ANA1 - tyggeapparat, mundhule og svælg

Question 1

Answer 1

A. processus coronoideus
B. processus condylaris
C. ramus mandibula
D. angulus mandibula
E. corpus mandibula
F. foramen mentale
G. processus alveolaris

Question 2

Answer 2

a. processus coronoideus
b. insicura mandibularis
c. caput mandibula
d. collum mandibula
e. foramen mandibula
f. angulus mandibula

Question 3

Answer 3

a. spina mentalis (genioglossus og geniohyoideus udspringer)
b. gl. sublingualis
c. gl. submandibularis
d. linea mylohyoideus

Question 4

Answer 4

a. processus styloideus
b. tuberculum articulare
c. fossa mandibularis
d. processus mastoideus

Question 5

Answer 5

a. galea aponeurotica
b. fascia temporalis
c. m. temporalis

Question 6

Answer 6

a. m. temporalis
b. m. masseter
c. m. buccinator

Question 7

Answer 7

a1. m. pterygoideus lateralis øvre hoved
a2. m. pterygoideus lateralis nedre hoved
b. m. pterygoideus medialis
c. n. lingualis
d. n. alveolaris inferior

Question 8

Answer 8

a. n. buccalis
b. n. lingualis
c. n. alveolaris inferior
d. n. auriculotemporalis

Question 9

Answer 9

a. m. epicranius venter frontalis
b. m. orbicularis oculus
c. m. orbicularis oris

Question 10

7.1: Karakterisér articulatio temporomandibularis.

Answer 10

ægte led, enkelt led, delt led, modificeret hængselsled

Question 11

7.2: Beskriv kort ledfladerne, herunder hvilken type ledbrusk ledfladerne er beklædt med.

Answer 11

ledflader på os. temporale:
- fossa mandibularis
- tuberculum articularis

ledhoved på os. mandibularis:
- caput mandibula på processus condylaris

Ledfladerne er beklædt med fibrøs brusk, discus deler leddet i et øvre og et nedre ledkammer

Question 12

7.3: Angiv i hvilken ledhule henholdsvis glidebevægelse (protraktion og retraktion) og vinkelbevægelse foregår.

Answer 12

glidebevægelse: øvre ledhule
vinkelbevægelse: nedre ledhule

Question 13

7.4: Redegør kort for de strukturer der stabiliserer kæbeleddet ved åben og lukket mund.

Answer 13

lukket mund: caput og discus på plads i fossa mandibularis. M. masseter og m. temporalis

åben mund: lig. stylomandibularis og lig. sphenomandibularis

Question 14

7.5: Beskriv kort malebevægelsen (sidebevægelser indgår) ud fra en vurdering af bevægelserne i de to kæbeled.

Answer 14

i den eneside vil caput mandibularis være i fossa mandibularis og i den anden side vil caput være skubbet fremad til tuberculum articulare. Bevægelsen foregår skiftevis i de to led.

Question 15

7.6: Angiv hvilken muskel, der især er af betydning for den skrå bevægelse af mandiblen.

Answer 15

m. pterygoideus medialis og m. pterygoideus lateralis

Question 16

7.7: Angiv hvilke muskler der har betydning for at placere føden mellem tænderne.

Answer 16

tungen og m. buccinator der holder kinden inde til tænderne

Question 17

7.8: Redegør kort for bevægelserne i articulatio temporomandibularis.

Answer 17

-Vinkelbevægelsen: underkæben løftes og sænkes. Elevation/depression

-Glidebevægelsen: underkæben skubbes frem og tilbage. Retraktion/protraktion

-Sidebevægelse: underkæben skubbes fra side til side

Tyggebevægelsen er en kombination af åben/lukke- og malerbevægelse.

Åbne/lukkebevægelse: kombi af glidebevægelse (øvre ledhule) og vinkelbevægelse (nedre ledhule).
Caput mandibularis skubbes hen på tuberculum articularis, når man lukker munden skubbes den tilbage i fossa mandibularis.

Malerbevægelse: i den ene side er caput mandibularis i fossa mandibularis og i den anden er den ved tuberculum articularis

Question 18

7.9: Benævn de muskler der fremkalder henholdsvis protraktion og retraktion i kæbeleddet.

Answer 18

protraktion: m. pterygoideus lateralis
retraktion: m. temporalis

Question 19

7.10: Benævn de muskler der medvirker ved åbning af munden.

Answer 19

mindsket tonus i tyggemuskler + tyngdekraften
m. digastricus venter ant. og post.
m. pterygoideus lateralis
suprahyoide muskler: m. geniohyoideus og m. mylohyoideus

Question 20

7.11: Angiv for de fire tyggemuskler ( muscles of mastication): navn, udspring, insertion, innervation og virkning på kæbeleddet.

Answer 20

**m. temporalis: **
-U: fascia temporalis
-Ins: proc. coronoideus
-Mundlukker, retraktion

**m. masseter **
-U: arcus zygomaticus.
- Ins: angulus mandibula
- Mundlukker

m. pterygoideus laterale (2 hoveder)
-U: lamina lateralis proc. pterygoideus + crista infratemporalis os. sphenoidales
-Ins: på discus og proc condylaris
-protraktion

**m. pterygoideus mediale **
-U fossa pterygoidea
-Ins: indvendigt på angulus mandibula
- trækker mandibula til siden, mundlukker

Question 21

7.12: Angiv hvilken virkning m. temporalis har på kæbeledet.

Answer 21

mundlukker, og de bagerste fibre: retraktion

Question 22

7.13: Angiv for m. pterygoideus lateralis: udspring, insertion, virkning og innervation.

Answer 22

To hoveder:
U: crista infratemporalis os. sphenoidale, lamina lateralis pros. pterygoideus

ins: proc. condylaris og discus

Funktion: protraktion
innervation: n. mandibularis

Question 23

7.14: Benævn de nerver, der har relation til mm. pterygoideii.

Answer 23

n. buccalis, n. lingualis, n. alveolaris inferior

Question 24

7.15: Angiv hvilken funktion m. pterygoideus medialis har

Answer 24

mundlukker i sammenspil med m. pterygoideus lateralis

Question 25

7.16: Angiv hvilken fælles funktion m. pterygoideus lateralis og m. pterygoideus medialis har.

Answer 25

hvis de kontraheres alternerende: side til side - malerbevægelse

Question 26

7.17: Angiv hvilken manøvre man skal udføre for at reponere en underkæbe, der er gået af led; dvs underkæbens caput mandibulae står fortil på tuberculum articulare i en fastlåst position.

Answer 26

presse med sine tommelfingre ned på de bagerste kindtænder så caput mandibula ryger tilbage på plads i fossa mandibularis
Se johns svar evt.

Question 27

Ved et kraftigt slag fortil på undekæben skubbes den bagud.
7.18: Angiv hvilke to nerver der især er udsat for beskadigelse (der er ikke tale om n. facialis).

Answer 27

n. auriculotemporalis og chorda tympani

Question 28

Test af tyggemusklernes funktion kunne være palpation af de overfladiske tyggemusklers tonus, mens man beder patienten bide tænderne sammen. Man kunne også bede pt. skyde underkæben fremad.
7.19: Angiv hvordan du afgør om der er en svækkelse eller lammelse af de muskler, pt. bruger, når underkæben skydes fremad (protraktion).

Answer 28

kæben protrakteres af m. pterygoideus lateralis. Ved lammelse af den ene, vil kæben derivere til den ene side

Question 29

7.20: Angiv den embryologiske struktur hvorfra tyggemusklerne udvikles, og benævn de øvrige muskler og skeletdele, der udvikles fra samme embryologiske struktur.

Answer 29

1. branchiebue
   m. mylohyoideus, m. digastricus venter anterior, m. tensor veli palatini, m. tensor tympani

knogler: 2 øreknogler

Question 30

Answer 30

a. m. digastrici venter anterior
b. m. stylohyoideus
c. m. distracici venter posterior
d. m. sternohyoideus
e. venter superior m. omohyoideus

Question 31

navn og innervation

Answer 31

a. m. digastricus venter posterior
n. facialis

b. m. mylohyoideus
n. mandibularis

Question 32

8.3: Angiv tungebenets beliggenhed i forhold til struben og kraniet.

Answer 32

os. hyoideum ligger mellem mandibula og struben

Question 33

8.4: Benævn de 3 hulrum i hovedet og halsen som tungebenet forbinder.

Answer 33

superiort: hæftet til mundhulens gulv
inferiort: forbundet til struben/larynx
posteriort: forbundet til pharynx

Question 34

8.5: Angiv tungebenets overordnede funktion

Answer 34

frithængende hæftet til ligamenter, membraner og muskler
bevægelig, afgrænser tre bevægelige rum

Question 35

8.6: Benævn de muskler, som er tilhæftet tungebenet (os hyoideum) og angiv de respective musklers innervation og udvikling (branchiebue- eller somitderiveret).

Answer 35

4 suprahyoide:
m. stylohyodeus
m. digastricus venter post.
2. branchiebue- n. facialis

m. digastricus venter ant.
m. mylohyodeus
1. branchiebue n. mandibularis

m. geniohyoideus
myotomderiveret - ramus ventralis C1

4 infrahyoide
m. thyrohyoideus
myotomderiveret - ramus ventralis C1

m. omohyoideus
m. sternothyroideus
m. sternohyoideus
myotomderiveret - plexus cervicales

Question 36

8.6: Benævn de muskler, som er tilhæftet tungebenet (os hyoideum) og angiv de respective musklers innervation og udvikling (branchiebue- eller somitderiveret).

Answer 36

m. stylohyoideus
m. digastricus posterior
2. branchiebue, n. facialis

m. digastricua anterior
m. mylohyoideus
1. branchiebue, n. mandibularis
m. geniohyoideus
myotom deriveret, ramus ventralis C1

alle er mundåbnere,
m. geniohyoideus trækker os. hyoideumfrem

m. stylohyoideus trækker os. hyoideum tilbage

m. digastricuas ant. + post. løfter os. hyoideum

Question 37

9.1: Angiv hvilke af de mimiske muskler der er aktive (testes), når en patient bliver bedt om at løfte øjenbrynet, knibe øjet sammen og spidse munden.

Answer 37

løfte øjenbryn: m. epicranius venter frontalis

knibe øjnene sammen: m. orbicularis oculus

spidse munden: m. orbicularis oris

Question 38

9.2: Angiv innervationen af kinden (den sensitive innervation af huden og slimhinden samt den motoriske innervation af musklen i kinden).

Answer 38

sensitiv: n. buccalis
motorisk: m. buccalis- n. facialis

Question 39

9.3: Angiv om en patient har bevaret blinkrefleksen ved en perifer (infranukleær) facialisparese. Begrund svaret.

Answer 39

nej paresen vil ramme samme sides mimiske muskler fra pande til hage

m. orbicularis oculus palpebralis vil være ramt-> blinkerefleks vil mangle

Question 40

9.4: Angiv hvilke problemer en læsion af n. facialis i dens perifere forløb vil medføre.

Answer 40

halvsidig lammelse af de mimiske muskler:
manglende blinkerefleks, hængende mundvige (savl), problemer med at holde føden mellem tænderne: m. buccinator er lammet

Question 41

9.5: Angiv hvilken struktur der let beskadiges ved en perifer facialisparese, hvis man ikke tager nogle forholdsregler.

Answer 41

hornhinden udtørres da m. orbuculis occulis pars palbebralis er lammet- manglende blinkerefleks

Question 42

Ved en supranucleær facialisparese lammes muskler i nederste ansigtshalvdel.
9.6: Angiv to væsentlige muskler der ikke fungerer.
9.7: Angiv hvilke problemer pt. har, når disse muskler ikke fungerer.

Answer 42

9.6 m. obucularis oris og m. buccinator
9.7. hængende mundvige- savl
problemer med at holde maden mellem kindtænderne- m. buccinator

Question 43

Blinkrefleksen kan trigges ved berøring af cornea.
9.8: Angiv hvilken hjernenerve der danner den afferente del og hvilken hjernenerve der danner den efferente del af refleksen.
Reflekscentrene i hjernestammen skal ikke kunnes.

Answer 43

9.8 n. opthalmicus den afferente/sensitive
n. facialis den efferente del