ANA6 øjet Flashcards
Ved en obj. undersøgelse ses sclera både over og under cornea og iris.
1.1: Angiv hvad dette er udtryk for, hvilken betegnelse det har og ved hvilken metabolisk sygdom det kan ses
Kaldes exophthalmus, fedtvævet bag øjnene presser øjenæblet frem
Kan skyldes hyperthyroideus
1.2: Angiv hvordan øvre og nedre øjenlåg under normale forhold forholder sig til cornea.
øjenlåget vil overlappe iris/cornea. Nedre øjenlåg vil tangere i iris
1.3: Redegør kort for tårenes vitale betydning for øjet.
Tårefilmen består af tre lag:
yderst: lipidholdig lag produceret af gll. ciliaris, meibomske kirtler (forhindrer fordampning)
midterst: vandigt lag produceret af gll. lacrimales, forsyner og fugter cornea
inderst: mucin lag der binder lag produceret af bægerceller og conjuctiviale epithelceller
Tårevæsken indeholder desuden igA (immunoglobin der beskytter mod mikroorganismer), lysozymer (bakteriedræbende) og lactoferrin (binder jern og hæmmer bakterie vækst)
a. septum orbitale
b. tarsus superior
1.5: Angiv lagene i et øjenlåg nævnt udefra.
hud
subcutis
pars palpebralis m. orbuculcaris oculi
tarsi og septum orbitale
gll. tarsale
conjuctiva
1.6: Redegør kort for øjenlågenes fibrøse skelet.
tarsi og septum orbitale
Tarsi:
- tykke halvmåneformet bindevævsplader
- 2 stk, en superior (2 cm høj) en inferior (1 cm høj)
septum orbitale (et fibrøst blad):
- forbinder tarsi med øvre øjenlågsrend
M. levator palbebrae superior:
- hæfter til øvre øjenlåg- ansvarlig for at løfte det
lig. palbebrale mediale:
- sammenbinder tari medialt, hæfter til crista lacrimales anterior
lig. palbebrale laterale:
- sammenbinder tarsi lateralt, hæfter til os. zygomaticum lige bag orbitalkanten
1.7: Angiv hvad man forstår ved øjenlågenes tarsi (funktion, form og tilhæftning).
beskyttelse af cornea og afstivning af øjenlågene
- halvmåneformede bindevævsplader
- tarsi superior (2 cm høj) og tarsi inferior (1 cm høj)
- hæfter til øvre øjenlågsrand via septum orbitale (fibrøst blad)
1.8: Beskriv kort øjenlågenes muskler (type, udspring, insertion og innervation).
m. orbicularis oris (pars orbitalis, pars palpebralis, pars lacrimalis)
innervation: n. facialis
m. levator palbebrae superior
innervation: n. occulomotorius
mm. tarsale
sympaticus fra ganglion cervicale superius
1.9: Beskriv m. orbicularis oculi.
består af
pars orbitale: tykkere perifær del, kraftig sammensnøring af øjet
pars palpebralis: tyndere del i øjenlågene, aktiv ved blinkning
pars lacrimalis: en snip af pars palbebralis, profund for tåresækken, udvider tåresækken så tårevæske kan suges op/ dræne tårevæsken
Hæfter i huden omkring øjet, fastgjort til lig pelberale mediale og lig. palbebrale laterale
1.10: Angiv for m. orbicularis oculi innervation samt de symptomer der kan konstateres ved henholdsvis en central og perifer parese.
n. facialis
ved en central/suprenukleær parase vil m. orbicularis oculi ikke rammes
ved en perifær parese vil m. orbicularis oculi være lammet i samme side som læsionen
1.11: Angiv navn og innervation for de muskler der fremkalder øjenlågets åbne- og lukkebevægelser.
lukke:
- m. orbicularis oculi: n. facialis
åbne:
- m. levator palpebrae superior - n. occulomotorius
- m. tarsalis - sympatikus
1.12: Angiv udspring, forløb og insertion af m. levator palpebrae superioris.
