Endokrinologi

Question 1

Det endokrine system består af hvad og hvad producerer det?

Answer 1

alle de celler og væv (kirtler), der producerer hormoner

Question 2

Hvordan kan hormonerne udveksles mellem blod og vævsvæsken?

Answer 2

Alle hormoner er så små molekyler, at de kan passere kapillærvæggen – og herved udveksles mellem blodet og vævsvæsken.

Question 3

(sekretion) Hvad gør det endokrine? Det eksokrine? og hvad gør det ved hormonet (frigives)?

Answer 3

Endokrin
- Sekretion indad – til blodbanen

Eksokrin
- Sekretion udad – til en ductus

Hormon

• Biologisk aktivt stof som produceres af og frisættes fra en kirtel og transporteres til et andet væv/organ hvis funktion hormonet regulerer
• Når et hormon bliver frigivet til blodet, cirkulerer det til alle dele af kroppen, men det virker kun på bestemte dele af kroppen – målorganer. Påvirker dermed ikke alle celler, men kun dem, som har en specifik receptor.

Question 4

hvordan inddeles hormoner?

Answer 4

Vandopløselige (Hydrofile)
FX - Insulin, Glukagon, Hypofysens hormoner, Adrenalin, Noradrenalin, Dopamin

Fedtopløselige (lipofile)
FX - Kønshormoner: Østradiol, østriol, progesteron, testosteron.
Binyrebarkhormoner: Kortisol, aldosteron

Question 5

Kortisol, hvad er det og hvornår udskilles det?

Answer 5

Kortisol frigiver fedtfra fedtdepoterne, sender sukker fra leveren ud i blodet og forstærker appetitten – alt sammen ting, der øger risikoen for overvægt og sukkersyge.
- Så kortisol sørger for der altid er glukose tilstede

• Kortisol bliver udskilt via binyrerbarken
• Findes altid i blodet
• Kortisol dannes i fast døgnrytme med udskillelse tidligt om morgenen, før man vågner.

Question 6

Hvad har kortisol med stress at gøre?

Answer 6

Problemet med kortisol opstår, hvis stress-situationen bliver kronisk, og kroppen hele tiden tror, at den skal mobilisere sit mest blændende alarmberedskab. Der begynder kortisol at gøre mere skade end gavn. For meget kortisol i for lang tid kan gøre en person syg af stress.

• Øger blodsukker
• Øger Blodtrykket

Question 7

Hvad danner overordnede hormoner, som kontrollerer hormonproduktionen i de endokrine kirtler ??

Answer 7

Hypofysen og hypothalamus

Bonus:
Hypofysen er en kirtel på størrelse med en ært, som sidder på undersiden af hjernen, lige inde bag øjnene.
Hypofysen har en central rolle i samordningen af de forskellige endokrine kirtler, men styres af hypothalamus, som befinder sig lige over hypofysen.
Hypothalamus er placeret nederst i storhjernen – danner overordnede hormoner -> de endokrine kirtler i hypofysens forlap.

Question 8

Hvad udskiller hypofysens for- og baglap?

Answer 8

Forlap:
Væksthormon, TSH, Prolaktin, FSH/LH

Baglap:
Oxytocin, ADH

Question 9

Hormonet Melatonin også kaldet ‘søvnhormonet’. Hvordan bliver den hæmme/frigivet?

Answer 9

Dannelsen bliver hæmmet af lys - og modsat.

Stor udskillelse fortæller, at vi skal sove.

Question 10

Metabolisme - hvad er hovedformålet?

Answer 10

Energi!
- MAD + ILT → KULDIOXID + VAND + ENERGI

I cellerne:
· Næringsstofferne nedbrydes yderligere under frigørelse af energi.

Energi:
· Varme (ca. 60% af den energi, vi indtager bliver til varme)
· ATP dannes

ATP -> ADP + P + energi

Question 11

Hvad skal ATP bruges til?

Answer 11

Når ATP spaltes og energi frigives anvendes det til: 
· Bevægelse
· Vejrtækning
· Hjerteaktivitet
· Impulsudbredelse i nervesystemet

Opbygning af: 
· Depoter
· Hormoner
· Cellebestanddele
· enzymer

Question 12

Dannelse og frigørelse af hormonerne bliver reguleret via?

Answer 12

Dannelse og frigørelse af hormonerne bliver reguleret fra hypothalamus og hypofyseforlap ved en dobbelt negativ feedback mekanisme

Question 13

Hos kvinder med gentagne aborter har ca. 50% fået identificeret forklarende faktorer i form af?

