Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

B6 > ANA2a - bagvæggen > Flashcards

ANA2a - bagvæggen Flashcards

1
Q
A

a. m. rectus abdominis
b. m. obliquus externus abdominis
c. m. obliquus internus abdominis
d. m. transversus abdominis
e. m. quadratus lumborum
f. m. psoas major

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q
A

a. m. rectus abdominis
b. m. obliquus externus abdominis
c. m. psoas major
d. m. iliacus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q
A
  1. proc. xiphoideum
  2. ribbenskurvatur
  3. crista iliaca
  4. SIAS
  5. tuberculum pubicum
  6. lig. ingiunale
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

1.4: Angiv de transverselle og sagittale planer ved hjælp af hvilke man inddeler abdomen i regiones abdominales.

A

sagitale: de to medioclaviculærlinjer
transverselle: planum subcostalis, planum intertuberculare

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

1.5: Angiv navnene på regiones abdominales.

A

øverst fra højre:
regio hypochondria dext., regio epigastrica, regio hypochondria sin.

regio lateralis dext. regio umbilicale, regio lateralis sin.

regio ingiunalis dext., regio pubicum, regio ingiunalis sin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Abdomen inddeles ofte i 4 kvadranter ud fra umbilicus.
1.6: Angiv hvilke nerver der innerverer bugmuskulaturen og huden i de respektive kvadranter.

A

Omkring navlen er T10
Øvre kvadranter: n. intercostalis T8-T9
Nedre kvadranter: n. intercostalis T11, og n. subcostalis T12

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

1.7: Angiv hvorfra peritoneum parietale på indersiden af bugmusklerne i de 4 kvadranter innerveres.

A

somatisk innerveret.
T10 n.intercostalis svarende til umibulicales
over umbilicales T8-T9 n. intercostalis
under umbilicales T11 n. intercostalis, T12 n. subcostalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q
A

linea spinaumbilicales, Mc. Burneys punkt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

I subcutis på abdomen under navlen findes en struktur som strækker sig ned til fascia lata lige under lig. inguinale.
Strukturen strækker sig ned omkring penis og pungen hos manden, hos kvinden i labia majora.
1.9: Benævn strukturen.

A

fascia superficiales

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

1.10: Angiv udspring og insertion for de 4 største af de muskler, der indgår i den anterolaterale bugvæg.

A

m. rectus abdominis:
- u: crista pubica, symfysens forflade
- ins: 5., 6., 7.- ribbensbrusk

m. obliquus abdominis externus
- u: 8 nederste ribben
- ins: externus aponeurosen, linea alba, lig. ingiunales, crista iliaca
m. obliquus abdominis internus:
- u: fascia thoracolumbalis, lig. ingiunale
- ins: internus aponeurosen, falx ingiunale, linea alba, nederste ribben
m. transversus abdominis
- u: fascia thoracolumbalis, crista iliaca, indvendige flade af ribbenskurvaturen, lig. ingiunales
- ins: aponeurosen, linea alba, falx ingiunales

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

1.11: Angiv bugmusklernes funktion herunder de væsentligste muskelkæder.

A

m. rectus abdominis:
-symfysen punctum fixum: ventralfleksion af columna
- brystkasse punctum fixum: løft af symfysen -formindsket lændelordose
- m. obliquus abdominis internus + externus:
- danner muskelkæde
- drejer columna, internus til samme side, externus til modsatte side
- laterale fibre kan lateralflektere columna

Generelt: defense musculaire, kroppens korset, accesoriske ekspirationsmuskler, bugpres

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

1.12: Redegør kort for rectusskedens opbygning kranielt og kaudalt for linea arcuata.

A

kranielt for linea arcuata:
forreste blad: internus og externus aponeurose
bagerste blad: transverus og internus aponeurose

caudalt for linea acuata:
alle aponeuroser går foran m. rectus abdominis -ingen bagerste blad

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

1.13: Angiv hvorledes lig. inguinale dannes.

A

den nedre del af m. obliquus externus aponeurose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

1.14: Benævn de to knoglefremspring på os coxae om lig. inguinale er tilhæftet.

A

tuberculum pubicum og SIAS (spina iliaca anterior superior)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

1.15: Benævn de strukturer der passerer fra det store bækken ned på låret under lig. inguinale.

