ANA1B

Question 1

1.1: Angiv læbernes motoriske og sensoriske innervation.

Answer 1

motorisk: m. orbicularis oris - n. facialis

sensorisk:
overlæbe: v2: n. infraorbitales
underlæbe: n. mentalis
mundvinklen: n. buccalis

Question 2

1.2: Angiv den parasympatiske innervation af kirtlerne i overlæbe og underlæbe med angivelse af forløbet af både de præ- og postganglionære neuroner samt hvor neuronerne danner synapse.

Answer 2

overlæbe: n. facialis sender preæganglionære tråde til ganglion pterygopalatino, postganglionære tråde via n. infraorbitales

underlæbe: n. facialis sender præganglionære tråde til ganglion submandibularis, postganglionære tråde via n. mentalis

Question 3

1.3: Angiv de lymfeknuder, som modtager lymfen fra læberne.

Answer 3

overlæbe: submandibularis
underlæbe: submentalis

Question 4

1.4: Beskriv kort udviklingen af over- og underlæbe herunder hvilke udviklingsanomalier der kan opstå.

Answer 4

overlæbe: sammenvoksning af midtpandelap
underlæbe: to sammenstødende underlæbekapper

anormilateter:
-makrostomi: for stor åbning
-mikrostomi: for lille åbning
-hareskår: ensidig/dobbelsidig. Manglende sammenvoksning af midtpandelap og overkæbelap

Question 5

2.1: Beskriv kort vestibulum oris og inddelinger.

Answer 5

Loft: sulcus alveololabialis superior og sulcus alveolobuccalis superior
gulv: sulcus alveololabialis inferior og sulcus alveolobuccalis inferior
indgang: rima oris. Bag den sidste molar er passagested spatium retrodentale

Question 6

2.2: Benævn den spytkirtel som munder i vestibulum oris og angiv udmundingens beliggenhed i vestibulum oris.

Answer 6

2.2 glandula parotidea via ductus parotidea der munder på papilla parotidea ud for 2. molar

Question 7

2.3: Angiv beliggenheden af de store spytkirtlers indmundinger i Cavitas Oris
Cavum oris el. cavitas oris består af vestibulum oris og cavitas oris propria.

Answer 7

gl. parotidea: ductus parotidea 2. molar
gl. submandibularis: ductus submandibularis caruncula sublingualis
gl. sublingualis: små udførselsgange ved plica sublingualis. Eller ductus sublingualis major på caruncula sublingualis

Question 8

2.4: Angiv fra hvilken/hvilke hjernenerve/-r de store spytkirtlers sekretoriske innervation kommer fra.
Sekretorisk innervation er det samme som den parasympatiske innervation af kirtlerne

Answer 8

n. facialis og n. glossopharyngeus

Question 9

2.5: Beskriv den makroskopiske opbygning af kinden (bucca) og angiv dens sensoriske og motoriske innervation.

Answer 9

udefra:
hud
subcutis
m. buccinator
tela submucosa m. kirtler
tunica mucosa

motorisk: m. buccinator af n. facialis

sensitivt: n. buccalis (fra n. mandibularis)

Question 10

3.1: Benævn de nerver som innerverer tænderne og gingiva i over- og undermund og beskriv kort nervernes forløb fra tænderne til det sensitive ganglion.

Answer 10

overmund: n. alveolaris superior til ganglion trigeminale via. n. maxillaris

undermund: n. alveolaris inferior til ganglion trigeminale via n. mandibularis

Question 11

3.2: Benævn de huller og kanaler som nerverne benytter ind og ud af over- og underkæben og hvor de kan bedøves.

Answer 11

nn. alveolaris superiores fra n. infraorbitale gennem forarmen infraorbitale

n. alveolaris inferior går gennem foramen mandibularis

Johns svar er underligt, tjek det

Question 12

3.3: Angiv hvordan man anlægger ledningsanæstesi (lokalbedøvelse) af tænder i over- og undermund.