Answer 13

Endokrine forstyrrelser og autoimmun sygdom.

Question 14

Hvad er stofskiftehormoner særlige vigtige for hos fosteret??

Answer 14

Hjernens udvikling.

• I første halvdel af graviditeten kan fosteret ikke selv producere stofskiftehormoner
• Hvis moderen har for højt eller for lavt stofskifte, kan det på den måde påvirke barnet.

Question 15

Hvad er forskellen mellem anabolisme og katabolisme?

Answer 15

Forskellen mellem anabolisme og katabolisme er, at anabolisme skaber molekyler til kroppens funktionalitet, og katabolisme nedbryder molekylerne for at frigive den energi, som kroppen kan bruge.

Question 16

Aminosyrer fra kostens proteiner – hvad bliver de brugt til?

Answer 16

At lave proteiner til proteinsyntesen

Question 17

Når kulhydraterne optages til blodet fra tarmen er de nedbrudt til monosakkarider - men hvilke?

Answer 17

Glukose
Fructose - videre nedbrudt til glukose i lev.
Galaktose - videre nedbrudt til glukose i lev.

Question 18

Hvad er Anaerob forbrænding og Aerob forbrænding? og formlen?

Answer 18

Anaerob forbrænding:
Hvis ilttilførslen ikke er tilstrækkelig, sker der en ufuldstændig forbrænding af glukose til laktat, mælkesyre.
·Glukose -> laktat (mælkesyre) + energi (ATP)

Aerob forbrænding:
Hvis der er ilttilførelsen nok til muskelarbejde.
·Glukose + ilt -> ATP + H2O + CO2

Question 19

Under fødslen kan kvindens myometrie komme ud for for lidt ilt under muskelarbejdet. Hvad gør det? og hvordan reducerer man det så der kommer nok tilstrækkelig nok ilt?

Answer 19

Ve -> blodkar i myometriet kontraherer -> kortvarig hypoxi -> anaerob metabolisme: ilt- og pH niveauet falder og laktatkoncentrationen stiger.

Vepause -> blodcirkulationen genetableret og de anaerobe metabolitter forvinder (med blodet).
Myometriumet har brug for en lang nok pause mellem veerne til at restituere.

Ved en dysfunktionel fødsel, de anaerobe metabolitter akkumulerer i myometrium –> reducerer de spontane veer, forhindrer calciumstofskiftet i myometrium (gør styrken af veerne mindre)

Question 20

Vores celler – specielt vores erytrocytter og nerveceller er afhængige af at der er en vis koncentration af glukose i blodet, så de har glukose til deres energidannelse

Derfor bliver blodglukosen nøje reguleret af hvilke hormoner?

Answer 20

·Insulin (dannes i pancreas – bugspytkirtlen)
- Den endokrine funktion kommer fra små øer af kirtelceller – langerhanske øer og funktionen består i at den danner hormonerne insulin og glukagon.

·Glukagon (dannes i pancreas – bugspytkirtlen)

·Adrenalin (dannes i binyremarven)

· Kortisol (dannes i binyrebarken)

Question 21

Hvad øges i tidlig graviditet (opbygning af celler)?

Answer 21

Insulin sensitiviteten

Følgende fremmes:
Optagelse af glukose og aminosyrer
Opbygning af glykogendepoter, fedtdepoter og proteiner

Bonus info:
Niveauet af insulin er fordoblet i 3. trimester, men der er dog større insulin resistens!! = Et højere niveau medfører at plasma-nivauet af glukose er på samme niveau som før graviditet.

Question 22

Hvad er ætiologi og patofysiologien ved GDM?

Answer 22

3-4% af graviditeter. Stigende forekomst.

Øget insulin behov. Hormonelt betinget nedsat effekt af insulin.

Question 23

Risikofaktorer for GDM?

Answer 23

· Glukosuri (≥ 5,5 mmol/l svarende til ≥ +1 Bayer stiks eller ≥ +2 Roche stiks)

· Tidligere GDM

· Maternel overvægt før graviditeten (BMI ≥ 27 kg/m2 )

· Maternel familiær disposition til diabetes (dvs. Type 1 eller Type 2 diabetes hos bedsteforældre, forældre, søskende eller egne børn)

· Tidligere fødsel af et stort barn (≥ 4500 g)

· Polycystisk ovariesyndrom (PCOS)

· Flerfoldsgravide

Question 24

Ved GDM er der øget risiko for?

Answer 24

præeklampsi 
præterm fødsel
Sectio
Makrosomi
Skulderdystoci
neonatal icterus 
hypoglycæmi samt øget perinatal mortalitet.