B6 Flashcards
kulhydrater energi indhold
17 kJ/g
kostfibre energi indhold
8 kJ/g
Fedt energi indhold
37 kJ/g
protein energi indhold
17 kJ/g
Alkohol energi indhold
30 kJ/g
monosakkarider
- Pentoser - 5 carbonner = Riboser, som NA, FAD og NAD og så deoxyribose som i DNA
- Hexoser - 6 carbonner
○ Glukose - druesukker, blodsukker en del af polysakkarider
○ Galakrose ( i laktose og i glykolipider)
○ Fruktose ( i sukrose og i søde frugter som frugtsukker
- Hexoser - 6 carbonner
disakkarider
- Sukrose ( rørsukker, roesukker, frugt og bær = glukose+ fruktose
- Laktose ( mælkesukker) = Glukkose + galaktose
- Maltose ( maltsukker) = Glukose + Glukose
oligo sakkarider og polysakkarider
Oligo sakkarider (3-9 sakkarider)
- Maltodekstriner ( fra stivelse og benyttes som sødemiddel)
- Galakto-oligosakarider ( i ærter, bønner, linser - nedbrydes ikke i tarmen )
Polysakkarider >9 sakkarider)
- Stivelse - amylose/amylopektin ( opbygget af glukose og alfa bindninger) - stor energikiilde
- Glykogen (opbygget af glukose, alfa-bindinger) og er en depotsukker i lever og muskler
Ikke-stivelsesholdig polysakkarider (opbygget af glukose og beta-bidninger)
glykæmisk index
glykæmisk index: Arealet under blodglukosekurven for 50 g kulhydrat fra en testfødevare dividereret med arealet for 50 g kulhydrat fra en standardfødevare ( hvidt brød eller glukose) * 100
Tallene kan varrierer meget alt efter hvor forarbejdet de er, tilberedningen, opbevaringen og absorptionshastigheden samt indhold af fedt, protein og kostfibre
glykæmisk load
Gl x gram kulhydrater i fødevaren/100 = viser derved forholdsmæssigt hvor meget kulhydrat som er i fødevaren
Tallene kan varrierer meget alt efter hvor forarbejdet de er, tilberedningen, opbevaringen og absorptionshastigheden samt indhold af fedt, protein og kostfibre
fysiologisk defination og effekt kostfibre
den andel af kostens polysakkarider der ikke fordøjes og absorberes i tyndtarmen men som helt eller delvist fermenteres i tyktarmen
Kostfibre er ikke-stivelsesholdige polysakkarider i plantecellevæggen - er monosakkarider som er bundet sammen med beta-glykosidbidninger
Nedbrydnignen non cellulose giver kalorierne fordi den har den høje nedbrydningsprocentdel
Den fysiologiske effekt af kostfibre er
- Mæthed
- Nedsat absorptionshastighed af næringstoffer hvorved postpradiel blodsukker bliver lavere
- Nedsætter passagetiden gennem tarmen idet den bunder vand
- Øget fæcesmængde ( mere afføring)
- Binder skadelige stoffer i tarmen herunder giftstoffer, tungmetalelr, karcinogene stoffer
- Sænker LDL-kolesterol i blodet
kostfibre opdeling og kilder
- Cellulose (nedbrydning i tyktarmen 5-10%)
Opbygget af glukose
Udgør størsteparten af kostfibre- Non-cellulose ( nedbrydning i tyktatmen 90-95%)
Hemicellulose
Pektiner
Planteslim og gummi - Oligo-sakkarider
Findes i bønner, ærter og linser - Lignin
Fenylpropran i kornprodukter (ikke kulhydrater) - Kornprodukter, grønsager og frugt
- Non-cellulose ( nedbrydning i tyktatmen 90-95%)
Fedtstoffer forskellige typer og kilder
- Triglycerider (energidepot, glycerol +3 FFA)
- Vegetabilske olier, animalske fedtstoffer og marine olier
- Fosfolipider ( indgår i alle cellemebraner i signalprocesser og i lipoproteiner)
- Streoider
- Steroler
- Galdesyrer ( dannes af kolesterol)
