1 Flashcards
Begrebsafklaringer
Polity: en gruppe der arbejder politisk (a political unit).
Politics: Den politiske beslutningsproces - den forhandlingsproces, der skaber policies (eller forsøge at påvirke den).
Policy: politiske beslutninger som følge af politiks - den endelige lov. Kan være konkret eller mere generelt.
Policy-område: Det område, som politics og policy angår:
- Organisatorisk (fx køb af nye kampfly undersøges vha. forsvarsministeriets beslutninger).
- Formålsbestemt (fx her undersøges intentionen med købet af netop disse kampfly - hvorfor skal vi have nye fly?)
Policy-instrumenter
Hvilke redskaber har man, når man vil forsøge at påvirke samfundet til at agere i overensstemmelse med den pågældende policy?
Adfærdsregulerende:
- Administrative: bøder, fængselsstraf, andre sanktioner der “tvinger” borgerne til at ændre adfærd, så den passer til policy.
- Økonomiske: tildeling (positive) eller fratagelse (negative) af ressourcer til/fra de regulerede hvis de udviser en bestemt adfærd (eks. sæt prisen på cigaretter op eller: vi vil gerne have nogle flere børn i DK, hvor hvis du får børn, får du børnepenge)
- Informative: kampagner som oplyser befolkningen om et policy-område (ofte snævert forstået) og håber, at de med den øgede viden ændrer adfærd (klamme billeder på cigaretpakker)
Der findes også policy-instrumenter, der bruges til at sætte borgeren fri fra staten/samfundet. Nedenstående sikre borgernes handlefrihed.
Emancipative/frigørende:
- Ubetingede materielle rettigheder: gratis goder der gør, at borerne ikke SKAL opføre sig på en bestemt måde, men kan klare sig selv uden at være afhængig af stat, marked eller civilsamfund
- Ubetingede immaterielle rettigheder: lovgivning der gør, at borgerne har ret til at bestemme over eget liv (fx religion, seksualitet, fri abort, etc.)
Policy-forandring
førsteordens forandring
- justering i anvendelsen af eksisterende policy-instrument
bøde for at køre for hurtigt - vi sætter prisen op.
andenordens forandring
- introduktion af nye policy-instrumenter
vi introducere, at køre for hurtigt kan kaldes vanvidskørsel, og at man kan sin bil frataget
tredjeordens forandring
- nyt formål med policy (paradigmekift)
Vi frisætter fartgrænsen - som i tyskland.
eksempelvis kriminaliseringen af heroinmisbrugere - i stedet for at kriminalisere dem, tage deres dope, så skab et sikkert trykt miljø, hvor de kan få en ren sprøjte etc.
VIGTIG POINTE:
Først undersøger man hvilken type forandring der er tale om…og dernæst undersøger man hvor stor eller lille forandringen egentlig er!
Policy-determinanter
Hvad bestemmer indholdet af policy?
Interesseorienterede determinanter:
- De politiske aktørers adfærd er styret af deres interesser (partier har en ideologi, ngo’er har en sag, etc.)
Institutionsorienterede determinanter:
- De politiske aktørers adfærd er styret af rammerne for politics (de politiske/samfundsmæssige strukturer).
Idéorienterede determinanter:
- De politiske aktørers adfærd er styret af makroidéer (tidsånd, overordnet ideologi, verdensbegivenheder, etc.)
Aktørantagelser
Perfekt rationalitet:
- Rational choice – man vælger altid det, der giver egennyttemaksimering. Eks: hvis jeg vælger at samarbejde med Saudi, får jeg øget eksport, dog kan dette fører til snak om menneskerettigheder - hvilken situation giver mig som statsminister mest nytte? Hvad stiller mig bedst - rational choice.
Begrænset rationalitet:
- En beslutning kan godt foretrækkes hvis den er til ‘fleres bedste’ end blot ens egen (idealistisk tilgang).
Eksogene præferencer:
- Aktørerne har en relativt stabil kerne af præferencer som er fastlagt FØR en beslutningsproces og ikke ændrer sig i løbet af den
Endogene præferencer:
- Med ny viden og analyser kan aktørernes præferencer ændres i løbet af processen/discussion - ændrer politikerne nogensinde deres holdninger, lol?
Aktører: politkere, institutioner (folketing), firmaer og lobbyer, borgerne (valg og normer/traditioner), fagforeninger osv.
Den parlamentariske styringskæde (se slide for billede)
Hvorfor er den traditionelle parlamentariske styringskæde ikke nok til at beskrive kompleksiteten i moderne offentlig politik?
Den er ufuldstændig:
- Den klassiske magtdeling er IKKE opfyldt)
Der er grænser for politik:
- Hvordan sikrer man at politikerne ikke overskrider deres beføjelser? Vi har dommestolene, men det er ikke altid, at de har ressourcer til at være opfølgende i et potentielt bryd på magt. I danmark har vi været stolte af vores objektive Embedsmændsværk - men i stigende grad nu er det ved at ligne USA - at de blot kan favorisere deres politiske “venner”. Hvis det ikke var sådan, skull eman have valg til parlamentet og regeringen.
Den nationale styringskæde er koblet med en international:
- EU spiller en enorm rolle i dansk offentlig politik
