ANA1 - tyggeapparat, mundhule og svælg Flashcards
A. processus coronoideus
B. processus condylaris
C. ramus mandibula
D. angulus mandibula
E. corpus mandibula
F. foramen mentale
G. processus alveolaris
a. processus coronoideus
b. insicura mandibularis
c. caput mandibula
d. collum mandibula
e. foramen mandibula
f. angulus mandibula
a. spina mentalis (genioglossus og geniohyoideus udspringer)
b. gl. sublingualis
c. gl. submandibularis
d. linea mylohyoideus
a. processus styloideus
b. tuberculum articulare
c. fossa mandibularis
d. processus mastoideus
a. galea aponeurotica
b. fascia temporalis
c. m. temporalis
a. m. temporalis
b. m. masseter
c. m. buccinator
a1. m. pterygoideus lateralis øvre hoved
a2. m. pterygoideus lateralis nedre hoved
b. m. pterygoideus medialis
c. n. lingualis
d. n. alveolaris inferior
a. n. buccalis
b. n. lingualis
c. n. alveolaris inferior
d. n. auriculotemporalis
a. m. epicranius venter frontalis
b. m. orbicularis oculus
c. m. orbicularis oris
7.1: Karakterisér articulatio temporomandibularis.
ægte led, enkelt led, delt led, modificeret hængselsled
7.2: Beskriv kort ledfladerne, herunder hvilken type ledbrusk ledfladerne er beklædt med.
ledflader på os. temporale:
- fossa mandibularis
- tuberculum articularis
ledhoved på os. mandibularis:
- caput mandibula på processus condylaris
Ledfladerne er beklædt med fibrøs brusk, discus deler leddet i et øvre og et nedre ledkammer
7.3: Angiv i hvilken ledhule henholdsvis glidebevægelse (protraktion og retraktion) og vinkelbevægelse foregår.
glidebevægelse: øvre ledhule
vinkelbevægelse: nedre ledhule
7.4: Redegør kort for de strukturer der stabiliserer kæbeleddet ved åben og lukket mund.
lukket mund: caput og discus på plads i fossa mandibularis. M. masseter og m. temporalis
åben mund: lig. stylomandibularis og lig. sphenomandibularis
7.5: Beskriv kort malebevægelsen (sidebevægelser indgår) ud fra en vurdering af bevægelserne i de to kæbeled.
i den eneside vil caput mandibularis være i fossa mandibularis og i den anden side vil caput være skubbet fremad til tuberculum articulare. Bevægelsen foregår skiftevis i de to led.
7.6: Angiv hvilken muskel, der især er af betydning for den skrå bevægelse af mandiblen.
m. pterygoideus medialis og m. pterygoideus lateralis
7.7: Angiv hvilke muskler der har betydning for at placere føden mellem tænderne.
tungen og m. buccinator der holder kinden inde til tænderne
7.8: Redegør kort for bevægelserne i articulatio temporomandibularis.
-Vinkelbevægelsen: underkæben løftes og sænkes. Elevation/depression
-Glidebevægelsen: underkæben skubbes frem og tilbage. Retraktion/protraktion
-Sidebevægelse: underkæben skubbes fra side til side
Tyggebevægelsen er en kombination af åben/lukke- og malerbevægelse.
Åbne/lukkebevægelse: kombi af glidebevægelse (øvre ledhule) og vinkelbevægelse (nedre ledhule).
Caput mandibularis skubbes hen på tuberculum articularis, når man lukker munden skubbes den tilbage i fossa mandibularis.
Malerbevægelse: i den ene side er caput mandibularis i fossa mandibularis og i den anden er den ved tuberculum articularis
7.9: Benævn de muskler der fremkalder henholdsvis protraktion og retraktion i kæbeleddet.
protraktion: m. pterygoideus lateralis
retraktion: m. temporalis
7.10: Benævn de muskler der medvirker ved åbning af munden.
mindsket tonus i tyggemuskler + tyngdekraften
m. digastricus venter ant. og post.
m. pterygoideus lateralis
suprahyoide muskler: m. geniohyoideus og m. mylohyoideus
7.11: Angiv for de fire tyggemuskler ( muscles of mastication): navn, udspring, insertion, innervation og virkning på kæbeleddet.
**m. temporalis: **
-U: fascia temporalis
-Ins: proc. coronoideus
-Mundlukker, retraktion
**m. masseter **
-U: arcus zygomaticus.
- Ins: angulus mandibula
- Mundlukker
m. pterygoideus laterale (2 hoveder)
-U: lamina lateralis proc. pterygoideus + crista infratemporalis os. sphenoidales
-Ins: på discus og proc condylaris
-protraktion
**m. pterygoideus mediale **
-U fossa pterygoidea
-Ins: indvendigt på angulus mandibula
- trækker mandibula til siden, mundlukker
7.12: Angiv hvilken virkning m. temporalis har på kæbeledet.
mundlukker, og de bagerste fibre: retraktion
7.13: Angiv for m. pterygoideus lateralis: udspring, insertion, virkning og innervation.
To hoveder:
U: crista infratemporalis os. sphenoidale, lamina lateralis pros. pterygoideus
ins: proc. condylaris og discus
Funktion: protraktion
innervation: n. mandibularis
7.14: Benævn de nerver, der har relation til mm. pterygoideii.
n. buccalis, n. lingualis, n. alveolaris inferior
7.15: Angiv hvilken funktion m. pterygoideus medialis har
mundlukker i sammenspil med m. pterygoideus lateralis
7.16: Angiv hvilken fælles funktion m. pterygoideus lateralis og m. pterygoideus medialis har.
hvis de kontraheres alternerende: side til side - malerbevægelse
7.17: Angiv hvilken manøvre man skal udføre for at reponere en underkæbe, der er gået af led; dvs underkæbens caput mandibulae står fortil på tuberculum articulare i en fastlåst position.
presse med sine tommelfingre ned på de bagerste kindtænder så caput mandibula ryger tilbage på plads i fossa mandibularis
Se johns svar evt.
Ved et kraftigt slag fortil på undekæben skubbes den bagud.
7.18: Angiv hvilke to nerver der især er udsat for beskadigelse (der er ikke tale om n. facialis).
n. auriculotemporalis og chorda tympani
Test af tyggemusklernes funktion kunne være palpation af de overfladiske tyggemusklers tonus, mens man beder patienten bide tænderne sammen. Man kunne også bede pt. skyde underkæben fremad.
7.19: Angiv hvordan du afgør om der er en svækkelse eller lammelse af de muskler, pt. bruger, når underkæben skydes fremad (protraktion).
kæben protrakteres af m. pterygoideus lateralis. Ved lammelse af den ene, vil kæben derivere til den ene side
7.20: Angiv den embryologiske struktur hvorfra tyggemusklerne udvikles, og benævn de øvrige muskler og skeletdele, der udvikles fra samme embryologiske struktur.
- branchiebue
m. mylohyoideus, m. digastricus venter anterior, m. tensor veli palatini, m. tensor tympani
knogler: 2 øreknogler
a. m. digastrici venter anterior
b. m. stylohyoideus
c. m. distracici venter posterior
d. m. sternohyoideus
e. venter superior m. omohyoideus
navn og innervation
a. m. digastricus venter posterior
n. facialis
b. m. mylohyoideus
n. mandibularis
8.3: Angiv tungebenets beliggenhed i forhold til struben og kraniet.
os. hyoideum ligger mellem mandibula og struben
8.4: Benævn de 3 hulrum i hovedet og halsen som tungebenet forbinder.
superiort: hæftet til mundhulens gulv
inferiort: forbundet til struben/larynx
posteriort: forbundet til pharynx
8.5: Angiv tungebenets overordnede funktion
frithængende hæftet til ligamenter, membraner og muskler
bevægelig, afgrænser tre bevægelige rum
8.6: Benævn de muskler, som er tilhæftet tungebenet (os hyoideum) og angiv de respective musklers innervation og udvikling (branchiebue- eller somitderiveret).
4 suprahyoide:
m. stylohyodeus
m. digastricus venter post.
2. branchiebue- n. facialis
m. digastricus venter ant.
m. mylohyodeus
1. branchiebue n. mandibularis
m. geniohyoideus
myotomderiveret - ramus ventralis C1
4 infrahyoide
m. thyrohyoideus
myotomderiveret - ramus ventralis C1
m. omohyoideus
m. sternothyroideus
m. sternohyoideus
myotomderiveret - plexus cervicales
8.6: Benævn de muskler, som er tilhæftet tungebenet (os hyoideum) og angiv de respective musklers innervation og udvikling (branchiebue- eller somitderiveret).
m. stylohyoideus
m. digastricus posterior
2. branchiebue, n. facialis
m. digastricua anterior
m. mylohyoideus
1. branchiebue, n. mandibularis
m. geniohyoideus
myotom deriveret, ramus ventralis C1
alle er mundåbnere,
m. geniohyoideus trækker os. hyoideumfrem
m. stylohyoideus trækker os. hyoideum tilbage
m. digastricuas ant. + post. løfter os. hyoideum
9.1: Angiv hvilke af de mimiske muskler der er aktive (testes), når en patient bliver bedt om at løfte øjenbrynet, knibe øjet sammen og spidse munden.
løfte øjenbryn: m. epicranius venter frontalis
knibe øjnene sammen: m. orbicularis oculus
spidse munden: m. orbicularis oris
9.2: Angiv innervationen af kinden (den sensitive innervation af huden og slimhinden samt den motoriske innervation af musklen i kinden).
sensitiv: n. buccalis
motorisk: m. buccalis- n. facialis
9.3: Angiv om en patient har bevaret blinkrefleksen ved en perifer (infranukleær) facialisparese. Begrund svaret.
nej paresen vil ramme samme sides mimiske muskler fra pande til hage
m. orbicularis oculus palpebralis vil være ramt-> blinkerefleks vil mangle
9.4: Angiv hvilke problemer en læsion af n. facialis i dens perifere forløb vil medføre.
halvsidig lammelse af de mimiske muskler:
manglende blinkerefleks, hængende mundvige (savl), problemer med at holde føden mellem tænderne: m. buccinator er lammet
9.5: Angiv hvilken struktur der let beskadiges ved en perifer facialisparese, hvis man ikke tager nogle forholdsregler.
hornhinden udtørres da m. orbuculis occulis pars palbebralis er lammet- manglende blinkerefleks
Ved en supranucleær facialisparese lammes muskler i nederste ansigtshalvdel.
9.6: Angiv to væsentlige muskler der ikke fungerer.
9.7: Angiv hvilke problemer pt. har, når disse muskler ikke fungerer.
9.6 m. obucularis oris og m. buccinator
9.7. hængende mundvige- savl
problemer med at holde maden mellem kindtænderne- m. buccinator
Blinkrefleksen kan trigges ved berøring af cornea.
9.8: Angiv hvilken hjernenerve der danner den afferente del og hvilken hjernenerve der danner den efferente del af refleksen.
Reflekscentrene i hjernestammen skal ikke kunnes.
9.8 n. opthalmicus den afferente/sensitive
n. facialis den efferente del
