Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Sygdomslære 101 > Cancer generelt > Flashcards

Cancer generelt Flashcards

You may prefer our related Brainscape-certified flashcards:
Physics 101 flashcards Psychology 101 flashcards Chemistry 101 flashcards Biology 101 flashcards Organic Chemistry 101 flashcards Sociology 101 flashcards
1
Q

Hvor mange nulevende danskere havde eller havde haft cancer i 2013?

A

268.184 danskere havde eller havde haft cancer i 2013

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvor mange danskere rammes af cancer?

A

omtrent 1/3 af alle danskere rammes af en cancersygdom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er definitionen af cancer?

A

Cancer:
En fællesbetegnelse for sygdomme, hvor en gruppe celler på baggrund af skader i deres arveanlæg har fået evnen til autonom celleproliferation, infiltration i omkringliggende væv samt spredning til andre dele i kroppen via lymfe- eller blodkar.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad betyder Tumor?

A

Svulst el. hævelse
Benigne - godartet
Maligne - Ondartede

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad betyder metastaser

A

Dattersvulst - En primær cancer kan metastasere gennem blod/lymfe og danne sekundær cancer i form af metastaser. Forskellige cancer former har forskellige områder de oftere metastaserer til.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad betyder metaplasme?

A

Nyvækst af celler, der vokser autonomt. Ofte brugt om maligne tumorer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er et onkogen?

A

Et særligt gen, der medvirker til omdannelsen af en normal celle til en kræftcelle.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad kendetegner benigne tumorer?

A
  • Respekterer vævsgrænser
  • Ligner de celler de udgår fra
  • Kan være skadelige grundet tryk eller hormonproduktion
  • Navngives ud fra det væv de stammer fra og med endelsen ”-om”. Fx adenom fra kirtelvæv og lipom fra fedtvæv.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad kendetegner maligne tumorer?

A

Infiltration til andet væv. Respekterer således
ikke vævsgrænser.
Spreder sig til andre steder I kroppen (metastasering).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er primær tumor?

A

cancercellernes oprindelsesvæv. Der hvor de første cancerceller opstår

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er sekundær tumor?

A

metastasering fra primær tumor. Samme celler som primærtumor

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad betyder lymfogen spredning?

A

spredning via lymfekar

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad betyder hæmatogen spredning?

A

spredning via

blodkar

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan navngives benigne tumorer?

A

oprindelsesvæv + endelsen – om

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan navngives maligne tumorer?

A
  • Bindevæv – sacrom
  • Epithelvæv – karcinom
  • Lymfa5sk væv – lymfom • Primi5ve celler – blastom • Germinalceller - teratom
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan er incidensen af cancer i 2013?

A

37.075 nye kræfttilfælde i 2013

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvordan er incidensen fordelt hos kvinder i 2013?

A 
Mund og svælg (314)
Fordøjelsesorganer (3170)
Luftveje og respiration (2381)
Knogler og ledbrusk (19)
Hud (1983)
Mesotelion og bindevæv (68)
Bryst (4721)
Kvindelige kønsorganger (1873)
Urinveje (neoplasi) inkl. Nyrekræt (820)
Hjerne, CNS og øje (829)
 Endokrine kirtler (205)
 Lymfatisk væv (11)
 Bloddannede væv (336)
 Anden kræH (641)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvordan er incidensen fordelt hos mænd i 2013?

A 
Mundhule og svælg (654) 
Fordøjelsesorganer (4045)
LuHveje og respira5onsorganer (2536) 
Knogler og ledbrusk (33)
Hud (2096)
Mesotelion og bindevæv (142)
Bryst (31)
Mandlige kønsorganer (4607)
Urinveje (neoplasi) inkl. NyrekræH (2046) 
Hjerne, CNS og øje (696)
Endokrine kritler (102)
 Lymfa5sk væv (923)
 Bloddannende væv (513)
 Anden kræH (480)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvordan er den relative overlevelse efter fem år inden for de 3 hyppigste kræftformer blandt mænd?

A
  • Prostatakræft: 82%
  • Lungekræft: 11%
  • Tyktarmskræft: 56 %
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvordan er den relative overlevelse efter fem år inden for de 3 hyppigste kræftformer blandt kvinder?

