ANA4 IX, VII, V Flashcards
1.1: Angiv for n. glossopharyngeus
a: motorisk innervation
b: parasympatisk innervation
c: sensorisk innervation
motorisk:
m. stylopharyngeus
parasympatikus:
nucleus salivatorius inferior -> n. glossopharyngeus -> n. tympanicus -> n. petrosus minor -> gl. parotidea (via ganglion otium).
Og via plexus pharyngeus innerveres svælgets kirtler
sensorisk:
svælg, tunge, mellemøre
Tunge: følesans og smag fra bagerste 1/3 tunge, tonsilla palatina, fauces og mellemøre via n. tympanicus
desuden baroreceptorer og kemoreceptorer
1.2: Beskriv det ekstrakranielle forløb af n. glossopharyngeus.
passage gnm foramen jugulare
->spatium lateropharyngeum ml. n. vagus og n. carotis interna, hvor n. tympanicus og sinusnerven afgår
->løber med m. stylopharyngeus (muskulær gren afgår hertil)
->fortsætter medialt til den bagerste 1/3 af tungen og afgiver gren til plexus pharyngeus og sensitiv gren til farces og tonsilla paletina
1.3: Benævn de strukturer der innerveres af nervens efferente trådkomponenter (nervefibre) (pharyngeal motoriske og visceral motoriske) og angiv den centrale kerne for hver enkelt trådkomponent.(n. glossopharyngeus)
m. stylopharyngeus fra nucleus ambiguus
parasympatisk innervation af gl. parotidea fra nucleus salivatorius inferior
1.4: Redegør kort for forløbet af de visceral motoriske nervefibre fra hjernestammen til gl. parotidea.
I besvarelsen skal indgå hvor de præ- og postganglionære parasympatiske neuroner danner synapse
n. glossopharyngeus udspringer i medulla oblongata bag oliva
->efter duraperforation gennem foramen jugulare afgives n. tympanicus som går til mellemøret med sensitive grene
->i ganglion oticum dannes der synopse mellem præ- og postganglionære parasympatiske neuroner
- postganglionære fibre når kirtlen via n. auriculotemporalis via n. Mandibularis
1.5: Angiv navn og beliggenhed for den kerne hvorfra de visceral motoriske nervefibre i n. glossopharyngeus kommer.
nucleus salivatorius inferior I den kaudale del af pons
N. glossopharyngeus har en række vigtige sensoriske funktioner.
1.6: Angiv hvilke sensoriske funktioner og angiv navn og beliggenhed for den/de tilhørende sensoriske kerne/-r.
visceral sensoriske fibre fra smag tungens bagerste 1/3 del og baro- og kemoreceptorer til nucleus solitarius
fører også somatisk sensoriske fra mellemøre, svælg, farces, bagerste 1/3 af tungen til trigeminuskernen
1.7: Angiv tonsillejets sensitive innervation.
n. glossopharyngeus
1.8: Angiv den anatomiske forklaring på at halsbetændelse (tonsillitis) kan give samsidige øresmerter.
mellemøret innerveres også sensitivt af n. glossopharyngeus via n. tympanicus
2.1: Redegør for årsagen til forskellen i symptomer ved en perifer og en central facialisparese.
supranukleær læsion/central parese:
De øvre ansigtsmuskler (m. m. obicularis oculus og m. epicranus venter anterior) er innerveret af corticobulbære grene bilateralt, derfor vil der ikke være nogen lammelse i øverste del af ansigtet
de nedre ansigtmuskler (m. orbicularis oris og m. buccinator) er kun innerveret kontralateralt, man vil se hængende mundvig og problemer med at holde føden inde i den kontralaterale side af læsionen.
infranuklær læsion/perifær parese:
vil ramme alle de mimiske muskler på samme side
En pt. udvikler en højresidig central facialisparese som følge af en læsion i capsula interna.
2.2: Angiv de kliniske fund ved sådan en facialisparese.
2.3: Beskriv det anatomiske grundlag for disse kliniske fund.
2.2
supranukleær læsion/central parese:
De øvre ansigtsmuskler (m. m. obicularis oculus og m. epicranus venter anterior) er innerveret af corticobulbære grene bilateralt, derfor vil der ikke være nogen lammelse i øverste del af ansigtet
de nedre ansigtmuskler (m. orbicularis oris og m. buccinator) er kun innerveret kontralateralt, man vil se hængende mundvig og problemer m
Fru Jespersen har gradvist udviklet en venstresidig facialisparese. Hun har desuden igennem længere tid været svimmel af og til. Hun synes heller ikke hun hører så godt på venstre øre. Der er normal otoskopi.
2.4: Angiv en sandsynlig lokalisation af en patologisk proces, der kan forklare pt’s symptomer.
2.5: Angiv en mulig diagnose.
porus arcusticus internus fordi både n. facialis og n. vestibulocochlearis løber ind her
acusticusneurinum
2.6: Benævn den hjernenerve, hvorfra de parasympatiske trade (visceral motoriske) til næsehulens kirtler stammer, og hvilket ganglie trådene afbrydes I (danner synapse med postganglionære neuroner).
2.7: Angiv navn og beliggenhed af den hjernenervekerne hvorfra de parasympatiske præganglionære tråde kommer fra.
2.6. n. facialis ganglion ptreygopalatinum
2.7. ganglion salivatorius superius, ligger kaudalt i pons, posteriort mod 4. ventrikel
2.8: Benævn de funktionelle trådkomponenter i chorda tympani, deres trofiske centrum (nervecellelegemets beliggenhed) samt de strukturer, som bliver innerveret via trådkomponenterne
Chorda tympani sender smagstråde og parasympatiske fibre til gl. submandibulare og gl. sublingualis
ganglion geniculi - > papilla fungiforme forreste 2/3 af tungen
nucleus salivatorius superior -> gl. submandibularis og ganglion sublingualis
2.9: Angiv i hvilke nerver de parasympatiske fibre (visceral motoriske) til gl. submandibularis forløber fra CNS til kirtel.
N. facialis -> corda tympani -> n. lingualis -> ganglion submandibular
2.10: Angiv beliggenheden af de postganglionære neuroners cellelegemer for de parasympatiske fibre (visceral motoriske) til gl. submandibularis.
ganglion submandibulare
2.11: Angiv navn og funktionelle trådkomponenter for hver af de nervegrene, der afgår fra n. facialis i canalis facialis, herunder hvor nervegrenene afgår fra n. facialis og hvilke strukturer der innerveres.
trådkomponent: n. petrosus major
lokalisation af afgang: ganglion genicilum
innervering: tårekirtlen, næsekirtler og ganens kirtler
fibertype: parasympatiske (visceral motoriske)
trådkomponent: chorda tympani
lokalisation af afgang: 3. stykke af facialis
innervering:
gl. sublingualis og gl. submandibularis og spytkirtler
fibertype: parasympatiske (visceral motoriske) og smagstråde (visceral sensoriske)
trådkomponent: n. stapedius
lokalisation af afgang: 3. stykke af facialis
innervering: m. spapedius
fibertype: motoriske
2.12: Angiv hvor man ville forvente en læsion af n. facialis hos en patient med lammelse af ansigtets mimiske muskulatur i højre side, men med en normal parasympatisk virkning af spytkirtler i højre side.
efter afgangen af chorda tympani
2.13: Angiv den hjernenerve og de parasympatiske ganglier hvorfra kirtlerne i over- og undermund modtager deres parasympatiske innervation fra.
overmund:
nc salivatorius superius -> n. facialis -> n. petrosus major -> ganglion pterygopalatinum
undermund:
nc salivatorius superius -> n. facialis -> chordatympani -> ganglion submandibularis
En patient udvikler en tumor i gl. parotidea og får som følge heraf en facialisparese.
2.14: Angiv om man kan forvente, at der er komprommiteret (påvirket)
1. tåresekretion
2. stapediusrefleks
3. nedsat smagssans
4. nedsat sensibilitet på tungen
5. lukning af øjet
6. blinkrefleks
Begrund dit svar.
- tåresekretion
nej, n. petrous major afgives før n. facials passerer gennem parotidea - stapediusrefleks
nej, n. spapedius afgives før n. facialis passerer gennem - nedsat smagssans
nej, chorda tympani afgives før - nedsat sensibilitet på tungen
nej det er n. lingualis der sensitivt innerverer tungen - lukning af øjet
ja - n. facialis innerverer de mimiske muskler efter passage gnm. gl. parotidea - blinkrefleks
ja
Begrund dit svar.
2.15: Angiv de symptomer der optræder ved læsion af n. facialis i den cerebellopontine vinkel.
Her har n. facialis ikke afgivet grene, derfor vil det betyde:
- manglende tåresekretion
- manglende smagssans
- overfølsomhed for lyd
- nedsat spytproduktion
- parese af mimiske muskler ipsilateralt
2.16: Redegør kort for det kliniske billede ved Bell’s paralyse.
Infektion af n. facialis ipsilateralt
lammelse af mimiske muskler
nedsat tåresekretion
manglende smagssans
sensibilitet overfor lyd
2.17: Beskriv for n. facialis den funktionelle klassifikation og lokalisation af kerner, forløb af nervefibre og nervens innervationsområder
nc. solitatorius:
løber i n. chorda tympani til forreste 2/3 af tungen (smagssans) via ganglion geniculum
nc. salvitatorius superior:
løber i n. petrosus major og chorda tympani
innervation af gl. lacrimales, næsekirtler, ganekirtler via ganglion pterygopalatinum (petrosus major)
innervation af gl. submandibularis og gl. sublingualis via ganglion submandibularis (chorda tympani)
nc. n. facialis
ansigtets mimiske muskulatur + m. digastrici venter posterior, m. platysma, m. stylohyoideus
nc. n. trigemini
sensorisk innervation af auricula via ganglion geniculum
GENEREL FORLØB AF N. FACIALIA
gennem MEATUS ACUSTICUS INTERNUS
-> Canalis facialis
-> afgiver n. petrous major, n. spapedius og chorda tympani inden den træder ud af foramen stylomasteideum
2.18: Angiv hvilken risiko der er forbundet med at lave overfladiske operationer i området fra basis mandibulae og indtil 4 cm caudalt på halsen.
man skal være opmærksom på en gren til m. platysma fra plexus parotideus (n. facialis)
Anna på 3 år klager over øresmerter. Ved undersøgelsen bemærkede du, at hun smiler skævt.
2.19: Redegør kort for sammenhængen mellem øresmerter og det skæve smil.
mellemøre betændelse og påvirkning af n. facialis
2.20: Angiv om en patient har bevaret blinkrefleksen ved en perifer (infranukleær) facialisparese. Begrund svaret.
nej en perifær/infranukleær parese vil ramme samme sides mimiske muskler, pande- hage vil være lammet
2.21: Angiv hvilken struktur der let beskadiges ved en perifer facialisparese, hvis man ikke tager nogle forholdsregler.
halvsidig lammelse af ansigtets mimiske muskulatur, herunder manglende blinkerefleks kan føre til udtørrelse af cornea
Ved en supranucleær facialisparese lammes muskler i nederste ansigtshalvdel.
2.22: Angiv to væsentlige muskler der ikke fungerer.
2.23: Angiv hvilke problemer pt. har, når disse muskler ikke fungerer.
m. buccinator og m. orbicularis orus
hængende mundvige, problemer med at holde mad i munden, savlen
Blinkrefleksen kan trigges ved berøring af cornea.
2.24: Angiv hvilken hjernenerve der danner den afferente del og hvilken hjernenerve der danner den efferente del af refleksen.
Reflekscentrene i hjernestammen omtales ved holdundervisningen i øjet og synssansen.
sensitiv innervering/afferent del: n. opthalmicus fra n. trigeminus
motorisk innervering/efferent del: n. facialis innerverer m. orbicularis oculi
a. ganglion trigeminale
b. n. opthalmicus
c. n. maxillaris
d. n. Mandibularis
a. n. opthalmicus
b. n. maxillaris
c. n. Mandibularis
d. a. maxillaris
e. n. buccalis
f. ganglion trigeminale
Efter at have passeret foramen ovale afgiver n. mandibularis 4 vigtige sensitive grene.
a. n. buccalis
b. n. lingualis
c. n. alveolaris inferior
d. n. auriculotemporalis
3.4: Benævn de primære sensoriske kerner for n. trigeminus og angiv deres lokalisation i hjernestammen, de sansekvaliteter de hver især behandler og deres vigtigste centrale forbindelser.
