F4 Flashcards
Definer protein-familier:
Protein-familier (også kaldet homologe proteiner):
Proteiner med mindst 30% lighed i deres aminosyrefrekvens. Ligheden skyldes en fælles oprindelse, og får proteinerne til at lige hinanden i både 3D-struktur og egenskab.
Protein-isoformer, definer:
Proteinfamilier med 89-90% lighed. Er ofte flere udgaver af samme protein.
Beskriv disulfidbindingen og dens betydning:
Ses i extracellulære proteiner.
Bindingen kan dannes af 2 cystein aminosyrer under oxidative forhold, hvis disse er placeret i nærheden af hinanden.
Dannes i det endoplasmatiske reticulum, bliver pakker og sorteret i Golgi og sendt ud af cellen. Kan ikke dannes frit i cellens cytosol, da dette er et reducerende miljø.
Disulfid stabiliserer kovalent den tertiære struktur
Angive hvilke aminosyrerester, der kan phosphoryleres, og angive hvilken
betydning phosphoryleringen kan have for proteiners funktion.
Aminosyrerester:
Serin (ser, S)
Threonin (Thr, T)
Tyrosin (Tyr, Y)
Alle 3 har OH-grupper
Phospholyrering, kinase, phosphatase
Phospholyrering: En phosphatgruppe bliver tilføjet til proteinet, af enzymet kinase.
Kinasen overfører et phosphat fra ATP til proteinet
Phosphatase-enzymet kan fjerne gruppen igen. (reversibel reaktion)
Om et protein undergår phospholyrering, er relateret til mængden af hhv. kinaser, og phosphataser. Niveauerne kan ændres meget hurtigt, og dermed kan aktiviteten af proteinet reguleres meget effektivt.
Phosphoryleringen ændrer proteinets konformation, og dermed aktivetet.
Beskriv insulins opbygning:
Består af 2 korte polypeptidkæder, kovalent bundet sammen via 3 disulfidbroer.
Navngivet hhv. A polyptptidkæde, og en B polypeptidkæde.
A-kæden består af 2 alfa-helixer, der er bøjet ind mod hinanden.
B-kæden består af en alfa-helix, og et enkelt lille beta-sheet.
Brydes disulfid-broerne, (reduktion), er det irreversibelt.
Insulin er ofte lagret som hexamerer, i aggregater af 2 eller 6 i kroppen. Disse skal brydes ned til monomerer, der er den eneste som er biologisk aktiv, og også den eneste som kan binde til receptoren.
Beskriv insulins funktion:
Har effekt på glucose-optagelsen, og metabolismen.
Insulin monomeren diffunderer over i blodbanen, og transporteres til insulin-receptoren hvor den binder. Insulinen binder til den extracellulære del af Alfa-subunitsene(?), der foresager en ændring i konformationen. Dette aktiverer kinase-domænet, der befinder sig i den intracellulære del af Beta-subunitsene. Medfører en stigning i optagelsen af glucose, idet antallet og aktiviteten af glucose-transportørene reguleres.
Glucose-optaglsen på punktform:
1) Insulin binder til receptoren
2) Receptoren starter en masse protein-aktivator kaskader
3) Herunder aktiveres GLUT-4 transportøren, så der kommer influx af glucose.
4) Dette starter glycogen-syntesen
5) Fører til glycolyse
6) Derefter til triaglycerid
7) Blodsukker bliver lavere
Beskriv myoglobins opbygning:
Monomer, globulært protein, bestående af en polypeptidkæde med 154 aminosyrer, og en enkelt hæmgruppe. Polypeptidkæden, kaldet Globin, folder i ca 8. alfa-helixer, forbundet med non helix segmenter. Hæmgruppen er nonkovalent bundet i en lille kløvning i proteinet. Når proteinet er foldet til den globulære struktur, vil det have de hydrofile sidekæder fra aminosyreresterne yderst, og de hydrofobe sidekæder inderst.
Myoglobin funktion:
Findes i hjerte og skeletmuskulatur i myofribrillernes cytosol. De er cytosolisk iltbindende protein, idet de har høj affinitet for bindingen af ilt. Proteinet fungerer som en intracellulær transportør, når musklens ilttilførsel ikke er tilstrækkelig. Dvs. den frigiver først ilten, når partial-trykket eller iltkoncentrationen er meget lav. Indtil da, fungerer det som iltlager.
Beskriv hæmoglobins opbygning:
Består af i alt 4 subunits, herunder 2 dimerer med 2 identiske alfa-polypeptidkæder i den ene, og 2 identiske beta-polypeptidkæder i den anden.
Proteinet har via. hydrofobe interaktioner en nonkovalent bundet prosterisk gruppe kaldet hæmgruppe.
Hæmgruppen består af en organisk komponent kaldet protoporphyrin, med et centralt jern-atom (Fe^2+) i midten. Hertil binder oxygen. Uden en oxygenbinding, vil hæmoglobinet kaldes deoxy-hæmoglobin.
Når ilten bindes til hæmgruppen i Helix F, vil proteinet ændre konformitet fra T-form til R-form, hvor helix F også translokeres. Her brydes en række saltbroer, der eller normalt stabiliserer T-formen. Med en oxygenbinding, vil hæmoglobinet kaldes oxy-hæmoglobin.
T-form:
-Mange non-kovalente bindinger imellem de to heterodimerer
-Stram struktur, inaktivt binding site
-Lav affinitet for ilt, god til at afgive dette
R-form
-Andre kovalente bindinger
Løsere struktur, aktivt binding site
Høj affinitet, altså god til at optage, men ikke til at afgive
Hæmoglobinet reguleres allosterisk. Dvs. At hvis én subunit binder til ilt, vil de 3 andre subunits’ affinitet stige.
Redegør for grafen:
Beskriv seglcelle-hæmoglobin og seglcelleanæmi:
Erythrocytter med et muteret hæmoglobin.
Skyldes en aminosyreudskiftning af Glutamat (Glu, E) til Valin (Val, V) i hæmoglobinets beta-polypeptidkæder i position nr. 6.
Glutamat=polært, negativt ladet
Valin=apolart
Konformitet ændres, så erothrycytten bliver seglformet.
Mutationen får proteinerne til at klumpe sig sammen, og danne proteinaggregater, hvilket kan stoppe for blodtilførslen. Resultat: Blodprop eller nekrose.
Sammenklumpningen sker det øjeblik partialtrykket bliver for lavt. Her vil den hydrofobe del af proteinet passe lige ind i en hydrofil lomme på et andet protein.