- Steroidhormoner ( binyrebark - og kønshormoner dannes fra kolesteol)
Fedtoopløslige vitaminer (A, D, E og K) - disse skal alle optages og idntages sammen med fedt
kilder
* Smør, margarine, olie, kød, mælk, ost
fedtstoffer inddeling
Inddeles eftermættningsgraden i deres C_kæde - de mættedehar ingen dobbeltbindinger hvilket 0 indikerer - et ekesempel er her smør som er meget fast
Fedtsyrer kan inddeles i mættet fedstsyrer som ingen dobbeltbidninger har
* Palmitinsyre C16:0; stearinsyre C18:0
Monomættede fedstyre - en dobbeltbinding
* Oliesyre C18:1, n-9(72% af olivenolie)
Polyumættede fedtsyre: 2 eller flere dobbeltbindinger
* Linolsyre C18:2, n-6 ( essentiel fedtsyre)
* Alfa-linolensyre C18:3, n-3( essentiel)
* Arakidonsyre C20:4, n-6 (essentiel)
* Docosahexaensyre (DHA) C22:6, n-3 (essentiel)
N-3 og n-6 er essentielle fedtsyrer da de ikke kan dannes i kroppen - anvendes til syntese af eicosanoider
Transfedtsyrer
Er fedtsyrer some r sunde oprindeligt og oprindeligt umættede - men har ændret konformation hvorefter de bliver være end mættede
transfedtsyre
Transfedtsyrer
Er fedtsyrer some r sunde oprindeligt og oprindeligt umættede - men har ændret konformation hvorefter de bliver være end mættede
Opstår når man bruger den forkerte olie til fx friture
- Hydrogen og kulstof skal vende den samme vej - vender de sig om danner det transfedtsyre i stedet og kan gå ind og ødelægge membraner
- Industrielle transfedtsyrer dannes ved hørdning af spiseolier
- Animalske transfedtsyre dannes af bakterier i drøvtyggeres vom
- Minder strukturelt om mættet fedt
- Negativ effekt på blodets lipider
- Forbud i DK fra 2004 - højest 2% aaf en fødevares fedtinfhold fra industiel transfedt
kolesterol: kilder, anvendelse,
Kilder:
Fødevarer + endogen syntese primært fra levereren - findes kun i animalske væv
Anvendes til syntese af
- Galdesyrer
- Lipoproteiner
- Binbyrebakhormoner
- Kønshormoner
- D-vitamin
Enterohepatisk recirkulation
Vis kal bruge det for at nedbryde fedt - kroppen danner det selv for at nedbryde fedtet - spiser man for meget fedt, danner den for meget og det er her det bliver skidt
Når solen skinne rpå huden omdannes kolesterol til d-vitamin
Det producerees i levereren og føres rundt med lipoproteiner
proteiner funktioner og kilde
Der findes ca 20 forskellige aminosyrer hvoraf 9 er essentielle og derved skal tilføres via kosten
Proteiner har forskellilge funktioner
- Strukturproteiner
Membranproteiner, keratin (hud, negle), kollagen (bindevæv), knogler, muskler (aktin og myosin)
- Enzymer Fordøjelse, koagulation, DNA-polymerase - Transportproteiner Lipoprotein, hæmoglobin - Immunproteiner Antistoffer - Energikilde ved forbrænding
kilder: * Kød, mælk, ost, æg, fisk, nødder, bønner, linser
sygdomme proteiner
- Skyldes recessivt nedarvet defekter i enzymer der nedbryder aminosyrer
- Hyppigst defekter findes i omsætningen af pphenylalanin, tyrosin, histidin og tryptofan
- Ophobning af fx phenylalanin medføre irreversibel hjerneskade
- Hjerneskade kan forebygges ved tidlig og livslang behandling med kost uden fx phenylalanin
- I DK screenes alle børn ved fødsel = PKU-test som er en blodprøve taget i hælen på barnet
vitamin a - hvilke typer
- Findes som vegetabilske karotener( alfa-karotener og beta-karotener) og som animalske reinoler (retinol, retinal og retinsyre)
