Blodtype + immunisering

Question 1

Kan man se på erytrocytten hvilken blodtype man har? JA , NEJ?

Answer 1

Ja

Question 2

Hvad bliver blodtypen bestemt af?

Answer 2

Antigener: Glykoproteiner (proteiner med tilhæftede kulhydrater)

• Antigenerne sidder i cellemembranen på erytrocytten

Question 3

Hvad hedder blodtypesystemet(er) vi jdm går efter?

Answer 3

AB0 og Rhesussystemet

Question 4

Hvis du enten har antigener A , B , AB eller ingen… Hvilken blodtype har du så?

Answer 4

Antigener og blodtype hænger sammen, så..

A til A, og B til B, og AB til AB og nul til nul!!

Question 5

Hvorfor skal vi som jdm have kendskab til den gravide blodtype?

Answer 5

Rhesusimmunisering og blødning (blodtransfusion)

Question 6

Hvad har antigenerne betydning for mhp. immunforsvaret?

Answer 6

De antigener, man selv har, aktiverer ikke ens eget immunsystem

Question 7

Hvilket antigen er vigtigst ift. rhesussystemet?

Answer 7

Det vigtigste antigen her er D antigenet. Når man skal bestemme Rhesus-typer, tager man derfor udelukkende hensyn til dette antigen

Question 8

Hvis man har Rh D antigenet, hvad er man så?

Answer 8

så er man Rhesus positiv (RhD pos)

• og hvis man ikke har det, så er man Rhesus negativ (RhD neg).

Question 9

Er antigenet D på en Rh D negativ gravid kvinde?

Answer 9

Nej, da negativ betyder ingen antigener i cellemembranen!

Question 10

Hvis du er Rh D negativ danner du så antiSTOFFER mod dit barn som også er negativ? Ja, Nej?

Answer 10

Nej

Question 11

Hvis du er Rh D negativ danner du så antiSTOFFER mod dit barn som er positiv? Ja, Nej? beskriv

Answer 11

Ja og nej (mest ja). Da for at kvinden kan danne antistoffer mod sit barn, skal hun være udsat for Rh D Pos blod, dvs en en blødning fra fosteret over i maters blodbane.

Når blødningen opstår, bliver maters immunforsvar aktiveret. Så begynder mater og danne antiSTOFFER mod hvad hendes krop betegner som ‘‘fremmede’’.

Det vil sige.. Mater som er Rh D Negativ danner antiSTOFFER mod fosterets antiGENER. Og dermed begynde og nedbryde fosterets blod = død.

Question 12

Modsvarer antigener antistoffer? Ja, Nej?

Answer 12

Ja

Question 13

Kan maters AntiSTOFFER gå over placenta og angribe fosteret? Ja, Nej?

Answer 13

Ja.

Question 14

Hvis mater P0 er Rh D negativ og foster er positiv. Hvor sker blødningen oftest (graviditet, fødsel eller barsel)?

Answer 14

Ved fødslen, hvor det faktisk først har betydning for det 2 barn hun skal have.

Da mater ikke har dannet antistoffer før nu (barnet er født). Så næste graviditet vil barnet stille og roligt blive nedbrudt af hendes egen blodtype.

Question 15

Hvorfor får man rhesusimmunisering hos fosteret ;) ?

Answer 15

En rhesus negativ kvinde skal udsættes (eksponeres) for rhesus positivt blod før graviditeten eller i den nuværende graviditet, for at hun kan udvikle antistoffer mod rhesus antigenerne på fosterets røde blodlegemer.

Question 16

En eksponering med maters Rh d Neg til fosterets blod Rh Pos kan opstå: ?

Answer 16

i forbindelse med tilfældige blødninger i graviditeten, hvor lidt af fosterets blod kan trænge over i moderens blod

i forbindelse med et vendingsforsøg

i forbindelse med placenta prævia

i forbindelse med fødslen af et rhesus positivt barn. Der er næsten altid en lille blødning fra fosterets blod over i moderens blod i forbindelse med fødslen. Det betyder, at moderen kan udvikle rhesus antistoffer efter fødslen. Det er den måde, de fleste tilfælde af rhesus immunisering opstår. Næste gang hun bliver gravid kan antistofferne passere moderkagen og angribe fosterets røde blodlegemer, hvis det næste barn også er rhesus positivt

i forbindelse med en abort af et rhesus positivt barn

Question 17

Hvordan kan Maters P1 immunforsvar huske de antigener hun får fra fosteret (rh pos) igennem fødslen til hendes næste graviditet?