A

v. a. n. femoralis, n. cutaneus femoralis lateralis, n. genitofemoralis, m. iliopsoas

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

1.16: Angiv navn, udspring, insertion, funktion og innervation for de to muskler der indgår i bageste bugvæg.

A

m. quadratus lumborum: u: costa 12, ins: crista iliaca
inn: plexus lumbalis L1-L3
lateralfleksion af columna

m. psoas major
u:
-forreste del: T12-L5 corpora og disci
-bagerste del: de nederste lændehvirvlers tværtappe
ins: trochanter minor
inn: plexus lumbalis T12-L3
fleksion af hofteled og columna

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

1.17: Angiv hvilke strukturer (benævnt i superficiel-profund retning) en nål passerer på sin vej ind i bughulen ved punktur på navleniveau sv. t. midtaxillærlinien.

A

hud, subcutis, tynd fascie, m. obliquus externus abdominis, m. obliquus internus abdominis, m. transversus abdominis, fascia transversalis, peritoneum paritale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

1.18: Angiv nogle af de daglige aktiviteter der kan øge det intraabdominale tryk.

A

tunge løft, hoste, defækation, miktion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

1.19: Benævn de muskler der indgår i etableringen af et øget intraabdominalt tryk.

A

m. transversus abdominis, m. obliquus abdomis internus og externus, m. rectus abdominis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

1.20: Redegør for ”bugpressen”.

A

øget intraabdominalt tryk- dyb inspiration, stemmeridsen lukkes, bugmusklerne kontraheres

bruges ved: miktion, defækation, tunge løft, hoste

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Lyskekanalen beskrives ofte som en kanal med en profund indgang og en superficiel udgang; med et smalt loft, en rendeformet bund og en forvæg og bagvæg.
1.21: Angiv hvilke strukturer der afgrænser anulus inguinalis superficialis og anulus inguinalis profundus.

A

forstår ik

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

1.22: Benævn de strukturer som danner lyskekanalens forvæg, loft, gulv og bagvæg ud for de to steder markeret med 2 og 3.

A

forstår ik

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

1.22: Benævn de strukturer som danner lyskekanalens forvæg, loft, gulv og bagvæg ud for de to steder markeret med 2 og 3.

A

forstår ik

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

1.23: Angiv forskellen mellem et direkte og indirekte hernie.

A

indirekte hernie:
udposning af peritoneum paritale gnm. anulus ingiunales profundus, ingiunalkanalen og anulus ingiunales superficiales

direkte hernie: udposning af peritoneum paritale gnm. bughulens svage sted mellem falx ingiunale og lig. interfoveolare

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

1.24: Angiv hvordan man kan skelne mellem et direkte og indirekte inguinalhernie, såfremt de begge kan reponeres.

A

indirekte: kan reponeres ved at presse tommelfingeren på mens pt. hoster

direkte: opstår medialt for tommelfingere???

26
Q

1.25: Angiv hvad der forstærker anulus inguinalis superficialis posteriort.

A

falx ingiunalis

27
Q

1.26: Angiv hvorledes inguinalkanalens forvæg er opbygget svarende til anulus inguinalis profundus.

A

superficielt fra: externus aponeurosen og m. obliquus internus abdominis

28
Q

1.27: Angiv hvilket/hvilke knoglefremspring der kan bruges til at skelne mellem et lyskebrok og et lårringsbrok.

A

lyskebrok ses medialt for tuberculum pubicum, lårringsbrok ses lateralt for

29
Q

Efter et biluheld bliver en 35-årig mand indbragt til et hospital. Han er ved ankomsten bleg, urolig og svedende. Lavt blodtryk. Røntgen viser fraktur af 10. ribben i venstre side.
1.28: Benævn det organ, som sandsynligvis er beskadiget og angiv en forklaring på patientens symptomer.

A

milten, blødning ud i bughulen, hypovolæmisk shock-> sympatikus tonus

30
Q

1.29: Angiv den kutane innervation i epigastriet, regio umbilicalis og regio pubica med angivelse af de spinale segmentniveauer.

A

epigastriet: T7-T9
regio umbilicalis: T10
regio pubica: T12-L1

31
Q

1.30: Beskriv princippet i bryst- og bugvæggens lymfedrænage herunder hvilke lymfeknuder lymfen dræneres til.

