Farmakologi - Antibiotika

Question 1

Hvad forstås ved antibakterielle midler?

Answer 1

Lægemiddel der er i stand til hæmme (bakeriostatisk) eller dræbe (bakteriecid)

Question 2

Hvilke typer af antibakterielle midler skelner man imellem, set i forhold til, hvordan de produceres?

Answer 2

Antibiotika:
Produceres af svampe, f.eks. penicillin. = naturligt produceret.

Semisyntetiske antibiotika: Kemisk modificerede antibiotika, f.eks. amoxicillin.

Kemoterapeutika:
Fremstilles ved kemisk syntese, f.eks. sulfonamider

Question 3

Hvad forstås ved baktericide?

Answer 3

Dræbende

Question 4

Hvad forstås ved bakteriostatisk?

Answer 4

Hæmmede

Question 5

Hvorfor bør baktericide og bakteriostatiske midler generelt ikke anvendes sammen?

Answer 5

Baktericider dræber ofte bakterier i vækst. Derfor bør man ved disse ikke kombinere.

Question 6

Nævn de 4 angrebsmuligheder antibakterielle stoffer kan benytte sig af.

Answer 6

1. Proteinsyntesen i ribosomerne
2. Cytoplasmamembranen
3. DNA/RNA-syntesen
4. Cellevægssyntesehæmmere

Question 7

6Hvilke årsager kan der være til at bakterier udvikler resistens overfor antibakterielle midler og hvordan kan resistens spredes mellem bakterier?

Answer 7

Naturlig resistens:
Er født med det.

Erhvervet resistens: Mikroorganismen muterer eller optager genetisk materiale i form af et plasmid.

Bakterierne kan overføre resistensgene (plasmider) til andre bakterier.

Question 8

På, hvilke måder kan bakterier beskytte sig, så de bliver resistente overfor antibakterielle midler?

Answer 8

Under naturlig resistens kan bakterierne danne sporer. Bakterierne kan muterer, således de bliver mere modstandsdygtige.

Question 9

Hvad forstås ved krydsresistens?

Answer 9

Bliver resistent overfor et bestemt lægemiddel eller andre lægemidler med samme virkningsmekanisme.

Question 10

Hvad forstås ved multiresistens?

Answer 10

Bakterier der er resistente overfor flere forskellige virkningsmæssige antibiotika.
(især ved hud, ører og urinvejsinfektioner)

Question 11

Hvad får man almindeligvis ud af at kombinere antibakterielle midler på følgende måder:
Baktericid + baktericid: ??

Answer 11

Synergetisk, aldrig antagonistisk.

Question 12

Hvad får man almindeligvis ud af at kombinere antibakterielle midler på følgende måder:
Bakteriostatisk + bakteriostatisk ??

Answer 12

Ofte additiv effekt (ingen synergisme, ingen antagonisme)

Question 13

Hvad får man almindeligvis ud af at kombinere antibakterielle midler på følgende måder: Bakteriostatisk + baktericid?? - 2 muligheder.

Answer 13

1. (Virker mod hvilende bakterier og bakterier i vækst.) → Almindeligvis ingen antagonisme.
2. (kun virker mod bakterier i vækst) → Almindeligvis antagonisme.

Question 14

Hvilke antibakterielle midler virker mod virus?

Answer 14

Ingen.

Question 15

Hvad forstås der ved, at et antibakterielt lægemiddel har en protraheret/prolongeret virkning, og hvilken praktisk betydning har dette?

Answer 15

Forlængende virkning/depot effekt.

At ejer ikke skal give hverdag, men kan fx nøjes med at komme ind at få injektion 1 gang i måned.

Question 16

Hvorfor kan visse antibakterielle midler slet ikke, eller kun i begrænset omfang injiceres sc og/eller im?

Answer 16

Da der kan forekomme vævsirritation ved de bredspektret antibakterielle midler, da det også går ud over normalfloraen. Kan give muskelsmerter ved i.m.

Question 17

Hvilken bakterie er nemmeste af komme af med? Gram-positiv eller negativ og hvorfor?

Answer 17

Gram-positiv er nemmere at komme af med pga. cellens opbygningen.

Question 18

Nævn et eksempel på antibakterielle midler som er et baktericide midle = dræber bakterier

Answer 18

• Penicillin
• Cefalosporiner
• Aminoglykosider
• Fluorowuinoloner

Question 19

Nævn et eksempel på antibakterielle midler som er et bakteriostatiske midle = hæmmer bakteriernes vækst.

Answer 19

• Sulfonamider
• Trimethoprim
• Tetracylin
• Makrolider

Question 20

Hvad står MIC værdi for?

Answer 20

Minimal Inhibitory Concentration

den mindste koncentration af et givet antibakterielt stof der virker hæmmende på den pågældende bakterie

Question 21

Nævn de 3 følsomhedskategorier som bakterierne kan være.

Answer 21

• Følsom (behandles inden for normal tid, med normal dosis)
• Moderat følsom (behandles ved maksimal dosis eller forhøjet)
• Resistens (bakterie påvirkes ikke af antibiotika)

Question 22

Hvad betyder perioperativ?

Answer 22

Helt tæt på operation dvs. max plasma koncentration når operations foregår.

Question 23

Hvornår gives AB i forbindelse med operationer på klinikken? (nævn gerne alle 6)

Answer 23

• Immunsupprimerede patienter (svækkede såsom unge, gamle, organsyge, drægtig)
• Kontaminerede operationer (forurenede)
• Brud på aseptisk eller suboptimal aseptik (forlæggede tarm)
• Infektion er katastrofal
• Operationer længere end 90 min
• Mange msk. i operationsstuen.

Question 24

Nævn de overordende antibakterielle grupper du kan.

Answer 24

• Penicilliner (ældste - stor terapeutisk indeks)
• Cefalosporiner (semisyntetisk)
• Sulfonamider (kemoterapeutika)
• Trimethoprim = TMP (kemoterapeutika)
• Tetracykliner
• Makrolider
• Licosamider
• Aminoglykosider
• Quinoloner
• Midler mod svampeinfektion (skimmelsvamp og gærsvamp)