ANA 3 XII, XI, X Flashcards
A.: n. accesorius
B. n. hypoglossus
a. ganglion cervicale superius
b. n. vagus
a. ganglion cerviacalis superius
b. n. hypoglossus
2.1: Angiv placeringen af den motoriske hypoglossuskerne, nucleus n. hypoglossi, i CNS.
den motoriske kerne ligger i medulla oblongata
2.2: Beskriv kort for n. hypoglossus:
apparante udspring
intrakranielle forløb og duraperforation (hvor nerven forlader kraniet)
apparant udspring: mellem pyramis og oliva
intrakranielle forløb: fila radicularis samler sig til en nerve der løber i canalis n. hypoglossus fortil i os. occipitale
Duraperforation: i canalis n. hypoglossus
2.3: Beskriv kort for n. hypoglossus:
relationer til muskler og kar i det ekstrakranielle forløb til tungens indre muskulatur.
Lateralt for begge carotider->
kommer fra spatium lateropharyngeum medialt for karrene og løber så medialt mellem v. jugularis interna og a. carotis interna
-> følger venter post. af m. digastricus
-> løber mellem m. mylohypideus og m. hypoglossus
2.4: Angiv for m. genioglossus udspring, insertion, funktion og innervation.
udspring: indersiden af mandiblen
insertion: os. hyoideum, aponeurosis lingua
innervation: n. hypoglossus
funktion: at række tunge
2.5: Angiv hvorledes man vil kunne konstatere en énsidig afbrydelse af nerveforsyningen til musklen.
Typisk en NMN-skade, dvs. n. hypoglossus eller kernen
Ved en sådan skade vil tungen derivere til den side læsionen er i når man beder pt. række tunge. Der kan være atrofi
Højre n. hypoglossus er læderet.
2.6: Angiv til hvilken side tungen vil deviere, hvis du beder pt. række tunge. Begrund svaret.
til højre
2.7: Beskriv kort udviklingen af tungens muskulatur, og angiv den embryologiske forklaring på tungemusklernes motoriske innervation.
udvikles fra de occipitale somitter, som vandrer frem til gællebue 1. og 3.
N. hypoglossus trækkes med lateralt for begge carotider
3.1: Beskriv kort det apparente udspring og dannelse af n. accessorius.
Apparante udspring: afgår fra sidestrengen ud fra C1-C5
Ascenderer op gennem foramen magnum og forlader så kraniet gennem foramen jugulare i fællesskede med n. vagus
3.2: Beskriv kort det ekstrakranielle forløb af n. accessorius og benævn de strukturer nerven innerverer.
løber lateralt for v. jugularis interna og medialt for venter post. m. digastrici
medialt for m. sternocleidomesteideus afgiver den en muskulær gren hertil
krydser regio cervikalis lateralis og løber ind under m. trapezius som den afgiver en ascenderende og descenderende gren til
3.3: Angiv hvordan du vil teste at funktionen af n. accessorius er intakt.
m. SCM: bede pt. at dreje hovedet, m. sternocleidomestoideus drejer hovedet til modsatte side
m. trapezius: bede pt. løfte armene
4.1: Benævn og angiv omtrentlige beliggenhed af de sensoriske og motoriske vaguskerner.
Motoriske kerner: nc. ambiguus og nc. dorsalis vagi
Sensoriske kerner: nc. solitarius og sensorisk trigeminuskerne (strækker sig fra øverst medulla spiralis gennem medulla oblongata og til pose og mesencephalon)
De ligger i medulla oblongata
4.2: Benævn mindst én refleks, hvor visceral-sensoriske vagusfibre er involveret.
hosterefleksen (visceral sensorisk information fra bronchier), brækrefleks,
- nc. hypoglossus
- nc. dorsalis vagi
- nc. solitarius
- nc. ambiguus
4.4: Beskriv kort forløbet af de afferente fibre fra nucleus solitarius til sensoriske cortex.
afferente fibre fra nucleus solitarius løber i leminiscus medialis til VPM i thalamus og herfra til den sensoriske cortex (smagsimpulser ender også i insula)
4.5: Angiv hvorfra nucleus dorsalis n. vagi modtager afferente forbindelser.