A

linje gennem umbillicales:
over dræneres til lnn. axillaris
under dræneres til lnn. ingiunales superficiales

32
Q

1.31: Definér bugvæggens neurovaskulære lag.

A

bindevævslag hvori der løber kar og nerver
mellem m. obliquus abdominis internus og m. transversus abdominis.

33
Q

1.32: Beskriv princippet i kar- og nerveforsyning af bugvæggen.

A

arterier
foran, løber vertikalt:
a. epigastrica superior fra a. thoracica interna
a. epigastrica inferior fra a. iliaca externa

bagved løber horisontalt:
aa. lumbales

vener følger arterier

nerveforsyning
rr. anteriores fra spinalnerverne T6-L1

34
Q

Ved en kutan refleks (strygning af bugvæggens hud) udløses en kontraktion af bugmusklerne.
1.33: Angiv de perifere nerver hvor refleksens afferente og efferente impulser løber.

A

nn. intercostalis T6-T11, n. subcostalis, L1

35
Q

Ved betændelsesprocesser i bughulen kontraherer bugmusklerne sig reflektorisk, specielt ved tryk mod det syge sted.
Denne reflektoriske stramning af bugvæggen kaldes defènse musculaire, muskelværn.
1.34: Angiv hvilke nerver de afferente og efferente impulser løber i.

A

nn. intercostalis T6-T11, n. subcostalis, L1

36
Q

2.1: Benævn de to kropshuler (1 og 2).

A
  1. cavitas thoracis
  2. cavitas abdominis
37
Q

2.2: Redegør kort for hvorfor det lille bækken er en del af bughulen.

A

bughinden fortsætter ubrudt ned i det lille bækken

38
Q

2.3: Benævn den muskel som adskiller de to kropshuler (cavitas thoracis og cavitas abdominis)

A

diaphragma

39
Q
A
  1. lig. falciforme
  2. plica umbilicales lateralis
  3. plica umbilicales medialis
  4. plica umbilicales mediana
40
Q

3.2: Angiv hvilke definitive strukturer der udvikles fra de tre embryonale dele, deres karforsyning og autonom innervation.

A

fortarm: ventrikel duodenum - truncus coeliacus
-karforsyning: tuncus coeliacus
- para: n. vagus
- symp: grænsestrengens nn. splancici thoracici plexus coelicacus
mellemtarm: nederste del af duodenum og colon til flexura coli splenica
- karforsyng: a. mesenterica superior
- para: n. vagus
- symp: grænsestrengens nn. splancici thoracici plexus mesentericus superior
bagtarm: tyktarm fra flexura coli splenica til næsten anus
- karforsyning: a. mesenterica inferior
- para: nn. splanchnici pelvici
- symp: grænsestrengens nn. splancici thoracici plexus mesentericus inferior

41
Q

3.3: Angiv hvilket kimblad tarmrørsepitelet udvikles fra.

A

endoderm

42
Q

3.4: Definér kloakmembranen.

A

caudale del af den trilaminære kimskive, består af endoderm og ektoderm (-mesoderm)

43
Q

3.5: Benævn forbindelsen mellem blommesæk og mellemtarm og angiv anomalier, som stammer fra denne forbindelse.

A

ductus vitellinus- meckels divertikel: rester af denne

44
Q

3.6: Beskriv kort med udgang i den trelagede kimskive hvorledes fosterets tarmrør dannes.

A

epithelet i den primitive tarm er udviklet af endoderm, resten af mesoderm.
Cephale del: fortarm
Kaudale del: bagtarm
Midterst: mellemtarm
Membrana buccopharyngea i den cephale del, kloakmembranen i den kaudale del - bliver endetarmsåbningen.
Ductus vitellinus: åbning mellem mellemtarm og blommesæk

45
Q

3.7: Angiv det embryologiske grundlag for et Meckel’s divertikel samt beliggenheden af et evt. divertikel hos voksne.

A

en lille udposning af ileum, stammer fra ductus vitellinus. 50-100cm fra ileocaecalsstedet

46
Q

3.8: Beskriv kort udviklingen af henholdsvis omentum majus og omentum minus.

A

læs op på dette, noget med en rotATION??

