Driftsomkostninger Flashcards
Hvilke generelle krav gør sig først og fremmest gældende, hvis der skal gives fradrag for udgifter?
Der gælder generelt krav om dokumentation. Det indebærer at skatteyderen bærer bevisbyrden for fradraget, ligesom vedkommende skal være rette omkostningsbærer. Der må heller ikke være tale om kontant betaling (må højst udgøre 8.000 kr.)
Hvor findes den centrale fradragshjemmel i dansk skatteret, og hvad dækker den over?
Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I medfør heraf kan der af den skattepligtige indkomst fradrages driftsomkostninger og renter, samt andet anvendt til vedligeholdelse eller forsinkring af den skattepligtiges ejendele.
Hvordan defineres driftsomkostninger?
De udgifter som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
Hvilke love/regler finder ligeledes anvendelse på fradragsretten?
Ligningsloven har en del bestemmelser, herunder nogle der udvider og indskrænker fradragsretten. Derudover suppleres SL § 6 af afskrivningsloven.
Hvilke betingelser (udover at udgiften skal være afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten) gør sig gældende for driftsomkostningsfradrag?
- Igangværende virksomhed
- Erhversmæssig aktivitet
- Tilknytning til den erhvervsmæssige aktivitet (ikke udvidelse eller etablering)
- Udgiften skal knytte sig til den løbende indkomsterhvervelse
- Endelig retligt forpligtelse til at afholde udgiften (periodisering)
Uddyb betingelsen om igangværende virksomhed
Det er ikke muligt at få fradrag for udgifter til etablering, forbedring eller udvidelse af virksomheden. Dog med undtagelse af typiske driftsomkostninger som husleje, løn mm. før virksomhedens åbning og fradrag for udgifter efter ophør, hvis udgiften deles har driftmæssig forbindelse eller afholdes i nær tilknytning til ophøret.
Uddyb betingelsen om erhvervsmæssig aktivitet
Vigtig at skelne fordi både SE og LM udøver erhvervsmæssig aktivitet men det gør HV og HM ikke.
Uddyb betingelsen om tilknytning til erhvervsmæssig aktivitet
Udgifterne skal være afholdt med det primære formål at opnå skattepligtig indkomst.
Findes der nogen undtagelser til betingelsen om tilknytning til erhvervsmæssig aktivitet?
Ja, herunder kan man både nævne privatudgifter, arbejdsværelse i hjemmet, arbejdstøj, reklameudgifter, repræsentationsudgifter, uddannelses- og kursusudgifter.
Forklar hvorledes privatudgifter spiller ind under dette emne
Privatudgifter er relevante når det skal vurderes om en udgift har en sådan tilknytning til erhvervsmæssig aktivitet, at den er fradragsberettiget.
Privatudgifter såsom udgifter til mad, beklædning mv. er som HR ikke fradragsberettigede dog med undtagelse af merudgifter (Lina Rafn dommen) eller konkret påvist erhvervsmæssig begrundelse (fåreavlerens kattehold dom).
Forklar hvorledes et arbejdsværelse i hjemmet spiller ind under dette emne
Et arbejdsværelse i hjemmet kan i nogle tilfælde være fradragsberettiget eftersom det kan have en tilknytning til erhvervsmæssig aktivitet. Hertil stilles krav om intensiv benyttelse, et reelt behov, samt at det er indrettet på en sådan måde, at det ikke kan benyttes som almindeligt beboelsesrum.
Forklar hvorledes udgifter til arbejdstøj spiller ind under dette emne
Udgifter til arbejdstøj vurderes under betingelsen om tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, hvor UP er at arbejdstøj ikke er fradragsberettiget. Arbejdstøjet kan imidlertid blive fradragsberettiget, hvis det er helt nødvendigt og ikke er egnet til alm. beklædning.
Hvad indebærer repræsentationsudgifter, og hvordan er de relevante under dette enme?
Repræsentationsudgifter skal vurderes i forbindelse med om de har en tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Repræsentationsudgifter er udgifter, der afholdes i forbindelse med at få afsluttet forretninger eller knytte/bevare forretningsforbindelser fx ved måltider, restaurantbesøg mm. Disse er kun fradragsberettigede med 25%.
Reklameudgifter
Reklameudgifter forbinder sig til betingelsen om tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Er normalt en udgift, der afholdes overfor en ukendt kreds af kunder med formål om at opretholde virksomhedens omdømme eller fremtidige interesser. Disse er fradragsberettigede.
Kan man få fradrag for uddannelses- og kursusudgifter?
Uddannelses- og kursusudgifter er betinget til at have en erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden, hvilket betyder, at ajourføring af en bestemt viden giver fuldt fradrag men videreuddannelse på et nyt fagområde eller udvidelse af fagområde ikke er fradragsberettiget.