kommer dårligere kanttilslutning
• Sikre tandens stabilitet
• Sikre tandens funktion
• Hindrer overeruption eller elongering
• Kosmetik

Question 57

Beskriv typer af provisorier

Answer 57

Tandfarvede kroner
* Klare kroner (oduskrone)
* Polykarbonatkroner (præfabrikerede kroner)
* Scutankroner (fremstillet med putty og protemp forud for præparation)

Metalfarvede kroner
* Aluhætte
* Stålkrone (langtidsprovisorie på mælketænder)

Provisorisk bro

Question 58

Beskriv fordele og ulemper ved elastomer (silikone)

Answer 58

Fordele
* God detaljegengivelse
* Dimensionsstabilt: ændrer ikke form pga. udtørring eller fugt
* Kan udstøbes flere gange
* Elastisk: rives ikke nemt i stykker, kan fremstilles i flere forskellige viskøsiteter
* Smag og lugt neutralt
* Ubetydelig kontraktion ved hærdning
Ulemper
* Dyrt
* Kan føles voldsomt for patienten når tandlægen fjerner dette da det bliver meget hårdt under hærdning
* Hvis der ikke blokkes, kan skeen ikke fjernes
* Der kan ske trækninger, som gengiver vævet forkert
* Hydrofobt materiale: ved fugt kan materialet ikke gengive detaljer pga. det afskyr overfladen og der opstår defekter her.

Question 59

Beskriv fordele og ulemper ved alginat

Answer 59

Fordele
* Billigt
* Har kortere afbindingstid end silikone
* Smag og lugt neutralt, behøver ikke specialudstyr
* Ikke hydrofobt på samme måde som elastomer

Ulemper
* Uelastisk: rives nemt i stykker ved detaljerede/tynde områder
* Ikke dimensionsstabilt: skal helst udstøbes 30min efter aftryk og opbevares fugtigt da det ellers vil ændre form
* Kan kun udstøbes én gang
* Kan have nedsatte egenskaber, hvis pulver/væske forholdet udrøres forkert

Question 60

Hvad er formålet med bidhævning?

Answer 60

• Ændre den vertikale dimension af patienternes kæber
• Anvendes særligt ved slidpatienter, forud for protetisk arbejde

Question 61

Beskriv behandlingssekvensen ved bidhævning

Answer 61

• Reversibel (plast eller skinne), hvor patientens bidhøjde øges og frivejsmellemrum formindskes 🡪 sikre, at det er reversibelt, så pt. ikke får gener fra kæber eller tyggemuskler, da det ikke er sikkert, at patienten kan acceptere nye bidhøjde.
• Stabilitet over tid:
• Der skal være én krone i hver kvardrant, der okkluderer på hinanden i den nye bidhøjde, for at sikre, at der ikke sker nyt slid

Question 62

Hvad afhænger prognosen for fast protetik af?

Answer 62

Position
* Jo mere distal, jo større er tanbsfrekvensen pga. tyggetrykket

Præcision
* Valg af metode (støbning, sintring mm)
* Kan medføre udvaskning, tab af retention, plakretention, sekundær caries, PA-problemer, misfarvning

Mekaniske egenskaber
* Korrekt præp
* Materialevalg: MK eller keramik
* Korrekt håndtering af materialer
* Korrekt opmodellering
* Cementering
* Overflade ift. revener, defekter

Funktionelle forhold: okklusion og parafunktioner

Æstetik
* Afhænger af optiske fænomener som refleksion, absorption, refraktion, spredning, transmission og emission.

Question 63

Beskriv biologiske faktorer som har betydning ift. komplikationer ved krone-/brobehandling

Answer 63

Parodontale forhold
* Gentagende aftrykstagninger
* Provisorier med dårlig kanttilslutning
* Cementoverskud i pocherne
* Protetisk arbejde med dårlig kanttilslutning

Caries
* Sekundær caries
* Løst broled

Pulpaskader
* Avital pulpa pga. præparation
* Hypersensitivitet

Rodfraktur

Fraktur af stel eller porcelæn

Retentionstab

Question 64

Beskriv tekniske faktorer som har betydning ift. komplikationer ved krone-/brobehandling

Answer 64

• Stelfraktur
• Afvigelser marginalt, som spalter ellet tryksår
• Tab af retention

Chipping af keramik
- Årsager:
* Ikke taget nok af hæjden
* Hård okklusion/artikulation
* Slid
* For tyndt keramiklag (men overfladeporcelæn må ikke overstige 2 mm)
* Uunderstøttet keramik
* Manglende polering efter beslibning
* Spæninger
* Dårlig binding mellem metal og porcelæn (MK)