EKG Flashcards
Du har et EKG med positiv QRS i romertal 1 og negativ i romertal 2. Hvad tyder dette på?
En ventre akse
Du har et EKG med negativ QRS i romertal 1. Hvad tyder dette på?
En højre akse
Hvad vil T-takken generelt have samme retning som?
Den største tak i QRS-komplekset
Hvad følger typisk efter et QRS-kompleks domineret af en stor positiv tak (R-tak)?
En positiv T-tak
Hvad vil et QRS-kompleks domineret af en negativ tak (Q-tak) typisk være efterfulgt af?
En negativ T-tak
Der ses stor Q-tak med samtidig lille R-tak og dårlig R-taks progression i V1-6. Hvad tyder dette på?
Transmural nekrose
Hvad er en 1.grads AV-blok?
En forsinkelse i AV-Knuden hvor alle P- takker overledes men hvor der ses forlænget PQ-interval (PQ > 220 ms).
Kan ses som fysiologisk variant hos sportstrænede og ældre.
Kræver kun sjældent behandling.
Hvad er en 2.grads AV-blok – Mobitz Type 1?
Intermitterende svigt af AV-knuden hvor der ses udfald af et enkelt QRS-kompleks.
Gradvis PQ forlængelse efterfulgt af et enkelt QRS-udfald
Oftest ufarligt og kræver sjældent behandling
Hvad er en 2.grads AV-blok / Mobitz II?
Pludseligt svigt af AV-knuden (ustabilt ledningssystem)
PQ-intervallet konstant før og efter blokket
Behandling = ofte pacemaker
Hvad er et avanceret 2.grads AV-blok
Blokering af flere på hinanden følgende p-takker. Ofte repetitivt mønster 3:1; 4:1
Behandling = pacemaker
Hvad er en 3.grads AV-blok?
Totalt ophævet A-V – overledning
Atrieaktivitet (SR, afli, afla mm.)
Nodal eller ventrikulær eskapaderytme
Ofte regelmæssig ventrikelrytme men med langsommere frekvens end i atrierne
Behandling = pacemaker
Obs! Afli med langsom regelmæssig ventrikelfrekvens = 3 grads AV blok
Hvordan ses et højresidigt grenblok?
Forlænget QRS > 120 ms
rsR´ i V1/V2 (M-konfiguration)
Ofte bred s i V5/V6
Hvordan ses venstresidig grenblok?
Forlænget QRS > 120 ms
Bred og dyb S tak i V1/V2 (rS-konfiguration)
Opsplittet R tak i V5-6 (rSR´-konfiguration)
Nyopstået LBBB kan være på baggrund af et STEMI
LBBB har ofte ST-segment forskydninger og kan derfor maskere et STEMI.
Hvordan ses supraventrikulær ekstrasystole?
Opstår fra ektopisk fokus. ‘Indskudt QRS’ uden p-tak efterfulgt af en kompensatorisk pause
Normal QRS-interval
Ingen behandling
Hvordan ses atrieflimren?
Uregelmæssig uden synlige P-takker
Ofte atriel flimmerlinje
Ekstrem hurtig atriefrekvens (op mod 600)
Varierende ventrikel frekvens
Ofte normalt QRS- interval
Hvordan ses Atrieflagren
Regelmæssig rytme med savtakket grundlinie.
Atriefrekvens på ca. 300
Overleder ofte regelmæssigt med 2:1 (150); 3:1 (100); eller 4:1 (75)
Ofte normalt QRS-interval
Hvordan ses AVNRT?
Reentry takykardi i AV-knuden.
Regelmæssig rytme oftest med smalle QRS-komplekser
Svært at definere p –takker, evt retrograd p-tak i terminale QRS
Atriefrekvens typisk 170-220 med 1:1 overledning
Kan ofte konverteres med vagale manøvre eller adenosin
Hvad karakteriserer en AVRT?
Makro rentry takykardi indeholdende en accesorisk ledningsbane
Ortodrom takykardi (Antegrad konduktion gennem AV-knuden og retrograd konduktion via det accessoriske ledningsbundt)
Antidrom takykardi (Antegrad konduktion gennem det accessoriske ledningsbundt og retrograd konduktion gennem AV-knuden)
OBS ligner meget en AVNRT på EKG
Hvad karakteriserer Ektopisk/Fokal atrial takykardi?
Opstår fra ektopisk fokus i atrierne og der ses abnorm P-tak