vitamin a - funktion
- Forstadium til reinal ( =retinalaldehyd) i øjet
- Regulerer geners funktion
- Regulerer cellevækst og celledifferetiering
- Nødvendig for vækst og reproduktion
- Stimulerer immunsystemet
absorption og mangel, og kilder vitamin a
De er fetopløslige og absorberes i tyndtarmen med miceller
De transporteres med kylomikroner vi lymfen til lever og fedtvæv og transporteres i blodet med retnolbindende protein RBP
90% deponeres i lever og udskilles via galde og fæces
Ved mangel som der er stort problem i U-lande kan man udvikle
- Øjentørsot, natteblindhed
- Nedsat vækst og reproduktion
- Øget infektionsrisiko
Der er rigeligt i DK men ved giftig overdosis kan man få hovedpine, opkast, leverskader, fosterskader, knogleskørhed samt lungekræft hos rygere
Kilder er smør, grøntsager, kød, mælk, lever
For meget a vitamin påvirker fostererer
Får man for meget syntetsik kan det ge risikoen for lungekræft
vitamin D reaktion
Kolesterol om dannes til vitamin D når solen rammer huden
kolesterol –> 7-dehydrokolesterol ( i hud) –> UVB lys rammer –> kolekalciferol –> i lever —> 25 hydroxykolekalciferol –> i nyrer + andre væv –> 1,25 dihydroxykolekalciferol = aktive form for vitamin D
vitamin d funktion, mangel og forgiftning og behov
regulerer Ca++ omsætning i kroppen både optagelse, udskillelse og knoglevækst
fedtopløslig og deponeres i levereren
Ved mangel
- Hos børn: Rachitis= engelsk syge - ufuldstændig mineralisering af knogler - D-vitamintilskud
- Hos voksne: osteomalaci og osteoporose
Behovet afhænger af eksponering af sollys
Ældre over 70 skal have 20 µg/dag mens andre 10µg/dag
Mange får mindre end anbefalet i DK
Tilskude anbefales for alle over 4 i vinterhalvåret
Det er giftig ved overdosis som kan resulterer i
- Opkast, diarre, forkalkning af lunger, hjerte og nyrer
- Forhøjet plasma calcium
vitamin E, mest almindelig form, funktion, mangel, behov, kilder
Findes på 8 former -den mest aktive og hyppigeste er alfa -tokoferol som syntetiseres kun i planter og let oxideres
Det er fedtopløsligt og absorberes og transporteres i blodet med lipoproteiner og har depot i fedtvæv
Der er antioxidanter i cellemembranen og lipoproteiner som beskytter umættede fedtsyrer mod axidation
Mangel
- Hæmlytisk anæmi hos præmature børn
- Forstyrrelse i nervesystem, synet og muskler
Behovet ligger på 8-11 TE/dag og stuger med indtagelse af PUFA
Får man mere end 1000 IE/dag i en periode giver det hovedpine, træthed og blødninger men forkommer sjældent
Kilder: begtabilske olier, margarine, nødder, korn, æg, grønt
vitamin K, afstamning, funktion, absorption, mangel, behandling, kilder
k1 kommer fra planter og K2 kommer fra tarmbakterier
koagulationsvitamin
fedtopløslige - phyllokinon absorberes via kosten mens menakinon absorberes via nederste del af tyndtarmen og deponeres i leveren
mangel = blødning fx ved længervarende antibiotika
behandling med vitamin K
- Dråber gives til spædbørn som mangler tarmbakterier
- Injektion gives til patienter overdosereret med antikoagulerende behandlinger
Kilder: bakterier, grønne grøntsager, sojaolie, æg, kød, lever
Thiamin B1, funktion, absorption, mangel, kilder
- indegår i co-enzym thiamin-pyrofosfat
- Findes i kosten som frit thiamin eller som thiamindifosfat (i dyr)