A
  • Brystkræft: 83%
  • Lungekræft: 14 %
  • Tyktarmskræft 57%
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvilke ukendte faktorer har betydningen for ætiologien for cancer?

A

Ætiologien er stort set ukendt for de fleste kræftformer. Men man ved, at livsstil og miljø har betydning for risikoen for muterende celler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad betyder mutation?

A

ændring i DNA

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad kan være årsag til at denne mutation kan opstå?

A
  • Ved mitose: forkert aflæsning af base-parrene
  • Ved bl.a. rygning, virusinfektioner og røntgenstråling
  • Medfødte mutationer – genetiske dispositioner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvordan kan en mutation fører til cancer?

A

Mutation i protoonkogenerne eller i suppressorgenerne kan føre til cancer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad er protoonkogeners rolle?

A

stimulerer cellevækst, proliferation og overlevelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad er suppressorgeners rolle?

A

bremser cellevækst, proliferation og overlevelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvilken betydning kan en mutation i protoonkogenet og suppressorgenerne have for udvikling af cancer?

A

En mutation i protoonkogenet der medfører øget celledelingen samt en mutation i suprressorgenerne så protoonkogenerne ikke bremeses øger risikoen for cancer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvor meget mutation skal der til at udvikle cancer?

A

Der skal ofte mere end en mutation til at udvikle cancer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

I hvilke gener kender man til mutationer og hvilke cancer former kan de føre til?

A
  • BRACA1 eller BRAC2 -> Hereditær bryst-ovarie cancer
  • MLH1, MSH2/6 og PMS2 -> lynch-syndrom: tarm, livmoder, æggestokke og urinleder
  • TP53 -> Li-Fraumeni-syndrom : bryst, hjerne, knogler m.fl.
  • PTEN -> Cowden-syndrom: bryst, livmoder, skjoldbruskkirtle
  • APC -> familial adenomatous polyposis: tarm
  • STK11 -> Peutz-jegher-syndrom: pancreas, tarm, bryst
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvilken risikofaktor har størst betydning for udvikling af cancer?

A

ALDER!
• Mest betydende risikofaktor
• 2/3 af nye cancer 5lfælde ses hos personer over 65 år
• Øget antal mitoser med alderen
• Øget antal år med påvirkning af andre
risikofaktorer
• Nedsat evne til at ”reparere” skader på DNA

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvordan kan kemiske stoffer være en risikofaktor for udvikling af kræft?

A
  • Mere end 500 kræftfremkaldende stoffer
  • Ofte er det en metabolit dannet ved cellernes nedbrydning der er kræftfremkaldende
  • Tobaksrøg indeholder mere end 65 kræftfremkaldende kemiske forbindelser

Rygning:
• Kemiske stoffer i blodet
• Kronisk inflammation i luftvejene
• Øget risiko for kræft i lunger, nyrer, blære, næse, svælg og hals

Direkte årsag til mindst 1⁄4 af alle cancerdødsfald

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvordan kan overvægt være en risikofaktor for udvikling af kræft?

A

Forhøjet BMI øger risiko for visse typer af cancer:
• Livmoderslimhinden, bryst, tyktarm, spiserør og nyre.
• Dannelse af hormoner, bl.a. østrogen, fra fedtdepoterne øger risikoen efter menopausen.
• Før menopausen er forholdet mellem overvægt og kræft uklart

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvordan kan infektioner være en risikofaktor for udvikling af kræft?

A

• Flere typer vira kan øge risikoen
• Risiko for cancer udvikling hvis:
• Infektionen bliver kronisk
• Hvis virus påvirker regulering af celledelinger
• Forskellige typer virusinfektioner der øger
risikoen:
• Humant papillomavirus (HPV) –> Livmoderhalscancer • Hepatitisvirus B og C –> Levercancer
• Epstein-Barr-virus –> Lymfeknudecancer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvordan kan stråling være en risikofaktor for udvikling af kræft?

A
  • Ultraviolet lys og ioniserende stråling har en karcinogen effekt
  • 85% af alle hudcancer tilfælde skyldes solen og antal solskoldninger
  • Flere former for hudcancer:
  • Modermærkecancer har højest dødelighed
  • Mest almindelig form, basalcellekarcinom, kun dødelig i sjældne 5lfælde
  • Særligt disponerede:
  • Lys hud, rødt hår, landmænd og sømænd.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvordan kan social økonomiske forhold være en risikofaktor for udvikling af kræft?

A

5-års overlevelsen af alle kræ-former hos mænd:
• 48% af de højtlønnede mænd
• 34% af de lavtlønnede
5-års overlevelsen af alle kræ-former hos kvinderne
• 62% af de højtlønnede
• 49 % af de lavtlønnede

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Patogenese/onkogenese for cancer

A

Arv og miljø –> Mutation –>
Øget celledeling –>
Klon af muterede celler –> Malign tumor/primær tumor –> Lokal invasiv vækst –> Metastasering

37
Q

Hvilke karakteristika kender vi for kræftceller?

A
  • Vokser hurtigt, ukontrolleret og længe (celleproliferation)
  • Kræver energi og næringsstoffer (angiogenese)
  • Ingen apoptose (programmeret celledød)
  • Respekterer ikke vævsgrænser (invasiv vækst)
  • Kan spredes (metastaser)
38
Q

Hvad er dysplasi og carcinoma in situ?

A
  • Præmaligne tilstande der er forstadier til kræft
  • Ofte overflade-epitel
  • Bl.a. Ved livmoderhalskræft, brystkræft, tarmkræft og nyrekræft.
39
Q

Hvad vil de sige hvis der opstår invasiv vækst?

A
  • Proteaser udskilles af tumorceller og nedbryder proteiner i det omkringliggende væv
  • Gennembryder basal membranen
40
Q

Hvorfor opstår angiogenese i forbindelse m. kræft?

A
  • Uden blodforsyning kan en tumor vokse til ca. 2 mm i diameter
  • Yderligere vækst kræver dannelse af nye kar.
41
Q

Hvad er metastaser? Hvilke celler består metastaser af?

A

• Dattersvulster
• Sammen celler som primærtumor
• Metastaser fra brystkræft til fx knogle bliver ikke til
knoglekræft
• Forskellige cancertyper metastaserer forskelligt

42
Q

Hvilke former for spredning kan kræft foretage?

A

• Lokal spredning: invasiv vækst, vokser ind i det omkringliggende væv
• Lymfogen spredning: cellerne spreder sig med lymfen
• Hæmatogen spredning: cellerne spreder sig med
blodet
• Implatation: mekanisk spredning af tumor fx ved biopsitagning eller operation.

43
Q

Hvilke hyppige hæmatogene metastaser ser vi?

A
  • Knogle
  • Hjerne
  • Lever
  • Lunge
44
Q

Hvad kendetegner knoglemetastaser og hvilke tumorer metastaserer ofte til knogler?

A
  • Meget smerteplaget
  • Immobilitet
  • Rygsmerter, der ikke forbedres ved fysioterapi
  • Patologisk fraktur
  • Primærtumor ved knoglemetastaser: prostata (32%), Bryst (22%), Nyre (16%), lunge (10%), gl. Thyroidea (10%), testes (10%) og modermærkekræft (?)
45
Q

Hvad er kendetegnet for patologiske frakturer i forbindelse med knoglemetastaser?

A

• Ikke skarp brudflade
• Minimalt eller intet
traume

46
Q

Hvilke primærtumorer metastaserer ofte til hjernen?

A
  • Lungekræft
  • Brystkræft
  • Malignt melanom
  • Nyrekræft
47
Q

Hvilke primærtumorer metastaserer ofte til lever?

A

Primærtumor fra:
• Mavetarmkanal – hyppigst colorectalcaner
• Bryst
• Lunger

48
Q

Hvilke primærtumorer metastaserer ofte til lunger?

A 
Primær tumor fra:
•  Colorectalcancer
•  Brystkræft
•  Blærekræft
•  Testikelkræft
•  Mavesæk-og
spiserørskræft
•  Nyrekræft
•  Malignt melanom
49
Q

Hvordan udredes cancer?

A
  • Anamnese inkl. kliniske undersøgelser
  • Prøvetagning - Blodprøve +Biopsi
  • Billeddiagnostik af væv og organer
  • TNM-klassifikkation
50
Q

I forbindelse med udredning af cancer, hvad kigger man efter i blodprøver?

