Hansen (2002): Sustaining Sovereignty: The Danish approach to Europe.

Question 1

Hvad er formålet med Hansen-teksten?

Answer 1

Formålet er ligesom Wæver at give et bud på en poststrukturalistisk analyse af udenrigspolitik. ”At konstruere en teoretisk ramme, der ved hjælp af en analyse af nationale diskurser om staten, nationen og folket kan forklare og til dels forudsige udenrigspolitik i forhold til Europa”.

Question 2

Hvilken metode anvender Hansen?

Answer 2

Diskursanalyse kan afdække de eksisterende begrænsninger for, hvilke udenrigspolitikker det er muligt at føre. Diskurser sætter begrænsninger for, hvad der er muligt at sige. Diskursanalyse har ikke til formål at afdække hvad afsenderen ”virkelig mener” – har i stedet til hensigt at afdække de sproglige regler aktører er nødt til at følge for at muliggøre en given politik. Giver en metodisk fordel ift. udenrigspolitik, i og med at man kan nøjes med at analysere offentlige kilder.
Lene Hansen anvender Wævers lagdelte diskursteori: For at kunne analysere udenrigspolitik på baggrund af national identitet, konstruerer Ole Wæver en teori baseret på lagdelte diskurser. Teorien tager udgangspunkt i en europæisk kontekst, og omhandler derfor mulige udenrigspolitikker ift. Europa/EU.

Question 3

Hvordan ser lagdelingsmodellen ud?

Answer 3

1. lag (kernen) – konstellation mellem stat og nation.
2. lag – Kernens position over for Europa.
3. lag – konkrete Europa-politikker.

Ad 1) Mange forskellige konstellationer af nation/stat mulig. Frankrig: Tæt forhold mellem stat og nation. Tyskland: Kulturnation. Danmark er en kombination: En kulturnation koblet meget tæt til staten.

Ad 2) Andet lag handler om diskursen omkring stats/nations-konstellationen i forhold til Europa. Præsentationen af Europa ift. kernen består af to træk: Nødvendigt at italesætte Europa i overensstemmelse med kernen – frygter kernen for sine kulturelle rødder, skal Europa præsenteres som værende beskyttende for disse.

Ad 3) Det er her, konkrete politiske aktører konkurrerer om at præsentere deres politikker som værende i overensstemmelse med kernen og det andet lag.
Aktører kan udfordre hinanden på tre måder:
1. Ved at beskylde modstanderen for at have en forfejlet forståelse af forholdet mellem stat og nation, f.eks: ”I har glemt vores kulturelle rødder”.
2. Ved at præsentere modstanderes præsentation af Europa som en trussel mod den sande konstellation mellem stat og nation, f.eks: ”EU er nødvendig for/EU ødelægger velfærdssamfundet”.
3. Ved at præsentere modstanderes fortolkning af Europa som fejlagtig, f.eks: ”EU er i virkeligheden et føderalt projekt”.

Question 4

Hvordan sker forandring i disse lag?

Answer 4

De indre lag er mere sedimenterede/har historisk vist sig at være relativt stabile, og forandringer i kernen vil derfor være mere usandsynlige end ændringer i det ydre lag. Ændringer i alle lag kan dog medføre ændringer i de andre lag.

Question 5

Hvad undersøger Hansen?

Answer 5

Hansen undersøger dansk identitet og europæisk integration. Formålet er her at forstå, hvorfor Danmark er forbeholdne overfor EU ved at vise, hvordan diskurser gør politiske outcomes mere eller mindre mulige. Den lagdelte diskurs strukturerer, hvilke politikker der er mulige: 1. lag strukturerer, hvad der ikke er muligt.
Det vil altså sige, at den historiske konstruktion af den danske identitet (dvs. forholdet ml. stat/nation) konstituerer begrænsningerne for dansk europapolitik.

Question 6

Hvad finder Hansen på 1. lag, 2. lag og 3. lag?

Answer 6

1. lag: Danmark er en kulturnation koblet meget tæt til staten → nationalstaten.
   Andet lag trækker på første lags konstruktion af forholdet mellem stat og nation.
2. lag: Her er spørgsmålet, hvor stor manøvrefrihed den grundlæggende forståelse af stat/nation efterlader ift. forståelsen af ”Europa” i Danmark? Den danske stat-nation-konstellationen medfører:
   a. konsensus om, at europæisk føderalisme er uønsket à politisk suverænitet er et overordnet mål.
   b. positiv vurdering af økonomiske gevinster ved EU, så længe de ikke truer velfærdsstaten.
   c. positiv vurdering af sikkerhed i EU, så længe EU ikke fører magtpolitik – Danmark har pga. historien en ”anti-power politics”-indstilling ligesom Tyskland.
3. lag: Hvor de venstreorienterede har fokus på truslen over for velfærdsstaten, har de højreorienterede fokus på truslen over for folket (danske værdier og kultur).
   Ja-siden: Forsøger at konstruere EU som et ikke-føderalt projekt, der ikke kræver suverænitetsafgivelse. Der er store økonomiske og sikkerhedspolitiske fordele.
   Nej-siden: EU fremstiles som et føderalt projekt, der mindsker Danmarks politiske uafhængighed.

Question 7

Hvad konkluderer Hansen?

Answer 7

(1) Stat, nation og befolkning har gennem historien skabt en særlig konstellation, der påvirker (2) danskernes syn på Europa og dermed (3) EU-politikken.

Politikerne bliver nødt til at holde sig indenfor den grundliggende diskurs (det faktum, at danskerne ikke ønsker et føderalt Europa), ellers taler man til en dør.

Den overordnede konklusion bliver ifølge Lene Hansen, at det er den hegemoniske diskurs om nation=stat, der er årsagen til, at DK har haft så svært ved at binde sig til EU-samarbejdet.
o Ja-siden taber den diskursive kamp, da vælgerne ser stat-nation-konstellationen som truet → derfor falder Maastricht-traktaten.
o Danmark er derefter nødsaget til at indføre fire (”diskursive”) forbehold.