funktion
- Co-enzym for flere enzmer i kulhydratmetabolisme
Vandopløslig
- Hiamin absorberes i tarmen og tranporteres i blodet - fiindes kun i små depoter og overskud udskilles med urinen
mangel:ophobning af pyruvat og laktat
- Beri-beri
○ Våd beri-beri: ødemer, nedsat hjertefunktion
○ Tør beri-beri: afmagring og muskelsvigt og nerveforstyrrelser
- Ved ensidig ernæring med ris og hos alkoholikere
Behovet øges ved stofskifte og der er ingen forgiftningsfare fordi også dette udskilles ved overskud
Kilder: Kød, korn, frugt/grønt, mælk/ost
Niacin B3, typer, funktion , opløslighed, mangel, kilder
Biokemi
- Niacin = nikotinsyre og nikotinamid
- Niacin-denin-dinukeotid (NAD)
- Niacin-adenin-dinukleotid-phosphar (NADP)
Funktion
- NAD og NADP er vigtige hydrogentransportører i mange stofskifteprocesser pg ved reparation a DNA
De er vandopløslige og absorberes fulstændigt i tarmen på nær majs
Mangel
- Pellagran(italiensk: Pelle (hud) agra(ru)
- 4 d’er: dermatitis (hududslet), diarre, depression, død
- Forkommer i U-lande ved proteinfattig kost rig på majs hvori der er bundet niacin og ingen tryptofan er
I dk er der rigeligt og ingen forgiftningsfare fordi det udskilles
Kilder: Kød( tryptofan), mælk/ost, frugt/grøn, korn
Vitamin B12 - kilder, absorption, funktion, mangel,
Co-enzym i methyl malonyl CoA mutase og homocystein transmetylase)
Findes kun i animaliske produkter hvor det syntetiseres af bakterier
Absorberes i tarmen bundet til instrinsic faktor og deponeres i leveren - er effektiv enterohepatisk recirkulation
Mangel sker ved megaloblæstær anæmi
- Bla defekte erythrocytter og tarmceller
- Desuden irreversible nerveforstyrrelser –> demens
Behovet er rigeligt dækket i kosten men risikopersoner kan udvikle mangel
Kilder er i kød, fjerkræ, mælk, ost og æg
folsyre ( folat)
Hyppigeste form: tetrahydrofolat
Absorberes i tarmen og deponeres i leveren
Mangel - megaloblastær anæmi ligesom ved vitamin B12
- Bla defekte erythrocytter og tarmceller
- Folat mangel giver anæmisymptomer og diarre og er svært at skelne fra vitamin B12 mangel bortset fra effekt på nervesystemet
Kilder er her grøntsager, korn, mælk/ost, kød
vitamin c, optagelse og depot, funktion, kilde, mangel
fungerer som antioxidant i mange reaktioner
- Syntese af kollagen i bindevæv - vigtig funktion
- Omdanner tryptofan til erotonin ( tarmhormon+nervetransmitter
- DHFA –> THFA ( i folinsyre metabolismen)
- Fremmer optagelsen af jern - drikkes sammen med jerntabletter for bedre optagelse
- Hæmmer dannelse af nitrosaminer
- Neutralisere frie radikaler
Den er vandopløslig og optages i tarmen og depoenres i mange organer - det udskilles med urinen
- Mangel; skørbug: sjældendt i DK ○ Udvikles ved lave depoter ○ Nedsat syntese af kollagen i bindevæv ○ Blødninger i tandkød, hud og organer
Kilder: grøntsager og frugt, kartofler bidrager mest trods beskedent indhold
natrium/kalium, funktion, transport, mangel, kilder
Biokemi
- na¨fortrinvis ekstracellulært
- K+ frotrinvis intracellulært
Funktion
- Na+/K+ - pumpen
○ Transport over cellemembranen fx glukose
○ Ledning i nerve og muskelceller
○ Udskillelse af stoffer i nyerne
- Syre-base regulering
Næsten 100% absorbereret i tarmen
Den transporteres på ionform og der er en depot af Na i knoglerne