nc. mesencephalon n. trigeminus: proprioception fra tyggemuskler -> sender forbindelser til leminiscous medialis -> VPM i thalamus -> somatosensorisk cortex
nc. pontinus n. trigeminus: tryk, berøring -> leminiscous medialis -> VPM i thalamus -> somatosensorisk cortex
nc. spinalis n. trigeminus: smerte og temperatur-> kollateraller via tractus trigeminothalamicus -> VPM ->somatosensorisk cortex
(gyrus postcentralis, brodman area 1,2,3)
3.5: Benævn og angiv beliggenhed og funktionel opdeling af n. trigeminus’ centrale kerner.
motorisk:
nc. motorius n. trigemini
sensoriske (strækker sig fra medulla oblongata til mesencephalon:
nc. mesencephalon n. trigeminus: proprioception
nc. pontinus n. trigeminus: tryk, berøring
nc. spinalis n. trigeminus: smerte og temperatur
3.6: Benævn de nerver der innerverer skalpens hud.
n. trigeminus -> n. opthalmicus -> n. supra orbitale
3.7: Angiv den sensitive innervation af henholdsvis huden og slimhinden ud for m. buccinator.
n. trigeminus -> n. Mandibularis -> n. buccalis
3.8: Angiv i store træk ydre næses sensitive innervation.
dorsum nasi og næsespids: n. ethmoidalis anterior fra n. opthalmicus
lateral side af næsen: n. infraorbithalis fra n. maxillaris
En person skal hos tandlægen have behandlet sine to fortænder og hjørnetænder i overmunden. Tandlægen anlægger anæstesi svarende til n. infraorbitalis. Pt. har foruden anæstesi af de omtalte tænder tab af følesansen på overlæben og lateralt på næsen.
3.9: Angiv hvorfor pt. stadig har bevaret følsomheden på spidsen af næsen.
innervationen på næsespidsen kommer fra n. opthalmicus
3.10: Benævn de nerver, hvis grene forsyner næsehulens regio respiratoria sensorisk.
forreste 1/3: n. opthalmicus
bagerste 2/3: n. maxillaris
3.11: Angiv hvilken hjernenerve der fra sit udspring på hjernestammen fører de parasympatiske nervetråde til kirtlerne i cavitas nasi propria.
n. facialis
3.12: Benævn det ganglion hvor der dannes synapse mellem de præ- og postganglionære parasympatiske tråde (visceral motoriske) til næsehulen og angiv hvorledes de postganglionære nervefibre distribueres til næsehulens kirtler.
ganglion pterygopalatinum
3.13: Angiv hvorledes nerver føres fra fossa pterygopalatina til næsehulen.
grenene fra n. maxillaris i fossa pterygopalatinum føres til næsehulen gennem foramen sphenotpalatinum
3.14: Beskriv kort næsehulens nerveforsyning (innervation).
Med innervation eller nerveforsyning skal man have både den sensoriske og autonome innervation med i besvarelsen.
sensorisk:
forreste 1/3: n. opthalmicus
bagerste 2/3: n. maxillaris
kirtler, autonomt parasympatisk:
n. facialis -> n. petrosus major -> ganglion pterygopalatinum
sympatisk: ganglion cervicalis superius
3.15: Benævn de strukturer der bedøves foruden tænderne og gingiva i undermunden, når n. alveolaris inferior bedøves i området bag sidste molar.
underlæben bedøves da n. alveolaris inferior innoverer denne sensitivt
3.16: Benævn de to nervegrene, der fra spatium lateropharyngeum passerer mellem de to mm. pterygoidei ind i fossa infratemporalis.
3.17: Angiv de to nervegrenes innervationsområde.
- n. alveolaris inferior og n. n. lingualis fra n. Mandibularis fra n. trigeminus
3.17. n. lingualis innerverer tungens forreste 2/3 sensitivt samt regio sublingualis
n. alveolaris inferior innerverer tænder og gummer i undermund samt hage og underlæbe
3.18: Benævn de nerver der innerverer tænderne i over- og underkæbe.
overkæbe: n. alveolaris superiores fra n. Maxillaris
underkæbe: n. alveolaris inferior fra n. Mandibularis
3.19: Benævn de huller/kanaler som nerverne benytter til passage ind i kæberne og hvor man kan anlægge ledningsanæstesi af tænderne.
n. alveolaris inferior: foramen mandíbula
n. alveolaris superior: bagfladen af tuber maxilla
3.20: Angiv hvordan du afgør om der er en svækkelse eller lammelse af de muskler, pt. bruger, når underkæben skydes fremad (protraktion).
underkæben vil derivere til den side hvor lammelsen er
3.21: Angiv innervationen af kinden (den sensitive innervation af huden og slimhinden samt den motoriske innervation af musklen i kinden).
sensitivt:
n. buccalis fra n. Mandibularis
motorisk:
m. buccinator innerveres af n. facialis
3.22: Beskriv kort udviklingen af tungens slimhinde og tungemuskulaturen, herunder innervationen.
den 1. og 2. gællebue: forreste 2/3 af tungen, innerveres sensitivt af n. lingualis (n. Mandibularis)
den 3. gællebue: bagerste 1/3 af tungen (innerveres sensitivt af n. glossopharyngeus)
3.23: Benævn den nerve/nervegren der har relation til de anførte steder på mandibula
canalis mandibulae
bagfladen af collum mandibulae
sulcus mylohyoideus
gennem incisura mandibulae
canalis mandibulae: n. alveolaris inferior
bagfladen af collum mandibulae: n. auriculotemporalis
sulcus mylohyoideus: n. mylohyoideus
gennem incisura mandibulae: den muskulære gren til m. masseter
3.24: Angiv hvorledes de postganglionære parasympatiske nervefibre føres fra ganglion oticum og ganglion submandibulare til de tre store spytkirtler.
gl. parotidea: n. auriculotemporalis fra n. Mandibularis via ganglion oticum
gl. submandibularis og gl. sublingualis: chorda tympani fra n. facialis via ganglion submandibularis
3.25: Angiv hvorledes de postganglionære parasympatiske nervefibre føres fra ganglion oticum og ganglion submandibulare til de tre store spytkirtler.
gl. parotidea: n. auriculotemporalis fra n. Mandibularis via ganglion oticum
gl. submandibularis og gl. sublingualis: chorda tympani fra n. facialis via ganglion submandibularis
Helvedesild (herpes zoster) rammer ofte de spinale (sensoriske) ganglier hvis ens immunsystem ikke fungerer.
Helvedesild kan også ramme hornhinden (cornea).
3.26: Angiv hvilken nerve der innerverer cornea sensitivt og hvor de sensoriske nervefibres trofiske centrum er beliggende.
n. opthalmicus via nn. ciliares, trofisk centrum i ganglion trigeminale
a. m. obucularis oculus - n. facialis
b. m. platysma - n. facialis
c. m. masseter - n. Mandibularis
4.2: Angiv innervationen af smagsløgene i papillae fungiformes og papillae vallatae.
papilla fungiforme (forreste 2/3 af tungen): n. lingualis (via chorda tympani fra n. facialis)
papilla vallatae (bagerste 1/3 af tungen): n. glossopharyngeus
begge til nc. solitatorius
4.3: Beskriv kort passagen af smagstråde (visceral sensoriske) fra papillae fungiformes til deres sensoriske ganglion.
n. lingualis - chorda tympani - n. facialis - ganglion geniculi
4.4: Angiv den sensitive innervation af dorsum linguae.
forreste 2/3: n. lingualis
bagerste 1/3: n. glossopharyngeus
4.5: Angiv den sekretoriske (parasympatiske) innervation (visceral motoriske) af tungens kirtler med angivelse af nervefibrenes forløb fra hjernestammen til kirtlerne.
forreste 2/3:
nc. salivatorius superius -> n. facialis -> chorda tympani -> n. ligualis
bagerste 1/3
nc. salivatorius inferior -> n. glossopharyngeus
4.6: Angiv tonsillejets innervation.
n. glossopharyngeus
4.7: Angiv det anatomiske grundlag for at halsbetændelse (tonsillitis acuta) kan give samsidige øresmerter.
n. glossopharyngeus innerverer mellemøret sensitivt via n. tympanicus
4.8: Benævn superficielt fra er de strukturer der passerer igennem kirtlen gl. parotidea:
n. facialis
v. retromandibularis
a. carotis externa
n. auriculotemporalis
4.9: Benævn de autonome ganglier, hvorfra gl. parotidea modtager parasympatiske og sympatiske postganglionære nervefibre.
de parasympatiske fibre kommer fra ganglion oticum
sympatiske fibre fra ganglion cervicale superius
4.10: Angiv de nerver i hvilke de sekretoriske tråde (parasympatiske eller visceral motoriske) til gl. parotidea forløber nævnt fra hjernestammen til kirtlen.
nc. salivatorius inferior- n. glossopharyngeus - n. tympanicus - plexus tympanicus - n. petrosus minor - ganglion oticum - n. auriculotemporalis - kirtlen
En patient har en tumor i gl. parotidea og får som følge heraf en facialisparese.
4.11: Angiv med begrundelse om tåresekretion, stapediusrefleks og lukning af øjet er påvirket.
tåresekretion og stapediusreflex er ikke påvirket da disse grene afgår i Canalis facialis (før gl. parotidea)
4.12: Angiv i hvilke nerver de parasympatiske fibre til gl. submandibularis forløber fra centralnervesystemet og til kirtel.
nc. salivatorius superius - n. facialis - chorda tympani - n. lingualis - ganglion submandibulare
4.13: Angiv beliggenheden af det postganglionære neurons cellelegeme for de parasympatiske fibre til gl. submandibularis.
ganglion submandibularis
4.14: Beskriv forløbet af ductus submandibularis med angivelse af de strukturer, som den har relation til samt lokalisationen af udmundingen.
JOHNS SVAR: 4.14: Begynder med at bøje omkring bagkanten af m. mylohyoideus, løber frem mellem m. hyoglossus og m. mylohyoideus omgivet af den profunde del af kirtlen. Løber under slimhinden i gulvet af mundhulen medialt for gl. sublingualis. Ender på caruncula sublingualis lige lateralt for tungebåndet. Krydses af n. lingualis, som ligger i krog omkring ductus submandibularis.
4.15: Benævn den hjernenerve som fører de parasympatiske tråde til gl. sublingualis og benævn de postganglionære trådes trofiske centrum.
n. facialis, ganglion submandibularis
4.16: Benævn den nerve ganglion submandibulare er ophængt til.
n. lingualis
4.17: Angiv navn og placering for de anatomiske strukturer, der innerveres af nervefibre hvis trofiske centrum (nervecellelegemets beliggenhed) er placeret i ganglion submandibulare.
gl. submandibularis og gl. sublingualis, kirtler fortil i tungen og underlæben
4.18: Angiv beliggenheden af cellelegemerne for de postganglionære sympatiske neuroner, der innerverer gl. submandibularis.
ganglion cervicalis superius
4.19: Redegør kort for hvordan citronsaft påvirker spytsekretionen, herunder de nerver der fører de afferente og efferente impulser.
smagsfibre via chorda tympani (n. facialis) og n. glossopharyngeus til nc. solitarius.
Via interneuroner til nc. salviatorius sup. og inferior hvi efferente fibre går via. n. glossopharyngeus og n. facialis
Også pårvirket af sympatiske fibre fra ganglion cervicalis superius
4.19: Redegør kort for hvordan citronsaft påvirker spytsekretionen, herunder de nerver der fører de afferente og efferente impulser.
nc. salivatorius superius - n. facialis
nc. salivatorius inferior - n. glossopharyngeus
4.21: Benævn de hjernenerver som fra deres apparente udspring indeholder smagstråde. Angiv for de enkelte nerver de perifere områder smagstrådene innerverer. Angiv tillige hvor smagstrådene har trofisk centrum. Indfør svaret i et skema som det viste.
4.22: Benævn og angiv beliggenheden af den hjernenervekerne hvori smagstrådene (visceral sensoriske) ender.
forreste 2/3 af tungen: n. facialis - n. lingualis via ganglion geniculum
bagerste 1/3 af tungen: n. glossopharyngeus via ganglion glossopharyngeus
epiglottis og larynx: n. vagus, via ganglion n. vagus
alle via nucleus solitarius
4.23: Benævn og angiv beliggenheden af den hjernenervekerne hvori smagstrådene (visceral sensoriske) ender.
nucleus solitarius, den rostrale del af kernen
