ANA5 øret Flashcards
a. os temporale pars squamosa
b. proc. masteideus
c. ports acusticus externus
d. fossa Mandibularis
e. tuberculum articulare
f. proc zygomaticus
a. pars squamosa
b. porus acusticus internus
c. pars petrosa
a. fenestra vestibuli
b. promontorium
c. antrum mestoideum
d. canalis facialis
e. canalis caroticus
a. helix
b. tragus
c. lobulus
Hvis man ønsker at høre en svag lyd placerer man ofte en hånd bag auricula.
3.2: Redegør kort for hvorfor dette hjælper.
3.3: Angiv hvilken anden manøvre man kan udføre for bedre at høre en svag lyd
3.2: det effektive areal til at opfange lyd øges
3.3: ved at dreje hovedet så øret vender direkte mod hørekilden
3.4: Angiv hvorfor et kraftigt slag mod auricula kan resultere i ”blomkålsagtig” auricula.
den elastiske brusk i auricula er avaskulær og forsynes derfor af karrene i pericondriet. Ved slag kan der komme hæmatom, der blokerer denne forsyning, hvilket kan føre til deformation
3.5: Angiv hvilken betegnelse det blod man tager fra øreflippen har.
kapillærblod
3.6: Angiv den sensitive nerveforsyning af ydre øre.
n. auriculo magnus-> medial flade
n. auriculotemporalis-> forreste øverste del af øremuslingens laterale flade
n. occipitale minor-> bagerste laterale flade
n. facialis -> mindre dele
4.0: Benævn de strukturer der adskiller mellemøret fra det ydre øre og det indre øre.
mellem ydre øre og mellemøre: membrana tympanica
mellem mellemøre og indre øre: basis stapedis (stigbøjlensbasis) fæstnet til randen af det ovale vindue
5.1: Benævn de nerver der indgår i den sensoriske innervation af meatus acusticus externus og membrana tympanica.
n. auriculotemporalis (fra n. mandbularis) forsyner loft og forvæg
n. vagus ramus auricularis tager resten og udvendig flade
n. facialis tager en mindre del
n. tympanicus fra n. glossopharyngeus tager den indvendige del af trommehinden og mellemøret
5.2: Beskriv kort den ydre øregang med hensyn til længde, opbygning, retning, relation til kæbeleddet samt innervation.
Øregangen er 2,5-3,5 cm lang, afhængig af hvorfra man måler. Den yderste 2/3 er cartilaginøs, inderste 1/3 er ossøs. Den er S-formet, først fremad opad, bagud opad og så fremad nedad.
Overgangen mellem brusk og knogle ligger bag kæbeleddet, hvor man med en finger i øregangen kan mærke at caput mandibula trækker sig frem når munden åbnes.
Beklædt med hår, fedtkirtler og gll. ceruminosae der sammen med fedtkirtlerne danner cerumen.
n. auriculotemporalis (n. Mandibularis) og n. vagus ramus auricularis er de vigtigste innervation
Alvorlig infektion i ydre øregang med ørepine kan forårsage opkastning.
5.3: Angiv en anatomisk forklaring.
n. vagus innerverer øret sensitivt og det kan fremkalde opkast refleks
5.4: Angiv hvorfor en byld i ydre øregang er pinefuld.
ødem og væskeansamling skaber spænding fordi huden er fast bundet til periost og perichondrium og ikke kan spredes
a. pars flaccida
b. stria mallearis
c. lysrefleks
d. umbo
6.2: Angiv for trommehinden hos en voksen:
form og størrelse
orientering i forhold til legemets planer
innervation (ydre og indre flade)
cirkulær let tragtformet,
diameter på 1cm,
tykkelse 0,1 mmm.
Skråtstillet med 50grader vinkel mellem saggital og horisontalplan
Ydre lateral falde er innerveret af n. vagus
indre medial flade er innerveret af n. glossopharyngeus
6.3: Angiv trommehindens orientering hos voksne og hos børn
skråt stillet, vender frem og ned, mere skråt stillet ved børn end vokse
6.4: Beskriv kort trommehindens udvikling.
ydre øre og yderste lag af trommehinden er deriveret fra 1. udvendige brachialfure, epitelet fra ektoderm
tuba auditiva, mellemøre og den indre flade af trommehinden er deriveret fra 1. indre svælgfure, epitelet fra endoderm
imellem det ektoderme og endoderme lag af trommehinden er et tyndt fibrøst lag deriveret fra mesoderm
6.5: Angiv hvorfor en ørelæge foretager et snit i trommehinden nedadtil i den postero-inferiore kvadrant.
for at undgå at skade malleud hæftelse til trommehinden og chorda tympani (der løber frem mellem malleus og incus)
7.1: Beskriv mellemørets medialvæg.