Answer 12

foramen infraorbitale, foramen mandibulae, tuber maxillae

Question 13

I forbindelse med tandudtrækning og rodbehandling af en tand i underkæben anlægger tandlægen ledningsanæstesi omkring n. alveolaris inf. I forbindelse med tandudtrækning og rodbehandling af en tand i overmunden kan tandlægen sædvanligvis nøjes med en infiltrationsanæstesi omkring tanden.
3.4: Angiv en anatomisk forklaring på forskellen i anæstesi af overkæbe og underkæbe, d.v.s. hvorfor kan tandlægen ikke nøjes med infiltrationsanæstesi i underkæben. Svaret kan evt. findes ved at studere et kranium (ikke et plastikkranium).

Answer 13

maxilla er mere porøs end mandibula, derved kan væsken nemmere sive ind

Question 14

Answer 14

a. papilla vallatae
b. tonsilla lingualis
c. foramen caecum
d. tonsilla paletina

Question 15

Answer 15

a. palpilla filiforme
b. palilla vallatae
c. smagsfure

Question 16

4.3: Beskriv tungeryggens slimhinderelief (makroskopisk).

Answer 16

sulcus terminalis er en v-formet fure med spidsen bagud. Den opdeler tungen i en pars presulcalis og en pars postsulcalis.
foramen caecum: fordybning
sulcus medianus: ligger medialt

Question 17

Slimhinden er præget af talrige papiller.
Først navngiv disse og bagefter hvad deres funktion er samt lokalisation:

Answer 17

papilla filiforme: talrige små, mekanisk, giver nubret flade
papilla fungiforme: svampeformet i mellem filliforme
papilla foliatae: på tungens siderand
papilla vallate: smagspapiller 6-16 foran sulcus terminalis

Question 18

4.4: Angiv for m. genioglossus udspring, insertion, funktion og innervation.

Answer 18

u: indersiden af mandibula (spina mentalis)
ins: os. hyoideum, i aponeurosis lingula langs hele dorsum
n. hypoglossus

Question 19

4.5: Angiv hvorledes man vil kunne konstatere en énsidig afbrydelse af nerveforsyningen til musklen (m. genioglossus).

Answer 19

få pt. til at række tunge, tungen vil derivere til den syge side. Man benytter m. genioglossus til at række tunge

Question 20

4.6: Angiv hvad der forstås ved radix linguae.

Answer 20

den tilhæftede del af tungen

m. genioglossus er hæftet til indersiden af mandiblen og os. hyoideum
m. hyoglossus er hæftet til os. hyoideum

Question 21

Tungen opdeles ofte i en forreste 2/3 og en bageste 1/3.
4.8: Angiv hvor i fordøjelsesvejene de to afsnit er lokaliseret.

Answer 21

forreste 2/3 i mundhulen
bagerste 1/3 i oropharnx

Question 22

4.9: Benævn tungens ”extrinsic” muskler og angiv de enkelte muskelindividers funktion.

Answer 22

muskler der udspringer udenfor tungesubstansen

m. genioglossus
- trækker tungen frem med bagerste fibre, tilbage med forreste fibre

m. hyoglossus:
trækker tungen bagud og nedad
m. styloglossus:
trækker tungen bagud og opad

Question 23

4.10: Beskriv kort tungens skelet.

Answer 23

opdelt i to halvdele
septumlinguae i midten, hæftet til os. hyoideum
desuden: en bred bindevævsplade hvor muskulaturen er tilhæftet

Question 24

4.11: Angiv hvilken funktion m. hyoglossus og m. styloglossus har.

Answer 24

m. hyoglossus: bagud og nedad
m. styloglossus: bagud og opad

Question 25

4.12: Angiv hvorfor tungens overflade forekommer ru sammenlignet med indersiden af kinden.

Answer 25

papillaris filliformes

Question 26

4.13: Angiv innervationen af smagsløgene i papillae fungiformes og papillae vallatae.

Answer 26

papillae fungiforme: forreste 2/3 af tungen- n. facialis
papillae vallate: n. glossopharyngeus
papillae foliatae: n. glossopharyngeus

Question 27

4.14: Beskriv kort passagen af smagstråde fra papillae fungiformes til deres sensoriske ganglion.

