Familiebeskatning og gaver Flashcards
Skal ægtefæller som udgangspunkt beskattes sammen eller hver for sig?
Ægtefæller skal som udgangspunkt beskattes hver for sig, jf. KSL § 4, stk. 1.
Efter hvilke betingelser finder sambeskatningseffekterne i KSL og PSL anvendelse?
De forudsætter: gyldigt ægteskab, begge skal være ubegrænset skattepligtige, jf. KSL § 1, de skal være samlevende i skattemæssig forstand (fælles husførelse).
Kan ægtefællerne overføre de u-udnyttede personfradrag og bundfradrag?
Ja, personfradraget kan overføres til nedsættelse af ægtefælles skatter, jf. PSL § 10. og u-udnyttede bundfradrag kan overføres til ægtefællen ved indkomstårets udløb, jf. PSL § 7 a, stk. 6.
Hæfter en ægtefælle subsidiært for den anden ægtefælles skatter?
Ja, dog betinget af: at der er forsøgt udlæg hos skyldneren først, at ægtefællerne er faktisk samlevende, og at restancen vedrører et indkomstår hvor ægtefællerne var samlevende.
Er børn selvstændige skattesubjekter?
Ja, børn er selvstændige skattesubjekter, jf. KSL § 5, stk. 1.
Nævn de tre beskatningsformer som der er for ægtefællerne som driver virksomhed, og betingelserne herfor?
Overskudsfremførelse: den ægtefælle som i overvejende grad driver driften overfører del af overskyd til den anden ægtefælle mod at få nedsat sin skattepligtige indkomst tilsvarende. Lønaftale: dvs., medarbejdende ægtefælle anses for lønmodtager, hvorfor der ikke er noget loft over lønnen, men den må dog ikke være uforholdsmæssig. Fri fordeling: overskuddet fordeles frit, hvis begge deltager ligeligt i driften og hæfter i samme omfang, samt fordelingen skal være sagligt begrundet.
Hos hvilken ægtefælle medregnes indtægt ved erhvervsvirksomhed?
Hovedreglen er, at indtægten medregnes hos den ægtefælle som driver virksomheden, jf. KSL § 25 A. Hvis begge driver virksomheden, medregnes indkomsten hos den som i overvejende grad driver virksomheden.
Hvordan defineres en gave?
En gave defineres som en vederlagsfri formuefordel, som er udslag af gavmildhed fra gavegiveren.
Er der fradrag for gaver?
Udgangspunktet er, at der ikke er fradrag for gaver jf. SL § 6. Dog er der fradrag for personalegoder og gaver til almennyttige institutioner (som er godkendt).
For hvilke personer er det afgiftsfrit at modtage gaver? og hvad er grænsen?
Boafgiftslovens § 22: gavegivers børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre og stedforældre og personer som har haft bopæl med gavegiver i 2 år. Grænsen er 65.000 kr.
Er gaver skattepligtige som udgangspunkt?
Ja, dette følger af SL § 4 C (som personlig indkomst, jf. PSL § 3).
Hvordan værdiansættes gaver?
Gaver værdiansættes til handelsværdien på modtagelsestidspunktet. Eller efter værdiansættelsescirkulæret hvis der er tale om gaver som er omfattet af dette.
Beskattes gavemodtager?
Er der tale om en gavemodtager udenfor boafgiftslovens anvendelsesområde, så vil modtageren blive beskattet jf. SL § 4 C, f.eks. (søskende). Inden for lovens anvendelsesområde vil gaver være skattefri, men afgftspligtige når gavebeløbet overskrider grænsen på 65.000.
Hvordan fordeles indtægter og udgifter hos ægtefæller?
Indtægter og udgifter følger princippet om rette indkomstmodtager og rette omkostningsbærer. Beskatning sker hos den ægtefælle som har vundet ret til indkomsten/fradraget.
Hvordan beskattes ugifte samlevende?
De beskattes som alle andre, ægtefællereglerne finder ikke analog anvendelse. Dog er ugifte samlevende omfattet af boafgiftslovens regler, så gaver er skatte- og afgiftsfrie hvis de har boet samme i mere end 2 år.