47
Q

Tarmrøret har i en fase af fosterudviklingen et dorsalt og et ventralt mesenterium (krøs).
3.11: Angiv fra hvilket af disse to krøs de i skemaet nævnte strukturer stammer.

A
48
Q

3.12: Benævn de med tal (1-7) markerede strukturer.

A
  1. neuralrør
  2. dorsal krøs
  3. coelomhule
  4. somatisk mesoderm
  5. ventral krøs
  6. tarm
  7. splankisk mesoderm
49
Q

Tværsnit lige efter dannelsen af den primitive tarmkanal og den intraembryonale coelomhule samt hepar.
3.13: Benævn de med tal (1-5) markerede strukturer.

A
  1. dorsalt krøs
  2. tarm
  3. omentum minus (ventralt krøs)
  4. lever
  5. lig. falciforme (ventralt krøs)
50
Q

Organer kan være intraperitoneale og primært eller sekundært retroperitoneale.
De tre typer af peritonealiserede organer er markeret på nedenstående skitse.
3.14: Benævn de med tal markerede typer.

A
  1. primært retroperitonalt
  2. intraperitonalt
  3. sekundært retroperitonalt
51
Q

3.15: Beskriv kort udviklingen af et sekundært retroperitonealt organ.

A

anlægges som et intraperitonalt organ som ved rotation føres til bagerste bugvæg, herved forsvinder den bagerste del af peritoneum

52
Q

3.16: Angiv hvorledes du vil rubricere de nævnte organer med hensyn til om de er intraperitoneale, sekundært eller primært retroperitoneale.
Milten, duodenum, ventriklen, ileum, jejunum, colon ascendens, colon transversum, colon descendens, colon sigmoideum, hepar, pancreas og nyrene.

A

milten: intraperitonalt, duodenum: sekundært retroperitonalt
ventriklen: intraperitonalt
ileum: intraperitonalt
jejunum: intraperitonalt
colon ascendans og descendens: skundært retroperitonalt
colon transversum+ sigmoideum: intraperitonalt,
hepar: intraperitonalt
pancreas: sekundært retroperitonalt
nyrene: primært retroperitonalt

53
Q

3.17: Beskriv kort udviklingen af oesophagus.

A

fra fortarmen, er kort lukket i en periode men åbnes hurtigt

54
Q

3.18: Redegør kort for den hyppigste udviklingsdefekt, herunder hvorledes den opstår.

A

manglende lukning af den laryngotrachealefure: fistler mellem esophagus og trachea

55
Q
4.2: Benævn den struktur der adskiller 1 og 2. 4.3: Benævn to organer der har relation til 3.
A

4.1. 1. recessus subphrenicus dxt.
2. recessus subphrenicus sin.
3. bursa omentalis/lille sæk
4. recessus subhepaticus
5. højre paracoliske rum
6. intercoliske rum
4.2.
lig. falciforme
4.3.
ventriklen og pancreas

56
Q

4.4: Angiv hvad der forstås ved recessus subphrenicus.

A

rummet mellem diaphragmas underside og leverens overside, deles i højre og venstre af lig. falciforme.

57
Q

4.5: Angiv hvorledes betændelsesansamlinger kan få afløb fra recessus subphrenicus.

A

der er afløb til de paracoliske rum på højre og venstre side. på venstre side af lig. falciforme

58
Q

4.6: Angiv det mest deklive afsnit i cavitas peritonealis hos henholdsvis kvinden og manden.

A

kvinden: excavatio rectouterina
manden: excavatio rectovesicalis

59
Q

4.7: Benævn de markerede strukturer (peritoneum, hulrum, krøs og organer i relation til peritoneum.

A
  1. peritoneum paritale under diaphragma
  2. dorsalt krøs
  3. retroperitonalt organ
  4. peritoneum viscerale
  5. bughulen
  6. intraperitonalt organ
60
Q

4.7: Benævn de markerede strukturer (peritoneum, hulrum, krøs og organer i relation til peritoneum.

A
  1. milten
  2. a. gastromentalis sin.
  3. lig. gastrosplenicum
  4. ventriklen
  5. a. hepatica communis
  6. hepar
  7. lig. falciforme
  8. lig. splenorenale
  9. ren sin.
  10. aorta abdominalis
  11. vena cava inferior
  12. ren dext.

B6 (11 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions