3

Question 1

Valgsystemer

Answer 1

Et valgsystem er en ramme, inden for hvilken man udvælger hvem der skal have et politisk mandat
- Rammen kan ændres via valglovgivning – den er altså IKKE statisk!

• Proportionalitet (hvis et parti i et land har fået 18% af stemmener, skal partiet også have 18% af pladserne i parlamentet) vs. ‘lokal repræsentation’ (eksempel local congressman - de lytter til det område, de repræsentere)

Forskellige former for valgsystemer
- Direkte indflydelse/valg (folkeafstemninger)
- Indirekte indflydelse/valg (valg til Folketinget, kommunalbestyrelse, regionsråd, Europa-parlamentet)

Question 2

Valgtyper

Answer 2

Flertalsvalg
- Man stræber efter at sikre at der er en stærk lokal forankring hos kandidaten
- En kandidat bliver valgt hvis han/hun får et relativt flertal (flest stemmer af alle kandidater) eller et absolut flertal (mere end halvdelen af de afgivne stemmer)

Fordele og ulemper ved flertalsvalg
- Tæt kontakt mellem vælgerne og ’deres’ lokale repræsentant i kredsen (fordel)
- Resulterer oftest i flertalsregering (fordel og ulempe)
- En tendens til at der IKKE laves brede forlig (ikke enighed blandt flere partier), og at lovgivning derfor laves om når der kommer et andet parti til magten (ulempe)
- Derudover er der fare for stemmespild og manglende proportionalitet (ulempe)

Forholdstalsvalg
- Man stræber efter størst mulig proportionalitet mellem stemmetal og mandattal
- Formålet er at afspejle variationen i befolkningens sammensætning, holdninger og interesser

Fordele og ulemper ved forholdstalsvalg
- Sikrer repræsentation og minimerer stemmespild (fordele)
- Flere partier når over spærregrænsen, men dette kan også medføre at den lovgivende forsamling bliver FOR pluralistisk og dermed bliver regeringen mindre handlekraftig (fordel og ulempe)
- Det kan være et problem, at man ikke kender kandidaterne godt nok, men blot stemmer på et parti som så (via opstillingsformerne) beslutter hvem der skal tildeles mandatet (ulempe)

Question 3

Fordeling af mandater

Answer 3

Kvotametoder
- Antal stemmer divideret med samlet antal mandater = ’prisen for ét mandat’. Herefter divideres antal stemmer et parti/en liste har fået med ’prisen for et mandat’ og man finder ud af hvor mange mandater partiet/listen får (der rundes ned til nærmest hele antal mandater).

• Er der mandater tilovers (og det er der oftest) fordeles disse efter størrelsen af ’restbrøken’ (det antal stemmer som partiet har tilovers efter tildelingen af mandaterne)

Divisormetoder
- Her divideres partiets/listens stemmetal med et antal divisorer (forskellige metoder har forskellige divisorer) og første mandat tildeles den største ’brøk’, næste mandat tildeles den næststørste ’brøk’, etc. Her fordeles alle mandater direkte i første omgang.

• Ex: d’Hondtske metoder, Sainte-Laguë’s metode, ’den danske metode’
  d’Hondt: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7….
  Sainte-Laguë: 1, 3, 5, 7, 9…
  Den Danske Metode: 1, 4, 7, 10…
• Brugen af forskellige divisorer favoriserer forskellige størrelser partier: lille forskel mellem divisorerne => fordel for større partier, større forskel mellem divisorerne => fordel for mindre partier