Den nederste del af cochlea fremkalder promontoriet
Over og bagved promontoriet er det ovale vindue lukket af stapes
under og bagved er det runde vindue
Over det ovale vindue er en prominens fremkaldet af n. facialis, over denne er en prominens fremkaldet af lateral buegang
7.2: Benævn nerveplekset på mellemørets medialvæg.
7.3: Benævn og angiv oprindelsen af den hjernenerve, som indgår i dannelsen af dette plexus.
Plexus tympanicus (fra n. glossopharyngeus) Husk at n. glossopharyngeus innerverer det indre øre.
Dannet af n. glossopharyngeus og sympatiske postganglionære tråde fra ganglion cervikale sup.
7.4: Angiv for m. tensor tympani og m. stapedius:
funktion og innervation.
m. tensor tympani: spænder membrana tympanica ved at trække i manubrium malleus ved høj intensitet lyd
muskulær gren fra n. Mandibularis
m. spadedius hæfter på stapes og vil ved høj intensitet lyd trække stapes ud fra det ovale vindue for at beskytte det indre øre
n. stapedius fra n. facialis
7.5: Benævn de vaskulære strukturer der har relation til mellemørets vægge og beskriv deres relationer.
forvæggen har relation til a. carotis interna i canalis carroticus, lige over åbningen til canalis carroticus findes åbningen canalis musculotubarius
fossa jugularis med bulbus superior v. jugularis interna ligger i relation til mellemørets gulv
7.6: Benævn de nerver der forløber inde i og igennem cavitas tympanica og angiv for hver enkelt nerve dens funktionelle trådkomponenter og innervation.
n. tympanicus (fra n. glossopharyngeus): præganglionære parasympatiske fibre til gl. parotidea
n. stapedius (fra n. facialis): pharyngeale motoriske fibre til m. stapedius
chorda tympani (n. facials): præganglionære parasympatiske fibre til gl. submandibularis og gl. sublingualis samt smagstråde (visceral sensoriske) til forreste 2/3 af tungen, papillae fungiforme
7.7: Beskriv kort forløbet og opbygningen af de mediale 2/3 af tuba auditiva.
Forbinder nasopharynx og trommehulen.
Cartilaginøs del løber ned frem medialt.
Cartilago tuba auditiva har en lamina medialis og lamina lateralis
åbningen i nasopharynx er tragtformet og danner torus tubarius
Foran og bagved åbningen er labium anterius og posterius
slimhindefolderne plica salphingopalatina og plica salphingopharyngea forbinder torus med gane og svælg
Under åbningen ligger torus levatius med m. levator veil palatini
7.8: Angiv tuba auditivas funktion, herunder de muskler som har stor betydning for denne funktion.
luften fornyes i trommehulen
Røret åbnes når man synker via m. tensor vel palatini og m. salpingopharyngeus
7.9: Beskriv kort tuba auditiva’s uddvikling.
fra 1. svælgfure
7.10: Redegør kort for hvorledes mellemøret macher den forskellige impedance der eksisterer mellem ydre øre og indre øre.
trommehindens areal er 14 gange større end skapes fodflade-> øget tryk
vægtstangsvirkning: øreknoglerne forstærker kraften yderligere
tilsammen vil dette forstærke lyden 18 gange for at overvinde den større impedance i cochleas væske
8.1: Beskriv opbygningen af det Cortiske organ (organum spirale), herunder hvorledes det Cortiske organs hårceller stimuleres
Ligger i membrana basillaris i ductus cochlearis som indeholder endolymfe
Det består af hårceller/receptorceller dækket af membrana tectoria og støtteceller
Stimulering: lydbølger får stapes (via det ovale vindue) til at skabe vibrationer i perilymfen i scala tympani og scala vestibuli. Dette sætter membrana bassilaris i bevægelse og der skabes kontakt ml. hårceller og membrana tectoria -> opståelse af generatorpotentiale
højfrekvente toner stimulerer hårceller ved basis (smal stiv membran)
lavfrekvente toner stimulerer hårceller ved apex, bred fleksibel membran
8.2: Angiv funktionen af henholdsvis de indre og ydre hårceller.
de indre hårceller informerer om lyd, de ydre regulerer det cortiske organs følsomhed
Lyd med forskellige frekvenser sætter forskellige dele af membrana basilaris i svingninger (tonotopisk lokalisation).