Answer 27

n. lingualis -> chorda tympani -> n. facialis -> ganglion geniculum

Question 28

4.15: Angiv den sensitive innervation af dorsum linguae.

Answer 28

n. lingualis: forreste 2/3 af tungen.
Chorda tympani forsyner denne del med smagstråde

n. glossopharyngeus: tonsillen og pars postsulcalis + smagstråde

Question 29

4.16: Angiv den sekretoriske (parasympatiske) innervation af tungens kirtler med angivelse af nervefibrenes forløb fra hjernestammen til kirtlerne.

Answer 29

fortil i tungen: præganglionære fibre via n. facialis -> chorda tympani -> ganglion submandibulare-> præganglionære fibre

bagerst i tungen: præganglionære nervefibre via n. glossopharyngeus
johns svar er mere uddybende

Question 30

4.17: Beskriv kort tungens arterieforsyning og venedrænage.

Answer 30

arterieforsyning

a. lingualis fra a. carotis externa lige over os. hyoideum. Løber ind under m. hypoglossus og afgiver a. profunde lingua (forsyner tungen) og a. sublingualis.

Venedrænage
v. lingualis der ledsager a. lingualis og munder i v. jugularis interna.

Question 31

4.18: Beskriv kort tungens lymfedrænage.

Answer 31

forreste 2/3: l.nn. submentale og submandibularis og efterfølgende l.nn. cervicale profundi
unilateralt

bagerste 1/3: lnn. cervicale profundi
bilateralt (dårlig prognose ved cancer)

Question 32

Højre n. hypoglossus er læderet.
4.19: Angiv til hvilken side tungen vil deviere, hvis du beder patienten række tunge.

Answer 32

til højre

Question 33

4.20: Angiv hvilken del af tungen n. lingualis innerverer, og hvike typer af følesans der transporteres igennem n. lingualis.

Answer 33

forreste 2/3 af tungen. Ikke tale om smagssans

Question 34

4.21: Beskriv kort udviklingen af tungens slimhinde og tungemuskulaturen, herunder innervationen.

Answer 34

1. og 2. gællebue i den præsulcale del
2. gællebue i den postsulcale del

Question 35

5.1: Angiv hvad der forstås ved isthmus facium.

Answer 35

åbning ml. cavitas oris og oropharynx.
Begrænsning:
Opad: palatum molle
Lateralt: arcus palatoglossus
Nedad: dorsum linguae

Question 36

5.2: Angiv hvad der forstås ved faucium/fauces.

Answer 36

området ml. arcus palatoglossus og arcus palatopharyngeus. Tonsilla pharyngeus ligger her

Question 37

5.3: Benævn de strukturer, som kan ses bag ved de forreste ganebuer.

Answer 37

tonsilla pharyngeus og arcus palatopharyngeus

Question 38

5.4: Beskriv form og beliggenhed af tonsilla palatina.

Answer 38

Beliggenhed: I fossa tonsillaris (ml. arcus palatoglossus og palatopharyngeus)

form: lateral og medial flade, øvre og nedre pol.
Medialflade karakteriseret ved indsænkninger i slimhinden: fossullae tonsillae som føre ned i tonsilkrypterne

.

Question 39

5.5: Angiv hvilke strukturer der afgrænser tonsillejet.

Answer 39

fortil: arcus palatoglossus
bagtil: arcus palatopharyngeus
lateralt: m. constrictor pharyngeus superior

Question 40

5.6: Benævn de arterier med tæt relation til tonsillens lateralflade, som kan beskadiges ved tonsillectomi (operativ fjernelse af tonsilla palatina).

Answer 40

tonsilgren fra a. facialis
a. carotis interna og externa

Question 41

5.8: Angiv det anatomiske grundlag for at halsbetændelse (tonsillitis acuta) kan give samsidige øresmerter.

Answer 41

n. glossopharyngeus innerverer både mellemøret og tonsillejet sensitivt

Question 42

5.9: Benævn de øvrige lymfatiske strukturer, som indgår i Waldeyers lymfatiske svælgring.

Answer 42

tonsilla pharyngealis, tonsilla palatina, tonsilla lingualis

Question 43

5.10: Angiv placering af den/de lymfeknude/-r, der primært modtager lymfen fra tonsilla palatina.

Answer 43

Angulærknuden, ud for angulus mandibula mellem m. sternocleidomasteideus og m. digastricus venter posterior

Question 44

6.1: Angiv navn og innervation for de muskler der løfter og sænker den bløde gane.

Answer 44

Løft af gane
m. levator veli palatini- n. vagus
m. tensor veli palatini- n. mandibularis

Sænkning af gane:
m. palatoglossus
m. palatopharyngeus - n. vagus

Question 45

6.2: Angiv hvorfor slimhinden på den hårde gane er fast bundet.

Answer 45

medvirker til mekanisk bearbejdning af føden

Question 46

6.3: Angiv arterieforsyning og sensitive innervation af ganen samt innervationen af ganens kirtler.

Answer 46

arteriel: a. maxillaris- a. palatina major og aa. palatina minor

Sensorisk innervation: n. maxillaris-> n. palatinus major, nn. palatinus minores, n. nasopalatino

Kirtel innervation: postganglionære parasympatiske nervefibre fra ganglion pterygopalatino

Question 47

6.4: Angiv hvilken muskel der har relation til hamulus pterygoideus.

Answer 47

m. tensor veli palatini

Question 48

6.5: Benævn de ganemuskler, der fremkalder fremhvælvinger i svælgets slimhinde, og angiv fremhvælvingernes navne og beliggenhed.

Answer 48

nasopharynx:
m. levator veli palatini - torus levatorius

m. salphingopharyngeus - plica salphingopharyngeus

oropharynx:

m. palatoglossus - arcus palatoglossus (den forreste ganebue)

m. palatopharyngeus - arcus palatopharyngeus (den bagerste ganebue)

Question 49

Answer 49

a. gl. parotidea
b. gl. submandibulare
c. ductus parotideus

Question 50

Answer 50

a. glandula parotidea
b. ductus parotideus

Question 51

7.3: Benævn superficielt fra de strukturer som passerer igennem gl. parotidea.

Answer 51

plexus parotidea, v. retromandibularis, a. carotis externa, n. auriculotemporalis

Question 52

7.4: Benævn de kar der er beliggende i gl. parotidea.

Answer 52

v. retromandibularis
a. carotis externa

Question 54

7.5: Angiv for gl. parotidea overfladeprojektion og fascieforhold.

Answer 54

trekantet

Bagkant: følger m. sternocleidomestaideus til mandiblen
forkant: løber ovenpå m. masseter

omgivet af fascia parotidea der stammer fra den superficielle halsfascie

Question 55

7.6: Angiv de strukturer der afgrænser den posteromediale og anteromediale flade af gl. parotidea.

Answer 55

anteromediale flade: m. masseter, radix mandibula, m. pterygoideus medialis

posteromediale flade: m. sternocleidomesteideus, m. digastricus venter posterior,

se johns svar evt.

Question 56

7.7: Angiv for ductus parotideus forløb, relationer og udmunding.

Answer 56

afgår fra kirtlens øverste del, krydsr m. masseter, løber medialt gennem m. buccinator, udførselsgangen ved papilla parotidea ud for 2. molar i vestibulum oris

Question 57

En patient har en tumor i gl. parotidea og får som følge heraf en facialisparese.
7.10: Angiv med begrundelse om tåresekretion, stapediusrefleks og lukning af øjet er påvirket.

Answer 57

LÆS OP På dette
En patient har en tumor i gl. parotidea og får som følge heraf en facialisparese.
7.10: Angiv med begrundelse om tåresekretion, stapediusrefleks og lukning af øjet er påvirket.

Question 58

7.11: Angiv hvorfor inflammation i gl. parotidea er smertefuld.

Answer 58

inflammationen giver hævelse og da kapslen er stram vil det medføre smerte

Question 59

Answer 59

a. ductus submandibularis
b. glandula submandibularis

Question 60

7.13: Angiv for gl. submandibularis:
a. beliggenhed
b. relation til mundhulens gulv

Answer 60

a.
I trigonum submandibulare, mellem mandibula og de to venter (anterior og posterior) fra m. digastricus

b.
den overfladiske del: nedenfor m. mylohyoideus og m. hyoglossus
Profund del: mellem m. mylohyoideus og m. hyoglossus

Question 61

7.14: Angiv for den overfladiske del af gl. submandibularis de strukturer, som har relation til henholdsvis kirtlens laterale og mediale flade.

Answer 61

den laterale flade af den overfladiske del af kirtlen har relation til indersiden af corpus mandibulae. Den del der ligger under mandibula er dækket af underhud, platysma og hud. Den mediale flade har relation til m. mylohyoideus og m. hyoglossus. A. facialis ligger i en fure på kirtlens mediale flade.

det her har jeg ikke kigget på

Question 62

10.2: Benævn de strukturer der bedøves foruden tænderne og gingiva i undermunden, når n. alveolaris inferior bedøves i området bag sidste molar.

Answer 62

n. lingualis - tungen i samme side
n. mentalis - lidt af hagen og læben. samme side

Question 63

10.3: Benævn de to nervegrene, der passerer mellem de to mm. pterygoidei ind i fossa infratemporalis.
10.4: Angiv de to nervegrenes innervationsområde.

Answer 63

10.3 n. lingualis og n. alveolaris inferior
10.4
n. lingualis innerverer forreste 2/3 del af tungen sensitivt, (+ n. sublingualis, der innerverer det sublinguale område)
n. alveolaris inferior innerverer undermundens tænder + gingiva
afgiver n. mentalis der løber gennem foramen mentalis og sensitivt innerverer underlæbe og hage
+ n. myohyoideus der innerverer m. digastricus venter anterior og m. myohyoideus

Question 64

11.1: Benævn de funktionelle trådkomponenter i chorda tympani, deres trofiske centrum (nervecellelegemets beliggenhed) samt de strukturer, som bliver innerveret via trådkomponenterne.

Answer 64

Samgsdel:
ganglion geniculum
smagstråde til forreste 2/3 del af tungens papilla fungiforme (n. lingualis)

parasympatisk del:
ganglion submandibulare, gl. submandibulares og gl. sublingiualis

Question 65

11.2: Angiv hvilken risiko der er forbundet med at lave overfladiske operationer i området fra basis mandibulae og indtil 4 cm caudalt på halsen.

Answer 65

undgå lesion af nervegrene fra n. facialis (ramus colli og ramus marginalis mandibulae)

Question 66

12: Angiv for n. glossopharyngeus:
motorisk innervation
parasympatisk innervation
sensorisk innervation
de fysiologiske stimuli fra henholdsvis sinus caroticus og glomus caroticum, som udløser afferente impulser i nerven.

Answer 66

motorisk innervation: m. stylopharyngeus
parasympatisk innervation: gl. parotidea
sensorisk innervation: bagerste 1/3 af tungen
sinus caroticus caroticus: baroreceptor
glomus caroticus: kemoreceptor

Question 67

Answer 67

a. ganglion cervicalis superius
b. a. carotis interna
c. a. carotis externa
d. n. hypoglossus

Question 68

14: Angiv for n. hypoglossus relationer til muskler og kar i forløbet fra canalis hypoglossi til tungens indre muskulatur.

Answer 68

løber lateralt for begge carotider
løber mellem v. jugularis interna og a. carotis interna
følger m. digastricus venter posterior
mellem myohyoideus og hyoglossus til tungesubstans

Question 69

15.1: Angiv beliggenheden af ganglion cervicale superius.
15.2: Angiv princippet i fordelingen af de postganglionære nervefibre fra gangliet til spytkirtlerne og mundhulen.

Answer 69

15.1. ud for 2.-3. halshvirvel medialt for n. vagus
15.2.
postganglionære fibre fordeles via plexer langs både a. carotis interna og externa