udspring: bagtil i orbita over anulus tendinews communis
løber fremad under loftet i orbita
insertion: via en sene i tarsus superior, superficial I huden via strøg der passerer pars palberalis af m. orbicularis oculi, delvist i gl. lacrimale
1.13: Benævn de muskler der kan være påvirket ved ptosis (nedhængning af øverste øjenlåg) og angiv musklernes innervation.
m. levator palbebrae superior (n. occulomotorius) og m. tarsalis superior (sympatisk innerveret)
1.14: Angiv hvorledes øjenlågenes funktion påvirkes ved lammelse af henholdsvis n. oculomotorius, n. facialis og truncus sympaticus på halsen.
n. occulomotorius: ptose, lammelse af m. levator palpebra superius
n. facialis: kan ikke knibe øjet sammen og manglende blinkerefleks, lammelse af m. orbicularis oculi
truncus sympaticus: let ptose, m. tarsalis,
1.15: Angiv den virkning , som en beskadigelse af henholdsvis n. oculomotorius og grænsestrengen på halsen vil have på øjenlåget og pupillen.
læsion af n. oculomotorius: dilatation (mydriasis), kraftig ptose
læsion af grænsestrengen: konstriktion (miosis), let pose
1.16: Angiv beliggenhed, udmunding og funktion af gll. tarsales.
- ligger bagved tarsalpladerne, i den dybe del af tarsalpladerne
- organiseret i vertikal orienteret med tilhørende kirtelstykker
- de munder ved øjenlågskanten
- fedtkirtler, med fedtholdigt vandski sekret
- hjælper med at få øjenlågene til at slutte tæt
- forhindrer at tårevæsken flyder ud over øjenlågskanten i normal tåreproduktion
1.17: Angiv hvor betændelsen er lokaliseret når man bruger betegnelsen et ydre bygkorn.
gll. cilliiaris eller mollske kirtler (apokrine svedkirtler)
2.1: Beskriv gl. lacrimalis (størrelse, beliggenhed, opdeling udmuding).
mandelformede og samme mandelstørrelse og ligger opadtil i en benet fordybning indenfor orbitalkanten
opdeles af senen fra m. elevator palpebrae superios
10-20 der munder i den conjuctivale omslagsfold
2.2: Benævn de strukturer tårevæsken passerer fra kirtel til næsehule, herunder hvor i næsehulen tårevæsken føres ind.
gll. lacrimales -> 10-20 udførselsgange der munder i conjuctiva -> væsken føres over cornea og conjuctiva til medial øjenkorg og samles i tårekanalerne og munder på punctum lacrimale -> saccus lacrimalis/ tåresækken og videre gennem ductus nasolacrimalis til meatus nasi inferior
2.3: Benævn den kranienerve der fra sit apparente udspring fører de sekretoriske tråde til gl. lacrimalis.
n. facialis
2.4: Benævn de nerver de sekretoriske tråde forløber i frem til kirtlen. (gl. lacrimales)
n. facialis - n. petrosus major - ganglion pterygopalatinum - n. maxillaries - n. zygomaticus - n. lacrimales
2.5: Angiv hvor de sekretoriske tråde til kirtlen danner synapse. (gl. lacrimalis)
ganglion pterygopalatinum
2.6: Angiv navn og beliggenhed for den kerne hvorfra de sekretoriske tråde kommer.(gl. lacrimale)
nucleus salivatorius superius
3.1: Angiv navn og beliggenhed i orbita af tre af de større huller og kanaler, som forbinder orbita med naboregionerne.
3.2: Benævn desuden disses naboregioner.
3.1.
fissura orbitales superior: grænse mellem lateralvæg og loft
fissura orbitales inferior: grænse mellem lateralvæg og gulv
canalis opticus: går gennem loftet
3.2.
fissura orbitales superior: fossa cranii media
fissura orbitales inferior: fossa infratemporalis
canalis opticus: fossa cranii anterior
3.3: Angiv de ossøse forbindelser (kanaler/huller), der findes mellem orbita og henholdsvis kraniehulen og næsehulen.
kraniehulen: fissura orbitales superior og canalis opticus
næsehulen: canalis nasolacrimales
a. cellulae ethmoidales
b. m. rectus medialis
c. m. rectus lateralis
d. glaslegemet
e. linsen
4.1: Angiv beliggenheden af ganglion ciliare.
i den bagerste del af orbita bag bulbus oculi mellem n. opticus og m. rectus lateralis
4.2: Gør kort rede for gangliets rødder. (ganglium cilliare)
motorisk rod der fører parasympatiske fibre (n. ocullomotorius)
sensitiv rod til n. nasocilliaris
sympatisk rod med sympatiske postganglionære fibre fra ganglion cervicalis superius
4.3: Benævn de nerver der forbinder gangliet med bulbus oculi,og angiv disses funktionelle trådkomponenter. (ganglion cilliare)
nn. ciliares breves fører alle de tre trådkomponenter (symp., parasymp., sensitiv) til bulbus occuli
5.1: Redegør kort for forløb og relationer af a. ophthalmica fra arteriens afgang til den er nået ind i orbita.
afgår fra a. carotis interna i sinus cavernosum og kommer ind i orbital i canalis opticus i fælles karskede med n. opticus
I orbita ligger den mellem n. opticus og m. rectus superior
5.2: Angiv forsyningsområderne for nedenstående arterier, der kommer fra a. ophthalmica.
a. centralis retinae
aa. ciliares
a. lacrimalis
a. supraorbitalis
a. ethmoidalis anterior og posterior
a. centralis retinae: retina
a. cilliaris: årehinden/chorocoidea, corpus cilliare og iris
a. lacrimalis: gl. lacrimalis og palpebrae
a. supraorbitalis: regio frontalis
a. ethmoidalis anterior: cellulae ethmoidal anterior og den forreste 1/3 af næsehulen
a. cellulae ethmoidale posterior: cellulae ethmoidale posterior
6.1: Angiv de venøse kommunikationer mellem sinus cavernosus og ekstrakranielle vener.
v. angularis fra v. facialis og v. opthalmicus
6.2: Benævn de nerver der har relation til sinus cavernosus.
i lateralvæg nævnt superior fra:
n. occulomotorius - n. trochlearis - n. opthalmicus - n. maxillaris - n. abducens
husk OTOMA
7.2: Angiv virkningen af en isoleret kontraktion af m. obliquus inferior bulbi.
opad og lateralt
7.3: Benævn den muskel der drejer bulbus oculi udad og opad og angiv musklens innervation.
m. obliques inferior occuli - n. occullumotorius
7.4: Benævn de muskler der delvist kan kompensere for lammelse af m. rectus lateralis.
m. obliques superior og m. obliques inferior
7.5: Angiv hvorfor m. rectus superior og inferior er i stand til at dreje øjeæblet medialt.
m. rectus superior og m. rectus inferior har Ift. øjenæblet et skråt træk der kan trække det medialt
7.6: Angiv for m. rectus inferior bulbi
udspring, insertion og innervation
udspring: anului tendineus communis
insertion: I sclera på forreste halvdel af bulbus underside
7.7: Angiv for m. obliquus superior bulbi oculi musklens innervation.
n. trochlearis
7.8: Redegør kort for bevægelsen af bulbus ved kontraktion af musklen, og for de komponenter, som bevægelsen kan deles op i. (m. obliquus occuli superior)
roterer bulbus ned og lateralt
7.9: Angiv endvidere det anatomiske grundlag for hver bevægelseskomponent. m. obliquus oculi superior
udspringer fra orbital medialvæg tæt på anulus tendineus, løber fremad superiort for m. rectus mediale, og under m. rectus superior
Insererer på den posterolaterale quadrant af bulbus
7.10: Angiv navn og beliggenhed af øjenmuskelkernerne, nervernes apparente udspring samt innerverede muskler og deres virkning på øjeæblet.
n. occulomotorius
kernens beliggenhed: nc. occulomotorius i mesencephalon
apparent udspring: fossa interpedencularis
muskler: m. rectus med., sup og inf. og m. obl. int.
n. trochlearis
kernens beliggenhed: nc. trochlearis i mesencephalon
apperant udspring: mesencephalons bagflade
muskler: m. obliquus superior
n. abducens
kernens beliggenhed: nc. abducens i pons
apperant udspring: overgangen mellem pons og medulla oblongata
muskler: m. rectus lateralis
MANGLER AT BESKRIVE BEVÆGELSER
7.12: Angiv for n. oculomotorius de funktionelle trådkomponenter, disses trofiske centre (nervecellelegemets beliggenhed) og de innerverede strukturer.
somatisk efferente
nucleus occulomotorius
m. rectus med., sup., og inf.
m. obliquus inferior
m. levator palbebra superior
visceral efferente (parasympatiske)
nucleus Edinger (Westphalii)
via ganglion cilliare til m. cilliare og m. sphincter pupillae
7.13: Angiv hvorledes øjet vil stå drejet ved en komplet beskadigelse af n. oculomotorius.
7.14: Angiv de øvrige øjensymptomer, man ville se ved en sådan nervebeskadigelse.
ned og ud
ptose og dillateret pupil
7.15: N. oculomotorius beskadiges ofte hvor den perforerer dura mater.
a. Angiv hvor n. oculomotorius perforerer dura mater.
b. Angiv hvorledes en komplet lammelse af n. oculomotorius på dette sted vil give sig til kende med hensyn til pupilstørrelse, blikretning, øjenlåg og tåreproduktion. Begrund svaret.
a. fossa cranii media ud fra proc. clinoideus posterior
Øjenæblet vil dreje ned og ud
(den innerverer alle øjenmuskler undtagen m. rectus lateralis og m. obliquus inferior)
Pupillen vil dilatere (parasympatisk innervering af m. sphinctea pupillatae)
ptose (innervering af m. levator palpeerde superior)
ingen konsekvens for tåreproduktion, da n. facialis står for det
8.1: Benævn de nerver der fra deres apparente udspring fører parasympatiske tråde til strukturer i orbita
8.2: Angiv hvor de præ- og postganglionære parasympatiske tråde danner synapse.
8.1.
n. occulomotorius (konstriktion af pupillen)
n. facialis (gl. lacrimalis)
8.2.
parasympatiske præganglionære neuroner i occulusmotorius til ganglion cilliare,
postganglionære fibre i nn. ciliares breves til øjet
n. facialis -> n. petrosus major -> ganglion pterygopalatinum -> n. zygomaticus
8.3: Beskriv m. ciliaris’ opbygning, og angiv dens innervation og funktion.
m. cilliaris består af flere fibertyper:
- meridionale
- radiale
- cirkulære
nc. Edinger Westphal ->
occulomotorius ->
ganglion ciliarris ->
nn. ciliari breves
funktion: akkomodation
- Øgning af linsens krumning ved nærblik
ved kontraktion trække corpus cilliare frem og ind -> zonulatråde afslappes -> linsen bliver mere konveks -> kortere brændvidde
8.4: Angiv forløbet af de sympatiske tråde til orita, og angiv hvilke strukturer der er sympatisk innerveret i orbita.
ganglion cervicalis superior afgiver postganglionære sympatiske neuroner
de løber med a. carotis interna
nogle går ubrudt gennem ganglion cilliare, nogle fortsætter som nn. cilliaris longi
sympatiske fibre går til kar og m. dillator pupillae
9.0: Angiv i rækkefølge de strukturer i øjeæblet som lyset skal passere for at nå til retina.
cornea -> camera anterior -> pupil -> camera posterior -> linsen -> corpus vitreum -> retina
10.0: Beskriv, gerne støttet af en skitse forløbet af synsbanerne fra gangliecellerne i retina til cortex cerebri, herunder overkrydsninger og synapser.