A

• Almen tilstand

Tumormarkører
• Biokemiske stoffer der produceres af cancerceller eller af kroppen ved cancer
• Usikkerhed forbundet med disse

51
Q

I forbindelse med udredning af cancer, hvordan foretages biopsier?

A 
Teknikker:
•  Finnålsbiopsi
•  Grovnålsbiopsi
•  Celleskrab
•  Resektat
52
Q

Hvordan anvendes billeddiagnostik af væv og organer til at diagnosticere cancer?

A
  • Lokalisation af primær tumor
  • Lokalisation af metastaser + stadieinddeling
  • Vurdering af behandlings effekten
  • Kontrol
53
Q

Hvilke typer af billeddiagnostik anvendes til udredning af cancer?

A 
Ultralydsskaning
Røntgen
CT - Computertomografi
MR - Magnetisk resnonsskanning
PET-CT
Skintigrafi
54
Q

Hvordan klassificeres mange cancer typer?

A

Ud fra TNM-systemet.
TumorNodeMetastasis.

T -> størrelse på tumor samt hvorvidt der er indvækst i omgivende væv (T0-T4)
N -> graden af spredning til omgivende lymfeknuder (N0-N3)
M -> Fjernmetastaser (M1-M0)

  • Kan bruges til at vurdere den enkelte patients prognose
  • Anvendes ikke ved hjernetumor eller kræft i blod- og lymfesystem
55
Q

I forbindelse med udredning, hvad anvendes røntgen til?

A 
•  Mammografi
Røntgen
•  Sekundære fund
»  Røntgenbillede af brystkasse grundet anden årsag end
cancer
»  Røntgenbillede af fraktur
56
Q

I forbindelse med udredning, hvad er CT og hvad anvendes CT til? Er der ulemper/fordele ved brug af CT?

A
  • En serie af tværsnitsrøntgenbilleder af kroppen
  • Kontrastvæske – tydeliggørelse af den øgede vaskularisering.
  • Ulempe: rela5tiv stor røntgendosis -> derfor typisk kun scanning af den relevante kropsregion. Og ikke af gravide
  • Fordele: mere deltaljeret end ultralyd og normal røntgen
57
Q

I forbindelse med udredning, hvad anvendes MR til?

A
  • Hjernetumor
  • Rygmarvstumor
  • Gravide
58
Q

I forbindelse med udredning, hvad er PET-CT og hvad anvendes PET-CT til? Er der ulemper/fordele ved brug af CT?

A

• Detaljerede billeder af anatomien og glukoseoptagelsen
• Ulempe ved PET: 2-3 gange den årlige baggrundsstråling i
DK. Ved kombination med CT er dosis op til
dobbelt så stor.

59
Q

I forbindelse med udredning, hvad er skintigrafi og hvad anvendes skintigrafi til?

A
  • Radioaktivt sporingsstof Injiceres
  • Områder med høj koncentration af sporings- stof indikerer øget blodtilførsel og øget opbygning og ned- brydning af knoglen
  • Anvendes til:
  • Skjoldbruskkirtelcancer
  • Knoglecancer
  • Knoglemetastaser
60
Q

Hvad er formålet med screeningsprogrammer?

A

fremskynde diagnosticering, forbedre behandlingsmuligheder og prognose

61
Q

Hvilke screeningsprogrammer har vi i DK?

A
  • Screening for livmoderhalskræft: kvinder mellem 23 og 65 år hvert tredje år.
  • Screening for brystkræft: kvinder mellem 50 og 70 år, hvert andet år.
  • Screening for tarmkræft: kvinder og mænd mellem 50-74 år siden 2014. Fra 2018 bliver screeningen tilbudt hvert andet år.
62
Q

Hvordan undersøges for livmoderhalskræft?

A

Smear: afskrabede celler fra en slimhinde.
Ved en gynækologisk undersøgelse tages
en celleprøve fra livmoderhalsens slimhinde.
Hvis der ved SMEAR findes celleforandringer,
undersøges pt. yderligere ved en kolposkoi og evt. biopsi.

63
Q

Hvilke behandlings muligheder har vi til cancer patienter?

A
  • Radikal
  • Adjuverende
  • Palliativ
  • Eksperimentel
  • Alternativ
64
Q

Hvilke behandlingsformer kan cancer patienter få?

