4. Kommunikation, faglig formidling og/eller skrankerådgivning Flashcards
Hvilke former for kommunikation findes der?
1) Den verbale: Det sagte
2) Den non-verbale: Det ikke-sagte, kropssprog, påklædning, øjenkontakt.
3) Vokal kommunikation: (måden det siges på) –> dog ikke pensum
Hvilke elementer i den non-verbale kommunikation kan have indflydelse på den generelle kommunikation mellem kunde og farmaceut, og kan den studerende relatere dem til oplevelser de har haft under studieopholdet?
- Kinesics: Måden kroppen bruges på (håndtryk, armfagter, fodstilling, kropssprog osv.).
- Personligt rum (proxemics): Afstanden mellem personer, der interagerer, fx skranken.
- Omgivende non-verbale faktorer: rummets indretning, farver, lys, plads.
- Distraherende faktorer: manglende øjenkontakt, ansigtsudtryk, kropssprog (vende ryggen til, hænderne
over kors o. lign.), tonefald.
Hvilke barrierer kan man som farmaceut selv have, som blokerer for hensigtsmæssig kommunikation?
- Lavt selvværd
- Generthed
- Manglende objektivitet
- Kulturelle forskelle
- Ubehag i følsomme situationer
- Negativ opfattelse af værdien af patientinteraktion
Hvilket 3 evner er værdifulde til effektivt at kunne lytte?
- At opsummere: At tjekke, om du har forstået det, der blev sagt, ved at opsummere indholdet.
- At parafrasere: At give tilbage til den man taler med ift. hvad han/hun har sagt, både i forhold til indhold
og til følelser. - At give empatiske svar: At kommunikere, at du forstår patientens følelser.
Hvilke svartyper bruges ofte i kommunikation med andre, og hvor hensigtsmæssige er de? Har den studerende selv anvendt disse svartyper og med hvilket resultat?
- Dømmende svar: ”Du skal ikke”. Kan gøre modtageren usikker på, om de kan stole på dig.
- Rådgivende svar: ”Du skulle tage at…”. OK at bruge i professionel sammenhæng, men det bedste er, hvis modtageren selv kommer frem til løsningen på følelsesmæssige problemer.
- Formildende svar: ”Det skal nok gå”. Bruges ofte for at skåne os selv for at tage stilling til svære følelser, men kan få modtageren til at føle, at hans/hendes bekymring er forkert.
- Generaliserende svar: ”Det har jeg også prøvet”. Nogle gange kan det give modtageren en tryghed at vide, at andre er kommet igennem det, men det tager fokus væk fra modtageren.
- Probende svar: At stille spørgsmål tilbage. Det kan tage fokus væk fra modtagerens følelser og give en falsk forhåbning om, at du kan komme med en løsning.
- Distraherende svar: At tale om noget andet. Kan give modtageren en følelse af ikke at blive hørt.
- Forstående svar: ”Det lyder som om du…”. Viser, at du forstår modtagerens bekymring, uden at være dømmende.
Hvad er faglig formidling?
Handler om at gøre komplekse pointer forståelige for ikke-fagfolk. Det handler om at bygge bro mellem et fagligt univers og læserens univers
Hvad indeholder nyhedstrekanten? Kan den studerende give eksempler på, hvor og hvordan den er anvendt under studieopholdet?
Rød: Indledning
Orange: Uddybning
Gul: Baggrund
Grøn: Sekundært
Blå: Detaljer
Relaterende til studieopholdet:
…
Hvad er nyhedsrelevanskriterierne og hvordan har den studerende anvendt disse i den faglige formidling?
Aktualitet
Væsentlighed
Identifikation
Sensation
Konflikt
Hvad består det retoriske pentagram (også kaldet Ciceros pentagram) af?
Det retoriske pentagram er en dansk model over den retoriske kommunikationssituations fem grundlæggende elementer: taler, emne, tilhørere, sprog og omstændigheder. De fem elementer er tegnet i hvert sit hjørne af et pentagram, en femkantet stjerne, hvilket viser deres indbyrdes afhængighed. Formålet er i midten
Hvad indeholder Hey-You-See-So-modellen, og hvordan har den studerende anvendt denne model i faglige formidling?