Answer 17

Hendes immunforsvar bliver aktiveret. Hun danner antistof imod barnets antigener. Senere husker hendes immunforsvar via B-Lymfocytter (huske celler). Husker Antigener D fra fosteret!!

Question 18

Så… Hvad hedder det når maters antistoffer passere placenta, over i fosterets blodbane og nedbryder fosterets erytrocytter indtil fosteret dør?

Answer 18

Rhesusimmunisering / hæmolyse

Question 19

Hvordan virker Anti-D – forbyggende behandling?

Answer 19

Rhesus anti-D immunglobulinerne i Rhophylac vil omgående ødelægge de fremmede Rh(D)-positive røde blodlegemer

Altså..
Antistoffet lægger sig på de røde blodlegemer, som er kommet fra fosteret over i den gravides blodbane under graviditet og fødsel. Dette modvirker, at de selv danner antistoffer, der kan trænge over i fosterets blodbane og ødelægge dets røde blodlegemer.

SÅ:
Maters egen immunforsvar når IKKE og blive aktiveret når kvinden har fået Anti-D. Dvs. maters immunforsvar HELLER ikke kan ‘huske’ det ‘fremmede’ til næste graviditet!

Question 20

Hvornår tilbydes Anti-D til kvinderne?

Answer 20

Anti-D gives som en enkelt indsprøjtning med 250-300 mikrogram i graviditetsuge 29, hvis fosteret er rhesus positivt.

Anti-D gives desuden indenfor 72 timer efter en fødsel, hvis en rhesus negativ kvinde har født et rhesus positivt barn.

Question 21

Hvis en kvinde som er Rh Negativ, bærer et barn som er positiv og HAR fået dannet antistoffer imod Antigenet D. Danner hun så forevigt immunisering mod de næste graviditeter? Ja, Nej?

Answer 21

JA!

Question 22

Hvis et barn kommer ud med alvorlig rhesusimmunisering, hvad kendetegner dette ved barnet?

Answer 22

Moderens antistoffer kan via moderkagen nå over i barnets blod og nedbryde barnets røde blodlegemer. Dette kan bevirke, at barnet får blodmangel i mere eller mindre alvorlig grad.

Antistofferne vil sætte sig på barnets blodlegemer:

• En større eller mindre grad af nedbrydning og forkortet levetid af blodlegemerne -> blodmangel -> kronisk iltmangel
• Hjertet belastes -> væskeudtrækninger i kroppen (hydrops føtalis).
• > mors.
• Den gravide selv mærker ingen symptomer

Question 23

CASE (ligesom eksamen):
Beskriv hvorledes rhesusimmunisering kan opstå hos en Rh D negativ kvinde, og hvorfor det kan forebygges med hjælp af anti-D?

Answer 23

En Rh D negativ kvinde skal udsættes for Rh D Positiv blod Før/under eller ved fødsel, for at hun kan udvikle antistoffer mod Rh D antigener på fosterets røde blodlegemer som er i cellemembranen.
Denne eksponering kan opstå, hvis kvinden er gravid med et Rh D postivt barn, og kan ske ved en tilfældig blødning i graviditeten, hvor lidt af fosterets blod trænger over i mors blodbane. Det samme kan ske i forbindelse med fødslen af en Rh D negativ mor og Rh D positivt barn, eller i forbindelse med en abort.
Rhesusimmunisering giver sjælden problemer under første graviditet, da der skal enten traume til i graviditeten for at skabe blødning, eller ved fødslen, hvor barnet er født inden mors immunforsvar bliver aktiveret. Dog kan det gå ud over næste graviditet.
I kvindens næste graviditet sker der det, at kvinden har dannet antistoffer (via første barns fødsel) imod Rh D positive antigener. I det hun bliver gravid med barn nr 2, kan de antistoffer passere placenta og gå over i barnet, og i nogle tilfælde skaber det blodmangel eller sygdom hos barnet inde i uterus. Fordi disse antistoffer ville sætte sig på fosterets antigener (de røde blodlegemer) og i en, større eller mindre grad, ville der ske en nedbrydning af fosterets erytrocytter og forkorte deres levetid.
Barnet ville så udvikle blodmangel og opstå kronisk iltmangel (hypoksi), og derfor er det vigtigt og forebygge Rhesusuimmunisering.

Anti-D lægger sig på de rødeblodlegemer som er kommet fra fosteret over i mors blodbane under graviditet og fødsel. Ved at vi giver Anti-D, så modvirker vi at kvinden selv danner antistoffer, som kan trænge over i fosterets blodbane, ved næstkommende graviditeter og ødelægge fosterets røde blodlegemer - såfremt barnet også er Rh D Postiv.