2 Flashcards
Magt i offentlig politik
Hvem har magten i offentlig politik?
- Få aktører, primært regeringen (støtteparti/parlamentarisk grundlag), regionerne og kommunalrådene
Hvad har de magten over?
- Udformingen af policy
Hvordan udøves magten?
- “Magtens fire ansigter”
Magtens første ansigt: beslutninger
- Klassisk definition: ”A har magt over B, når A kan få B til at gøre noget, som B ellers ikke ville have gjort”
- Aktørerne har magt over policy-beslutninger
- I offentlig politik betyder det, at en regering kan få folketinget til at vedtage en bestemt lovgivning (policy-beslutning) eller til at forhindre en bestemt lovgivning i at blive vedtaget selvom det er i strid med andre polities’ (politiske partier og andre politiske aktører) meninger
- Ex: ‘Tildækningsforbuddet’ som giver borgere bøder, hvis de går i det offentlige rum med tildækket ansigt (med mindre det tjener et ‘anerkendelsesværdigt formål’). V/K/S/DF stemte for forslaget, mens EL/LA /Å/RV/SF stemte imod
- En ‘formel magt’ (det er vedtaget ved lov hvordan man ‘får fat i magten’)
Magtens andet ansigt: dagsordenen
- Den dagsordensættende magt handler om, magten til at definere HVAD der bliver debatteret og HVILKE rammer der er for den politiske debat. Man udøver denne magt, hvis man kan begrænse dagsordenen til nogle bestemte emner i modstrid mod andre aktørers ønsker
– Her kan man benytte sig af forskellige redskaber: Nogle man selv kan styre (rammerne: undersøgelseskommissioner/syltekrukker), eller nogle man ikke selv styrer 100% (hvad der debatteres: forsøg på at styre hvordan medierne dækker et policy-område) - Aktøren har magt over dagsordenen
- Ex: VLAK-regeringen havde i en årrække sparet 2% på de offentlige budgetter (herunder uddannelsesinstitutioner). I 2018 var der stigende modstand mod fx besparelserne på landets gymnasier og i maj 2018 blæste undervisningsminister Merete Risager (LA) til kamp mod gymnasieelevernes pjækkeri. Lynhurtigt blev det fraværsregler og ikke besparelser man diskuterede på undervisningsområdet
Her taler man om en ’uformel magt’ (der er ingen regler for hvem der ‘har adgang’ til den dagsordensættende magt)
SPØRGSMÅL: hvilken rolle spiller medierne her?
- ‘Villige talerør for politikerne vs. kritisk opmærksomhed på politikernes motiver?
- ‘Arbejdsomme’ journalister vs. gode soundbites?
Magtens tredje ansigt: præferencer
- A manipulerer B’s præferencer, så de passer bedre til A’s ønsker
- Aktøren har magt over B’s præferencer!
- Ex: blød, kulturel magt: når Kina poster millioner af yuan i oprettelsen af Konfucius-institutter rundt omkring i verden er det ikke udelukkende af deres gode hjerte. De ønsker en kulturel modvægt til den amerikanske ’hollywood-cola-hiphop-kultur’. På den måde (og på MEGET langt sigt) udøver de deres magt, og regner med at man i stigende grad vil opfatte Kina som en ven/allieret og vende sig væk fra hegemonen USA
- Ex: Trumps evne til at få mange til at synes om hans policy-præferencer til trods for at han opfører/opførte sig som han gør
Magtens fjerde ansigt: institutioner
- Det tre første ‘ansigter’ handler om, at A direkte påvirker B. Det fjerde ansigt handler om, at der er nogle institutioner som påvirker BÅDE A Og B, og at A indirekte kan påvirke B ved at påvirke opbygningen af de politiske/samfundsmæssige institutioner
– Formelle institutioner: valgsystem, grundlov, etc.
– Uformelle institutioner: normer/værdier - Aktøren har magt over institutionerne - hvis de overhovedet kan påvirkes!