A

Pakkeforløb
Lokal behandling så som kirurgi og strålebehandling
Systemisk behandling: Cytostatika, hormonterapi, immunterapi
Anden form: Forsøgsbehandling, alternativ behandling

65
Q

Hvad indeholder et cancer pakkeforløb?

A
  • Forhåndsbooket undersøgelses- og behandlingsforløb
  • Formål: At reducere ventetiden og tilbyde patienterne den bedst mulige udredning og behandling.
  • Undersøgelse og behandling foregår på samme måde og inde for samme frister - lighed i sundhed
66
Q

Hvad indeholder kirurgisk behandling af cancer?

A
  • 2/3 bliver opererede
  • Princip: sernelse af kræftvæv + resektionsrand + lymfeknuder
  • Biopsi: resektat
  • Radikal behandling: sernelse af kræftvæv
  • Palliativ behandling: med henblik på at minimere symptomer.
  • Kan finde sted før eller efter stråle/kemoterapi
67
Q

Hvordan virker strålebehandling?

A
  • Beskadiger DNA og hindrer derved celledeling
  • Påvirker alle celler de rammer på deres vej -> bivirkninger
  • Præcis behandling fra flere vinkler minimerer bivirkningerne
  • Ofte ambulant behandling
68
Q

Hvilke bivirkninger kan der være ved strålebehandling?

A 
Træthed, 
appetitløshed, 
kvalme, 
vægtab
Inflammation (rødme af hud), 
hudatrofi, 
skade på blodkar, 
smerter, 
sår, 
infektion, 
hårtab, 
diaré,
nedsat funktion af spytkirtlerne
69
Q

Kan der være senfølger til strålebehandling?

A

Ja -
• Kroniske smerter
• Kroniske sår
• Knogleskade med manglende heling fx kæberegionen
• Viser sig ofte 1⁄2-2 år efter endt behandling.

70
Q

Hvordan virker Cytostatika?

A

• Cancerkemoterapi, cytostatika eller cellegifte
Hæmmer tumorcellernes proliferation:
• Hæmmer DNA-syntese
• Hæmmer DNA replikation • Proteinsyntesen

71
Q

Hvad kendetegnes ved Cytostatika?

A
  • Mere end 60 forskellige stoffer
  • Forskellige stoffer – forskellige virkningsmekanismer
  • Forskellig cytostatika kombineres derfor oHe
  • Virkningsmekanisme: systemisk
  • Rammer derfor alle celler – de raske kan reparere sig selv, det kan kræftcellerne ikke
72
Q

Hvordan administreres cytostatika?

A

Gives ofte i behandlingsserier fx en serie hver tredje uge gentaget fem gange

Administration:
• Table]er
• Intravenøst
• Indsprøjtes direkte i blæren eller bughule

73
Q

Hvilke umiddelbare bivirkninger er der ved cytostatika behandling?

A

Umiddelbare: Smerter på injektionsstedet (sjældne) og anafylaktisk chok (sjældne).

74
Q

Hvilke tidlige bivirkninger er der ved cytostatika behandling?

A

Kvalme, opkastning (hyppig) og feber (sjælden).

75
Q

Hvilke intermidiære bivirkninger er der ved cytostatika behandling?

A

I løbet af nogle dage til uger: Knoglemarvspåvirkning efter 1-3 uger - gælder de fleste cytostatika, træthed, muskel og ledsmerter, inflammation i mund, hårtab, polyneuropati, forstoppelse, blæresygdom og nyretoksicitet.

76
Q

Hvilke senbevirkninger er der ved cytostatika behandling?

A

måneder og år:
Hud – hyperpigmentering.
Skade på vitale organer - hjerte, lunger.
Gonadeforstyrrelser – infertilitet.
Carcinogen effekt - sekundær leukæmi efter langvarig behandling med specielt alkylerende stoffer.

77
Q

Hvad indeholder (Anti)hormonterapi behandling af cancer?

A

Nogle kræfttypers vækst stimuleres af hormoner
Eksempelvis:
• Østrogen: bryst- og livmoderkræft • Testosteron: prostatakræft

Behandling:
• Fjerne det hormonproducerende organ fx testiklerne • Fjerne hormoneffekten med medicin (antihormon)
• Hæmme kræftcellerne med et andet hormon

78
Q

Hvad indeholder immunterapi behandling af cancer?

