Attitudes & persuasion

Question 1

Hvad kendetegner en attitude

Answer 1

Holdes invendigt, men kan udtrykkes i opførsel.
Kan være flygtig og kortvarig , eller vanemæssig og integreret.
Kan ændres (dog ikke altid nemt)
Attitude handler om ”noget” – refererer til at særligt objekt (enheden)
Evaluerende/Vurderende.

Question 2

Hvilke 3 faktorer får attitude indflydelse fra?

Answer 2

Forældre, peers og personlige oplevelser.

Question 3

Hvilken indflydelse har forældre på attitude?

Answer 3

Informationskontrol: Hvilke medier man typisk vil opleve i hjemmet, styres af forældrene.
Modellering: Mødres attitude til mad bliver ofte spejlet af døtrene.
Ydelse af social kontekst: Forældre former børnenes omgivelser, f.eks. Skole eller fritidsinteresser.

Question 4

Hvilken indflydelse har peers på attitude?

Answer 4

Informationskontrol: Man overgiver sig med folk af samme overbevisning.
Modellering: Attitude til f.eks. Stoffer, sex, skole

Question 5

Hvilken indflydelse har personlige oplevelser på attitude?

Answer 5

Klassisk betingning
Operant betingning
Observative learning
Heredity (Arvelighed)

Question 6

Hvad udgør en stærk attitude?

Answer 6

Embeddedness der forbinder en stærkt holdt attitude med relaterede attituder, relaterede holdninger, værdier og social identitet.
Commitment der er dedikeringen omkring at man har ret.

Question 7

Hvordan måler man attitude direkte?

Answer 7

Direkte spørge folk om hvad de tænker, evt. med spørgeskemaer. Måles på skaler.

Question 8

Hvad er styrken og svagheden ved direkte måling af attitude?

Answer 8

Denne er den mest effektive metode i de fleste kontekster.

Den kan dog ikke sikre hvis man lyver, hvilket man prøver at omgå med “bogus pipeline”

Question 9

Hvordan måler man attitude indirekte?

Answer 9

Ubemærket at observere opførsel.

Implicit association test

Psykofysiske metoder:
Electrodermal activity
Facial electromyography

Question 10

Hvad er styrken og svagheden ved indirekte måling af attitude?

Answer 10

Den kan opfange tegn på attitude som måske ikke udtrykkes direkte til udspørger, men der er undersøgelser der peger på at målingerne er unreliable.

Question 11

Hvad karakteriserer eksplicit attitude?

Answer 11

De holdes bevidst og har kontrolleret bearbejdning (eng. Processing)

Question 12

Hvad karakteriserer implicit attitude?

Answer 12

Haves ubevidst og bearbejder automatisk.

Question 13

Hvordan måler man henholdsvis eksplicit og implicit attitude?

Answer 13

Eksplicit attitude måles med direct measures.

Indirect measures måler implicit attitude, da direct measures ikke er i stand til dette.

Question 14

Hvad er de tre dimensioner af overtalelse?

Answer 14

WHO said WHAT to WHOM

Question 15

Hvad karakteriserer WHO?

Answer 15

Karakterisering af kilden. Man skal udvise kompetence og troværdighed.

Question 16

Forklar “sleeper effect”

Answer 16

Selv beskeder fra en utroværdig kilde kan gøre indtræk, når kilden glemmes men beskeden huskes.

Question 17

Hvornår har WHAT mest effekt?

Answer 17

En besked har større effekt hvis den bygger på frygt, kvalitet, er lang og/eller ikke åbenlyst prøver at overtale.

Question 18

Hvad karakteriserer WHOM?

Answer 18

Karakteristik af mål. F.eks. er distraherede individer nemmere at overtale.

Question 19

Forklar “Need for cognition.”

Answer 19

Handler om folks intellekt.
Dem med højt intellekt overtales af kvalitets argumenter.
Dem med lavt intellekt overtales af tegn på gode kilder (troværdighed).

Question 20

Hvad indebærer “Central route” og hvem henvender den sig til?

Answer 20

Overvejelse af argumentets kvalitet. Den henvender sig til folk der har motivation og evne til at lytte.

Question 21

Hvad indebærer “Peripheral route?”

Answer 21

Mere overfladisk og mere typisk anvendt. Af redskeber benyttes længde af argumentet, opremsninger af pointer og/eller at have en ekspert der advokerer.
Er mere modtagelig over for gradvis forsvinden og sårbar over for modangreb.

Question 22

Hvordan påvirker humør overtalelse?

Answer 22

Dårligt humør indikerer problemer og inspirerer opmærksomhed og stræben efter korrekte positioner.
“Affective intelligence theory” - Folk der skal stemme og som er urolige for et valg, kan måske udvise større sammenhæng mellem ideologi og stemmeopførsel.

Question 23

Forklar kognitive dissonance

Answer 23

At opleve inkonsistens mellem ens attitude, opførsel og holdning er ubehageligt. Folk vil anstrenge sig for at fjerne dette ubehag ved at ændre deres attitude, opførsel eller holdning.

Question 24

Hvornår er konsistens i attitude relevant?

Answer 24

Når attituden det handler om er vigtig for dig.
Når inkonsistens opdages (Kan gælde alt fra forbrug til hygiejne)
Hvis konsistens er vigtig for dig
Hvis konsistens er vigtigt i din kultur

Question 25

Kom med et eksempel på hvordan kognitive dissonance kan illustreres empirisk.

Answer 25

Festinger & Carlsmith. Efter en kedelig opgave bliver to grupper af mennesker betalt henholdsvis 1$ eller 20$. Gruppen der kun blev betalt 1$ vil føle kognitiv dissonans over at sælge deres integritet så billigt og vil derfor ændre attitude til selve opgaven.