(nc. dorsalis n. vagi er motorisk og innerverer hjerte lunge mm. men modtager også sensoriske input)
Fra nucleus solitarius og hypothalamus
Tænk: nc. solitarius modtager info om fra baro og kemoreceptorer, hypothalamus giver info om homeostase
4.6: Redegør kort for de corticobulbære forbindelser til nucleus ambiguus.
De motoriske fibre styrer synkning og svælg
Pyramidebanen afgiver på sin vej de corticobulbære fibre, de løber som følge:
Fra motorisk cortex (gyrus preæcentralis, specielt over sulcus lateralis hvor svælg er præsenteret, Brodman area 4)
-> gennem corona radiata til capsula interna
-> crus posterior
-> nc. ambiguus
4.7: Angiv hvorledes man kan skelne mellem en læsion af n. vagus i fossa cranii posterior og en læsion af n. vagus på niveau med venter posterior m. digastrici.
læsion i fossa cranii posterior: ingen følelse i meatus acusticus externus (somatisk afferente n. vagus)
læsion på niveau med venter posterior m. digastrici (test af rr. pharyngei): pt. bedes sige “ah”, hæves ganen symmetrisk er læsionen under m. digastricus venter posterior niveau
4.8: Benævn den kranienerve der er læderet hvis patientens bløde gane devierer til højre når patienten bliver bedt om at sige ”Ah”.
4.9: Angiv hvilket andet væsentligt symptom du vil registrere hos samme patient med den pågældende nervelæsion.
4.8. ganen deriverer til den raske side, dvs. venstre n. vagus er læderet over afgangen af rr. pharyngei
4.9. påvirkning af somatisk motoriske fibre til larynxmuskler, manglende bevægelse af venstre stemmelæbe
4.10: Benævn den/de gren/-e fra n. vagus der kan forårsage ændring af stemmens kvalitet.
n. laryngeus recurrens
4.11: Benævn den/de sensoriske nerve/-r der innerverer slimhinden i larynx.
i slimhinden over de ægte stemmelæber: n. laryngeus superior
under de ægte stemmelæber: n. laryngeus inferior
(n. laryngeus recurrens er okay)
4.12: Angiv hvorledes kirtlerne i larynx innerveres.
parasympatiske præganglionære fibre fra nucleus dorsalis n. vagi til kirtlerne
4.13: Benævn den nervegren fra n. vagus, der ved beskadigelse vil ændre stemmens kvalitet.
n. laryngeus recurrens innerverer alle larynx muskler undtagen m. cricothyroideus
4.14: Angiv det anatomiske gundlag for at en énsidig recurrensparese fører til hæshed.
lammelse af larynxmuskler fører til ubevægelige stemmebånd på samme side som læsionen, hæsheden vil forsvinde fordi stemmelæberne på den raske side vil kompensere
4.15: Beskriv kort forløbet af n. laryngeus superior og dennes grene og angiv hvilke strukturer grenene innerverer.
n. laryngeus superior afgår fra n. vagus -> løber medialt for begge karotider
-> afgiver ramus internus og ramus externus
->ramus internus går gennem membrana thyroidea og innerverer slimhinden ned til de ægte stemmelæber-> ramus externus innerverer m. cricothyroideus motorisk
Ved en indirekte laryngoskopi observeres at venstre plica vocalis er immobil.
4.16: Angiv hvilken nerve der kunne være påvirket
venstre n. laryngeus recurrens
4.17: Benævn de nervefibre der via vagus føres til den sensitive trigeminuskerne og angiv hvor i ansigtet fibrene kommer fra.
somatisk sensoriske hvis cellelegemer ligger i et lille sensorisk ganglion tæt på foramen jugulare, fibrene kommer fra ydre øregang
VII, XI, X
5.1: Angiv hvilke af de nævnte hjernenerver der indeholder smagstråde (visceral sensoriske) og disse trådes perifere innervationsområde.
X-hjernenerve (vagus).
Kommer fra smagsløg bagerst på tungen, epiglottis og larynx.