Figuren viser 3 (A-C) forskellige lydfrekvenser.
8.3: Angiv hvilken af figurerne der henholdsvis viser lyd med en høj og lav frekvens.
a. høj
b. mellem
c. lav
8.4: Angiv hvordan man via cochlea kender forskel på et højt C og lavt C på et piano.
den fysiske struktur af basalmembranen, ved basis er den smal og stiv og svinger ved de høje toner
i toppen er den bred og membranen er 100 gange løsere, her svinger den ved de dybe toner
8.5: Angiv hvordan man kan kende forskel på en kraftig lyd (høj lydstyrke) i forhold til en lav blød lyd (lav lydstyrke).
gennem de ydre hårceller der kan forstærke udslaget af membrana basillaris
8.6: Beskriv de sensoriske forbindelser fra de indre hårceller, herunder placeringen af fibrenes trofiske centrum og deres målområde i hjernestammen.
trofisk centrum: ganglion spirale
efferente forbindelser: n. cochelaris
synapse I nucleus cochlearis (ipsi og kontralateralt) ved overgangen mellem pons og medulla oblongata
- neuron ascenderer til colliculi inferior I mesencephalon, synapse her med 3. neuron
videre til thalamus og hørecentret i temporallappen
desuden forbindelser til: nc. olivaris superior, leminiscus lateralis, corpus geniculatum mediale
8.7: Angiv forklaringen på at lydbølger med forskellig frekvens påvirker forskellige områder af membrana basilaris.
lydbølger får stapes til at bringe vibrationer i perilymfen i scala vestibuli (via det ovale vindue) og derefter scala tympani via det runde vindue
disse bølger går til membrana basillaris og det cortiske organ, og der skabes kontakt mellem membrana tectoria og hårceller hvilket laver generator potentialer der aktiverer afferente nerver
tonotropi:
ved basis er membranen smal og stiv og reagerer på de højfrekvente lydbølger
ved toppen er membranen 100 gange mindre stram og reagerer på lavfrekvente, dybere toner
9.0: Benævn i rækkefølge de strukturer og medier hvorigennem lydbølgerne transmitteres fra trommehinden til sanseepitelet i cochlea.
malleus - incus - stapes - ovale vindue - scala vestibuli - scala tympani - membrana basillaris - indre hårceller
10.1: Angiv beliggenheden af receptorer for ligevægtssans i det indre øre.
10.2: Angiv hvorledes receptorerne stimuleres.
10.1:
sacculus og urticulus i forgården
cristae i de tre buegange
10.2:
sacculus og utriculus ved linære accelerationer og ændring af hovedets position, sansacellerne påvirkes ved at otolitter bevæger sig i geléen
cristae: ved rotation, når væske i ampullerne påvirker sansehår i cristae
10.3: Benævn det/de ganlion/ganglier som overfører ligevægtsimpulser til CNS.
sensoriske celler har kontakt med hårceller i sacullus utriculus og ampullerne
vestibulære fibre danner synapse i ganglion vestibuli (superior og inferior del)
n. vestibularis igennem meatus acusticus internus
nerven har sit apparente udspring mellem pons og medulla oblongata
10.4: Beskriv kort beliggenheden af de kerner i CNS der primært modtager disse sanseinformationer. (ligevægtssans)
ganglion vestibuli modtager somatosensoriske fibre fra ligevægtsorganet
nuclei vestibularis ligger dorsolateralt i medulla oblongata ved overgangen til pons.
Indeles i nc. vestibularis superior, inferior, medialis, lateralis
11.0: Angiv hvor i os temporale du ville forvente en læsion ville være lokaliseret hvis symptomerne er højresidig facialisparese, tørhed i højre øje, nedsat hørelse på højre øre og en tendens til at falde til højre side i stående stilling med lukkede øjne.
tæt på porus acusticus internus