Den udskilles gennem nyerne hvor den styres af aldosetron ( Na udskilles også gennem sved
Der kan komme K+ mangel ved opkast, diarre og nyrresvigt hvorved der kommer appetitøshed, muskelsvigt, ureglmææsig hjerterytme og irritavilitet
Overfrobrug af Na+ kan skabe hypertension hos nogle samt øget risiko for mavekræft
Kilder kommer i tilsætning, korn kød (Na), frugt og grønt (K+)
calcium, opbevaring, funktion , absorption, mangel
Biokemi:
99% i knogler og tænder
1% i plasma, muskler og bindevæv
Funktion
- Danner hydroxyaptit i knogler og tandemalje
- Muskelkontraktion
- Blodets koagulation
- Nervesystemets ledningsevne
20-80% absorberes i tarmen fremmes af vit. D og laktose hæmmes af oxalsyre og fytinsyre
Vigtigeste depot er knoglerne hvor homeostasen reguleres af vitamin D kalcitonin og PTH
Mangel
- Osteomalaci = knogleblødhed
- Osteoporose = knogleskørhed
Der er rigeligt i dk
Kilder: mælk, ost, grøntsager og korn
jern, funktion, absorption, transport, udskillelse, mangel, kilde
hæm-jern
Funktion
- Ilttransport
○ I blodet ( hæmaglobin i erythrocytter
○ I musklerne
Ensymatiske reaktioner, elektronoverførsel, oxidantion
5-10% absorberes i tarmen og fremmes af C vitamin og små jerndepoter som hæmmes af bla calcium
Jern bindes i blodet til transferrin som leverer jern til depoterne feeirin i lever + milt hæmaglobin i knoglemarv
Jern udskilles gennem fæces, urin, blodtab ved mens, donorer, mavesår og cancer
Mangel: anæmi=blodmangel
- Træthed, hovedpine, svimmelhed - især hos kvidner, gravide pubertetsvækst, kvinder i feritle alder
Kilde sker gennem kød ( hæm-jern), frugt, gørnt, korn ( ikke hæm)
jod, kilde, placering, funktion, mangel
Findes primmært i skjoldbruskkirtlen sammen med stofskiftehormon tetraiodtyrosnin(T4) og triiodtyronin (T3)
Funktion
- Øger energiomsætningen og stimulerer vækst og udvikling
Mangel giver nedsat syntese af T3 og T4
- Sturma ( hævet skjoldbruskkirtel pga øget TSH) --> øget hypotyresose --> lavt stofskifte (mycødem) --> træthed - Syntese af T3 og T4 hæmmes af tobaksrøg - Dværgvækst og mental reatardering ( u-lande)
Høj jod-indtagelse –> hypertyreose ( toksisk struma)
Behov - ok i DK siden 2002 - salt tilsættes jod
Kilder: salt, fisk, skalddyr, mælk,æg, brød
fastsættelse af makromolekyler indhold
gennem videnskablig viden
fastsættelse af mikromolekyler
gennem - eksperimentalt undersøgt gennemsnit og derefter tilsat 2 SD for at få flest mulige med
ekspkrine kirtler forgreninger
Endestykker Intralobulære indskudsstykker (lavt kubisk epithel) Intralobulære spytrør (énLaget cylinder epithel) Interlobulære gange (pseudolagdelt cylinderepithel) Hovedudførselsgange (flerlaget uforhornet pladeepithel)
mukøse endestykker afgiver
Sekretgranula med mucin(rødt i PAS), Affladet kerne basalt, svagt farvet i HE–opløsning
serøse endestykker afgiver
Serøse endestykker Granula med tyndtflydende sekret, Rund kerne centralt/basalt, Kraftigt basofil basalt og eosinofil apikalt
Gl partoidea histologi
den store
udførselsgang ved 2. moalr
Lobulær, forgrenet, tubulo-acinøs
Rent serøs
Indeholder ofte meget fedt
Gl submandibularis histologisk
den mellemste
Udmunder på caruncula sublingualis nær tungebåndet
Forgrenet, tubulo-acinøs
Seromukøs
Veludviklet kapsel og septa
Få indskudsstykker
PAS farver den mukøse del rødviolet
Gl sublingulais
