Antibiotika Flashcards

1
Q

Hvor mange sygdomme hos mennesker stammer fra dyr?

A

Ca. 60 %

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Indikationer for bakteriel dyrkning

A
  1. Mistanke om kompliceret eller livstruende infektion. . Pt. ikke respondere på første behandling. 3. Hvis patienten har en gentagen eller refraktær infektion. 4. pt. er immunsupprimeret 5. Behov for at monitorere en etableret infektion. 6 Hvis der er grund til at mistænke en infektion med multiresistente bakterier
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvornår anbefales der dyrkning og resistenstest?

A

Af samtlige antibiotikabehandlede tilfælde af urinvejsinfektioner og pyodermier (hudbetændelse)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Ved resistensundersøgelse hos hund og kat hvad/hvor undersøgelses der især?

A

Huden
Ører
Urinvejene

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad skal man huske ved behandling af ører?

A

Mange problemer kan afhjælpes samt nedsætte behov for antibiotika med alternativ/suplemerende behandling med ørerensmidler og antiseptiske shampoo (Dr. Baddaky)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Risiko ved recidiverende infektion?

A

(Tilbagevendende infektion) Høj risiko for multiresistente bakterier. Indikation for dyrkning+resistens

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Dybe pyodermier

A

Lang behandlingstid

Indikation for dyrkning+resistens

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Postkirurgiske sårinfektioner

A

Høj risiko for multiresistente bakterier. Indikation for dyrkning+resistens

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Eks. på Infektioner som kan være livstruende

A

infektioner i nedre luftveje, osteomyelitis(knoglemarv), peritonitis, sepsis.
Indikation for dyrkning+resistens

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Bakterier er hvilken celle?

A

Prokaryot med cellekerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Bakteriers opbygning

A

Kan danne slimes masse til klistre.
Pili - stive udvækster som bruges til fasthæftning
Evt. flagel
Evt. sexpili (overførsel af arveanlæg til andre bakterier, også resistens)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad kan makrokolonier (bakteriers opbygning)

A

Dannelse af biofilm, for beskyttelse mod omgivelserne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Særligt udseende ved salmonella

A

Stavbakterie med mange fangarme så de ikke kommer ud med afføring

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Streptokokker ligger hvordan

A

I kæder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Stafylykokker ligger hvordan?

A

Enkeltvis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Når bakterier nedbryder protein?

A

Dannes der NH3 (ammoniak) = pH stiger (basisk miljø)

Kan bruge det i forhold til behandling og hvilke præparater man skal bruge

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Når bakterier nedbryder kulhydrat?

A

Dannes der syre = pH falder (surt miljø)

Kan bruge det i forhold til behandling og hvilke præparater man skal bruge

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er definitionen på antibiotika?

A

Lægemidler der er i stand til at dræbe bakterier eller hæmme deres vækst.
Antibiotika er antibakterielle midler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad gør bacteriocide midler?

A

De dræber bakterierne og virker bedst i den eksponentielle fase

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad gør bacteriostatiske midler?

A

De hæmmer bakteriernes vækst, virker på bakterierne i nølefasen og her skal dyrets eget immunforsvar selv klare resten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Skal bacteriocide og bacteriostatiske midler anvendes sammen?

A

Nej. Det er spild/overforbrug af antibiotika, da bakteriocide midler virker i den eksponentiellefase og der kommer bakterierne ikke hen med bacteriostatiske midler i brug.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad betyder MIC værdi? Selve ordet

A

Minimal Inhibitory Concentration.

En laboratorie værdi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er MIC værdi?

A

Den mindste koncentration af et givent antibakterielt stof der virker hæmmende på den på gældende bakterie. Dvs.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad vil det sige hvis MIC værdi er lav?

A

Jo mindre lægemiddel der skal til jo stærkere er koncentrationen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad produceres antibiotika af?

A

Svampe, eks. penicillin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvordan produceres semisyntetisk antibiotika af?

A

Det er kemisk modificeret antibiotika eks. amoxicillin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvordan fremstilles kemoterapeutika?

A

Fremstilling ved kemisk syntese eks. sulfonamider.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Forskellige måder antibiotika kan påvirke bakteriecellen

A
  1. Proteinsyntesen i ribosomerne Gør så bakterien ikke er i stand til at lave vellevæg. Bakterien er hypertonisk ifht. omgivelser og så hiver den vand ind og eksploderen
  2. Cytoplasmamembran. Rammer forskellige steder for at ødelægge væggen
  3. DNA/RNA syntesen
  4. Cellevægstsyntesehæmmere

Mange virker ved at gøre så bakterien ikke kan lave sin cellevæg og så kan den ikke opretholde sit indre miljø

29
Q

Hvordan fordeles antibiotika ved systemmisk behandling

A

Fordeles via den vaskulariserende del af vævet

30
Q

Antibiotika i dårligt vaskulariseret væv?

A

Koncentrationen af antibiotika i stærkt beskadigt/dårligtvaskulariseret væv vil være meget lav til ingenting. Antibiotikaen virker ikke her fordi der ikke er nogle (eller meget få) blodkar, så antibotikaen kommer slet ikke til området

31
Q

Hvorfor har vi en antibiotikapolitik?

A

For at begrænse resistens, sikre så lavt forbrug som muligt samt sikre en effektiv behandling med antibiotika når det er nødvendigt.

32
Q

Når man anvender antibiotika skal det være for at?

A

Behandle et sygt dyr eller højne den sundhedsmæssige status hos en gruppe af dyr

33
Q

Hvilke overvejelser skal man have med i brug af antibiotika?

A

Agens, følsomhed, farmakokinetik, penetreres organet, bivirkninger og udvikling af resistens

34
Q

Forholdsregler

A

Lave en BU.
Resistens kan være meget lokal
Især hud- og urinvejsinfektioner har risiko for multiresistens

35
Q

Hvilket antibiotika skal man vælge?

A

Smalleste virkningsområde
Den ældste form frem for den nyeste(generation 1 er ældre end generation 2)
Tage måden af indgivelse med i overvejelserne

36
Q

Må man anvende humane præparater?

A

Humane antibiotikaprodukter kan anvendes på baggrund af en veterinærfaglig vurdering i smådyrspraksis. Disse skal dog være smalspektrede og kun i særlige tilfælde til behandling af et enkelt dyr. Behandlingen foregår under dyrlægens ansvar.
Kun når det er smalspektret at de må gå udenom kaskadereglen

37
Q

Hvordan forebygger vi infektion ifht. operation

A

Atraumatisk operationsteknik, aseptiske procedure i op. identifikation af risikopatienter, postoperativ beskyttelse af operationsområdet

38
Q

Må man bruge antibiotika perioperativ?

A

Ja hvis det er begrænset og målrettet. Eks. ved risiko for kirurgi associerede infektioner, eller kirurgiske sårinfektioner (SSI i forbindelse med orto operationer længere end 90 min)

39
Q

Hvad siger loven om antibiotika?

A

Behandling af dyr med antibiotika må udelukkende finde sted, såfremt behandlingen er rettet mod konkrete diagnosticerede infektioner og har et helbredende sigte.
Stk. 2. Uanset stk. 1 er antibiotikabehandling tilladt i tilslutning til operative indgreb, som indebærer en særlig risiko for infektion.

40
Q

Ikke medicinsk forebyggelse af post operative sårinfektioner

A

Godt iltflow forebygger. Produktion af kollagen og sårets styrke er direkte sammenhæng med vævets iltindhold. Immunforsvaret har brug for ilt for at virke effektivt.

41
Q

Hvad er naturlig resistens?

A

Egenskaber bakterien er født med, eks. sporer har en naturlig resistens overfor mange desinfektionsmidler

42
Q

Hvad er resistens?

A

Bakteriens modstandsdygtighed overfor et lægemiddel. Modstandsdygtigheden kan have med opbygningen at gøre

43
Q

Hvad er erhvertet resistens?

A

Mikroorganismen muterer eller optager genetisk materiale i form af et plasmid

44
Q

Bakteriens mutationer og resistens

A

Mutationer dvs. bakterien tilpasser sig et antibiotikaholdigt miljø. Tilpasningsevnen er størst, når antibiotika er til stede i subinhibitoriske (lave) koncentrationer

45
Q

Årsager til udvikling af resistens

A

Årsager for lave dosis, for kortvarig behandling, gentagne behandlinger med samme middel.
Afhænger af applikationsmåde, antal doseringer og den tid der behandles.

46
Q

Hvad er krydsresistens?

A

Bakterier der er resistente overfor et bestemt lægemiddel kan godt være resistente overfor andre lægemidler med samme virkningsmekanisme

47
Q

Hvad er multiresistens?

A

Bakterier der er resistente overfor flere virkningsmæssigt forskellige antibakterielle midler

48
Q

Vækstfremmere

A

De fleste vækstfremmere er antibiotika og brugen af dem øger forekomst af antibiotika resistente bakterier i husdyrsbesætning = kan gå i kødet til mennesker

49
Q

En resistent bakterie?

A

MRSA, en stafylykok stamme

MRSP også en staph. stamme

50
Q

Hvad har plasmider betydning for?

A

Resistens. Det er et lille stykke DNA fra bakterien der kan overføres til andre bakterier så de også bliver resistente. Dvs de bruges til overførbar resistens. bakterierne flourescere grønt fordi de har modtaget et spasmid fra en anden bakterie

51
Q

Hvilke kategorier er der ved resistensoverfølsomheds undersøgelse

A

Følsom - den pågældende bakterie kan behandles med normal dosering indenfor normal tid
Moderat følsom/intermediære - bakterien kan behandles ved en maksimal dosering/opkoncentrering eller forhøjet dosering og i tilfælde hvor dosis kan øges uden bivirkninger.
Resistens - bakterien kan ikke behandles med det pågældende antibiotika, bakterien påvirkes ikke.
Dog gælder disse 3 kategorier sytstemisk beh. Hvis det er topical behandling kan stammer der er resistente ofte behandle succesfuld pga. der opnås en koncentration lokalt der langt overstiger den systemiske koncentration

52
Q

Gode tiltag i svinefarme

A

Fjern de farlige bakterier med grundig rengøring og enzymer og derefter giv massere af gode bakterier (probiotika)

53
Q

Gnavere og antibiotika?

A

Gnavere tåler IKKE smalspektret antibiotika.

54
Q

Pencillin indgivelsesmåde

A

Normalt aldrig IV

55
Q

Svampe celletype?

A

Eukaryot, + cellevæg. Skimmelsvamp er en ringorm (zoonose). Malassezia gærsvamp

56
Q

Risikofaktorer for operation

A
Omgivelserne - operationsstue, opvågning mv.
Dyrets almentilstand - art, alder, vægt
Dyrets helbredsstatus 
Kirurgiens art:i huden, i kropshuler, i led, implantater & ortopædi operationstiden, 
Klargøring til operationen
Påklædning
Antal mennesker i operationsstuen
Post-operativ sårpleje
57
Q

Hvad er ASA og hvad bruges det til?

A

American Society og Anaesthesiologist

Det er en skala man bruger til at vurdere almentilstand og helbred inden operation

58
Q

ASA score 1-5?

A

ASA 1: Sund patient
ASA 2: Lokal sygdom, mild funktionel indflydelse
ASA 3: Alvorlig sygdom, MED funktionel indflydelse
ASA 4: Alvorlig systemisk sygdom, livstruende
ASA 5: Morbund, død indenfor 24 timer

59
Q

Operationstid og øget risiko?

A

under 60 min er godt. Over 90 min = øget risiko

Øget risiko for hver ekstra pers i op

60
Q

Hvorfor skal dyr holdes varme under op?

A

Sufficient bloodflow ud i væv = For at få ordentligt ilt i vævet.
Derudover så har moderat hypoterme patiener større risiko for sårinfektioner

61
Q

Iltbehandling og antibiotika

A

Iltbeh. får antibiotika til at virke. Ved at flytte behandling med antibiotika i trykkammer med mere ilt kan man ramme bakterier der ellers ikke ville blive ramt af behandingen

62
Q

Hvornår gives antibiotika perioperativt

A
Til immundepressive patienter
Ved kontaminerede operationer
Ved brud på aseptik el. suboptimal aseptik
Hvor infektion er katastrofal
Ved operationer > 90 min  
Ved mange mennesker i operationsstue
63
Q

Omkring indgivning af antibiotika perioperativt

A

Når der gives antibiotika: Ramme agens/gives målrettet
Gives IV, hvis det kan = hurtig høj plasma koncentration
Gives lige før operationen (bedst 0-30 min.)
Gentages hver 90. min til afslutning af op.

64
Q

Hvorledes kan du i laboratoriet ved en simpel test se forskel på en gram positiv og en gram negativ bakterie?

A
  • KOH – lidt bakterier over på objektglas, tilsæt kalium hydroxid og bland og hvis der er slimdannelse (testen er positiv) er bakterien en gramnegativ. Hvis testen er negativ er der ikke nogen slimdannelse er det en gram positiv bakterie
  • De grampositive har tykker murin lag og er derfor mere modstandsdygtige
65
Q

Hvad er gyrase

A

Det er et enzym som påvirker bakteriens DNA replikation så den ikke kan formere sig. Enzym = ender på ase

66
Q

Til hvilket organel er overførbar resistens knyttet til

A

Plasmid

67
Q

Hvad menes med, at det stof har CNS-stimulation?

A
  • Stimulere central nerve systemet

- Det kan komme til udtryk ved kramper

68
Q

Forskellige slags antibiotika?

A
Penicillin 
Clamoxyl 
Synolox
Cephasporin 
Baytril