gangliecellernes centrale udløbere samles i discus og perforere øjenæblet og danner n. opticus
-> n. opticus løber i canalis opticus og mødes den modsatte n. opticus og danner chiasma opticus
-> de fibre fra de nasale retinahalvdele krydser mens de temporale fibre fortsætter
-> tractus opticus løber lateralt om mesencephalons pendunkler og danner synapse i corpus geniculatum laterale i thalamus
-> undervejs afgår fibre til visuelle reflekscentre i tectum (via Endinger Westphalkernen)
-> ellers fra geniculatum til synsbarken i occipitallappen via radiatio optica, nogle fibre i radiatio optica strækker sig langt ind i temporallappen og danner Meyers loop
11.1: Angiv det neurale grundlag for lysrefleksen.
Lys stimulerer retina
-> impulser via synsbaner til tectum
-> fibre føres bilateralt til parasympatiske neuroner i Edinger Westfield kernen
-> visceral efferente parasympatiske fibre via ganglion cilliare til m. sphincter pupillae
-> pupilkonstriktion
11.2: Angiv det neurale grundlag for akkomodationsrefleksen
lys rammer nethinden
-> impulser via den primære synsbane til den primære synsbark
-> synsbarken sender signal til tectum
-> tectum aktiverer nucleus Edinger westphal kernen
-> parasympatiske neuroner via n. occulomotorius til ganglion cilliare
- m. sphincter pupillae aktiveres, pupillerne trækker sig sammen
- m. cilliaris kontraherer og gør linsen mere krum
- m. rectus medialis kontraherer så øjnene konvergerer
11.3: Angiv det neurale grundlag for cornearefleksen.
- berøring af cornea
->afferente fibre via n. occulomotorius
-> sensorisk trigeminuskerne
-> fibre til motorisk facialis kerne
-> efferente motorisk fibre via n. facialis til orbuculcaris oculi
11.4: Angiv det udløsende stimulus, nervebaner samt centrale kerner der indgår i refleksen for
a) cornearefleksen
b) lysrefleksen
a)
udløsende stimuli: berøring af cornea der udløser reflektorisk blinkning
-> afferente fibre via n. occulomotorius gennem ganglion trigeminale til sensorisk trigeminus kerne
-> signalet går til motorisk facialiskerne og via n. facialis til m. orbuculcaris oris
b) lys stimulerer retina ->
impulser til tectum via synsbanen
-> fibre føres bilateralt til Eding Westphalkerner
-> parasympatiske efferente fibre via ganglion ciliare til m. ciliare
12.1: Definér øjets nærpunkt.
den tætteste afstand med maksimal akkomodatio hvor en genstand stadig kan ses skarpt
12.2: Redegør kort for hvorfor akkomodationsevnen aftager med alderen under udvikling af presbyopi.
med alderen bliver linsen mindre krumbar og akkodomationsbredden falder fra 10 til ca. 2-3 ved 60 års alderen
12.3: Angiv hvorledes presbyopi afhjælpes
med læsebriller
12.4: Benævvn de to (A og B) viste refraktionsanomalier og angiv deres korrektion.
a. langsynethed - briller med samlelinse
b. nærsynethed - briller med spredelinse
12.5: Definér dioptri.
reciprokke værdi af brændvidden
12.6: Angiv hvor den største brydning i et normalt ikke akkomoderet øje finder sted.
overgangen mellem luft og cornea
12.7: Angiv hvor den største brydning af lyset finder sted, hvis en person bruger kontaktlinser.
i interfasen, mellem luft og kontaktlinsen
13.1: Angiv hvilken kranienervelammelse der ses på det viste patientfoto.
parase af højre n. occulomotorius
(ptose og dilateret pupil og øje der peger ned og ud)
13.2: Angiv hvilken kranienervelammelse der ses på det viste patientfoto.
venstre n. abducens, venstre øje kan ikke abdicere (parese af m. rectus lateralis)
13.3: Angiv hvad en forsnævret, ”spids”, irisvinkel (irido-corneale vinkel) i øjet kan føre til.
Glaukom/ grøn stær
Kammervandet forhindres afløb og trykket i øjet stiger