Udmunder med flere små og en stor udførselsgang på caruncula sublingualis
Tubulær og Tubulo-acinøs
Mukoserøs (Von Ebnerske halvmåner)
Ingen indskudsstykker
sekretion og absoption
Sekretion
vand og væske i mad:2000 mL
spytkirtler: 1500mL
ventriklen: 2500mL
Galde: 500 mL
Pancreas: 1500 mL
Tyndtarmssekret: 1000mL
iAlt: 9000 mL
absoption
jejunum: 5000 mL
Ileum: 2000 mL
Colon: 1800 mL
200 mL afføring
slow wave frekvenser
ventriklen 2-3 pr min
duodenum 10-12 pr minut
distal tyndtarm og colon 6-8 pr min
ventrikel celler og hvor de findes
istmus: Epithelceller, stamceller og mukøse celler
hals: paritalceller, mukøse halsceller og stamceller
hoved: hovedceller og endokrine celler
ECL celler er spredt ud over ventriklen
ICC celler og interneuroner
ICC celler sikkre kontraktion
interneuroner sikkre at de afslapper igen
Gastrin, histamin og acethylcholin receptore på paritalcellen
CCK-B receptor: gastrin
H2 receptor: Histamin
M3 receptor - Acethylcholin
kulhydrat metabolisme
1: indtager kulhydrat
2. nedbrydelse mekanisk og fysiologisk gennem spytamylase som spalter 1,4 alfa bindinger
3: ventriklen inaktiverer spytamylase pga lav ph
4: stimulering af I celler i dueodenum af tyndtarmen - udskiller CCK som får acinusceller i pancreas til at idskille pancreas amylase
Brush border enzymer
Laktasee. nedbryder laktose til gluose og galaktose
suktase-isomaltase: sukrase = glukose+fruktose
isomaltase: eneste enzym vi har der kan hydrolyserer 1,6 binidnger
Maltase:
oligopeptidase : resultat 3+3
aminopeptidase: resultat 2+1
dipeptidase: 1+1 resultat
kulhydrat absoption
SGLT1: 2 Na+ 1 glukose/galaktose - transporteres ind i enterocytten
Glut 5: transporterer fruktose
Glut 2: transporterer monosakkarider igennem den basale del og ud i blodet
protein fordøjelse
- indtag protein
- mekanisk nedbrydelse - inegn fysiologisk
- kemisk nedbrydning - udskillelse af pepsin fra hovedcelle nedbryder her - nedbrudt protein vil stimulere G cellen til at udskille gastrin og vi får mere pepsionogen fra hovedcellen
pepsinogen omdannes af HCl til pepsin. Pepsin nedbryder neutrale aminosyre sitres - proteinet er nedbrudt til lange polypeptidkæder - stimulering af I celler i duodenum i tyndtarmen - udskiller CCK - scinuceller i oancreas udskiller enzymer
proenzym omdanner trypsinogen til trypsiin
enterokinase
GLP-1 virkningssområde og effekt
GLP1 på betaceller - øger insulinssekretion fra betaceller og hhæmmer glukagon fra alfa celler
DPP-IV hæmmere
Hæmmer nedbrydelse af GLP-1 - øger insulinsekretion fra betaceller
SGLT2 hæmmere
hæmmer genoptag af glukose fra lumen - sænker blodsukker
sulfonyurinstof
Binder til SUR-1 på betaceller og hæmmer kalium efflux
depolariserer cellen og tillader calcium influx
øger insulinsekretion fra betacellen
insulin målvæv og resultat
lever: stimuulerer glykogen og glykolyse og hæmmer glykogenolyse og glukoneogenese
muskler: stimulerer glukose optag (GLUT 4), glykogen syntese og glykolyse og oxidation og proteinsyntese
hæmmer proteinnedbrydelse
fedtceller: stimulerer glukose optag og lipgenese og hæmmer lipolyse
biotransormation de 2 fase
Fase 1: stoffer gøres emmre polært ved at påsætte grupper eks OH - P450 vigtigest
Fase 2: produktet fra fase 1 konjugeres med hydrofile stoffer så produkter er mere hydrofilt og kan udskilles med galde.
konjugeres fx med glucoronsyre, glycin eller taurin
bilirubin
makrofager nedbryder noget - resten transporteres gennem albumin
galdeblæreren
galden opkoncentreres mellem 10 og 20 gange
galdensyreren er pakket i miceller som optager cholesterol - mindsker mængden af osmotisk aktive stoffer
galden består af galdesyre, phosphatidylcholine og kolesterol i 10_3_1
undslipper kolesterol fra micellerne kommer der galdesten
gulsot
ophobning af konjugereret bilirubin, trænger ud i blodet - en. del udskilles bia nyerne - mørk urin
galdesyre cirkulation
reabsorberes i terminale illium, noget forsætter videre til colon hvor bakterier dekonjugerer og passerer passivr fra lumen - rekonjugeres i leveren
flow og tryk i a. hepatica, v. porta, leversinusoider, vv. hepatica
a. hepatica: 90 mmHg og 0,35 L/min
v. porta: 10-12 mmHg - 1,2 L/min
Leversinusoider: 8-9 mmHg
VV. hepatica: 1,5 L/min
de 3 bevægelses mønstre
propulsion: kontrahering af pylorus - peristaltik peristaltik bevæges mod bolus ned i antrum
grinding;kontraktion af antrum og pylorus - kontraktion på begge sidder
repulsion: store partikler sendes tilbage
indtagelse af mad
Der indtages mad
N. vagus laver feed forward til hovedcelle, paritalcelle og de mukøse halsceller - stimulerer gennem Ach som også stimulerer maven til at holde til øget tryk
Paritalceller udskiller Hcl og If
Mukøse udskille mucin
Hovedcelle udskiller pepsiongen
G-celler stimulereres af oligopeptider og udskiller gastrin som stimulerer paritalcellen og hovedcellen og ECL til at udskille histamin som stilmulerer de andre kraftigt
Syresekretionen igangsætter D-celler som udskiller somatostatin - hæmmer de andre celler
Forsætter ud i duodenum
I-celler stimuleres af FFA, AA og osmolaritet - denne udskiller nu CCK som får galdeblæren til at kontraherer, får sfinkter oddi til at åbne, stimulerer acinus celler i pancreas
S- cellen stimuleres af pH 4,5 som udskiller skretin som få stimulerer epithelialeceller/duct celler i pancreas til at danne bikarbonat og neutralisere pH
L og K celler udskiller hhv -
GLP-1 og GIP celler stimuleres af glukose, aa og FFA
ventrikel kirtler
hovedcelle, parritalcelle, mukøs halscelle, enteroendokrine celler
stamceller
Mavens PH Er Sur
tyndtarms celler
- Enterocytter (absorptiv celle)
- Bægerceller
- Panethceller
- Enteroendokrine celler
- Stamceller
- M-celler
HUSKEREGEL:
Stud. Med. Elsker Benign Prostata-Enlargement
modermælk
anbefales som eneste ernæring i 6 mdr og sippement i op til 12 mdr
giver essentielle fedtsyre - cellemembran i nethind
immunologiske faktorer - beskytter infektion
vækstfaktorer, hormoner og enzymer (tilsættes ikke erstatning
til erstatning er tilføjet D og K vitamin
præmature børn
Jern - har depot som holder i 6 mdr
Viramin K- lile udvalg tarmbakterier - kan derfor ikke prodcerer K vitamin nok = koagulations sysem
Vitamin D - mørke børn længere tid fordi de ikke kan omsætte det på samme måde
BMI - undervægtig, normal, over og fedme
undervægtig: <18,5
normal: 18,5-24,9
over : 25 -30
fedme > 30
kostråd gravide
følg 7 kostråd -
folinsyre fra 12. uge
undgå større mængde A viramin
jern fra 10. uge
D. vitamin - effekt knogler
undgå koffein - risiko for abort
undgå akohol - misdannelser og abstinenser
rundgå tun, sværdfisk, gedde
ældre
følge kostråd plus d-vitamin og mere protein ( obs mindre udskillelse B12
beregning bendicts formel - resultat i kcal pr dag rækkefølge
Altså først regner man BMR, derefter ganger man korrektionsfaktorer på og tilsidst aktivitetfaktoreren
+/- 10% alt efter korrigering for gode eller dårlige faktore
kost til indlagte
- Normalkost: Svarer til den anbefalede kost. Tilbydes normalt ernærede med god appetit (+ diabetes, hjertesyge, overvægt)
- Sygehuskost: Protein- og energirig samt fiberfattig ( skal ikke fylde lagrene op og mætte til fordel for fedt). Anvendes til patienter med ernæringsmæssig risikoscore på 1 eller 2. Kan evt. suppleres med fibertilskud eller laktulose.
- Kost til småtspisende: Endnu mere energirig end sygehuskosten. Anvendes til småtspisende og underernærede (risikoscore >2).
- Tygge-/synkevenlig kost. Svarer til findelt, blendet eller flydende sygehuskost. Anvendes ved nedsat appetit, tyggebesvær eller synkebesvær.
- Flydende kosttilskud: Proteinrige drikke (mælkeprodukter eller kommercielt fremstillede proteindrikke). Kan med fordel indtages imellem de andre måltider.
Sondeernæring og intravenøs ernæring
kostundersøgelses metode
prospektive metoder: registreres sideløbende - kostdahbog
retroperspektive metode -kosthistorisk interview
kost dagbog: føres dagbog i 3-7 dage- præcis vægtangivelse
24 timers intervies - interview om sidste 24 timer
kosthistorisk interview - hvad plejer du at spise
fødevarefrekevsnskema - hvor ofte indtager du udvalgte fødevare
biokemisk markører
- Proteinindtagelse: Kvælstof i urin (8 døgn-urinopsamlinger)
- Saltindtagelse: Natrium i døgn-urin
- Jodindtagelse: Jod i døgn-urin
- Indtagelse af sukker: Sukrose/fruktose i døgn-urin
- Energiindtag: Energiforbrug estimeres vha. dobbeltmærket vand (isotoper af H2 og O2) eller bevægelsesregistrering fx accelerometermåling
- Indtagelse af vit.E: Vit.E i blodet
- Indtagelse af selen: Selen i blodet
- Fedtsyresammensætning i fedtvæv/blod/urin
- Frugt og grønt: Måling af bl.a. vitamin C i blod/urin
nutrigenomics
undersøger effelten af nærringstoffer på genomet, proteonomet og metabolomet
dansk genstand og anbefalinger
højst 10 genstande om ugen og højst 4 af agngen12 g alkohol
hastighedbegrænsende trin iomsættelse af alkkohol
alkoholdehydrogenase er hastighedsbegrænsende tirn
kronisk indtag alkohol
- alkoholisk fedtleverleverbetændelseskrumpelever - leveren er på hårdt arbejde med omsætte alkoholen - dens arbejde med andre makronæringsstoffer nedreguleres derfor - fedtbearbejdning bliver derfor ikke sendt ud som VLDL eller LDL og det ophobes derfor
- visse kræftformer
○ Mundhule, svælg, strube, spiserør, tyktarm, endetarm, lever
○ Brystkræft
○ Risiko stiger allerede ved første indtag
§ Lineær sammenhæng, dvs. allerede ved lav indtagelse er risiko øget! - abdominal fedtfordeling
- vold, trafikulykker, psykosociale traumer
- føtalt alkoholsyndrom
- visse kræftformer
ernæringsstatus - undervægtige
stuntung - højde for alder
udtæring - vægt for højde
undervægt. - vægt for alder
marasmus - udmagret barn
kwashokor - mangler proteiner - får udstående maver ( ikke holde kolloid osmotisk tryk)
mangler ofte jern, jod, vitamin a og zink