- Ex. hvis S-regeringen vedtager at sænke valgretsalderen til 16, kunne det betyde at de fik flere mandater fordi unge har en tendens til at stemme lidt mere rødt end resten af befolkningen. På den måde ville S kunne påvirke en politisk institution og dermed mindske oppositionens indflydelse
- Det er meget, meget svært at påvise, at en aktør, A, påvirker institutionerne med vilje for at sikre sig en politisk fordel…
Politiske skillelinjer
Ideologiske (højrefløjen vs. venstrefløjen)
Økonomiske (stat vs. individ)
Værdier (moderne vs. traditionelle)
Tilhørsforhold (danskere vs. fremmede)
Frygt (globalister vs. nationalister)
Kompleksitet (overskueligt vs. uoverskueligt)
Demografi
Økonomi versus klima
Befolkningens holdninger
Befolkningens holdninger betyder noget
- Grundtanke bag demokratiet!!!
Hvordan indbygges befolkningens holdninger i policy?
- Folkeafstemninger
- Demonstrationer
- Facebook-kommentarer
- Meningsmålinger
Hvilke udfordringer er der ved at ‘måle’ befolkningens holdninger?
- Giver folkeafstemninger mening?
- Virker demonstrationer overhovedet?
- Bliver policy påvirket af SoMe-kommentarer?
- Kan man overhovedet stole på meningsmålinger?
“Forskningen viser, at befolkningen er dårligt informeret og typisk følger ret lidt med i politik.”
Konsekvens:
- Tilgang 1: Repræsentation (at befolkningens holdninger får betydning for policy) forekommer kun overordnet og ikke på specifikke policy-områder
- Tilgang 2:Repræsentation forekommer på bestemte policy-områder (der er nogle emner som har befolkningens bevågenhed og det afspejles i policy) men områderne varierer over tid
Er befolkningens holdninger stabile?
- Nej…individuelle holdninger er påvirkelige og derfor er politikernes framing vigtig
- Ja…samlet set er befolkningens holdninger ret stabile (selvom de varierer på et individuelt niveau)
- Men…NÅR befolkningens aggregerede holdninger flyttes, så er det på grund af, at man tilpasser sine holdninger de policy-forandringer der vedtages, snarere end at man ændrer på sin grundholdning til policy
- Ex på framing: Dovne-Robert, EU-afstemninger og koranafbrændinger
- Årsag: mange policy-spørgsmål er komplekse, og kan ikke bare reduceres til et simpelt ”ja” eller ”nej”
- Konsekvens: politikerne bruger mange kræfter på at overbevise disse ‘swing voters’
Vælgeradfærd
Classvoting/partiidentifikation
- ”Jeg stemmer på S fordi jeg er arbejder” (eller måske snarere DF?). Denne kernevælgertype bliver der færre af, men de findes!
Gruppetilhørsforhold
- Efter sygeplejerske-strejken er der sandsynligvis mange sygeplejersker der overvejer at stemme på andre end S fordi de mener de er blevet ‘snydt’
Personfaktoren
- ”Jeg har tillid til Jakob Ellemann-Jensen. Jeg stoler på, at han ved bedst og opfører sig ordentligt” eller ”Jeg ville stemme på DF, men er ikke tryg ved Morten Messerschmidt længere”
Marginalvælgere
- I det senmoderne samfund er det naturligt at stemme på ét parti til ét valg og et andet parti til næste valg. Man er mere troløs/frisat
Egotropisk/rational choice/pocketbook voting
- Vælgerne stemmer efter en individuel , rationel egeninteresse: ”Hvad maksimerer MIN nytte?”
Sociotropisk
- Vælgerne stemmer efter hvad de mener gavner samfundet eller samfundsøkonomien. ”Jeg stemmer på Frie Grønne/Alternativet for at redde miljøet” eller ”Venstre er bedst til at styre landet gennem en økonomisk krise”
Issuevoting
- Man stemmer på et parti, der bedst håndterer de issues man selv prioriterer højt.
Medianvælgerhypotese
- Vælgere har svært ved at acceptere/overskue yderligtgående synspunkter (i den ene eller anden ende) og derfor lægger man sig i midten/stemmer på et midterparti.
Magtens femte ansigt
Nogle forskere mener, at der findes et femte ansigt: strukturel magt. Denne magtform knytter sig til aktørernes ressourcer. Nogle har mange penge, adgang til centrale netværk osv., mens andre ikke har. Ressourcer er naturligvis vigtige, men fortæller intet om, hvordan magten udøves, hvilket adskiller dette ansigt fra de fire første. Dog kan den fortælle os, hvilke aktører der kan træffe beslutninger, bestemme dagsordenen, påvirke præferencerne og forme institutionerne.
