3.5: Finansielle aktiver og forpligtelser Flashcards
Finansielt instrument. Finansielt aktiv. Finansiel forpligtelse.
Et finansielt instrument er “en aftale som medfører et finansielt aktiv hos den ene part og en finansiel forpligtelse hos den anden part”.
Et finansielt aktiv er ”ethvert aktiv der er likvider, et egenkapitalinstrument i en anden enhed eller en kontraktuel ret til at modtage likvider eller andre finansielle aktiver fra modpart”.
En finansiel forpligtelse er ”enhver kontraktuel forpligtelse til at afleverer likvider eller andre finansielle forpligtelser til modpart”.
Eksempler på finansielle instrumenter:
Et selskab sælger varer til sin kunde på kredit hvortil der opstår en forpligtelse om betaling efter tid.
Et selskab køber varer på kredit fra en leverandør
Et selskab indsætter kontanter i banken
Et selskab laver overtræk på kassekreditten
Et selskab udsteder nye aktier hvorved modtager af aktierne opnår ret til fremtidigt udbytte
Et selskab erhverver aktier i et andet selskab og opnår herigennem rettigheder til fremtidigt udbytte
Første indregning af finansielle aktiver og forpligtelser:
Indregnes til ”fair value” dvs. dagsværdien på tidspunktet for indregning.
Efterfølgende måling af finansielle aktiver.
Tre kategorier:
Finansielle aktiver som giver ret til fremtidige pengestrømme i form af tilbagebetaling af aktivet samt renter herpå og hvor aktivet forventes indregnet frem til udløb. Denne type aktiver måles til amortiseret kostpris og består eksempelvis af langfristede tilgodehavender i form af lån til tredjepart.
Finansielle aktiver som giver ret til fremtidige pengestrømme og hvor disse delvist kommer til udtryk ved frasalg af det finansielle aktiv. Disse måles til dagsværdi over totalindkomstopgørelsen med efterfølgende overførsel til resultatopgørelsen når aktivet sælges.
Finansielle aktiver som til dagsværdi over resultatopgørelsen. Dette er typisk investeringer i børsnoterede aktier.
Amortiseret kostpris:
Den effektive rentes metode.
Amortiseret kostpris opgøres som den oprindelige kostpris tillagt optjente renter fratrukket modtagne betalinger fra tredjepart.
Nedskrivning af finansielle aktiver
Finansielle aktiver skal nedskrives hvis de faktisk forventede fremtidige pengestrømme er mindre end grundlaget for indregningen af aktivet.
Nedskrivningen opgøres som forskellen mellem bogført værdi (amortiseret kostpris) og nutidsværdien af de fremtidige pengestrømme som selskabet forventer at modtage fra aktivet.
Efterfølgende måling af finansielle forpligtelser:
For langt størsteparten af finansielle forpligtelser følger målingen reglerne for finansielle aktiver.
Finansielle forpligtelser kan dog vælges at blive målt til dagsværdi via resultatopgørelsen hvis dette fremmer det retvisende billede.
Kortfristede finansielle forpligtelser (typisk leverandørgæld) kan måles til fakturabeløbet hvis effekten af diskontering er uvæsentlig.
Regnskabet skal oplyse om risici for de finansielle instrumenter. Hvilke tre typer af risici er der?
Kreditrisiko dvs. risikoen for at selskabet ikke modtager betaling fra udstedt kredit.
Likviditetsrisiko dvs. risikoen for at selskabet ikke kan tilbagebetale sine forpligtelser i takt med at de forfalder.
Markedsrisiko dvs. risiko for at dagsværdien af fremtidige pengestrømme bliver negativt påvirket af ændringer i markedsvilkår. Dette kan eksempelvis være ændringer i valutakurs eller priser på råvarer eller energi.
En hensat forpligtelse (eng: provision)
IAS 37 definerer en hensat forpligtelse som ”en forpligtelse hvortil der er usikkerhed om tidspunkt for forfald og/eller beløb”.
En hensat forpligtelse adskiller sig fra øvrige gældsforpligtelser ved at indeholde usikkerhed om forfaldstidspunkt og/eller beløb.
En hensat forpligtelse indeholder således et højere grad af regnskabsmæssigt skøn end øvrige gældsforpligtelser.
Hvad er kriterierne for indregning af hensat forpligtelse?
En hensat forpligtelse skal indregnes når alle 3 følgende forhold er opfyldt:
Virksomheden på balancedagen har en retlig eller faktisk forpligtelse som resultat af en tidligere begivenhed.
Det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer.
Der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen.
Retlig og faktisk forpligtelse
En retlig forpligtelse er en forpligtelse, der opstår som følge af:
En aftale, uanset om forpligtelsen fremgår direkte eller indirekte af aftalen.
Fremgår direkte eller indirekte af lovgivning
Fremgår direkte fra retspraksis
En faktisk forpligtelse er en forpligtelse, der opstår både når:
Selskabet gennem sin handlemåde har givet udtryk for, at den påtager sig bestemte forpligtelser
Selskabet herved har skabt en berettiget forventning hos tredjepart om at ville opfylde disse forpligtelser.
Eksempler på hensatte forpligtelser
Bøder eller omkostninger til oprensning som følge af miljøforurening.
En tabsgivende kontrakt, dvs. en kontrakt som selskabet ikke kan frigøre sig uden at realisere et tab.
Forpligtelser til at tage solgte varer tilbage
Forpligtelser vedrørende retssager
Måling af hensatte forpligtelser
På tidspunkt for første indregning af en hensat forpligtelse skal denne måles til kostpris.
Kostprisen kan mest nøjagtigt estimeres som det beløb det vil koste virksomheden at overdrage forpligtelsen til tredjemand. Hvad vil det eksempelvis koste at opsige en tabsgivende kontrakt fra et lejemål?
Eksempel på måling af hensat forpligtelse:
”Et firma sælger varer med en seks måneders garanti.
Hvis der blev opdaget mindre mangler i alle de solgte varer, der er dækket af garantier i slutningen af rapporteringsperioden, ville virksomheden have omkostninger på 1 million.
Hvis der blev konstateret større mangler i alle disse varer, ville virksomheden have omkostninger på 4 millioner.
Erfaringen viser, at 75% af de solgte varer ikke har nogen mangler, 20% har mindre mangler og 5% har store mangler”
Den forventede værdi er (75% * 0) + (20 % * 1m) + (5% * 4m) = 400.000. Der indregnes derfor en hensat forpligtelse på 400.000.
Eksempel på måling af hensat forpligtelse:
”Et firma sælger varer med en seks måneders garanti.
Hvis der blev opdaget mindre mangler i alle de solgte varer, der er dækket af garantier i slutningen af rapporteringsperioden, ville virksomheden have omkostninger på 1 million.
Hvis der blev konstateret større mangler i alle disse varer, ville virksomheden have omkostninger på 4 millioner.
Erfaringen viser, at 75% af de solgte varer ikke har nogen mangler, 20% har mindre mangler og 5% har store mangler”
Den forventede værdi er (75% * 0) + (20 % * 1m) + (5% * 4m) = 400.000. Der indregnes derfor en hensat forpligtelse på 400.000.