Hey! - fang opmærksomheden
You - identifikation
See? - Forklare
So - perspektiv
Hver gang man skal formidle et budskab til borgeren i skranken, når man ikke bare vil have de skal lytte, men også tage budskabet til sig, for på den måde at sætte borgeren i fokus.
Kan den studerende nævne forskellige formidlingsplatforme og deres fordele?
- Videnskabelige artikler: Anerkendt høj standard, når et internationalt publikum, her finder forskere ny viden
- Postere: Bred eksponering, når mange tilhørere, kan deles efterfølgende
- Webinarer: Tale frem for at skrive, dialog med tilhørere, produktion af præsentation om projektet,
kan deles efterfølgende via Youtube - Sociale medier: Kort og hurtigt format, når meget langt ud, direkte vej til beslutningstagere
Hvad er sektorkravene til skrankerådgivning, og hvordan har den studerende selv benyttet dem i skranken? Hvad har effekten været? Kender den studerende til den ”engelske rundkørsel” over skrankerådgivning?
Omfatter alle borgere, der køber/efterspørger nedenstående til sig selv eller eget barn under 15 år:
- Receptpligtig medicin
- Håndkøbsmedicin
- Råd om lindring af et symptom
- Råd om egenomsorg
- Omsorgsprodukter (liste over frihandelsvarer inkluderet i sektorkrav til rådgivning)
Forløbsdiagram for Sektorkrav til rådgivning:
1) Brugeren afklares –> Er kunden brugeren? Hvis nej afsluttes ekspedition evt. med besked til brugeren. Hvis ja, gå til punkt 2.
2) Invitation til dialog/kundedifferentiering (Basisrådgivning) –> Kunden inviteres til dialog ved at stille et spg. - Der blives i dette stadie hvis kunden ikke ønsker rådgivning.
- Der stilles mindst et spg.
- Det afklares om kunden er i målgruppe for en medicin/compliance samtale eller TPI. Hvis ja, afholdes den nu. Hvis nej, går man til behovsafdækning.
- Er der et LRP? –> hvis nej, bliver man i basisrådgivning. Hvis ja, går man til step 3.
3) Behovsafdækning (Fokuseret rådgivning) –> Der stilles mindst to spg. for at afdække kundens behov ift. det LRP.
- Kundetilpasset rådgivning.
Rundkørslen: kundedifferentiering sætter retningen for hvilken afkørsel man tager.
Indkørsel –> invitation til dialog
1. afkørsel –> basisrådgivning
2. afkørsel –> fokuseret rådgivning –> systematisk behovsafdækning
3. afkørsel –> medicin/compliance samtale
Hvilke rådgivningsmodeller anvendes i skranken? Hvornår ville den studerende bruge dem?
SVAMP og SMART.
SVAMP anvendes ved at en borger henvender sig med et problem/symptom. Sundhedsfaglig giver struktureret behovsafdækning og finder løsning ved at anvende denne model.
SMART tager altid udgangspunkt i et bestemt lægemiddel, og anvendes derfor typisk ved en borger som henter fx receptmedicin, og er en systematisk behovsafdækning.
Hvilke alarmsignaler bør man være specielt opmærksom på i kundedialogen i skranken?
Det man som fagperson undrer sig over:
- Det sagte (“hvad er det egentlig for noget, lægen har sendt på recept”)
- Det usagte (tøven, usikkerhed, lack of øjenkontakt osv)
Hvad er en behandlerfarmaceut og hvad indebærer opgaven?
En opgavespecifik autorisation. De kan løse specifikke opgaver såsom:
- genordination af den mindste pakning af et lægemiddel, som bruger ikke har recept på
- oprette dosisdispensering med tilskud til de patienter, som ifølge behandlerfarmaceuten er i målgruppen
- har pligt til at informere patientens læge om, hvad denne har udført, samt journalføre dette
