2. Patientperspektivet Flashcards
De 7 falske antagelser om patienter, som man som farmaceut være opmærksom på i mødet
1) Antag ikke, at lægen allerede har diskuteret den medicinske behandling med patienten
2) Antag ikke, at patienten forstår al den information, der er givet
3) Antag ikke, at selv hvis patienten forstår tilstrækkelig information, så tager de medicinen korrekt
4) Antag ikke, at når patienten ikke tager medicinen korrekt, er det fordi de er ligeglade, ikke er
motiverede, ikke er kloge nok eller ikke kan huske det
5) Antag ikke, at hvis patienten begynder at tage deres medicin korrekt, så vil de fortsætte med at tage
medicin korrekt i fremtiden
6) Antag ikke, at andre sundhedsprofessionelle rutinemæssigt monitorerer patientens medicinbrug og
vil gribe ind, hvis der er et problem
7) Antag ikke, at hvis patienten har problemer, så vil de spørge eller give information af sig selv
Hvorfor er der ofte forskel på den sundhedsprofessionelles og patients perspektiv på lægemidler – og hvad skal den sundhedsprofessionelle være specielt opmærksom på i den forbindelse?
- Patienter bruger ofte kosttilskud, naturmedicin og håndkøbslægemidler (som de ikke altid aktivt fortæller)
- Patienter befinder sig i en konstant risk-benefitsituation, hvor de afvejer fordele og risici ved at bruge lægemidler. Det gør den sundhedsprofessionelle ikke, og han/hun skal derfor være ekstra opmærksom på dette.
- Sundhedsprofessionelle er (ofte) uvidende om patienters problemer med substitution af lægemidler, og kan derfor med fordel bruge god tid på at få patienten til at blive tryg ved substitution
- Mange patienter har ikke råd til dyr medicin, og kan derfor føle sig forårsaget til at nedprioritere køb af dyr medicin. Den sundhedsprofessionelle skal være opmærksom på denne problematik og diskutere konsekvenser ved manglende lægemiddelindtag.
Hvilke positivt afledede effekter kan inddragelse af patienter i beslutningsprocesser have for patienten?
- Øger patientens forståelse
- Bedre sundhedsoutcome
- Større tilfredshed hos patienten
- Stigende behandlingskvalitet
Hvordan har du under dit studieophold forsøgt at anlægge et patientperspektiv? Giv gerne konkrete eksempler. Hvad har været svært ved at gøre dette?
Få medicinen til at passe ind i patientens hverdag, og ikke omvendt.
Selvom det måske ikke helt følger retningslinjerne.
Fx simvastatin om morgenen.
Kan du nævne forskelle i de perspektiver en apoteksansat og en apotekskunde har/kan have om et lægemiddel (enten fra en af de fire videoclips eller som du selv har oplevet under studieopholdet)?
- Kunden kan synes, at den apoteksansatte skal løse et problem, mens den apoteksansatte kan synes, at det er lægen, der skal løse problemet
- Den apoteksansatte kan have vældig lyst til at fortælle om et lægemiddels virkningsmekanisme, men kunden kan være helt ligeglad med den information
- Kunden får ikke ”plads” af den apoteksansatte til at fortælle om, hvordan han har det med det at skulle tage et lægemiddel
Nævn synonymer for begrebet ”patientperspektiv”?
PEDIC;
- Patient participation
- Patient engagement
- Patient empowerment
- Patient decision-making
- Patient involvement
- Patient centeredness
Hvad er mentalisering?
En aktivitet, hvor vi søger at forstå de mentale tilstande (tanker, følelser, behov, intentioner), der knytter sig til vores egen og til andres adfærd
Hvorfor skal vi øge mentaliseringsevnen på apotekerne?
- Det giver øget opmærksomhed på og forståelse for kundereaktioner
- Kunderne kan hjælpes med spørgsmål og udfordringer vedrørende medicin
- Det giver øget opmærksomhed på sig selv og egne reaktioner i mødet med kunden
- Man undgår at ens egne følelser begrænser det man gerne vil opnå med kunden
Hvilke 3 følelser skaber et fælles mentaliserende kommunikationsrum, og hvordan viser vi kunden
disse følelser?
- Accept - vær venlig, imødekommende og accepter kunden som den person han/hun er, og accepter den følelse som kunden er i, uden at kundens følelse flytter over i dig
- Sindsro - vær rolig i kropssprog, øjne og i dit sind – én ting ad gangen, vær tilstede her og nu
- Interesse - kig på kunden, se kunden i øjnene, vær tilstede og vær nysgerrig – inviter til dialog – stil åbne
og undersøgende spørgsmål
Kan du nævne nogle værktøjer man kan bruge til at styrke den mentaliserende kommunikation på apoteket?
- Spejling – afspejle hvad den anden kommunikerer i sin egen kommunikation
- Aktiv lytning – aktivt indvie den anden part i, hvordan man har opfattet budskabet i dennes totale kommunikation.
- Gensvar – svare ved at stille åbne, ikke-ledende spørgsmål
- Fordeling af taletid
- Tonen
- Pauser
Kan den studerende selv beskrive en skrankeekspedition hvor han/hun brugte mentalisering (eller med fordel kunne have brugt det)?
Mentalisering kan især bruges ved sårbare grupper.
Vi prøver at sætte sig ind i deres sted og hvordan de vil have det hvis fx deres medicin er i restordre eller dosering virker mærkelig, og det måske skulle være besværligt for den enkelte borger at kontakte lægen, så ville vi yde den ekstra indsats for dem at selv kontakte lægen, for ikke at skulle presse deres tilstand endnu mere.
Hvad er elementerne i Stages of Change modellen/Transtheoretical Model of Change, og hvordan kan man som sundhedsprofessionel kommunikativt støtte patienter til livsstilsændring alt afhængig af hvor i modellen de befinder sig?
- Precontemplation state (før-overvejelse): Vis empati, udtryk villighed til at hjælpe, argumenter ikke, giv information.
- Contemplation state (overvejelse): Opfordr til at liste pros and cons, tal pros op, vis empati, anbefal små skridt, sæt spot på diskrepans mellem mål og adfærd.
- Preparation state (forberedelse): Hjælp patienten med at lave en specifik, individualiseret plan, spørg om barrierer for ændring og tal om måder at overkomme barriererne på, informer og henvis.
- Action state (handling): Skulderklap, fokuser på fordele ved at fastholde ny livsstil (mere motion, stoppe rygning, blive lægemiddelcompliant mv), strategier for at forebygge relapse state.
- Maintenance (vedligehold): Mere skulderklap, hjælp i tilfælde af relapse.
Hvad bruger man Stages of Change-modellen til i sundhedsvæsenet? Og har den studerende selv anvendt modellen og til hvad?
At støtte patienter i at udføre og vedligeholde livsstilsændringer.
Nej, men den kan være rigtig god til rygestop, vægttabspatienter, non-compliente patienter osv.
Hvordan defineres compliance?
Graden af overensstemmelse mellem patientens handlinger og den ordinerede behandling
Hvordan defineres adherence ifølge WHO?
I hvor høj grad en persons adfærd - mht. medicintagen, følge en diet/udføre livsstilsændringer - stemmer overens med aftalte anbefalinger fra en sundhedsfaglig
Hvordan adskiller begrebet adherence sig fra compliance?
Compliance er et mere negativt syn på patienter, hvor man bare skal gøre hvad der bliver sagt, og er dermed ikke så patientcentreret.
Adherence er hvor patienter mere aktivt deltager i deres behandling –> fælles beslutningstagen
Hvordan kan concordance defineres?
En aftale, der er opnået efter forhandling mellem en patient og en sundhedsprofessionel som respekterer holdninger og ønsker fra patienten for at bestemme om, hvornår og hvordan medicinen skal tages.
Hvad er elementerne i PLEM-modellen og hvad bruges den til?
Bruges til at beskrive en patients oplevelse med medicin.
- Medication related burden (MRB)
- Medication routines, characteristics, adverse events, social burden - Medication related beliefs
- General attitude
- Family, peers, HC providers - Medication taking practice
- Accepting medicine
- Modifying or altering medicine
Kan alle tre kobles til:
- Patients wellbeing og Health related quality of life –> Physical, physiological, social, emotional, financial
- Negative therapeutic outcomes –> manglende opnået effekt, utilfredsstillende effekt, damage to patients’ health
Hvordan afviger oplevelsen af lægemiddelbehandling mellem sundhedsfaglig og patient ifølge ” The Medication Experience”?
Insight:
Sundhedsfagligt perspektiv –> har viden omkring fysiologiske og biologiske forhold af behandlingen, og hvordan lægemidlet virker –> du har en sygdom/diagnoser og denne skal behandles med lægemiddel.
Patient perspektiv –> tænker på hvordan der er at leve med sygdommen og medicinen
Adverse effect:
Sundhedsfagligt perspektiv –> medicinsk påvirkning på et objektivt organ/krop
Patient perspektiv –> Føler ikke længere som sig selv/føler sig skrøbelig
Benefit or purpose of medication:
Sundhedsfagligt perspektiv –> Langtidskontrol af sygdom eller symptomatisk lindring
Patient perspektiv –> pragmatisk oplevelse af patienten. Følelse af kontrol over ens liv; at kunne gøre de ting i livet, man har lyst til
Expert:
Sundhedsfagligt perspektiv –> af videnskabeligt informeret viden om biomedicin og klinisk ekspertise
Patient perspektiv –> af at leve i egen krop og livserfaring og hvad der giver deres liv mening og kvalitet
Medication adherence:
Sundhedsfagligt perspektiv –> Et simplificeret endpoint/mål
Patient perspektiv –> mening med målet
Kan du nævne eksempler på anvendelser og begrænsninger ved PLEM-modellen og The Medication Experience?
Anvendelser:
- Give indblik i patientens medicinoplevelse
- Forstå patientens udfordringer
- Forstå årsager til LRP
- Opdage LRP
- Give indblik i patienters forskellighed
Begrænsninger:
- Patienter som ikke ønsker dialog
- Som ikke er ærlige
- Mødet med pårørende
- Vurdering af compliancegrad
- Finde løsninger på patienters udfordringer
Hvad er patientempowerment (nævn eksempler fra figuren) og hvordan defineres det?
Refererer til menneskers evne til at opnå forståelse og kontrol over personlige, sociale, økonomiske og politiske kræfter mhp. at handle for at forbedre deres livssituationer
Hvad karakteriserer en empowerment process?
Man identificerer styrker i stedet for at identificere risici. Fokuserer dermed på rettigheder og muligheder - “det halvfulde glas”, fremfor mangler og behov - “det halvtomme glas”.
Hvordan kan man støtte patienten i at blive empowered?
- Positiv atmosfære, demonstrere interesse, give positiv feedback og ikke-dømmende svar.
- Opmærksom på patientens prioriteringer og bekymringer (aktiv lytning).
- Støtte patientens autonomi og aktivt opfordrer ham/hende til at deltage i dialogen og de sundhedsrelaterede beslutninger.
- Man tilbyder individualiseret information og rådgivning.
- Man tillader patienten at udtrykke følelser.
- Man anerkender, at patienten har brug for tid til at kunne træffe en beslutning.
Hvad er sårbare patienter? Nævn eksempler på sårbare patienter, f.eks. mødt i skranken på apoteket.
Definition: ”Sårbare patienter, er patienter, som på grund af svær sygdom, flere samtidige behandlingskrævende sygdomme, handicap mv. og evt. svagt personligt netværk, er stærkt afhængige af sundheds- og/eller sociale ydelser.”
Eksempler:
- Ældre –> nedsat hørelse og syn, tålmodighed
- Handikap –> Sensitivitet, tal i øjenhøjde, bundet til hjemmet
- Terminale patienter –> Afklar egne følelser, pårørendeinddragelse
- Psykisk syge
- Suicidale
- Kulturelt anderledes –> undgå stereotypisering
- (Seksuelt overførte sygdomme) –> diskretion
- (Pårørende) –> hav styr på lovgivning