De sensoriske neuroners cellelegemer ligger i det sensitive ganglion lige udenfor foramen jugulare
5.2: Benævn og angiv lokalisation af den primære sensoriske smagskerne.
nc. solitarius i medulla oblongata
5.3: Angiv de områder i CNS som modtager efferente forbindelser fra smagskernen.
de parasympatiske kerner for spytsekretion, nucleus salivatorius superior og inferior
hypothalamus
amygdala
den parabrachiale kerne i pons
sensorisk bark via VPM i thalamus
Pt. er hæs. klager over, at han kan få mad og drikke galt i halsen. Obj. us. viser stemmebåndsparese på højre side, atrofi af m. trapezius og m. sternocleidomastoideus. Nedsat sensibilitet i svælget.
5.4: Benævn den/de hjernenerve/-r der er afficeret/afficerede.
5.5: Angiv en sandsynlig lokalisation af en sygdomsproces, der giver ovenstående symptomer.
5.4. n. vagus og n. accessorius
5.5 fraktur I basis cranii posterior ved foramen jugular eller tumor i foramen jugular
6.0: Benævn de strukturer der passerer igennem foramen jugulare og angiv deres indbyrdes relationer.
n. glossopharyngeus i egen karskede
n. vagus og n. accessorius I fælles skede
v. juglaris interna
sinus petrosus inferior
a. meningea posterior
Du bliver bedt om at fjerne en hævet og mistænkelig lymfeknude i midterste 1/3 af regio cervicalis lateralis.
7.1: Benævn en struktur du skal være opmærksom på ikke at lædere.
7.2: Beskriv kort de symptomer pt. vil klage over ved læsion af strukturen.
7.1. n. accesorius
7.2. pt kan ikke løfte armene - lammelse af m. trapezius
8.0: Angiv hvilken/hvilke funktion/funktioner nucleus tractus solitarius har.
Rostral del: smagskernen modtager information fra:
- n. glossopharyngeus (bagerste del af tungen) og n. facialis (forreste del af tungen)
- smagsinfo til VPM i thalamus og derefter til primær smagsbark
kaudal del: visceral sensorisk information via n. vagus, regulering af mavesyresekretion og spytsekretion
9.1: Angiv hvorfra og gennem hvilken/hvilke hjernenerve/-r afferente signaler udløser hosterefleksen.
Hosterefleksen udløses af afferente signaler fra strubehovedet (også vallecula epiglottica og recessus piriformis), luftrøret og bronchierne.
N. vagus er nerven der fører de afferente impulser (visceral sensoriske og somatisk sensoriske) til nc. solitarius og sensorisk trigeminus kerne.
Det er koordineret af et neuronnetværk i formatio reticularis
9.2: Redegør kort for at berøring af øregangen kan fremkalde hosterefleks og evt. brækningsrefleks hos enkelte individer.
JOHNS SVAR: N. vagus innerverer sensitivt øregangen via ramus auricularis. De afferente fibre (somatisk sensoriske) ender i den sensoriske trigeminuskerne.
Man kender ikke årsagen til at berøring af øregangen kan fremkalde disse reflekser. Det er dog velkendt fra gammel tid, fx siges det at romerne, når de havde forspist sig, gik ud og stak en finger i ørene; efter brækningen kunne de fortsætte madorgiet.
Via stimulering af øregangen kan man også via vagus få en nedsat hjertefrekvens.
Impulserne fra øregangen til trigeminuskernen formidles til nucleus solitarius som via formatio reticularis involverer alle de muskler der skal arbeje sammen ved disse to reflekser.
10.0: Redegør kort for forløbet af afferente nervefibre fra kemo- og baroreceptorer i arcus aortae samt for forløbet af efferente nervefibre der fører til nedsat slagfrekvens af hjertet.
visceral afferente fibre fra baro- og kemoreceptorer i arcus aortae føres med n. vagus til nucleus solitarius
Herfra forbindelser til den parasympatiske vaguskerne, nucleus dorsalis n. vagi, hvorfra visceral motoriske fibre vil løbe til hjertet
(der står også noget om n. grossopharyngeus)
a. n. accessorius
b. n. hypoglossus
c. n. vagus
