Wæver 2002: Identity, Communities and Foreign Policy: Discourse Analysis as Foreign Policy Theory. Flashcards
Hvorfor er post-strukturalismen ifølge Wæver særlig anvendelig, når man vil undersøge stats- og nationalidentitet?
Fordi poststrukturalismen ikke bare ser på identitetsformation ud fra systemet, men fokuserer på, hvordan hver stat tolker stukurerne i det internationale system, og hvordan de bruger dem i interaktion med hinanden.
Hvordan adskiller Wæver sig fra den øvrige poststrukturalisme?
Meget post-strukturalisme, som har fokuseret på identitet, har koncentreret sig om selv/anden-relationer (s. 24). Ifølge Wæver behøver sådan en antagonisme ikke at være udgangspunktet for mening. Det er mere informativt med en differentieret tilgang, da identitet behøver komplekse, multidimensionale systemer for at give mening.
Fokus på Selvet, ikke på den Anden. Åbning for ikke-radikale Anden.
Hvordan kan diskursanalyse bruges som udenrigspolitisk teori?
Udenrigspolitik kan forklares ud fra en strukturmodel om nationale diskurser. For at forstå international samarbejde må indenrigspolitik inkorporeres i analysen, systematisk.
Interesser kan ikke præsenteres udenfor den diskursive struktur. Politik er således et konstant og relativ snævert ”hul”, hvor den politiske argumentation om specifikke emner er afhængig af den grundlæggende konceptuelle logik i det pågældende samfund, og som på samme tid reproducerer eller modificerer denne konceptuelle kode, og på den måde sætter rammerne for den næste politiske debat/kamp.
Her adskiller Wæver sig ligeledes fra andre post-strukturalister, da han trækker en kausal-pil. “Vi”-begreberne kan forklare og forudsige en given udenrigspolitik.
Hvad gør Wævers metode så speciel?
Wæver opererer med en diskursiv struktur i mange lag, hvorfor forandring er lettere at forklare. Wæver undersøger stat, nation og Europa. De tre lag hænger sammen: En specifik europæisk politik (lag 3) vil involvere en konstruktion af et bestemt ”Europa” (lag 2), som bygger på en konstruktion af nationalstaten (lag 1).
“Den Anden” studeres ift. ”vi-begreberne” på niveau 1. F. eks. det tyske ift. den danske stat-nation. Europa er empirisk åben: Kan være radikal Anden eller del af Selvet.
Niveauerne er analytiske, ikke empiriske → næsten al diskurs artikuleres på niveau 3.
Wæver undersøger franske og tyske modeller.
Hvad indebærer de forskellige lag i Wævers model?
1) Konstellation af stats- og nationsbegrebet: Den enkelte stats sammenkædning af stats- og nationbegrebet. Den grundlæggende ”vi”-forståelse.
2) Relationelle position af stat/nation ift. Europa: ”Vi’erne”s relation til Europa. Da DKs nation og stat er sammenfaldende, kræver det, at Europa skal kunne forsvare denne nationalstat, ellers vil deres DK’s forhold til Europa være anstrengt.
3) Konkret Europa-politik: Konkrete aktører med konkret politik.
–> Antagelsen er her, at Europadebatter finder sted inden for nationale diskursive rum, der indebærer strukturer med stor stabilitet og dermed mulighed for forudsigelse.
Debatter om Europa er struktureret omkring stat-nation/store ’vi’ begreber.
Hvordan sker forandring i Wævers model?
Det strukturelle ligger i, at den konkrete politik er afhængig af, hvordan de multiple diskurser om nation og stat er i de respektive medlemslande. Afdækkes disse ville man kunne forudse, hvordan de ville handle. Det er sværest at ændre ved statsnationforståelsen, men ændres denne vil de andre lag også transformeres.