A
  • Behandlingsform hvor kroppens eget immunforsvar udnyttes og angriber kræftcellerne
  • Fx antistovehandling, vacciner og T- celleterapi
  • Anvendes til: lymfeknudekræft, leukæmi, nyrekræft og modermærkekræft
79
Q

Hvad inderholde alternativ behandling?

A
  • Mange kræftpatienter anvender alternativ behandling
  • De fleste bruger det som supplement til lægernes behandling.
  • Få patienter fravælger sædvanlig behandling
80
Q

Hvilke bivirkninger er særlig relevante for fysioterapeuter?

A
  • Cancersmerter
  • Polyneuropati
  • Lymfødem
81
Q

Hvad dækker cancersmerter over?

A

Akutte og kroniske smerter med nociceptive og neuropatiske smertekomponenter.

Smerte skal anskues multidimensionalt. Smerteoplevelse kan ligeledes være et respons på psykisk, eksistentielt og socialt respons på alvorlig livstruende sygdom og derfor være psykogene.

82
Q

Hvordan behandles smerter ud fra WHO smerte trappe?

A

Trin 1:
Non-opioide analgetika:
Sekundære analgetika:
- Tricykliske antidepressiva, antiepileptika, glukokortoider, NMDA-antagonister, alpha2-agonister

Hjælpestoffer:
- antidepressiva, antiemetika, anti-ulcus-midler, anxiolytika, biphosphonater, lakserende, psykostimulantia

Antineoplastisk behandling:
- antihormon- og hormonbehandling, cytostatika, immunmodulering, kirurgi, strålebehandling

Trin 2:
Svagt virkende opioid:
codein, tramadol, dextropropoxyhen.

Trin 3:
Stærkt virkende opioid:
Morphin, oxycodon, fentanyl
Spinal analgesi:
Morphin, lokalanæstetika
83
Q

Hvad kan være årsag til lymfødem og hvordan behandler vi det?

A

Grundet: cancerceller, operation, strålebehandling og cytostatika.

Ses især ved: brystkræft, underlivskræft, hoved- halskræft og prostatakræft
• Oftest i ekstremiteterne

Udvikles gradvist efter en årrække

Behandling:
•  Kompression
•  Hudpleje
•  Lymfødem drænage
•  Evt. operation (fedtsugning)
84
Q

Hvad er tidlige symptomer ved polyneuropati?

A

• Paræstesier: snurren, prikken, stikken og brænden i fingre/tæer
• Smerte, let berøring kan udløse smerte
• Obstipation
• Afficeret sensibilitet:
- Følelsesløshed
- Følelse af at gå på vat

85
Q

Hvad er sene symptomer på polyneuropati?

A

Afficeret KFA-niveau:
• Nedsatmuskelstyrke
• Balanceproblemer
• Dropfod

Afficeret aktivitetsniveau:
• Besvær med at lukke små knapper, bladre i en avis, skrive eller ramme tasterne på et tastatur
• Besvær med at gå på trapper, tendens 5l at snuble over dørtrin
• Usikkergang

86
Q

Hvad kendetegner polyneuropati efter cancer?

A
  • Bivirkning fra behandling med cytostatika
  • Kan også udvikles efter strålebehandling, operation eller ved invasiv vækst
  • Risikoen afhænger af store doser cytostatika, der er blevet behandlet med
  • Gener forsvinder oftest efter 1 års 5d
  • Nogle oplever permanente føleforstyrrelser
  • Ved permanentet skader, findes der ingen effektiv behandling
87
Q

Hvad er de generelle kontraindikationer for manuel behandling til cancerpatienter?

A
  • Infektion

- Leukocytkoncentration 38grader

88
Q

Hvad kan man gøre for at forebygge kræft?

A 
Ifølge Kræftens bekæmpelse kan fire ud af 5 kræfttilfælde forebygges
•  Bliv røgfri
•  Undgå overvægt
•  Bevæg dig
•  Spis sundt
•  Drik mindre alkohol
•  Skru ned for solen 
•  Få bedre miljø
•  Deltag i screening
•  Bliv vaccineret

Sygdomslære 101 (6 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions