Voksen Psykiatri Flashcards
Formålet med en psykiatrisk samtale er at afdække, om patienten frembyder en kombination af
symptomer og tegn. Disse fremgår af ICD-10 og danner baggrund for de psykiatriske diagnoser.
Det er derfor meget vigtigt at få fastlagt, om et symptom er til stede eller ej.
Hvilket af følgende udsagn i forbindelse med interview af en ny patient er rigtigt?
A. De psykiatriske symptomer er universelle; gældende for alle mennesker uanset alder, køn,
opvækst, baggrund i øvrigt, og derfor bør man straks spørge ind til de specifikke
symptomer, man mistænker patienten huser - gerne ved hjælp af såkaldte rating-scales
B. Man kan aldrig stille en diagnose uden at have talt med en pårørende, hvis man ikke har
set patienten før. Den pårørende kan oplyse, om patientens habituelle tilstand, og en
diagnose bygger altid på en sammenligning af ”før og nu”
C. Man skal sætte patientens tanker, følelser, fortolkninger og adfærd ind i en sammenhæng,
derfor skal man have et indgående kendskab til patienten. Man skal derfor starte med
åbne spørgsmål, lade patienten fortælle, hvad han eller hun finder vigtigst – og ud fra det
”langsomt” nærme sig, hvilket symptomkompleks (F-diagnose/kriterier) man finder mest
sandsynlig. Derefter kan man mere specifikt og præcist søge at afdække, om bestemte
symptomer er til stede eller ej, og hvad de betyder for patienten
D. Enhver psykiatrisk tilstand påvirker kognitionen og indgår derfor i sværhedsgraden af den
pågældende psykiatriske tilstand. Derfor vil en grundig og korrekt udført udredning altid
indeholde en eller flere kognitive tests
E. Før et interview af en patient henvist til elektiv udredning af mulig psykiatrisk tilstand skal
der foreligge en funktionel hjernescanning. Psykiatriske tilstande er oftest ”funktionelle”
tilstande, og derfor er det vigtigt at undersøge hjernens netværk, specielt det såkaldte
”default network” og ”salience network”, da samspillet mellem disse giver vigtig
information til psykiateren, som derved mere præcist kan stille relevante spørgsmål under
den eller de diagnostiske samtale(r)
C. Man skal sætte patientens tanker, følelser, fortolkninger og adfærd ind i en sammenhæng,
derfor skal man have et indgående kendskab til patienten. Man skal derfor starte med
åbne spørgsmål, lade patienten fortælle, hvad han eller hun finder vigtigst – og ud fra det
”langsomt” nærme sig, hvilket symptomkompleks (F-diagnose/kriterier) man finder mest
sandsynlig. Derefter kan man mere specifikt og præcist søge at afdække, om bestemte
symptomer er til stede eller ej, og hvad de betyder for patienten
Hvilket af nedenstående forventer man ikke at finde ved et typisk tilfælde af Wernickes encefalopati?
A. Patienten er rodende og konfus
B. Hypoaktivt delir
C. Lægen siger til patient: ”Følg lygten med øjnene, men der sker ikke noget, og patienten
stirrer lige frem for sig”
D. Gangen er, som om patienten går på et skib, der gynger voldsomt
E. Patienten har mange vrangagtige sansningsoplevelser
E. Patienten har mange vrangagtige sansningsoplevelser
Hvilket af nedenstående forventer man at finde ved et typisk tilfælde af paranoid personlighedsforstyrrelse?
A. Har en tendens til at gøre impulsive og uigennemtænkte ting
B. Gør alt for at undgå at være alene
C. Har en tendens til at bære nag
D. Har svært ved at stille krav til andre mennesker, som man er afhængig af
E. Er overdrevet optaget af detaljer, regler, eller skemaer
C. Har en tendens til at bære nag
En 24-årig mand henvender sig til sin praktiserende læge. Han er lægestuderende og klarer sig
godt på studiet, men efter den nye kandidatordning skal han deltage i ”noget der kaldes TBL,
Team Based Learning”. Her har han fået at vide, at man skal være på et hold, og der vælges en
formand, som skal fremlægge gruppens svar i plenum på de spørgsmål, de bliver stillet. Der er to
uger til første TBL, og han er bange for at blive valgt til formand. Han er konstant i beredskab,
sover dårligt, har hjertebanken, ryster på hænderne, kvalme og uro, koncentrationsbesvær –
tænker hele tiden på TBL’en. Han beder lægen om beroligende medicin, så han kan sove.
Hvad er ud fra oplysningerne den mest sandsynlige diagnose?
A. Generaliseret angst
B. Tilpasningsreaktion
C. Belastningsreaktion
D. Socialfobi
E. Enkelfobi
D. Socialfobi
En 45-årig mand med let mental retardering (IQ 69), der habituelt mestrer alle praktiske
funktioner i dagligdagen, har på grund af en svær depression mistet evnen til personlig hygiejne og
anden egenomsorg. Egen læge henviser han til psykiatrisk skadestue, men han sendes hjem uden
behandling, fordi man fejlagtigt opfatter ham som en rask person med svær mental retardering,
hvor en ringe evne til egenomsorg er forventeligt.
Fænomenet, der ligger til grund for denne fejltagelse er:
A. Diagnostisk overskygning
B. Signaladfærd
C. Induserbarhed
D. Psyko-social maskering
E. Ujævn kognitiv profil hos patienten
A. Diagnostisk overskygning
Hvilke af nedenstående kriterier kan indgå, når der stilles en personlighedsforstyrrelsesdiagnose?
(Der er mere end en rigtig svarmulighed)
A. Symptomerne skal have været gennemgribende til stede siden barndom/ungdom
B. Anden psykiatrisk lidelse er uden betydning for diagnostikken, da der er så stor komorbiditet
C. Misbrug ses sjældent hos patienter med personlighedsforstyrrelse
D. Der er karakteristiske mønstre i patientens kontrol over egne behov og impulser
E. Personlighedsforstyrrelse kan opstå på et hvilket som helst tidspunkt i livet
Svar: A og D
En tidligere rask mekaniker henvises til psykiatrisk speciallægeerklæring. Han har gennem lang tid
været udsat for svær mobning på det værksted, hvor han har arbejdet. Ingen har villet arbejde
sammen med ham eller hjælpe ham, hvis arbejdspresset blev for stort. Han har måttet spise alene
i frokostpausen, hans kolleger har altid flyttet sig, når han satte sig ved et af bordene i kantinen.
Hans arbejdsskab er flere gange blevet udsat for hærværk, hvor blandt andet hans arbejdstøj er
blevet klippet i stykker. På grund af ovenstående har han været sygemeldt i over to år og blev fyret
for ni måneder siden. Han kan ikke gå eller køre forbi sin tidligere arbejdsplads, uden at han ryster
og bliver angst, han sover dårligt om natten/har mareridt (drømmer om mobningen), er blevet
irritabel og farer sammen ved mindste pludselige påvirkning, isolerer sig fra andre, er altid i ”øget
beredskab” og anspændt.
Det drejer sig formentlig om en:
A. Tilpasningsreaktion
B. Belastningsreaktion
C. PTSD
D. Enkelfobi
E. Ingen af ovenstående
Svar: E (Traumet er ikke livstruende/katastrofe, derfor ikke en PTSD, men kan fortolkes som
værende karakter af ”tortur” – derfor F62.0 Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse)
Hvad kendetegner især psykopatologien ved skizofreni?
A. Patienter med skizofreni har oftest en kombination af basissymptomer, psykosesymptomer
og autisme
B. Skizofreni er især kendetegnet ved, at patienten har 3. persons hørelseshallucinationer i
form af kommenterende og diskuterende stemmer
C. Skizofreni er mere en enkeltstående sygdom end et syndrom
D. Psykosesymptomerne hos patienter med skizofreni er til stede allerede under det
skizofrene prodrom
E. Kombination af basissymptomer, psykosesymptomer og andre symptomer giver en god
beskrivelse af sygdomsbilledet hos patienter med skizofreni
E. Kombination af basissymptomer, psykosesymptomer og andre symptomer giver en god
beskrivelse af sygdomsbilledet hos patienter med skizofreni
Korrekt behandling af agiteret somatisk delir indbefatter altid
A. Demensudredning i forbindelse med deliret
B. At patienten bliver sat i fast behandling med haloperidol
C. Demensudredning, når deliret er klinget af, typisk efter 3-6 måneder
D. At patienten behandles under rammerne af psykiatriloven
E. At antipsykotika seponeres før udskrivelse, eller at der er lagt en klar plan for udtrapning
E. At antipsykotika seponeres før udskrivelse, eller at der er lagt en klar plan for udtrapning
Hvilket udsagn er det mest korrekt?
A. En tilpasningsreaktion er ofte domineret af vedvarende svære depressive symptomer
B. Den depressive patient kan som regel bringes helt ud af tilstanden ved afledning fra triste
tanker
C. En tilpasningsreaktion varer ofte i mere end to år, mens en depression varer under to år
D. Ved en depression ses vedvarende forsænket stemningsleje som er stort set upåvirkeligt
overfor omstændighederne
E. En tilpasningsreaktionsreaktion opstår subakut i løbet af timer i efterforløbet af en livstruende situation
D. Ved en depression ses vedvarende forsænket stemningsleje som er stort set upåvirkeligt
overfor omstændighederne
Hvilket udsagn er mest korrekt?
A. Bipolar blandingstilstand karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte
indenfor timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer
B. Bipolar rapid cycling karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte
indenfor timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer
C. Cyklotymi karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte indenfor timer,
imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer
D. Dystymi karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte indenfor timer,
imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer
E. Dystymi karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte indenfor timer,
imellem psykotiske depressive, hypomane eller psykotiske maniske symptomer
Svar: A
37-årig mand henvender sig i psykiatrisk modtagelse en søndag morgen. Er ikke kendt i psykiatrien. Klager over kulderystelser, indre uro, appetitløshed og kvalme. Fremtræder noget irritabel
og vredladen. Gaber meget. Har feber (37,8 grader celsius), tåreflåd og dilaterede pupiller. Giver
udtryk for, at han ikke har sovet i flere nætter. Har ifølge den elektroniske patientjournal ikke
været indlagt på somatisk afdeling for nylig men har fået smertestillende medicin og beroligende
medicin ved egen læge pga. smerter.
Hvad er den mest sandsynlige årsag til patientens symptomer?
A. En viral infektion, som ikke kræver yderligere behandling
B. En angstlidelse, som kræver behandling med et benzodiazepin
C. Morfika abstinenssymptomer
D. Benzodiazepin abstinenssymptomer
E. Ingen af ovenstående
C. Morfika abstinenssymptomer
Du er læge på psykiatrisk sengeafsnit. En tvangstilbageholdt patient stikker af fra afdelingen og har
forladt afdelingens matrikel. Hvad gør du?
A. Sender personale ud efter patienten for at de skal føre patienten tilbage
B. Kontakter politi og beder dem føre patienten tilbage til afdelingen snarest muligt indenfor
syv dage
C. Udskriver patienten med det samme, så vedkommende kan blive tvangsindlagt, når
vedkommende findes
D. Ringer til de pårørende og beder dem sørge for at patienten kommer tilbage
E. Afventer om patienten ikke kommer tilbage af sig selv
B. Kontakter politi og beder dem føre patienten tilbage til afdelingen snarest muligt indenfor
syv dage
Hvor stor en procentdel cirka udgør selvmord af samtlige dødsfald i Danmark årligt?
A. 0,25%
B. 1%
C. 3%
D. 5%
E. 7%
B. 1%
SEFE-T, hvad indgår ikke som en del af SEFE-T?
A. Identificer risikofaktorer
B. Identificer beskyttelsesfaktorer
C. Undersøg selvmordsadfærd
D. Observer patienten og fjern umiddelbart tilgængelige midler til selvmord
E. Journaliser og dokumenter
D. Observer patienten og fjern umiddelbart tilgængelige midler til selvmord
En 53-årig mand med bipolar lidelse, overvejende depressioner, henvender sig med udtalt
tremor, svimmelhed samt koncentrationsbesvær opstået inden for de sidste uger. Han er
aktuelt stemningsstabil. Han har en del slidgigt og kendt med hypertension.
Behandlingen er:
Stemningsstabiliserende medicin: Lithium i form af Litarex (lithium) (2 tbl. morgen og 2 tbl.
aften) og et antiepileptikum i form af tbl. Lamotrigin (400 mg x 1 dagligt)
Antidepressiv medicin: SSRI-præparat i form af tbl. Citalopram (20 mg x 1 dagligt)
Smertestillende medicin: NSAID-præparat i form af tbl. Ibumetin (400 mg x 3 daglig)
Blodtrykssænkende medicin: Vanddrivende af gruppen thiazid tilsat kaliumklorid i form af
tbl. Centyl m /KCL (2 tbl. morgen)
Hvad vil du gøre for at udrede og behandle den aktuelle tilstand? Vælg et svar.
1. Seponere al medicinen, da han har serotonergt syndrom
2. Pausere med lithium og måle s-lithium i blodet. Pausere med ibumetin og centyl
m/KCL og finde alternative midler hertil, da der er tegn på interaktion
3. Pausere med lamotrigin, da han sandsynligvis er kommet til at tage for meget heraf
4. Indlægge ham til udredning med CT-scanning af cerebrum.
5. Ingen af ovenstående
- Pausere med lithium og måle s-lithium i blodet. Pausere med ibumetin og centyl
m/KCL og finde alternative midler hertil, da der er tegn på interaktion
Angst viser sig med en række symptomer, som kan variere fra patient til patient.
Hvilken af følgende kombination er rigtigt:
1. Hjertebanken, svedtendens, rysten, mundtørhed, dødsangst, lavt blodtryk
2. Åndenød, hjertebanken, svimmelhed, akkomodationsbesvær, muskelspændinger
3. Synkebesvær, koncentrationsbesvær, refluksesofagitis med smerter der typisk stråler
ud i til ulnare side i højre arm, uvirkelighedsfølelse, åndenød
4. Svedtendens, koncentrationsbesvær, mundtørhed, kuldefornemmelse,
uvirkelighedsfølelse, bange for at blive sindssyg
5. Dødhedsfornemmelse, bange for at blive sindssyg, bilateral hovedpine lokaliseret til
temporale regioner svarende til øget aktivitet i begge amygdala, trykken i brystet
- Svedtendens, koncentrationsbesvær, mundtørhed, kuldefornemmelse,
uvirkelighedsfølelse, bange for at blive sindssyg
Aspergers Syndrom klassificeres aktuelt i ICD-10 som en ___________ lidelse.
Hvilket ord/kategori skal sættes ind i sætningen?
1. Angst
2. Psykotisk
3. Affektiv
4. Psykisk udviklingsforstyrrelse
5. Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen
- Psykisk udviklingsforstyrrelse
Obsessiv-kompulsiv lidelse klassificeres aktuelt i ICD-10 som en ___________ lidelse.
Hvilket ord/kategori skal sættes ind i sætningen?
1. Angst
2. Psykotisk
3. Affektiv
4. Manisk
5. Depressiv
- Angst
En 30-årig kvinde bliver fulgt af politiet til den somatiske skadestue, hvor du er
vagthavende læge. Hun er kort forinden sprunget i havnen men hjulpet op af reddere. Har
pådraget sig en mindre flænge på underarmen men er ellers somatisk velbefindende. To
dage tidligere blev hun hjulpet ned fra gelænderet på en bro, hvorfra hun angiveligt ville
springe ud. Hun nægtede dengang at opgive navn og identificere sig til politiet, hvorfor hun
blev anbragt kortvarigt i detentionen. Hun er i ambulant behandling i psykiatrien under
diagnosen Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse af Borderline type og er tilknyttet
faste behandlere. I modtagelsen er hun urolig, vred og irritabel. Hun siger vredt til dig, at
hun ikke er færdig med at selvskade. Hun ønsker ikke at blive indlagt. Hvad vil du gøre?
Vælg et svar.
1. Giver hende et benzodiazepin (Oxapax) og sender hende hjem igen, når hun er faldet
til ro
2. Udfylder papirer med henblik på at tvangsindlægge hende på psykiatrisk
afdeling til behandling, da hun er til fare for sig selv og affekttilstanden kan
sidestilles med en psykotisk tilstand
3. Giver hende et beroligende antipsykotisk middel (Quetiapin) med hjem, da hun ikke
kan indlægges med tvang, idet hun ikke er psykotisk
4. Ringer til nogle pårørende og bede dem tage hende med hjem
5. Ingen af ovenstående
- Udfylder papirer med henblik på at tvangsindlægge hende på psykiatrisk
afdeling til behandling, da hun er til fare for sig selv og affekttilstanden kan
sidestilles med en psykotisk tilstand
Hvilken af nedenstående kan findes som et ekspressivt grundsymptom ved skizofreni?
1. Coenestesier
2. Perplexitet
3. Ambivalens
4. Affektforstyrrelser
5. Perceptionsforstyrrelser
- Affektforstyrrelser
Det er fredag middag. Du er praksisreservelæge i en landpraksis og bliver kontaktet af
lederen fra det lokale plejehjem. Denne vil have dig til at indlægge Aage – en 79-årig
dement mand, som har boet på plejehjemmet i halvanden måned. Han har siden i går
været urolig, irritabel og har nu slået ud efter personalet, da de bremsede ham i at gå fra
plejehjemmet. De har ikke personale til at mandsopdække beboeren nu, hvor weekenden
nærmer sig.
Hvad gør du?
1. Efterkommer ønsket om indlæggelse og melder patienten til psykiatrisk bagvagt
2. Indlægger patienten i FAM på mistanke om somatisk forklaring på patientens delirøse
tilstand
3. Beder personalet om at stixe patientens urin på mistanke om UVI og derefter at tage
urin fra til D+R
4. Kører ud på akut sygebesøg
5. Opstarter behandling for cystit og insisterer på at se effekten af dette, før I går videre
med indlæggelse
- Kører ud på akut sygebesøg
Hvilket udsagn om autisme er sandt?
1. Udviklingen er normal
2. Kan kun udredes i børn og ungdomsalder
3. Symptomer forsvinder helt i voksenalder
4. Kendetegn er afvigende socialt samspil, kvalitativt afvigende kommunikation, og
indsnævrede, repetitive og stereotype adfærds-, interesse- og aktivitetsmønstre
5. Der findes en aktiv sygdomsperiode, som er afgrænset
- Kendetegn er afvigende socialt samspil, kvalitativt afvigende kommunikation, og
indsnævrede, repetitive og stereotype adfærds-, interesse- og aktivitetsmønstre
Hvilket udsagn om det psykosociale funktionsniveau hos patienter med skizofreni eller
prodromet til sygdommen er sandt?
1. Det er normalt uændret i prodromfasen
2. I den postpsykotiske fase er det højere end i prodromfasen
3. I den postpsykotiske fase er det på samme niveau som i prodromfasen
4. I den postpsykotiske fase er det svarende til præmorbidt niveau
5. Under aktiv psykose er niveauet lavere end under prodromfasen
- Under aktiv psykose er niveauet lavere end under prodromfasen
En kørelærer henvender sig til sin læge efter en trafikulykke, hvor han som
forsædepassager oplevede at en modkørende bil pludseligt kørte over i den vognbane,
han og køreeleven befandt sig i. De to biler kørte frontalt sammen, men mirakuløst kom
ingen alvorligt til skade. Ulykken skete for fem måneder siden. Kørelæreren har det dårligt
og beskriver sine symptomer.
Her er fem forslag til, hvad kørelæren har fortalt lægen.
Hvilken kombination af symptomer har kørelæreren beskrevet for at lægen overvejer
PTSD?
1. Genoplevelse af ulykken, følelsen af at være usårlig, irritabel, fordi andre er bekymret
for ham, overopmærksom på omgivelserne
2. Trods god nattesøvn er han meget træt, paradoksalt føler han sig fuld af initiativ, har
koncentrationsbesvær, håbløshedsfølelse som afløses af glædesfølelse, tilstanden
svinger fra dag til dag. Ja nogle gange fra time til time
3. Kørelæreren har svært ved at sætte sig ind i en bil og kan derfor ikke give
køretimer i øjeblikket, han kan kun svagt huske, hvad der skete i ulykken, svært
ved at falde i søvn men, når han først er faldet i søvn, sover han godt, han er
blevet meget nervøs – fare sammen ved pludselige lyde
4. Han mener, at han er reddet af en ukendt magt, måske en guddommelighed. Nu har
han dårlig samvittighed over dette, da han ikke føler sig værdig og bør straffes.
Selvtilliden er blevet dårligere, og han mener ikke længere, han skal være kørelærer,
veksler mellem håbløshed og glæde
5. Ingen af ovenstående
- Kørelæreren har svært ved at sætte sig ind i en bil og kan derfor ikke give
køretimer i øjeblikket, han kan kun svagt huske, hvad der skete i ulykken, svært
ved at falde i søvn men, når han først er faldet i søvn, sover han godt, han er
blevet meget nervøs – fare sammen ved pludselige lyde
Hvilket udsagn om autisme er sandt?
1. Det er meget sjældent psykisk sygdom
2. Der findes ingen biologiske, kun psykologiske årsager
3. Genetikken spiller en forholdsvis lille rolle i ætiologien
4. Autisme er altid medfødt, og skyldes miljøfaktorer under graviditeten
5. Autisme er næsten lige så hyppigt som skizofreni
- Autisme er næsten lige så hyppigt som skizofreni
Forhistorie: En udviklingshæmmet mand på 35 år med middelsvær mental retardering har
som 25-årig haft en stor abces i venstre lysken. Tilstanden medførte operation og
langvarige smerter.
Hver gang han nu er i en tilstand han ikke forstår, eller har et problem han ikke kan løse,
det kan f.eks være tandpine eller sorg over at en pædagog er rejst til en anden stilling,
peger han på lysken og siger ”lægen skal komme”. Der har ikke været sygdom svarende
til lysken siden han var 25 år
Der er tale om:
1. Intellektuel distorsion
2. Psykosocial maskering
3. Signaladfærd
4. Diagnostisk overskygning
5. Simulation
- Signaladfærd
Klokken er 22. Du er forvagt på en medicinsk afdeling og tilkaldes til en urolig patient. Det
drejer sig om en 81-årig kvinde, der er blevet indlagt for tre dage siden, og som bliver
behandlet for pneumoni. Hun er ved stuegang blevet skiftet fra iv-behandling med
antibiotika til tabletter. Patienten er pillende og urolig i sengen. Hun vil hjem. Hun taler om,
at hun skal i skole, ellers bliver hendes far vred. Når du korrigerer hende, bliver hun vred.
Nedenstående tiltag skal prioriteres:
1. Fast vagt til beroligelse og reorientering
2. ECT
3. Nye blodprøver - infektionstal
4. Psykiatrisk tilsyn
5. Behandling med haloperidol
6. Optimering af somatisk behandling
Hvilken rækkefølge er korrekt prioriteret?
1. 3,6,1,5,4,2
2. 2,3,6,1,5,4
3. 3,5,1,6,4,2
4. 5,2,3,1,4,6
5. 4,6,1,5,3,2
- 3,6,1,5,4,2
En 45-årig mand er for tre år siden blevet skilt. Han henvender sig til egen læge med udtalt
træthed, manglende initiativ og tab af interesser. Bebrejder sig selv, at han er blevet skilt.
Isolerer sig fra venner og familie. Har ufrivilligt tabt sig fem kg i de sidste tre måneder.
Oplever at han er meget trist, når han vågner om morgenen men i løbet af eftermiddagen
og aftenen bedres det lidt. Findes somatisk rask.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
1. En krisetilstand, idet tilstanden bliver bedre i løbet af dagen
2. Er ikke syg. Det er en almindelig reaktion på en skilsmisse
3. En depression præget af aftenlysning
4. Har en dependent personlighedsforstyrrelse, idet han ikke kan klare at leve alene
5. Forlænget reaktion på en depressiv, melankolsk belastningsreaktion
- En depression præget af aftenlysning
Du er forvagt i psykiatrisk akutmodtagelse og din næste patient er en 37-årig kvinde, som
kommer sammen med sin søster med ønske om indlæggelse. Søsteren kan ikke længere
tage sig af patienten, da hun også har et arbejde, der skal passes hjemme i
Aalborg. I samtalen får du afdækket, at patienten er brudt sammen, fordi samleveren for
otte dage siden har forladt hende til fordel for en yngre, meget selvstændig kvinde.
Patienten kan slet ikke overskue at skulle være alene, hun kan ikke træffe beslutninger om
de mest almindelige ting, f.eks hvad hun vil have at spise, hvad hun har lyst til at lave.
Hendes standardsvar til søsteren er: Hvad synes du?”. Patienten, der arbejder i en bank,
kan godt passe sit arbejde, sover godt om natten, har ikke selvmordstanker, er ikke
selvbebrejdende, men meget bekymret for, hvordan det skal gå. Søsteren forstår ikke
bekymringen, for hun synes ikke, at samleveren var god for patienten. Han var
dominerende, og patienten skulle underordne sig. Søsteren mener, at patienten har brug
for indlæggelse, da hun ikke kan klare sig selv.
Hvilken af nedenstående diagnoser er mest oplagt?
1. Depression
2. Tilpasningsreaktion
3. Evasiv personlighedsstruktur
4. Dependent personlighedsstruktur
5. Emotionel ustabil personlighedsstruktur af impulsiv type
- Tilpasningsreaktion
Du er forvagt på psykiatrisk afdeling og bliver tilkaldt til en sengeafdeling, idet en
besøgende pludseligt er blevet meget vred og truende og kaster med inventar.
Af nedenstående mulige handlemåder, hvilke vil du vælge?
1. Tilkalder personale og får vedkommende fixeret, fordi vedkommende udøver ikke
ubetydeligt hærværk og psykiatrilovens afsnit omhandlende bæltefixering gælder for
alle, som befinder sig på en psykiatrisk afdeling
2. Tilkalder personale og forsøger at overtale vedkommende til at forlade afdeling med
det samme
3. Tilkalder politi for at de kan bringe vedkommende ud af afdeling
4. Meddeler vedkommende, at han/ hun er tvangsindlagt, idet vedkommende fremstår
svært affektspændt og derfor i tilstand der ligestilles med psykose og derefter fixeres
vedkommende
1. 1+2
2. 2+3
3. 3+4
4. 2+4
5. 1+3
- 2+3
For behandling af afhængighed af opioider gælder:
1. Effekten af kognitiv adfærdsterapi er almindeligvis den medicinske behandling
overlegen
2. Ved indikation for medicinsk behandling er sublingual buprenorfin (evt. med
naloxon i kombinationspræparat) førstevalg
3. Da princippet for opioid substitutionsbehandling er binding til den opioide my-receptor,
kan præparaterne (metadon, buprenorfin, naltrexon) problemfrit veksles fra dag til dag
efter patientens præference
4. Efter endt behandling er risikoen for nyt opioidmisbrug på niveau med
befolkningsgennemsnittets
5. Består misbruget af intravenøst heroinindtag, vil den primære indsats som hovedregel
være visitation til heroinbehandling i en heroinklinik
- Ved indikation for medicinsk behandling er sublingual buprenorfin (evt. med
naloxon i kombinationspræparat) førstevalg
For afhængighed af opioider gælder:
1. Diagnosen stilles ved påvisning af fysisk skade forårsaget af stofindtaget
2. Diagnosen stilles ved påvisning af opioider i en urinprøve
3. Abstinenssymptomer udgør en alvorlig helbredsrisiko og skal altid behandles
medikamentelt
4. Sensibiliseringen aftager markant efter blot en kortere pause
5. Toleransen aftager markant efter blot en kortere pause
- Toleransen aftager markant efter blot en kortere pause
En tre-årig pige undersøges på børnepsykiatrisk afdeling på grund af forsinket udvikling.
Hun fremstår vagtsom, ængstelig, meget tilbagetrukket og vigende i kontakten, og hun
søger ikke de voksne for hjælp eller trøst. Hun har store vanskeligheder i den sociale
interaktion med jævnaldrende børn. Hendes sproglige udvikling er forsinket, og hun kan
sige enkelte ord, når hun har hørt andre bruge dem, men hun bruger dem ikke til at
kommunikere. Når hun leger, bliver hun optaget af gentagelsespræget leg, og hun er
meget fascineret af lys, der får tingene i rummet til at kaste skygger.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
- ADHD/hyperkinetisk forstyrrelse
- Belastningsreaktion
- Sprogforstyrrelse
- Tilknytningsforstyrrelse
- Autisme
- Autisme
En fire-årig dreng med autisme undersøges på børnepsykiatrisk afdeling.
Hvilken komorbid lidelse er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående
udsagn.
- ADHD/hyperkinetisk forstyrrelse
- Mental retardering
- Sprogforstyrrelse
- Tilknytningsforstyrrelse
- Angst
- Mental retardering
En 16-årig pige bliver undersøgt på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, hvor hun får
diagnosen: Depressiv enkeltepisode af moderat grad.
Hvilken af nedenstående svarmuligheder er mest sandsynlig for denne diagnose? Kun ét
af nedenstående udsagn er korrekt.
1. Den sidste uge har pigen været trist, og hun har haft selvmordstanker. Hun oplever
også koncentrationsbesvær, når hun sidder i skolen, og hendes energi til at lave lektier
er helt væk. Hun bliver glad, når hun er sammen med veninder og føler, det giver
hende overskud. Moren fortæller, at pigen har sovet dårligt et par nætter
2. Den sidste måned har pigen været nedtrykt og trist, og hun har haft
selvmordstanker. Hun oplever også koncentrationsbesvær, når hun sidder i
skolen. Hendes energi til at lave lektier og deltage i fritidsinteresser er helt væk.
Moren fortæller, at pigen gennem flere måneder har sovet dårligt. Hendes appetit
er aftaget meget, og hun har haft et vægttab på ca. 5 kilo
3. Den sidste måned har pigen været nedtrykt og trist, og hun har haft selvmordstanker.
Hun oplever også koncentrationsbesvær, når hun sidder i skolen, og hendes energi til
at lave lektier er helt væk. Moren fortæller, at pigen har mistet lysten til alt det, hun
tidligere interesserede sig for - såsom fodbold. Pigen føler sig ikke længere god nok og
selvtilliden er helt væk. Hun har mange selvbebrejdelser og skyldfølelse. Hun har sovet
dårligt mange nætter, hendes appetit er aftaget meget, og hun har haft et vægttab på
ca. 5 kilo. Pigen har givet udtryk for, at hun føler sig overvåget, når hun går på gaden
og fortæller, at hun modtager hemmelige signaler fra mørkklædte skikkelser
4. Den sidste måned har pigen været nedtrykt og trist, og hun har haft selvmordstanker.
Hun oplever også koncentrationsbesvær, når hun sidder i skolen, og hendes energi til
at lave lektier er helt væk. Moren fortæller, at pigen også har sovet dårligt flere nætter,
og hendes appetit er aftaget meget. Moren fortæller desuden, at pigen havde en
lignende periode med depression for et år siden, og for ca. et halvt år siden, var der en
fire-fem dage, hvor pigen var usædvanlig foretagsom og havde meget energi
5. De sidste måneder har pigen ind imellem været nedtrykt og trist, og hun har haft
selvmordstanker. Hun oplever også koncentrationsbesvær, når hun sidder i skolen, og
hendes energi til at lave lektier er helt væk. Hun finder glæde og energi ved at være
sammen med venner. Pigens vægt har været stabil
- Den sidste måned har pigen været nedtrykt og trist, og hun har haft
selvmordstanker. Hun oplever også koncentrationsbesvær, når hun sidder i
skolen. Hendes energi til at lave lektier og deltage i fritidsinteresser er helt væk.
Moren fortæller, at pigen gennem flere måneder har sovet dårligt. Hendes appetit
er aftaget meget, og hun har haft et vægttab på ca. 5 kilo
En 17-årig pige bliver undersøgt på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling grundet
mistanke om en depressiv enkeltepisode af moderat grad.
Hvilken af nedenstående svarmuligheder er mest sandsynlige differentialdiagnoser? Kun
ét af nedenstående udsagn er korrekt.
1. Tourettes syndrom, adfærdsforstyrrelser
2. Motoriske tics, ”pubertetsproblemer”
3. Motoriske tics, adfærdsforstyrrelser
4. Somatisk sygdom, bipolær affektiv sindslidelse
5. Somatisk sygdom, mental retardering
- Somatisk sygdom, bipolær affektiv sindslidelse
En 16-årig pige har diagnosen: Depressiv enkeltepisode af svær grad. Hun behandles
med medicin. Hvilket af nedenstående præparater er førstevalgspræparat til pigen? Kun ét
af nedenstående udsagn er korrekt.
1. Fluoxetin
2. Citalopram
3. Sertralin
4. Venlafaxin
5. Mirtazepin
- Fluoxetin
En 5-årig dreng har diagnosen: Mental retardering af middelsvær grad. I hvilket område vil
hans IQ (intelligenskvotient) placere sig? Kun ét af nedenstående udsagn er korrekt.
1. IQ området: 70-80
2. IQ området: 50-69
3. IQ området: 35-49
4. IQ området: 20-34
5. IQ området under 20
- IQ området: 35-49
Ved hyperkinetisk forstyrrelse/ADHD ses ofte komorbide tilstande. Hvilken af
nedennævnte komorbide diagnoser er hyppigst? Det skal kun vælges ét udsagn.
1. Depression
2. Adfærdsforstyrrelser
3. Tilknytningsforstyrrelser
4. Tics
5. Angst
- Adfærdsforstyrrelser
Hos børn og unge med Tourettes syndrom ses ofte andre symptomer på psykisk
forstyrrelse. Hvilket af nedenstående udsagn er den hyppigste komorbide tilstand? Der
skal kun vælges ét udsagn.
1. Social fobi
2. Specifikke udviklingsforstyrrelser
3. Tilknytningsforstyrrelse
4. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)
5. Mental retardering
- Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)
Hvad er mannerismer? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
1. Stereotype, repetetive motoriske hånd- eller finger basken eller vriden
2. Stereotype, repetetive bevægelser hvor barnet går frem og tilbage
3. Stereotype, repetetive bevægelser hvor barnet går rundt i cirkler og siger lyde
4. Stereotype, repetetive øjenbevægelser hvor barnet kigger rundt
5. Stereotype, repetetiv rokken med kroppen
- Stereotype, repetetive motoriske hånd- eller finger basken eller vriden
En 12-årig pige får diagnosen: Ttilpasningsreaktion.
Hvad er de diagnostiske kriterier for en tilpasningsreaktion? Vælg kun ét af nedenstående
svar.
1. Kendt traume eller belastning (ikke af usædvanlig eller katastrofekarakter) inden
for sidste en måned.
Emotionelle og adfærdsmæssige symptomer, men uden at opfylde kriterierne for
andre psykiske lidelser eller tilstande. Varighed < 6 måneder
2. Kendt traume eller belastning (ikke af usædvanlig eller katastrofekarakter) inden for de
sidste 2 uger.
Emotionelle og adfærdsmæssige symptomer, men uden at opfylde kriterierne for andre
psykiske lidelser eller tilstande. Varighed < 1 måneder
3. Kendt traume eller belastning af katastrofekarakter inden for de sidste 6 måneder.
Emotionelle og adfærdsmæssige symptomer, men uden at opfylde kriterierne for andre
psykiske lidelser eller tilstande. Varighed < 6 måneder
4. Kendt traume eller belastning af katastrofekarakter inden for sidste 1 måned.
Emotionelle og adfærdsmæssige symptomer, men uden at opfylde kriterierne for andre
psykiske lidelser eller tilstande. Varighed < 2 år
5. Kendt traume eller belastning (ikke af usædvanlig eller katastrofekarakter) inden de
sidste 2 år. Emotionelle og adfærdsmæssige symptomer, men uden at opfylde
kriterierne for andre psykiske lidelser eller tilstande. Varighed < 2 uger.
- Kendt traume eller belastning (ikke af usædvanlig eller katastrofekarakter) inden
for sidste en måned.
Emotionelle og adfærdsmæssige symptomer, men uden at opfylde kriterierne for
andre psykiske lidelser eller tilstande. Varighed < 6 måneder
Opgave 6 – delspørgsmål 1
58-årig mand, (patient i denne case) henvender sig i skadestuen sammen med en ven,
der ikke har haft kontakt med patienten de sidste fem til seks år. Patienten er skiftevis
grædende, vred og udskældende. Han er svedende og rød i ansigtet. Virker forvirret.
Hvilket spørgsmål er mindst relevant i akut fase?
1. Oplysninger om tidligere psykisk sygdom
2. Oplysninger om tidligere og nuværende sociale anamnese
3. Oplysninger om alkoholindtag
4. Oplysninger om indtag af illegale rusmidler
5. Oplysninger om brug af benzodiazepiner
- Oplysninger om tidligere og nuværende sociale anamnese
Opgave 6 – delspørgsmål 1
58-årig mand, (patient i denne case) henvender sig i skadestuen sammen med en ven,
der ikke har haft kontakt med patienten de sidste fem til seks år. Patienten er skiftevis
grædende, vred og udskældende. Han er svedende og rød i ansigtet. Virker forvirret
Vennen mødte tilfældigt patienten uden foran Netto søndag eftermiddag. De faldt i snak,
og efterhånden gik det op for vennen, at patienten ikke havde det godt og ikke kunne klare
sig uden hjælp. Derfor besluttede han at ledsage han til skadestuen, hvor de så er lige nu.
Patienten falder lidt til ro og kan samarbejde til undersøgelser, men han svarer forkert med
hensyn til ugedag, og han kan ikke huske, hvor han bor. Da han får læst adressen op fra
sit sygesikringskort siger han: ”Nåe ja…det ved jeg da godt”.
Hvilken undersøgelse er ikke relevant at overveje på nuværende tidspunkt?
1. Urinstix for tegn på infektion
2. Blodprøver
3. MRC
4. CTC
5. Neurologisk undersøgelse
- MRC
På vej fra venteværelset til undersøgelsesrummet bemærker du, at patienten er usikker på
benene, og at der er påfaldende stor afstand imellem hans fødder, når han går. Han ryster
så meget på hænderne, at der er svært for ham at drikke af det glas med vand,
sygeplejersken har stillet frem til ham.
Med baggrund af det du ved nu, hvilket af nedenstående spørgsmål er det vigtigste at
stille patient og vennen?
1. Brug af centralstimulerende stoffer
2. Alkoholforbrug
3. Cannabisforbrug
4. Benzodiazepinforbrug
- Alkoholforbrug
Opgave 6 – delspørgsmål 4
Patienten benægter tidligere og nuværende medicinforbrug, men du kigger alligevel i
”fælles medicinkort”. Her fremgår det, at der flere gange i løbet af de sidste syv år er
ordineret antabus hos egen læge, og herefter vedgår han, at han har et betragteligt
problem med at styre sit alkoholindtag. Du undersøger hans øjenbevægelser og
bemærker rykvise øjenbevægelser til siden.
Hvilken diagnose mistænker du?
1. Alkoholabstinens
2. Subduralt hæmatom
3. Korsakoff-syndrom
4. Akut polymorf – nonskizofreniform psykose
5. Organisk delir
- Alkoholabstinens
Opgave 6 – delspørgsmål 5
Hvilken diagnose bør mistænkes sekundært til alkoholabstinenser ud fra det samlede
symptombillede?
1. Alkoholabstinens
2. Wernickes encefalopati
3. Korsakoff-syndrom
4. Akut polymorf – nonskizofreniform psykose
5. Organisk delir
- Wernickes encefalopati
Opgave 6 – delspørgsmål 6
På mistanke om Wernickes encefalopati skal startes behandling med?
1. Glucose iv og fenemal
2. Klopoxid (benzodiazepin) og t. tiamin og b-combin stærk
3. Fenemal og inj. tiamin og b-combin stærk im
4. Fenemal og tiamin iv
5. Tiamin iv
- Tiamin iv
Opgave 7 – delspørgsmål 1
Du er læge i PAM. En 30-årig kvinde, som ikke er kendt i psykiatrien, henvender sig. Giver
udtryk for tristhed, nedtrykthed og vage selvmordstanker, som har stået på i nogen tid.
Hvilken er den mindst sandsynlige diagnose?
1. Depression
2. Tilpasningsreaktion
3. Skizofreni
4. OCD
5. Mani
- Mani
Opgave 7 – delspørgsmål 2
Patienten fortæller, at hun gennem mange år har skullet tjekke og kontrollere ting. Skal
tjekke alle stikkontakter og komfur et bestemt antal gange, før hun går hjemme fra. Ting
skal stå bestemte steder. Hvis ikke giver det anledning til væsentligt ubehag.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
1. Depression
2. Skizofreni
3. Generaliseret angst
4. OCD
- OCD
Opgave 7 – delspørgsmål 3
Der er sket en forværring på det seneste. Patienten har været stresset på sit arbejde og
følt sig presset der. Hun må ikke gå på streger. Det gør det svært for hende at gå ude.
Hvis hun går på streger eller ikke får tjekket kontakter og komfur det bestemte antal
gange, så vil der ske hendes familie noget forfærdeligt. Er overbevidst om, at hun da vil
være skyld i deres død. Fortæller, at det kommer indefra.
Hvad er nu den mest sandsynlige diagnose?
1. Depressiv episode, moderat grad
2. Depressiv episode, svær grad med psykotiske symptomer
3. OCD
4. Paranoid skizofreni
5. Ængstelig-evasiv personlighedsforstyrrelse
- OCD
Opgave 7 – delspørgsmål 4
Hvilken behandling vil du foreslå patienten?
1. Antipsykotisk medicin
2. Angstforebyggende behandling, f.eks. Pregabalin
3. Kognitiv terapi
4. Kognitiv terapi samt antidepressiv behandling
- Kognitiv terapi samt antidepressiv behandling
Komorbiditet ses ofte ved obsessiv-kompulsiv (OCD) lidelse.
Hvilke af følgende ses ofte sammen med OCD?
1. Depression, angst, spiseforstyrrelser
2. Depression, alkoholmisbrug, spiseforstyrrelser
3. Depression, alkoholmisbrug, demens ved Alzheimers sygdom med sen debut
4. Misbrug af steroider eller hormoner, angst, spiseforstyrrelser
5. Depression, taktile hallucinationer, spiseforstyrrelser
- Depression, angst, spiseforstyrrelser
Hvor hurtigt opbruger en totalt fastende person sit depot af thiamin?
1. Ca. 18 dage
2. Ca. 28 dage
3. Ca. 38 dage
4. Ca. 48 dage
5. Ca. 58 dage
- Ca. 18 dage
Hvilket udsagn er mest korrekt?
1. Bipolar rapid cycling karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte
indenfor timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer.
2. Cyclotymi karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte indenfor timer,
imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer.
3. Dystymi karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte indenfor timer,
imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer.
4. Bipolar blandingstilstand karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte
indenfor timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer.
5. Depressiv tilpasningsreaktion indeholder altid de tre kernesymptomer på depression.
- Bipolar blandingstilstand karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte
indenfor timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer.
Hvilket udsagn om personlighedsforstyrrelse er korrekt?
1. Opstår altid i voksenlivet
2. Er kun til gene for patienten
3. Har sjældent psykiatrisk komorbiditet
4. Er ofte ledsaget af misbrug
5. Er hyppigst hos mænd
- Er ofte ledsaget af misbrug
28-årig mand ringer til vagthavende på Psykiatrisk Akutmodtagelse. Hans kæreste kan ikke forlade
deres lejlighed og hun kan ikke passe sit studie på universitetet. Hun har ingen energi, sover dårligt
om natten og ligger passivt på sofaen. Ved nærmere udspørgen fra vagthavendes side uddybes
anamnesen: Det startede med at kæresten ikke kan forlade lejligheden fordi hun er bange for at
gaskomfuret ikke er slukket korrekt, og dette selvom hun tjekker det flere gange inden hun skal ud
af lejligheden. Så hun vender om i trappeopgangen og kommer ikke ud.
Hvad må man mistænke som mest sandsynlige diagnose ud fra ovenstående oplysninger?
1. Depression med katastrofetænkning
2. Obsessiv lidelse
3. Kompulsiv lidelse
4. Obsessiv-kompulsiv lidelse
5. Tvangspræget personlighedsstruktur
- Obsessiv-kompulsiv lidelse
Når thiamin anvendes som injektion ved mistanke om Wernickes encefalopati hos personer med
alkoholmisbrug, skyldes det, udover at sikre hurtig distribution af præparatet, at:
1. Patienterne næsten altid har reflux
2. Der er stor risiko for opkastning
3. For at sikre compliance
4. For at undgå fejlsynkning
5. Længerevarende alkoholmisbrug har negativ indvirkning på de transportmekanismer der
skal sikre optagelse af thiamin gastrointestinalt.
- Længerevarende alkoholmisbrug har negativ indvirkning på de transportmekanismer der
skal sikre optagelse af thiamin gastrointestinalt.
Du hører om følgende symptom hos en 38-årig mand:
Han ved med sikkerhed, at han er udnævnt til at herske over hele verden og universet. Han har
aflæst oplysningerne om sin udnævnelse, på den måde blæsten påvirker flagene ovre på
tankstationen, der ligger på den anden side af gaden, hvor han bor.
Du tænker:
1. Det er skizofreni
2. Det er en paranoid psykose
3. Det er en akut polymorf psykose
4. Det er en mani
5. Det kan man ikke med sikkerhed udtale sig om
- Det kan man ikke med sikkerhed udtale sig om
46-årig kvinde henvender sig i Psykiatrisk Akutmodtagelse en søndag morgen. Er ikke kendt i
psykiatrien. Klager over kulderystelser, indre uro, appetitløshed og kvalme. Fremtræder noget
irritabel og vredladen. Gaber meget. Har feber (37,8 grader celcius), tåreflåd og dilaterede
pupiller. Giver udtryk for, at hun ikke har sovet i flere nætter pga. rygsmerter. Har fået
smertestillende medicin ved egen læge igennem længere tid.
Hvad er den mest sandsynlige årsag til patientens symptomer?
1. En angstlidelse, som kræver akut beroligende medicin
2. Benzodiazapin abstinenssymptomer
3. Morfika abstinenssymptomer
4. En virusinfektion
5. En bakterieinfektion
- Morfika abstinenssymptomer
Klokken er 01.00 og du modtager på FAM en 82-årig kvinde Else fra et plejehjem. Hun har været
sløj nogle dage, og her til aften har hun været meget forvirret. Da du taler med hende, tror hun, at
du er hendes søn, at I er hjemme på hendes fødegård, og da du skal undersøge hende, råber hun
”hjælp, hjælp han angriber mig”.
Hvilken af nedenstående gør du?
1. Sørger for fast vagt
2. Får hende overflyttet til psykiatrien
3. Tager blodprøver
4. Tager urin fra til D+R
5. Tager blodprøver, urin fra til D+R
- Tager blodprøver, urin fra til D+R
For at sandsynliggøre diagnosen PTSD skal én af følgende betingelser være opfyldt
1. Symptomer skal opstå indenfor 30 minutter efter udløsende årsag
2. Udløsende hændelse er potentielt livstruende eller opleves livstruende af patienten
3. Sværhedsgrad af symptomer reduceres altid af SSRI-præparater
4. Kombination af psykodynamisk terapi og SSRI reducerer altid sværhedsgraden af
symptomer
5. Har patienten såkaldte ”flashbacks” vil antipsykotisk medicin, typisk i form af 2.
generationspræparater, altid være 1. valgs behandling
- Udløsende hændelse er potentielt livstruende eller opleves livstruende af patienten
Hvilket udsagn er rigtigt?
1. Antipsykotisk medicin virker ved at blokere D1-receptoren i hjernens frontale områder og
dermed hæmme de såkaldt positive symptomer man ser ved skizofreni
2. Antipsykotisk medicin opdeles i 3 grupper: 1. og 2. generation samt depotpræparater
3. Antipsykotisk medicin giver øget risiko for akut dystoni hos kvinder fordi medicinen er
lipofil og ophobes i subkutant fedt (der er mest udtalt hos kvinder)
4. Bivirkningsprofilen for antipsykotisk medicin er uafhængig af dosis, så man bør optrappe
hurtigt. Bivirkningerne er oftest forbigående, så man skal hurtigt dosere op i sikker
terapeutisk dosis
5. Alle ovenstående er forkerte
- Alle ovenstående er forkerte
Hvilken af nedenstående er IKKE en relevant differentialdiagnostisk overvejelse ved mistanke om
skizotypisk sindslidelse
1. Skizofreni
2. Aspergers
3. Dependent personlighedsstruktur
4. Stofmisbrug
5. Organisk hjernelidelse
- Dependent personlighedsstruktur
21-årig studerende, som for 1 år siden er flyttet til en større studieby, henvender sig til egen læge.
Giver udtryk for at han sover dårligt, da han er bange for at der skal ske noget med forældrene.
Ringer dagligt til dem for at høre, at de har det godt. På studiet er han blevet noget langsommere
til at færdiggøre sine skriftlige opgaver. Han skal i timevis ændre på teksten. Bliver hele tiden i tvivl
om det er godt nok. Han er begyndt at stille sine sko i gangen på en speciel måde. Den venstre
skosnude skal helst stilles ovenpå den højre skosnude. Hvis nogen af vennerne kommer til at
skubbe til skoene må han straks rette på skoene igen, ellers bliver han nervøs for at der kan være
sket noget med forældrene.
Hvilken af nedenstående er den mest sandsynlige diagnose?
1. Panikangst
2. Social fobi
3. OCD
4. Tilpasningsreaktion
5. Belastningsreaktion
- OCD
Hvilken medicinsk behandling anbefales de første døgn ved første tilfælde af svær mani?
1. Lithium
2. Clozapin
3. Olanzapin
4. Lamotrigin
5. Sertralin
- Olanzapin
82-årige Eva, som du har modtaget på FAM efter hun har været sløj på plejehjemmet nogle dage
og nu er meget konfus, har svært ved at samarbejde om undersøgelser og behandling. Du
kontakter psykiatrisk bagvagt, som er enig i, at der med al sandsynlighed er tale om en delirøs
tilstand. Psykiateren anbefaler, at du påbegynder medicinsk behandling mod deliret. Hvad vil du
ordinere, som 1. valgs præparat ?
1. Oxazepam - benzodiazepin
2. Haloperidol - 1. generations antipsykotika
3. Tramadol - syntetisk opioid
4. Quetiapin - 2. generations antipsykotika
5. Paracetamol - smertestillende
- Haloperidol - 1. generations antipsykotika
Socialfobi er karakteriseret af
1. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen,
undgåelsesadfærd, mindst 1 depressivt kernesymptom
2. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen,
undgåelsesadfærd, mindst 2 depressive ledsagesymptomer (hvor det ene skal være nedsat
selvtillid eller selvfølelse)
3. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen,
undgåelsesadfærd, usikkerhed om følelserne er overdrevne eller urimelige
4. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen,
undgåelsesadfærd, skizotypisk personlighed
5. Alle ovenstående er forkerte
- Alle ovenstående er forkerte
Hvilket udsagn om grundsymptomer ved skizofreni er forkert:
1. Grundsymptomer er typisk forekommende, det vil sige, altid til stede i større eller mindre
grad
2. Fravær af grundsymptomer hos en person med en psykose, prædikterer en meget lille
risiko for skizofreni.
3. Grundsymptomer deles traditionelt op i jeg-forstyrrelser og subjektive grundsymptomer
4. Perpleksitet og hyperrefleksivitet er eksempler på grundsymptomer
5. Mange psykosesymptomer ved skizofreni kan opfattes som en form for forstørrede
grundsymptomer.
- Grundsymptomer deles traditionelt op i jeg-forstyrrelser og subjektive grundsymptomer
25-årig kvinde, som har været i behandling med venlafaxin 225 mg (et dual-action
antidepressivum) igennem et halvt år, klager over influenzalignende symptomer, svedtendens,
kvalme, let svimmelhed og følelse af elektriske stød i hovedet. Hun har under behandlingen i
perioder ikke fulgt behandlingen som aftalt. Er afebril. Muskeltonus normal.
Hvad er den mest sandsynlige årsag?
1. Serotonergt syndrom
2. Akut neuroleptikasyndrom
3. Seponeringssymptomer
4. Funktionel lidelse
5. Malignt neuroleptikasyndrom
- Seponeringssymptomer
Hvilken af nedenstående er væsentlige årsager til delirium?
1. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antikolinerg virkning, Apopleksi
2. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antidepressiv virkning, Apopleksi
3. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antipsykotisk virkning, Apopleksi
4. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antiinflammatorisk virkning, Apopleksi
5. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antihypertensiv virkning, Apopleksi
- Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antikolinerg virkning, Apopleksi
Rikke er en 27-årig kvinde, som har fået stillet diagnosen - emotionel ustabil personlighedsstruktur
af impulsiv type. Hvilket karaktertræk kendetegner dette?
1. Rethaverisk
2. Selvusikker
3. Selvdestruktiv
4. Intellektuelt meget velovervejet
5. Manglende udholdenhed
- Manglende udholdenhed
MEQ 1:
A
76-årig kvinde (i det følgende kaldet patienten) bliver henvist til Ældrepsykiatrisk Team. Patienten
har aldrig været i kontakt med det psykiatriske system, har aldrig haft en psykiatrisk sygdom eller
lidelse. Af henvisningen fremgår, at hun gennem flere år har følt sig generet af underboen.
Underboen sender støj op gennem vandrørene til hendes lejlighed. I starten lød det som om
underboen vaskede tøj til langt ud på natten, men nu hører patienten en konstant summen
og/eller kliklyde fra lejligheden under hende. Den praktiserende læge skriver i henvisningen, at
blodtryk, puls, st.p. et c., EKG og blodprøver er upåfaldende. Patienten fremtræder desuden uden
neurologiske udfald.
Inden patienten besøges vurderer lægen i Ældrepsykiatrisk Team forskellige arbejdsdiagnoser.
Hvilken er den mest sandsynlige psykiatriske arbejdsdiagnose?
1. Akut paranoid psykose
2. Paranoid skizofreni
3. Paranoid psykose
4. Delir
- Paranoid psykose
Ved samtale i Ældrepsykiatrisk Team fortæller patienten at hun, udover lydgenerne, også har
bemærket at der trænger personer ind i lejligheden. Hun kan bevise dette ved at ting forsvinder
fra lejligheden, for eksempel sukker og mel, ting bliver flyttet og hun har bemærket at farven på
gulvtæppet er ændret. Vedrørende det sidste, så er det fordi de indtrængende personer har haft
jord på deres sko, og det er jord, som ligger i klumper på tæppet. Patienten har gentagne gange
henvendt sig til politiet, men de gør ingenting. Patienten mener, at det skyldes, at underboens søn
er ansat ved politiet og derfor bremser alle anmeldelser. Der er ingen tegn på indbrud og
patienten mener, at der findes kopier af hendes nøgler. Hun viser et gammelt avisudklip, hvoraf
det fremgår, at ikke alle låsesmede beder om legitimation, når man kommer for at få lavet en
nøgle.
Ud fra disse oplysninger er følgende udsagn mest korrekt
1. Diagnosen ”Akut paranoid psykose” er korrekt
2. Diagnosen ”Paranoid skizofreni” er korrekt
3. Diagnosen ”Paranoid psykose” er korrekt
4. Diagnosen ”Delir” er korrekt
- Diagnosen ”Paranoid psykose” er korrekt
C
Objektivt fremtræder patienten forpint, urolig og angst. Hun er tit ved at græde og taler med lav
stemmeføring. Hun svarer på spørgsmål med latenstid. Har nedsat ansigtsmimik.
Hvilken medicin bør patienten tilbydes?
1. Førstegeneration antispykotisk medicin, som er mere sederende og dermed kan give
patienten ro, hvilket er en forudsætning for at kunne arbejde terapeutisk med patientens
fortolkning af hendes oplevelser
2. Førstegeneration antipsykotisk medicin, som har nedsat risiko for parkinsonistiske
symptomer, da patienten er over 65 år og dermed, relativt, har større fedtdepoter, hvor
specielt denne type medicin kan ophobes uden at øge risikoen for bivirkninger
3. Antidepressiv medicin af typen SSRI, som både er førstevalg ved angst og uro og
depression
4. Andengeneration antipsykotisk medicin, fordi patientens angst og uro er sekundære til
hendes psykotiske oplevelser og psykosen bør behandles aggressivt. Andengeneration
antipsykotisk medicin binder irreversibelt til D2-receptoren og dermed væsentligt bedre til
at behandle psykoser end førstegeneration.
5. Andengeneration antipsykotisk medicin, fordi de ingen risiko har for parkinsonistiske
bivirkninger, da de er partielle D2 agonister.
6. Ingen af ovenstående
- Ingen af ovenstående
D
Patienten får tilbudt Risperidon (et andengeneration antipsykotikum). Risikoen for bivirkninger er
bestemt ikke nul, men mindre end sammenlignet med førstegeneration. Patientens gener aftager,
men forsvinder ikke helt. Hendes livskvalitet er dog væsentligt øget, hvilket både hun selv og
hendes familie (en datter og en søn) fortæller ved opfølgende samtaler. Efter nogle måneders
behandling får patienten tegn på bivirkninger i form af parkinsonisme.
Hvilken af nedenstående symptomer-komplekser kan i givet fald ses hos patienten?
1. Trippende gang, rysten på hænder, langsomme bevægelser, pludselige ryk i ekstremiteter
2. Trippende gang, rysten på hænder, hurtige bevægelser, pludselige ryk i ekstremiteter
3. Trippende gang, rysten på hænder, ufrivillige stereotypiske bevægelser
4. Trippende gang, rysten på hænder, langsomme bevægelser, stive muskler
5. Ved alle ovenstående er der mindst 1 symptom, som aldrig ses ved parkinsonisme
- Trippende gang, rysten på hænder, langsomme bevægelser, stive muskler
E
Hvilken strategi for den videre behandling er mest relevant?
1. Se an på uændret risperidondosis, idet der har været gavnlig effekt af behandlingen
2. Tillæg af et antikolinergikum, da der er gavnlig effekt af behandlingen og det er vigtigt at
bibeholde dosis
3. Skift til andet præparat med anden receptor-profil og dermed reducere risikoen for
bivirkninger
4. Reduktion af risperidondosis og kombinere med Clozapin, som er det præparat med
mindst risiko for parkinsonistiske bivirkninger. Dermed sikres blokaden af D2-receptorer i
tilstrækkelig grad.
5. Ingen af ovenstående
- Skift til andet præparat med anden receptor-profil og dermed reducere risikoen for
bivirkninger
MEQ 2:
A
23-årig mand henvender sig i Psykiatrisk Akutmodtagelse sammen med forældrene.
Forældrene oplyser, at han i de seneste cirka 2 år har ændret sig. Egen læge har set ham for ½ år
siden, hvor han klagede over nedtrykthed, manglende håb for fremtiden og dårlig hukommelse. At
han ikke kunne glæde sig over noget mere og ikke interesserede sig for andre. Efter at han blev
student for 2 år siden, har han været så træt at han ikke har kunnet arbejde. Bor hos forældrene.
På mistanke om en depression startede egen læge med antidepressiv medicin for ½ år siden:
Hvad ville du vælge hos denne patient?
1. Duloxetin
2. Nortriptylin
3. Sertralin
4. Venlafaxin
- Sertralin
B
Efter 6 måneder, hvor han har prøvet 2 forskellige antidepressiva uden effekt, henvender han sig
atter til egen læge. Han klager over en skræmmende uvirkelighedsfølelse. Han føler sig slet ikke
motiveret for noget og har svært ved at komme i gang med de simpleste ting. Regninger bliver
ikke betalt, og vasketøjet ligger og flyder. Egen læge bliver i tvivl om diagnosen og henviser ham til
psykiatrien.
Samtale i lokalpsykiatrien:
Ved den første samtale i psykiatrien fremtræder han klar og orienteret, men der
er ikke særlig meget følelsesmæssigt medsving under samtalen. Umiddelbart er
stemningslejet neutralt, han virker ikke angst og har ikke selvmordstanker. Sproget er
påfaldende vagt og omstændeligt. Han taler om ”strøgtanker” i stedet for ”strøtanker”,
og om ”kulsukker” i stedet for ”blodsukker”. Han oplyser, at han har tabt sig 8 kg det seneste år og
går og falder.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger?
1. Skizofreni eller skizotypi
2. Dystymi
3. Depression
4. Angstlidelse
- Skizofreni eller skizotypi
Samtale i lokalpsykiatrien:
Ved den første samtale i psykiatrien fremtræder han klar og orienteret, men der
er ikke særlig meget følelsesmæssigt medsving under samtalen. Umiddelbart er
stemningslejet neutralt, han virker ikke angst og har ikke selvmordstanker. Sproget er
påfaldende vagt og omstændeligt. Han taler om ”strøgtanker” i stedet for ”strøtanker”,
og om ”kulsukker” i stedet for ”blodsukker”. Han oplyser, at han har tabt sig 8 kg det seneste år og
går og falder.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger?
c
Hvilke af følgende undersøgelser vil du yderligere iværksætte?
A. Grundig psykiatrisk interview
B. Spørge til familiære dispositioner
C. Blodprøver (TSH, blodsukker, infektionstal)
D. Urinprøve (misbrugsstoffer)
E. EEG/MR-skanning
F. EKG
G. Ekko-kardiografi
H. Lungefunktionsmåling
Svarmuligheder:
1. A B C D E F
2. A B C D E F G H
3. A B C D
4. C D E F
- A B C D E F
D
Efter start af den ambulante behandling har patienten svært ved at møde hertil, blandt
andet fordi han oftest er vågen om natten og sover en stor del af dagen.
Behandlingskontakten fastholdes blandt andet via hjemmebesøg. Efter få samtaler
fortæller patienten, at han af og til kan have en oplevelse af, at andre holder øje med
ham, men han er usikker på, om det er rigtigt. Dagligt hører han sine tanker højt inde
i hovedet, og han kan blive bange for, om andre også har kunnet høre dem. Nogle gange synes han
at han kan høre nogle hviskende stemmer, som synes at tale om ham.
Man vurderer, at stemningslejet er neutralt.
Hvilken psykisk lidelse er den mest sandsynlige?
1. Psykotisk depression
2. Paranoid skizofreni
3. Simpel skizofreni
4. Angstlidelse
- Paranoid skizofreni
E
Hvilken medicinsk behandling vil du nu vælge til patienten? Han accepterer at prøve medicin.
1. Benzodiazepin
2. Førstegeneration antipsykotikum
3. Andengeneration antipsykotikum
4. Tredjegeneration antipsykotikum
5. Antidepressiv medicin (SSRI)
- Andengeneration antipsykotikum
F
I løbet af de næste måneder isolerer han sig på sit værelse. Han tager ikke sin medicin som aftalt.
Det flyder med skidt og han kommer kun ud om natten, hvor han henter mad i køleskabet. Han
har klistret aviser for vinduet i værelset. Forældrene kan høre, at han går og taler højlydt om
natten. Han vil ikke længere tale med forældrene, praktiserende læge eller behandlere i
psykiatrien.
Hvad gør du? Kan patienten tvangsindlægges?
1. Kan indlægges på røde papirer (farekriteriet)
2. Kan indlægges på gule papirer (behandlingskriteriet)
3. Kan ikke indlægges med tvang, da han har accepteret medicinsk behandling
- Kan indlægges på gule papirer (behandlingskriteriet)
Spørgsmål 1
Du er forvagt på Psykiatrisk Afdeling og kontaktes af lægevagten sent på natten.
Vagtlægen sidder med en 49-årig mand, som er kendt fra tidligere indlæggelser i psykiatrisk regi. Han har
drukket alkohol og er ked af livet. Han har tanker om at tage en masse piller og gøre en ende på det hele.
Ved tidligere indlæggelser har anamnesen været nogenlunde det samme. Du kan se, ved opslag i hans
journal, at selvmordstankerne ofte klinger af, når han har sovet rusen ud. Hvad vælger du at gøre?
A. Du indlægger patienten
B. Du spørger vagtlægen, om der er pårørende til stede og får at vide, at hjemmeplejen kigger ind i
løbet af aftenen. På den baggrund vurderer du, at patienten skal forblive hjemme
C. Du spørger vagtlægen, om patienten kan indgå anti-suicidal kontrakt om ikke at skade sig selv eller
forsøge selvmord
D. Du anbefaler, at patienten sover rusen ud og henvender sig i alkoholbehandlingen næste dag
E. Du anbefaler, at patienten får tid hos egen læge for at drøfte et terapi-forløb hos psykolog
A. Du indlægger patienten
Hvilket udsagn om den psykiske lidelse ”enkel paranoia” (psychosis paranoides simplex) er mest korrekt:
A. Et meget varierende sygdomsbillede, der består af påtrængende hallucinationer, vrangforestillinger
og pludselige udsving i stemningslejet, er typisk for tilstanden
B. Tilstanden er især præget af hørelseshallucinationer, typisk i form af stemmer, der taler
nedladende om patienten
C. Tilstanden er især præget af hørelseshallucinationer og vrangforestillinger, der typisk har et
megalomant og bizart præg
D. Temaet for vrangforestillingerne ved tilstanden ”enkel paranoia” kan f.eks. være helt
ubegrundede forestillinger om partnerens jalousi, eller om farlig og overset sygdom (lægesjusk)
E. Enkel paranoia debuterer helt typisk i relation til voldsomme eller katastrofelignende belastninger
D. Temaet for vrangforestillingerne ved tilstanden ”enkel paranoia” kan f.eks. være helt
ubegrundede forestillinger om partnerens jalousi, eller om farlig og overset sygdom (lægesjusk)
Opioidafhængighed behandles medikamentelt ved substitutionsbehandling.
Hvilket af disse udsagn om substitutionsbehandling er forkert?
A. Metadon er en my-receptor-antagonist
B. Buprenorfin er førstevalgspræparat
C. Stofmisbrugsbehandling varetages af kommunerne
D. Behandling med Diacetylmorfin (Heroin) finder sted i klinikker få steder i landet
E. Metadonbehandling indebærer en risiko for arytmier (QTc-forlængelse)
A. Metadon er en my-receptor-antagonist
Du er praksisreservelæge i en mindre by og skal se en ny patient i løbet af formiddagen, hvor der er skrevet
en kommentar om, at det er noget med depression. Da der har været et par udeblivelser af andre
patienter, har du haft god tid til at læse op på patienten, som bestemt ikke er ukendt i praksis. Du
bemærker, at patienten, som er i en kvinde i slutningen af 20´erne, har haft mange henvendelser gennem
de sidste 8-10 år og det overvejende har handlet om noget psykiatrisk, og de fleste er sket til skiftende
praksisreservelæger. Hun henvender sig med angst, tristhed, problemer med at holde vægten osv. Der har været prøvet forskellige typer behandling f.eks. flere forskellige slags SSRI mod angst eller depression, men
af FMK fremgår det, at hun kun indløser den første recept, hvorfor du mistænker, at hun ikke rigtigt får
fulgt behandlingen. Der har også været forsøgt med samtaleforløb i praksis, hvor hun har mange afbud.
Indimellem er der henvendelser til praksis om somatiske problemstillinger, screening for
livmoderhalskræft, undersøgelser i forbindelse med fornyelse af p-piller mv. Disse konsultationer foregår
oftest hos den kvindelige indehaver af praksis.
Hvilken af nedenstående muligheder er den mest optimale fremgangsmåde?
A. Hvis patienten opfylder kriterierne for en depression, vil du tilbyde hende et nyt samtaleforløb og
understrege vigtigheden af, at hun kommer til de aftalte samtaler hos dig og ikke bare aflyser
B. Hvis patienten opfylder kriterierne for en depression, vil du tilbyde medicinsk behandling med SSRI
og understrege vigtigheden af, at hun følger den ordinerede behandling og kommer til fast aftalte
opfølgninger hos dig
C. Hvis patienten opfylder kriterierne for en depression, vil du ikke umiddelbart starte behandling men
at tale med hende om, at de andre gange, hvor hun har klaget over depression, så ser det ud til, at
hun er droppet ud af behandlingen, og det er gået over af sig selv. Hvorfor du vil anbefale, at hun
ser an i nogle uger, om hun så ikke har det bedre
D. Du vil tale med patienten om, at der tegner sig et mønster, hvor hun i perioder fungerer dårligt og
har diverse psykiatriske symptomer, som så går i sig selv igen, hvorfor du tænker, at det kunne
dreje sig om en personlighedsforstyrrelse
E. Du vil forsøge at få uddybet anamnesen om patientens livshistorie de sidste 8-10 år, hvor du har
mistanke om, at hun i perioder har det psykisk meget dårligt, og hvor hun ikke er vedholdende i
behandlingen. Du vil afdække, om der i de perioder, hvor patienten har det svært, er
udefrakommende krav og faktorer, der presser hende, om hun er presset i forhold til sociale
kontakter, hvor det måske bliver konfliktfyldt. Om hun har en adfærd, der bidrager til
problemstillingerne, så adfærden går udover hende selv og omgivelserne og er gennemgribende
til stede fra barndom/tidlig voksenalder
E. Du vil forsøge at få uddybet anamnesen om patientens livshistorie de sidste 8-10 år, hvor du har
mistanke om, at hun i perioder har det psykisk meget dårligt, og hvor hun ikke er vedholdende i
behandlingen. Du vil afdække, om der i de perioder, hvor patienten har det svært, er
udefrakommende krav og faktorer, der presser hende, om hun er presset i forhold til sociale
kontakter, hvor det måske bliver konfliktfyldt. Om hun har en adfærd, der bidrager til
problemstillingerne, så adfærden går udover hende selv og omgivelserne og er gennemgribende
til stede fra barndom/tidlig voksenalder
Ved angst ses en række symptomer, blandt andet autonome symptomer.
Hvilket af nedenstående symptomer er autonomt?
A. Svimmelhed
B. Åndenød
C. Kuldefornemmelse
D. Mundtørhed
E. Kvalme
D. Mundtørhed
Depressive kernesymptomer er:
A. Nedtrykthed, nedsat lyst/ interesse og nedsat energi/øget trætbarhed
B. Nedtrykthed, tanker om død eller selvmord, nedsat lyst eller interesse
C. Nedsat lyst/interesse, nedtrykthed og nedsat selvtillid/selvfølelse, søvnforstyrrelse
D. Selvbebrejdelser/skyldfølelse, nedtrykthed, nedsat lyst/interesse
E. Nedsat energi/øget trætbarhed, selvbebrejdelser/skyldfølelse, nedsat lyst/interesse
A. Nedtrykthed, nedsat lyst/ interesse og nedsat energi/øget trætbarhed
Du sidder som læge i almen praksis. En 30-årig kvindelig skolelærer bryder grædende sammen. Hun
fortæller, hun ikke kan klare det mere. Hun har åndenød, sover dårligt og har konstant snurren i hænder og
fødder. Når hun ikke kan sove, begynder hun at tænke på sit arbejde, som hun har sværere og sværere ved
at klare. Patienten mener, hun er stresset på grund af arbejdet og har brug for din hjælp. Patienten tager
ingen former for medicin.
Hvad er det rigtige at gøre nu?
A. Der er tydelige tegn på stress. Patienten mener ikke, de kan løses, så du anbefaler en sygemelding
og henviser til en psykolog med henblik på kognitiv terapi
B. Patienten er depressiv. Du vælger at monitorerer hendes tilstand over 14 dage med henblik på
diagnosticering. Hvis diagnosen bekræftes, vil du herefter opstarte kombinationsterapi med
medicinsk behandling og henvisning til psykolog
C. Der er overvejende indikation for, at patienten er stresset på grund af sit arbejde. Derfor anbefaler
du patienten, at hun opsøger sin tillidsrepræsentant og sin leder for at de sammen kan drøfte,
hvordan hun bedst aflastes i arbejdet. Du indkalder patienten til en ny tid for opfølgning for at
vurdere, om der er brug for en sygemelding på sigt
D. Det er endnu ikke muligt at stille en diagnose. Du vælger at gennemføre screening for
reumatologiske- og stofskiftesygdomme. Herefter vil du screene for angst og depression og først
derefter, kan du tage stilling til, om det kan være arbejdsrelateret stress
E. Faget som skolelærer er ikke et risikofag, så det er usandsynligt, at der er tale om stress. Du vælger
at fokusere din fortsatte udredning udelukkende på de somatiske symptomer
D. Det er endnu ikke muligt at stille en diagnose. Du vælger at gennemføre screening for
reumatologiske- og stofskiftesygdomme. Herefter vil du screene for angst og depression og først
derefter, kan du tage stilling til, om det kan være arbejdsrelateret stress
Når en person i stabil substitutionsbehandling for en opioidafhængighed indlægges på sygehus, gælder
følgende for denne behandling:
A. Da patienten ikke har misbrug under indlæggelsen, er misbrugsbehandling unødvendig.
Substitutionsbehandlingen seponeres
B. Buprenorfin er førstevalgspræparat, hvorfor al substitutionsbehandling konverteres til dette ved
indlæggelsen
C. Den bestående behandling videreføres, idet der dog planlægges en gradvis nedtrapning for at
forhindre udvikling af afhængighed
D. Den bestående behandling videreføres, idet der dog planlægges en gradvis optrapning for at tage
højde for udviklingen af tolerans
E. Den bestående behandling videreføres, idet det dog skal sikres, at der ikke har været pauser i
denne
E. Den bestående behandling videreføres, idet det dog skal sikres, at der ikke har været pauser i
denne
Autisme.
Hvad er den korrekte udsagn?
A. Autisme er primært en sygdom, som opstår i barndommen, og symptomerne bliver mildere med
alderen og forsvinder i voksenalder
B. Autisme er en sjælden sygdom
C. Den hyppigste årsag til autisme er miljøforurening og medicinbivirkninger
D. Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse med udfordringer i det sociale samspil og
kommunikation såvel som indsnævrede interesser eller/og adfærd
E. Der er god evidens for behandling af autisme symptomer med serotonerge præparater
D. Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse med udfordringer i det sociale samspil og
kommunikation såvel som indsnævrede interesser eller/og adfærd
Hvilket er gældende om delir?
A. Delir forekommer ikke uden underliggende demens
B. Delir skyldes aldrig en somatisk sygdom
C. Delir forekommer kun hos ældre patienter
D. Delir opstår ofte som følge af en somatisk problemstilling hos kognitivt svækkede patienter
E. Delir er altid akut forværring af demens
D. Delir opstår ofte som følge af en somatisk problemstilling hos kognitivt svækkede patienter
Du har KBU i almen praksis og bliver kontaktet af et plejehjem. Personalet fortæller, at én af deres beboere
er uterlig. Personalet ønsker, at du kommer på hjemmebesøg og foretager en vurdering i forhold til, om
patienten er indlæggelseskrævende eventuelt en tvangsindlæggelse, da borgeren nægter at lade sig
indlægge.
Da du kommer på besøg, sidder beboere i sin sofa. Han er en 72-årig mand, som er kendt med en bipolar
sygdom. Han hilser venligt og byder dig inden for. I taler sammen, og du observerer, at han er noget hurtigt
talende. Han accepterer dog, at du afbryder ham og besvarer også pænt dine spørgsmål, men begynder ret
hurtigt derefter at tale om andre emner.
Personalet på bostedet fortæller, at beboeren ikke overholder husreglerne, kontakter dem mange gange på
personaletelefonen og taler grimt og kommanderende til medbeboere.
Patienten samarbejder med personalet om den medicinske behandling som består af lithiumkarbonat, 600
mg til natten.
Hvad vælger du nu at gøre:
A. Du vurderer, at patienten er psykotisk. Han nægter fortsat indlæggelse, og derfor vælger du at
indlægge ham på gule papirer
B. Du vurderer, at patienten er psykotisk. Han nægter fortsat indlæggelse, og derfor vælger du at
indlægge ham på røde papirer.
C. Du vurderer, at patienten ikke er psykotisk, men anbefaler at han får en hurtig tid i psykiatrisk
ambulatorium, som følger ham
D. Du vurderer, at patienten ikke er psykotisk og anbefaler plejehjemmet en rundbordssamtale, hvor
de indkalder egen læge i forhold til optimering af situationen omkring patienten
E. Du vurderer, at patienten ikke er psykotisk og fortæller personalet, at patientens adfærd ikke på
nuværende tidspunkt giver anledning til lægelig handling
C. Du vurderer, at patienten ikke er psykotisk, men anbefaler at han får en hurtig tid i psykiatrisk
ambulatorium, som følger ham
Hvilket udsagn er korrekt?
A. For at kunne stille diagnosen bipolar affektiv sindslidelse skal der have været mindst en manisk
episode med 14 dages varighed
B. Vrangforestillinger, som forekommer sammen med hallucinationer, er altid udtryk for en
skizofrenilidelse
C. Differentialdiagnoser til depression kan være: Angstlidelse, diabetes mellitus, myxødem,
demens, alkohol-/stofmisbrug, bivirkning til medicin
D. Depression er hyppigere blandt mænd end kvinder
E. Lithium kan kun bruges til behandling af bipolar depression
C. Differentialdiagnoser til depression kan være: Angstlidelse, diabetes mellitus, myxødem,
demens, alkohol-/stofmisbrug, bivirkning til medicin
Dårlig interviewteknik og manglende forståelse for hvordan en patient, der er udviklingshæmmet, tænker,
kan medføre, at lægen ikke kan skaffe sig de relevante oplysninger om patientens tilstand. Begrebet
”intellektuel distorsion” hos patienter, der har en lav IQ, betyder at:
A. Lægen oplever den mentale retardering som forklaring på alle patientens symptomer, og tager
derfor helt fejl, af det faktiske sygdomsbillede
B. Lægen tager fejl, fordi patienten har en sproglig udvikling og et pænt ordforråd svarende til f.eks.
ni til ti-årsalderen, men er på alle andre områder udviklet som et lille barn på tre til fire år. En
WAIS-V testning af intelligensen har vist en meget skæv kognitiv profil
C. Konkret tænkning og nedsatte evner til kommunikation hos den udviklingshæmmede medfører,
at lægen fejltolker patientens udsagn. Patienten siger f.eks. ” Jeg er bange” men det faktiske
problem er smerter, som patienten ikke har sproglige evner til at beskrive
D. Dårlig interviewteknik medfører, at den udviklingshæmmede patient kommer til at give lægen
fejlagtige oplysninger om sit helbred, i et uheldigt forsøg på at virke høflig
E. Lægen stiller overvejende spørgsmål, der skal besvares med ”ja” eller ”nej”, fordi han/hun tror, det
giver patienten de bedste muligheder for at svare rigtigt. Lægen opdager ikke, at patienten
konsekvent svarer nej på alle spørgsmål, fordi denne slet ikke forstår spørgsmålene
C. Konkret tænkning og nedsatte evner til kommunikation hos den udviklingshæmmede medfører,
at lægen fejltolker patientens udsagn. Patienten siger f.eks. ” Jeg er bange” men det faktiske
problem er smerter, som patienten ikke har sproglige evner til at beskrive
Før start af behandling med antipsykotisk medicin skal man:
A. Måle natrium
B. Vurdere sværhedsgraden af psykosen med en valideret skala som PANSS
C. Forebygge EPS bivirkninger med en uges behandling med antikolinerg medicin, før antipsykotisk
behandling startes
D. Måle blodtrykket
E. Lave en aftale med hjemmesygeplejen om medicindosering
D. Måle blodtrykket
Ved Wernickes encefalopati i akutte fase ser man typisk:
A. Svækket opmærksomhed og lugthallucinationer
B. Blikparese, ataksi og aggression
C. Ptose, taktile hallucinationer og høj puls
D. Vejrtrækningsbesvær, høj puls og nystagmus
E. Konfusion, ataksi og oftalmoplegi
E. Konfusion, ataksi og oftalmoplegi
En 24-årig mand henvender sig til praktiserende læge. Han mener, at han har højdeskræk. Han er netop
startet nyt studie i Odense og har været så heldig, at han kan dele en lejlighed med to studiekammerater.
Alle tre læser kemi. Hans problem er, at der til lejligheden er en altan, og lejligheden er på 5. sal. Altanen er
faktisk ret stor og vender mod syd, så når vejret er godt, sidder hans to studiekammerater tit ude på
altanen og læser sammen. De har flere gange spurgt, om han ikke vil være med. Hver gang han forsøger at gå ud på altanen, får han angstsymptomer; han bliver svimmel, får hjertebanken, kan ikke få luft, ryster og
bliver mundtør. Han fortæller, at han får meget ubehagelige og påtrængende tanker om at ville springe ud
fra altanen. Det er blevet værre den seneste tid. Bare han går forbi altandøren, selvom den er lukket,
begynder han at få tanker om, at han kunne springe ud, og så får han angstsymptomerne. Han synes selv,
at hans tanker og følelser, som han erkender er hans egne, er overdrevne og forsøger at trænge dem bort.
Den praktiserende læge vurderer, at ud fra de oplysninger, der er givet ovenfor, er den mest sandsynlige
diagnose:
A. Tilpasningsreaktion
B. Panikangst
C. Socialfobi
D. Obsessiv-kompulsiv lidelse
E. Belastningsreaktion
D. Obsessiv-kompulsiv lidelse
PTSD defineres ved:
A. Udpræget afmagtsfølelse i forbindelse med en hændelse med efterfølgende nedtrykthed, nedsat
impulskontrol og tilbagetrækning fra sociale relationer
B. Vedvarende ukontrollerbart stressrespons, ubehagelige tanker og minder med voldsomt indhold,
manglende tillid til at verden er et sikkert sted
C. Udsættelse for en eller flere voldsomme hændelser med efterfølgende udvikling af: Ufrivillige
genoplevelser af hændelserne, vagtsomhedssymptomer og en stærk undgåelsesadfærd for
stimuli og steder, der minder om hændelserne
D. Vedvarende tilbagevendende tanker om en eller flere hændelser, der er ubehagelige. Tristhed i
forhold til livet generelt, en gennemgribende mental udmattelse
E. En tilstand med subjektivt ubehag med emotionelle og adfærdsmæssige symptomer. Tilstanden
opstår i forbindelse med betydende livsændringer eller belastninger og individuel sårbarhed, og
disposition spiller en væsentlig rolle for risikoen for at få sygdommen
C. Udsættelse for en eller flere voldsomme hændelser med efterfølgende udvikling af: Ufrivillige
genoplevelser af hændelserne, vagtsomhedssymptomer og en stærk undgåelsesadfærd for
stimuli og steder, der minder om hændelserne
En 24-årig mand henvender sig til sin praktiserende læge. Han er lægestuderende og klarer sig godt på
studiet, men efter den nye kandidatordning skal han deltage i ”noget der kaldes TBL, Team Based
Learning”. Her har han fået at vide, at man skal være på et hold, og der vælges en formand, som skal
fremlægge gruppens svar i plenum på de spørgsmål, de bliver stillet. Der er to uger til første TBL, og han er
bange for at blive valgt til formand. Han er konstant i beredskab, sover dårligt, har hjertebanken, ryster på
hænderne, kvalme og uro, koncentrationsbesvær – tænker hele tiden på TBL’en. Han beder lægen om
beroligende medicin, så han kan sove. Han fortæller, at han altid har haft problemer som beskrevet, når
han skulle stille sig op foran andre mennesker og være i centrum, både i folkeskolen og gymnasiet. Udover
sådanne situationer har han igen psykiske gener
Hvad er ud fra oplysningerne den mest sandsynlige diagnose?
A. Generaliseret angst
B. Tilpasningsreaktion
C. Belastningsreaktion
D. Socialfobi
E. Enkelfobi
D. Socialfobi
Hvilket udsagn om centralstimulerende stoffer er sandt?
A. Behandling af misbrug af centralstimulerende stoffer tilbydes gratis af kommunerne
B. Helbredsskader efter amfetaminmisbrug skal ikke behandles i hospitalsvæsenet
C. Forgiftning med centralstimulerende stoffer kan vise sig ved besvimelse på grund af blodtryksfald
D. Efter en pause i et kokainmisbrug er tab af tolerans ofte årsag til alvorlige forgiftninger
E. Alle centralstimulerende stoffer er ulovlige
A. Behandling af misbrug af centralstimulerende stoffer tilbydes gratis af kommunerne
Hvilke udsagn er rigtige i forhold til behandling af mani?
A. Hvis patienten allerede er i behandling med antidepressiva, skal det straks seponeres
B. Lamotrigins forebyggende effekt er bedre ved bipolar type 2 end ved bipolar type 1 lidelse
C. Ved indlæggelseskrævende mani behandles ofte med et atypisk antipsykotikum, f. eks. Olanzapin
D. Hvis patienten i forvejen er i behandling med en stemningsstabilisator (f. eks. Lithium), kan dosis
øges efter serumkoncentration
E. Lithium er 2. valg til forebyggelse af nye episoder
A. A, B, C, D
B. A, B, E
C. A, B, C, D, E
D. A, B, C
E. D, E
A. A, B, C, D
Spørgsmål 1
En 46-årig mand henvender sig i almen praksis. Han har sovet dårligt i mange uger og mistet appetitten.
Han er konstant udmattet og er hele tiden bange for, at der skal ske noget. Han beskriver, at han flere
gange dagligt tjekker, om døre og vinduer er låst, og at han kun begiver sig udenfor efter mørkets
frembrud. I samtalen fremstår patienten stille og tvær.
Hvilken diagnose er mindst sandsynlig på nuværende tidspunkt:
A. Depression
B. PTSD
C. Mani
D. OCD
E. Stofskiftelidelse
C. Mani
Du ser manden ved en opfølgende samtale. Screening har udelukket stofskiftelidelser, hjertesygdomme og
reumatologiske sygdom, og patienten tager ikke medicin. Det viser sig, at patienten har arbejdet som
fængselsbetjent i Nyborg Statsfængsel. Han har haft symptomer gennem mange år, særligt oplevelsen af at
være i fare. Igennem det seneste år har han arbejdet op imod 50 timer ugentligt, og fængslet har længe
haft overbelægning på afdelingen for farlige fanger, som er patientens afdeling. Patienten bor i Nyborg, han
er gift og har 2 mindre børn. Familielivet er stabilt, og når familien tager i sommerhus i weekenderne, får
han det mærkbart bedre. Men han bliver stadig hurtig træt og har stadig behov for at tjekke at døre og
vinduer er låst om aftenen. Han kan ikke ryste oplevelsen af fare af sig og beskriver også, at han glimtvis har
ubehagelige erindringer, f.eks. når han steger kød, hvor han også får blodsmag i munden og bliver svimmel.
Da du spørger ind til voldsomme oplevelser i arbejdet, affejer han det med et svar om, at han elsker sit
arbejde, og at han er god til det.
Hvilken diagnose er nu mest sandsynlig:
A. Depression
B. PTSD
C. Mani
D. OCD
E. Stofskiftelidelse
B. PTSD
Du henviser patienten til Arbejds- og Miljømedicinsk klinik for udredning. Her findes der svarende til PTSD,
der primært knytter sig til en voldsom hændelse tilbage i 2007, men hvor der tillige er flere efterfølgende
hændelser med vold og trusler, som præsenterer sig i patientens symptombillede.
Hvilken behandling vil du anbefale som førstevalg?
A. Start medicinsk behandling med SSRI-præparat
B. Øjeblikkelig sygemelding for restitution, indtil patienten igen er klar til at vende tilbage til arbejdet
C. Traumefokuseret psykoterapi ved psykolog eller psykiater
D. Behandling ved psykolog med fokus på stressreduktion
E. Eklektisk psykoterapi hos psykolog med speciale i voksenterapi
C. Traumefokuseret psykoterapi ved psykolog eller psykiater
Hvordan vurderer du patientens prognose på nuværende tidpunkt?
A. Det er for tidligt at sige, men der er risiko for kronificering og muligt behov for ændring i
erhvervsstatus
B. Prognosen er god, patienten vil, så snart symptomerne er lettet, kunne vende tilbage til arbejdet
som fængselsbetjent
C. Patienten kommer ikke til at arbejde som fængselsbetjent igen, men vil kunne genvinde sit gode
helbred
D. Prognosen er dårlig. Han kommer aldrig til at arbejde som fængselsfunktionær, og han vil have
behov for varig behandling
A. Det er for tidligt at sige, men der er risiko for kronificering og muligt behov for ændring i
erhvervsstatus
Patienten har nu, efter 12 måneder, afsluttet sin behandling med traumefokuseret terapi. Behandlingen
har haft nogen effekt. Patienten kan i dag færdes i det offentlige som før, han trives i hjemmet, og hans
funktionsniveau tillader ham at udføre de praktiske dagligdagsopgaver, så som rengøring, indkøb og
håndværksarbejde i huset. Han har stadig genoplevelser, og hans vagtsomhedssymptomer aktiveres ved
pludselige lyde, ved tv-udsendelser, der indeholder vold, og når han ser personer, der minder ham om
bandekriminelle.
Hvordan vurderer du hans prognose nu?
A. Det er stadig for tidligt at sige, selv efter 12 måneder kan der forventes en væsentlig bedring ved at
fortsætte behandlingen
B. Det må forventes at dele af sygdomsbilledet er kronificeret. Fremtidige behandlingstiltag vil
muligvis øge livskvalitet og patientens muligheder for at fungere i en arbejdssituation
C. Der er god grund til at tro, at patienten stadig kan helbredes helt. Ved at kombinere et nyt
psykoterapiforløb med medicinsk behandling vil hans prognose være god
D. Tilstanden er stationær, og patienten vil ikke kunne genvinde sin arbejdsevne hverken i aktuelle
eller andre erhverv
B. Det må forventes at dele af sygdomsbilledet er kronificeret. Fremtidige behandlingstiltag vil
muligvis øge livskvalitet og patientens muligheder for at fungere i en arbejdssituation
Opgave 2
Spørgsmål 1
67-årig pensioneret tandlæge meldes til indlæggelse. Han har igennem nu fire uger følt sig lidt trist og træt.
Hans kone fortæller, at han har ændret sig psykisk. Han plejer at være udadvendt og aktiv, men på det
seneste laver han ikke rigtig noget. Han ligger i sengen til langt op ad formiddagen, nogle dage kommer han
slet ikke i tøjet. Sidder bare i natskjorte og kigger ud i luften. Selvom hun tænder for fjernsynet, fanger det
ham ikke.
Manden fortæller, at det nok bare skyldes spekulationer, og han sover også dårligt om natten. Det er nok
bare derfor, at han er uoplagt.
Hvilken diagnose mistænker du på de foreliggende oplysninger?
A. Krisereaktion
B. Depression
C. Tilpasningsreaktion
D. Angstlidelse
B. Depression
På baggrund af oplysningerne om tristhed, træthed, manglende initiativ og dårlig nattesøvn mistænker du
at det drejer sig om en depression. Derfor spørger du videre ind til depressive symptomer. Manden
fortæller, at han er bekymret for deres økonomi. Og selv om banken har forsikret ham om, at økonomien er
god, spekulerer han stadig over det. Han mener, at han har været økonomisk uansvarlig, og det er kun et
spørgsmål om tid, før banken opdager det og sagsøger ham. Han synes ikke koncentrationen er så god
længere, og det er derfor han ikke ser TV eller film. Avisen får han heller ikke læst. Appetitten har ændret
sig. Han har tabt sig 5 kg.
Ud fra ovenstående info skal du nu bedømme sværhedsgraden af depressionen.
A. Let
B. Moderat
C. Svær
C. Svær
Adspurgt til selvmordstanker er det i begyndelsen svært at få patienten til at svare. Du har indtrykket af, at
han vægrer sig for at tale om det og kigger skråt forbi dig, så du ikke kan få øjenkontakt. Du spørger til, om
det ville være nemmere, hvis han ikke vågnede i morgen, hvortil han svarer, at det ville være en lettelse. Da
du spørger, hvorfor, så lykkes det at få patienten til at forklare sig. Han bruger stort set al sin vågne tid på at
holde tanker om selvmordsmetoder i skak, og det bliver stadig sværere for ham at holde fast i, at selvmord
ikke er en mulighed af hensyn til de efterladte, idet han jo lige nu er en belastning for alle. Han er også
begyndt at tænke, at økonomien måske kan bedres, hvis der ved hans død blev udbetalt noget fra
forsikringen.
Dit næste tiltag i forhold til patienten, er at tilbyde:
A. Indlæggelse i skærmet afdeling med hyppige tilsyn fra kontaktperson
B. Indlæggelse i åben afdeling med fast vagt
C. Indlæggelse i åben afdeling med fast vagt og ordination af benzodiazepin efter behov
D. Indlæggelse i skærmet afdeling med hyppige tilsyn fra kontaktperson, hvor de fra gang til gang
aftaler rammerne indtil næste tilsyn
E. Indlæggelse. Skærmet afdeling med hyppige tilsyn fra kontaktperson, hvor de fra gang til gang
aftaler rammerne indtil næste tilsyn, og hvor du forinden har motiveret patienten til at tage imod
en dosis beroligende medicin ved ankomsten
E. Indlæggelse. Skærmet afdeling med hyppige tilsyn fra kontaktperson, hvor de fra gang til gang
aftaler rammerne indtil næste tilsyn, og hvor du forinden har motiveret patienten til at tage imod
en dosis beroligende medicin ved ankomsten
Da du igen møder ind i afdelingen efter vagt og sovedag, skal du gå stuegang, og i den forbindelse bliver du
igen involveret i den deprimerede tandlæge. Man har ved gennemgang aftalt med patienten, at han skulle
påbegynde behandling, men da det kom til stykket, så har patienten ikke villet modtage denne.
Du skal nu motivere patienten for et af nedenstående behandlingstilbud:
A. Opstart af SSRI
B. Opstart af Dual action præparat
C. Opstart af tricyklisk antidepressiva
D. ECT og opstart af nortriptylin i kombination med antipsykotisk behandling, alternativ kun opstart
af nortriptylin i kombination med antipsykotisk behandling, hvis der foreligger
kontraindikationer for ECT eller patienten ikke vil have det
E. Opstart af SSRI i kombination med antipsykotisk behandling
D. ECT og opstart af nortriptylin i kombination med antipsykotisk behandling, alternativ kun opstart
af nortriptylin i kombination med antipsykotisk behandling, hvis der foreligger
kontraindikationer for ECT eller patienten ikke vil have det
Fem dage senere er du igen på stuegang på afdelingen, hvor patienten er indlagt. Patienten bliver mere og
mere optaget af sin økonomiske situation. Han er overbevist om, at han nu er gået fallit. Han taler om, at
bilen må sælges, og at huset ender på tvangsauktion. Når hustruen besøger ham, forsøger hun at
overbevise ham om, at det slet ikke hænger sådan sammen. Økonomien er god, og der er intet at bekymre
sig om.
Hen på eftermiddagen tilkaldes du til afdelingen. Patienten forlanger sig udskrevet, og selv om personalet
har forsøgt at overtale ham til at blive, er han fast besluttet på udskrivelse. Det lykkedes heller ikke dig at
overtale patienten til at forblive indlagt.
Hvad er det næste du foretager dig:
A. Du vurderer, at patienten må udskrives mod lægeligt givet råd
B. Du vurderer, at patienten er psykotisk og har brug for behandling. Derfor udfylder du de røde
papirer, og patienten tvangsindlægges
C. Du vurderer, at patienten er psykotisk og har brug for behandling. Derfor udfylder du de gule
papirer, og patienten tvangsindlægges
D. Du vurderer, at patienten er psykotisk og har brug for behandling. Derfor tvangstilbageholder du
patienten
D. Du vurderer, at patienten er psykotisk og har brug for behandling. Derfor tvangstilbageholder du
patienten
Hvilken type angst er som oftest opstået i forlængelse af belastninger/krise?
(Et rigtigt svar)
A. Enkel fobi
B. Generaliseret angst
C. Panikangst
D. Socialfobi
C. Panikangst
Hvilket af følgende udsagn om thiamin, acamprosat og disulfiram (Antabus®) er korrekt?
(Et rigtigt svar)
A. Thiamin er en vigtig kofaktor for alkoholdehydrogenasen
B. Thiamin-mangel hos alkoholikere skyldes primært en nedsat intestinal absorptionsfraktion
C. Alkohol-disulfiramreaktionen skyldes en systemisk akkumulation af acetat
D. Leverfunktionspåvirkning er en vigtig, alvorlig bivirkning ved acamprosat-behandling
E. Behandling med acamprosat medfører, at omkring 10% af behandlede patienter er alkoholabstinente efter et år
E. Behandling med acamprosat medfører, at omkring 10% af behandlede patienter er alkoholabstinente efter et år
En patient med kendt bipolar lidelse henvender sig til egen læge. Patienten er moderat deprimeret uden mistanke om psykose og er ikke selvmordstruet. Patienten er ikke i nogen form for behandling.
Hvilken strategi for behandling af bipolar depression er korrekt?
(Et rigtigt svar)
A. Man starter antidepressiv behandling med et SSRI-præparat
B. Man starter antidepressiv behandling med et ”dual-action”-præparat
C. Man starter behandling med lithium
D. Man starter behandling med et førstegenerationsantipsykotikum, da disse har antidepressive
effekter – dette selvom patienten ikke udviser psykotiske symptomer
E. Man afventer minimum 14 dage, da depressive episoder i forbindelse med bipolar lidelse har en
god prognose uden behandling. Hvis symptomerne ikke er begyndt at lette, vil man starte antidepressive behandling
C. Man starter behandling med lithium
Du er stuegangsgående læge på medicinsk afdeling, hvor I har behandlet en 85-årig kvinde, Else, for lungebetændelse. Infektionstallene er faldet, hun er overgået til tabletbehandling og skal efter planen udskrives til hjemmet. Sygeplejersken har erfaret, at patienten har ridset sig i håndleddet med sin neglesaks og er bekymret for patienten. Du taler med Else, som bekræfter, at hun har ridset sig, men at det ikke betyder noget. Du spørger til, om hun tit har gjort det, og selvom Else bagatelliserer det, så får du indtryk af, at hun den senere tid har været livstræt og flere gange har tænkt på at tage piller for at slippe væk fra det hele. Else er træt efter infektionen, men ikke sikkert depressiv.
Hvad kan du gøre?
(Flere svar kan være korrekte!)
A. Kontakte psykiatrisk bagvagt med henblik på drøftelse og eventuelt tilsyn
B. Tvangsindlægge Else på psykiatrisk afdeling
C. Udskrive Else til hjemmet uden yderligere foranstaltninger
D. Aftale med Else, at hun bliver vurderet på psykiatrisk afdeling, før hun kommer hjem
E. Lave aftale med Elses datter, som vil være hos sin mor, hvis hun bliver udskrevet og senest i morgen tage hende med til den praktiserende læge, som Else har tillid til, og som har kendt hende i mange år
A. Kontakte psykiatrisk bagvagt med henblik på drøftelse og eventuelt tilsyn
D. Aftale med Else, at hun bliver vurderet på psykiatrisk afdeling, før hun kommer hjem
E. Lave aftale med Elses datter, som vil være hos sin mor, hvis hun bliver udskrevet og senest i morgen tage hende med til den praktiserende læge, som Else har tillid til, og som har kendt hende i mange år
Depressionsdiagnosen hos ældre kan være vanskelig at stille, da det ikke altid er de ”klassiske” kerne- og ledsagesymptomer, som giver mistanke om en depression.
Hvilke af nedenstående symptomer kan ses ved depression hos ældre?
(Mere end 1 rigtig svarmulighed)
A. Vrede
B. Irritabilitet
C. Bebrejdelse af andre
D. Kan ikke være alene
E. Mener at fejle noget somatisk
Alle
A. Vrede
B. Irritabilitet
C. Bebrejdelse af andre
D. Kan ikke være alene
E. Mener at fejle noget somatisk
Du har mødt en patient, der virker voldsomt påvirket af belastninger i arbejdet.
Hvilke af følgende diagnostiske kriterier skal være opfyldt for at kunne stille diagnosen ”Tilpasningsreaktion”.
Du skal vælge alle afgørende kriterier:
(Der er flere rigtige svarmuligheder)
A. Patienten har haft et kendt traume eller belastning inden for den seneste måned (ikke af
usædvanlig eller katastrofeagtig karakter)
B. Patientens kernesymptomer er: 1) nedtrykthed 2) nedsat lyst eller interesse 3) nedsat energi
eller øget trætbarhed
C. Der er emotionelle eller adfærdsmæssige symptomer uden at opfylde kriterierne for andre
psykiske lidelser
D. Varigheden af symptomerne er mindre end seks måneder
E. Patientens tilstand er karakteriseret ved handlingslammelse, øget alarmberedskab, flugt eller
undgåelse er de typiske adfærdsmæssige reaktionsmønstre
A. Patienten har haft et kendt traume eller belastning inden for den seneste måned (ikke af
usædvanlig eller katastrofeagtig karakter)
C. Der er emotionelle eller adfærdsmæssige symptomer uden at opfylde kriterierne for andre
psykiske lidelser
D. Varigheden af symptomerne er mindre end seks måneder
Hvilket af følgende udsagn om disulfiram (Antabus®) er korrekt?
(Der er 1 rigtig svarmulighed)
A. Disulfiram er en irreversibel hæmmer af acetaldehyd dehydrogenase
B. Forlængelse af QTc intervallet er en vigtig del af alkohol-antabus interaktionen
C. Disulfiram er en MDMA-receptor agonist med dokumenteret klinisk effekt i den
recidivprofylaktiske behandling af kronisk alkoholisme
D. Behandling med Disulfiram medfører, at omkring 90% af behandlede patienter er abstinente
efter et år
E. Moderat nyrefunktionsnedsættelse er almindelig ved Disulfiram-behandling
A. Disulfiram er en irreversibel hæmmer af acetaldehyd dehydrogenase
Hvilket af nedenstående symptomer er et autonomt symptom?
(Der er 1 rigtig svarmulighed)
A. Åndenød
B. Kvalme
C. Angst for at besvime
D. Rødmen
E. Dødsangst
D. Rødmen
Et eller flere af følgende udsagn karakteriserer PTSD. Marker de rigtige svar.
(Der er flere svarmuligheder)
A. Patienter med PTSD har været ude for voldsomme traumatiske begivenheder og har følt sig truet på livet
B. PTSD er en psykisk lidelse, hvor patienten ikke har øget risiko for somatisk sygdom
C. PTSD påvirker ofte patientens kognitive funktioner
D. PTSD er altid en forbigående tilstand, som kan helbredes med tværfaglig intervention
E. Alle mennesker, som har været udsat for voldsomme traumatiske begivenheder, vil på et
tidspunkt udvikle PTSD
A. Patienter med PTSD har været ude for voldsomme traumatiske begivenheder og har følt sig truet
på livet
C. PTSD påvirker ofte patientens kognitive funktioner
Hvilke af nedenstående items er et kernekriterie ved depression?
(Der er 1 rigtig svarmulighed)
A. Nedsat selvtillid/selvværd
B. Manglende lyst og interesse
C. Skyldfølelse – egen eller andres
D. Tanker om død/selvmord
E. Søvnforstyrrelse
B. Manglende lyst og interesse
Du sidder som læge i almen praksis. Din patient er en 45-årig kvindelig skolelærer. Hun har
gennem flere uger oplevet søvnproblemer, trykken for brystet og føler med mellemrum snurren
og prikken skiftende på arme og ben samt i ansigt. Patienten er gennemgribende træt, føler sig anspændt og har koncentrationsbesvær. Under konsultationen bryder patienten grædende
sammen og fortæller, at hun længe har følt sig stresset på arbejdet, hvor hun beskriver, der har
været mange omskiftninger, og flere kollegaer har været syge, hvorfor hun har været under et
stort arbejdspres og ikke kan overskue sit arbejde længere. Patienten tager ingen former for
medicin.
Hvilke tiltag vil du gøre?
1. Der er tydelige tegn på stress knyttet til belastninger i arbejdet. Patienten mener ikke,
de kan løses, så du anbefaler en sygemelding og henviser til en psykolog med henblik
på kognitiv terapi
- Patienten er depressiv. Du vælger at monitorerer hendes tilstand over 14 dage med
henblik på diagnosticering og vil herefter starte kombinationsterapi med medicinsk
behandling og henvisning til psykolog - Det er endnu for tidligt at stille en diagnose. Du beslutter at gennemføre screening
for mulig somatisk lidelse med fokus på reumatologiske lidelser og
stofskiftesygdomme efterfulgt af screening for angst og depression. Først herefter
kan det vurderes, om der er tale om arbejdsrelateret stress eller anden form for
stress, og hvilke behandlingstiltag der bør igangsættes. - Der er overvejende indikation for, at patienten er blevet stresset i relation til
belastninger i arbejdet. Du aftaler med patienten, at hun opsøger sin
tillidsrepræsentant og leder for at de sammen kan drøfte, hvorledes patientens
belastning kan reduceres. Herefter vil du følge patienten for at se, om ændringerne har
den ønskede effekt og afvente med eventuel sygemelding eller henvisning til psykolog
- Det er endnu for tidligt at stille en diagnose. Du beslutter at gennemføre screening
for mulig somatisk lidelse med fokus på reumatologiske lidelser og
stofskiftesygdomme efterfulgt af screening for angst og depression. Først herefter
kan det vurderes, om der er tale om arbejdsrelateret stress eller anden form for
stress, og hvilke behandlingstiltag der bør igangsættes.
Forværring af adfærdsforstyrrelse hos demente skyldes oftest
1. Yderligere udvikling af demensen
2. En delirøs tilstand i tillæg til demensen
3. En urinvejsinfektion hos den demente
4. At de pårørende er belastede og derfor ikke magter at støtte den demente så meget
som før
5. At demensmedicinen mister sin virkning
- En delirøs tilstand i tillæg til demensen
Hvilke symptomer er kendetegnede for autisme (efter ICD 10)?
A) Repetitive, stereotype og restriktive adfærds-, interesse- og aktivitetsmønstre
B) Nedsat interesse og søvnforstyrrelse
C) Kvalitativt afvigende kommunikation
D) Kvantitativ afvigende kommunikation
E) Afvigende socialt samspil (sociale interaktion)
1. A, B, C
2. B, D, E
3. A, C, D, E
4. A, C, E
5. A, B, C, D, E
- A, C, E
A) Repetitive, stereotype og restriktive adfærds-, interesse- og aktivitetsmønstre
C) Kvalitativt afvigende kommunikation
E) Afvigende socialt samspil (sociale interaktion)
Kvinde på 33 år indlægges via psykiatrisk skadestue på mistanke om depression. Hun oplyser at være i behandling med heroin og metadon mod stofmisbrug. Af FMK fremgår, at patienten alene behandles med:
Injektion Diacetylmorfin 100 mg/ml 1,2 ml + 1,3 ml daglig, substitutionsbehandling
Tablet metadon 20 mg 2 til nat, substitutionsbehandling.
Hvilken af nedenstående muligheder kan være en korrekt håndtering af stofmisbrugsbehandlingen
under indlæggelsen?
- Efter at man har sikret sig, at der er tale om en aktuel behandling, konverteres den
samlede diacetylmorfin-døgndosis til en ækvipotent dosis af morfin til injektion - Efter at man har sikret sig, at der er tale om en aktuel behandling, konverteres den
samlede diacetylmorfin-døgndosis til en ækvipotent dosis af buprenorfin i
depotformulering - Efter at man har sikret sig, at der er tale om en aktuel behandling, overtages
behandlingen, som den er ordineret af behandlende læge i Heroinklinikken - Efter at man har sikret sig, at der er tale om en aktuel behandling, overtages
behandlingen, idet der planlægges en gradvis nedtrapning for at undgå udvikling af
afhængighed - Efter at man har sikret sig, at der er tale om en aktuel behandling, overtages
behandlingen, idet der planlægges en gradvis optrapning for at tage højde for
udviklingen af tolerans
- Efter at man har sikret sig, at der er tale om en aktuel behandling, konverteres den
samlede diacetylmorfin-døgndosis til en ækvipotent dosis af morfin til injektion
Depressive kernesymptomer er:
1. Nedtrykthed, nedsat lyst/interesse og nedsat energi/øget trætbarhed
2. Nedtrykthed, tanker om død eller selvmord, nedsat lyst eller interesse
3. Nedsat lyst/interesse, nedtrykthed og nedsat selvtillid/selvfølelse, søvnforstyrrelse
4. Selvbebrejdelser/skyldfølelse, nedtrykthed, nedsat lyst/interesse
5. Nedsat energi/øget trætbarhed, selvbebrejdelser/skyldfølelse, nedsat lyst/interesse
- Nedtrykthed, nedsat lyst/interesse og nedsat energi/øget trætbarhed
Ved Wernickes encephalopati ser man oftest:
1. Svækket opmærksomhed og lugthallucinationer
2. Blikparese, ataksi og aggression
3. Ptose, taktile hallucinationer og høj puls
4. Vejrtrækningsbesvær, høj puls og nystagmus
5. Konfusion, ataksi og oftalmoplegi
- Konfusion, ataksi og oftalmoplegi
En 29-årig mand kendt fra mange indlæggelser på psykiatrisk afdeling. Han har ofte udvist truende
adfærd og i affekt smadret flere genstande i psykiatrisk afdeling blandt andet et stort fladskærmstv, lamper og ruden ind til personalets arbejdsrum. Ofte udskrives han dagen efter indlæggelse, når affekten er klinget af.
Der har nu været stormøde med det lokale politi, og det er blevet besluttet, at næste gang
patienten henvender sig, skal han have besked på at forlade afdelingen. Hvis ikke han gør det, skal
politiet kontaktes og afhente patienten evtuelt til detentionen.
Det er sen aften, og du er forvagt på den psykiatriske afdeling. Du får et opkald fra en vagtlæge,
der sidder ude hos den unge mand. Han har det skidt, har selvmordstanker og planer om at tage
sit eget liv ved at springe ud foran toget.
Hvilken af nedenstående beslutninger træffer du?
- Du afviser patienten i henhold til aftalen og kontakter politiet
- Du afviser patienten, men da han ikke er voldelig, undlader du at kontakte politiet
- Du beder vagtlægen kontakte en anden psykiatrisk afdeling med henblik på
indlæggelse der - Patienten kan i dette tilfælde ikke afvises. Du modtager patienten til indlæggelse
- Du afviser patienten, da du finder det usandsynligt, at han vil tage sit eget liv med
nævnte metode
- Patienten kan i dette tilfælde ikke afvises. Du modtager patienten til indlæggelse
En yngre mand på 24 år henvender sig til lægevagten. Han er netop blevet diagnosticeret med paranoid skizofreni og behandles med Aripiprazol (et antipsykotikum), som han har fået i nogle få uger. Han klager over uro i kroppen. Han føler sig rastløs og kan ikke sidde stille – han må hele tiden op for at gå rundt.
Hvad mistænker du som det mest sandsynlige?
1. Agiteret depression
2. Akatisi
3. Mani
4. EPS, ekstra pyramidale bivirkning
- Akatisi
Hvilke udsagn er rigtige i forhold til behandling af mani?
A) Hvis patienten allerede er i behandling med antidepressiva, skal det straks seponeres
B) Lamotrigin har gode antimaniske egenskaber
C) Ved indlæggelseskrævende mani behandles ofte med et atypisk antipsykotikum, f. eks.
Olanzapin
D) Hvis patienten i forvejen er i behandling med en stemningsstabilisator (f. eks. Lithium),
kan dosis øges efter serumkoncentration
E) Lithium er førstevalg til forebyggelse af nye episoder
- A, C, D, E
- A, E
- A, B, D, E
- C, E
- D, E
- A, C, D, E
Anne på 27 år er blevet henvist til lokalpsykiatrien på mistanke om borderline personlighedsforstyrrelse.
Hvilken henvisningstekst beskriver den typiske tilstand?
- Er meget ængstelig, usikker, har brug for andres anderkendelse og er overfølsom for
kritik i en grad, at det giver problemer i såvel arbejdsliv som i private relationer - Er mistroisk og rethaverisk, oplever at blive mødt af uretfærdighed i en grad, at det
giver problemer i såvel arbejdsliv som i private relationer - Er meget afhængig af andre, kan ikke være alene, overlader vigtige beslutninger til
andre i en grad, at det giver problemer i såvel arbejdsliv som i private relationer - Er let at frustrere, har konflikter, lunefuldt humør og beskriver tomhedsfølelse i en
grad, at det giver problemer i såvel arbejdsliv som i private relationer - Er overdrevent optaget af orden og perfektionisme, kan ikke bruge andres hjælp, fordi
de løser opgaverne på en anden måde og er stædige i en grad, at det giver problemer i
såvel arbejdsliv som i private relationer
- Er let at frustrere, har konflikter, lunefuldt humør og beskriver tomhedsfølelse i en
grad, at det giver problemer i såvel arbejdsliv som i private relationer
Hvilken behandlingsstrategi bør benyttes til en ansat med arbejdsrelateret PTSD knyttet til flere
voldsomme hændelser gennem mange år:
1. En af de anderkendte førstevalgsbehandlinger for PTSD bør igangsættes hurtigst
muligt. Dette så patienten hurtigst muligt kan genvinde sit fulde funktionsniveau og
vende tilbage til sit arbejde. Det er vigtigt med hurtig tilbagevenden til arbejdet, da
langtidssygemelding øger risikoen for varig udskillelse fra arbejdsmarkedet
2. Patienten bør langtidssygemeldes og i psykologbehandling med kognitiv terapi
kombineret med stressreducerende teknikker med henblik på at reducere
symptomerne. Det vil være nødvendigt at monitorere tilstanden løbende, da der ofte
vil udvikles angst eller depression som komorbiditet
3. Man bør hurtigst muligt opstarte i behandling med et SSRI præparat. Der bør
iværksættes en sygemelding, så patienten kan fjernes fra belastningen. Herefter bør
patienten have tid og ro, da der er stor sandsynlighed for at symptomerne vil aftage
naturligt støttet af den medikamentelle behandling
4. Patienten bør henvises til behandling hos psykolog. Her vil den indledende behandling skulle have fokus på stabilisering af patientens psykiske tilstand. Når
stabilisering er opnået, vil der skulle iværksættes en af de anderkendte
førstevalgsbehandlinger (traumefokuseret terapi). Der kan efterfølgende være
behov for yderligere terapi med et bredere fokus end kun traumereaktionen
5. Ingen af ovennævnte svarmuligheder er korrekte
- Patienten bør henvises til behandling hos psykolog. Her vil den indledende behandling skulle have fokus på stabilisering af patientens psykiske tilstand. Når
stabilisering er opnået, vil der skulle iværksættes en af de anderkendte
førstevalgsbehandlinger (traumefokuseret terapi). Der kan efterfølgende være
behov for yderligere terapi med et bredere fokus end kun traumereaktionen
Du har netop bestået embedseksamen og er blevet læge. I ventetiden på din KBU er du ansat på
psykiatrisk afdeling i et vikariat. Du har en samtale med en kvindelig patient, som behandles med
Olanzapin (et 2. generationsantipsykotikum) på grund af en bipolar sygdom med overvejende
maniske episoder. Hun er meget ked af, at hun over de seneste måneder har taget 12 kg på. Du
konfererer derfor med overlægen med henblik på at hjælpe patienten.
Hvad siger overlægen er det vigtigste at gøre først?
1. Patienten skal skiftes til et andet præparat med færre antihistaminerge bivirkninger
(H1 blokade)
2. Patienten skal henvises til diætist med henblik på en kost med maks. 1000 kalorier
dagligt
3. Patienten skal øges i dosis. H1-blokaden er dosisafhængig og mindskes ved høje doser
4. Patienten skal opfordres til mere motion og fysisk aktivitet, minimum en time dagligt
5. Patienten skal fortsætte behandlingen, og den skal tillægges et antipsykotikum med
muskarinerge virkninger (M1-blokade). Dette vil øge tarmperistalstikken og dermed
reducere kalorieoptagelsen
- Patienten skal skiftes til et andet præparat med færre antihistaminerge bivirkninger
(H1 blokade)
Du er læge i medicinsk akutmodtagelse. En 89-årig mand bringes ind af sine tre døtre. Han har en
tidligere indlæggelse på psykiatrisk afdeling grundet manisk enkelt-episode. Han er højtråbende
og omkringvandrende. Han mener, han er generalen, og at alle andre skal adlyde ham. Han
hævder at sygeplejerskerne i FAM og du, som læge, er inkompetente og uduelige, og han vil ikke
finde sig i noget fra jeres side. Han ønsker på ingen måde, at du undersøger ham og efter kort tid
nægter han videre samtale.
Hvilken af nedenstående handlemuligheder benytter du dig først af?
- Du forsøger at oplyse patienten om, at du mener, han bør lade sig indlægges på
psykiatrisk afdeling til behandling - Du ønsker samtale med de tre døtre i enerum for nærmere at kunne vurdere, hvilken
behandling patienten skal tilbydes - Du udfylder gule papirer med henblik på indlæggelse på psykiatrisk afdeling
- Du udfylder røde papirer med henblik på indlæggelse på psykiatrisk afdeling
- Du kontakter vagthavende på psykiatrisk afdeling og får hende til at udfylde de gule
papirer
- Du forsøger at oplyse patienten om, at du mener, han bør lade sig indlægges på
psykiatrisk afdeling til behandling
Hvilket af disse udsagn får dig til at overveje, om patient kunne have diagnosen ”enkel paranoia”:
1. Jeg er to timer om at købe ind i supermarkedet, fordi jeg ikke kan bestemme mig til,
hvad jeg vil have. Mangler jeg f.eks. æg, kan jeg godt sætte en bakke ned i kurven ti
gange og sætte den på plads hylden igen lige så mange gange
2. Jeg overkommer absolut intet, jeg føler mig helt flad og kan sove 12 timer i træk
3. I går kunne jeg ikke finde hjem. Jeg forsøgte at låse mig ind i en lejlighed på 2. sal., og
jeg bor jo på 4.sal. Det var så pinligt, da kvinden, der bor der, åbnede døren
4. Jeg er meget sikker på, at min kæreste er mig utro, jeg mangler bare at finde ud af
med hvem. Jeg ringer til hende en gang i timen, men hun tager ikke altid telefonen,
hvilket jo er et tegn på, at hun har noget kørende med en anden
5. Når jeg kommer ind i Magasin får jeg hjertebanken og svedige hænder, jeg føler at alle
stirrer på mig
- Jeg er meget sikker på, at min kæreste er mig utro, jeg mangler bare at finde ud af
med hvem. Jeg ringer til hende en gang i timen, men hun tager ikke altid telefonen,
hvilket jo er et tegn på, at hun har noget kørende med en anden
Hvilket af nedenstående er ikke et klassisk symptom på opioid-abstinenser?
1. Gaben
2. Kulderystelser
3. Diarré
4. Synshallucinationer
5. Høj puls
- Synshallucinationer
Hvilke udsagn i forhold til diagnostik og behandling af depression er korrekte?
A) De tre depressionskernesymptomer er: Nedtrykthed, nedsat lyst/interesse og nedsat
energi/øget trætbarhed
B) Ifølge ICD-10 skal alle tre kernesymptomer og mindst to ledsagesymptomer have været til
stede i mindst 14 dage for at kunne stille diagnosen
C) Mindst to kernesymptomer og to ledsagesymptomer skal have været til stede i 14 dage
D) Man kan godt stille en depressionsdiagnose uden at personen føler sig nedtrykt
E) Der skal altid udredes for somatisk sygdom, som kan medføre depressionslignende
symptomer, f. eks. diabetes mellitus og myxødem
1. A B D
2. A B C E
3. A C D E
4. A C
5. A C E
- A C D E
Hvilket udsagn er korrekt?
1. Folk, der taler om selvmord, gør sjældent alvor af det
2. Folk, der laver talrige, ufarlige selvmordsforsøg, ønsker ikke at dø
3. Kæledyr kan være en beskyttende faktor mod at forsøge selvmord
4. Spørgsmål om selvmordstanker fremprovokerer selvmordsforsøg
5. Selvskade er et udtryk for, at personen ønsker at dø
- Kæledyr kan være en beskyttende faktor mod at forsøge selvmord
Hvilket udsagn om personlighedsforstyrrelse er korrekt?
1. Opstår altid i voksenlivet
2. Er kun til gene for patienten
3. Har sjældent psykiatrisk komorbiditet
4. Øger risikoen for tidlig død
5. Er hyppigst hos mænd
- Øger risikoen for tidlig død
Hvilket udsagn om skizofreni er korrekt?
1. Der er altid formelle tankeforstyrrelser
2. Der er altid hørelseshallucinationer i form af kommenterende eller diskuterende
stemmer
3. Hallucinationer uden ledsagende vrangforestillinger er specifikke for skizofreni
4. Hallucinationer med ledsagende vrangforestillinger er specifikke for skizofreni
5. Ingen af ovennævnte svarmuligheder er korrekt
- Ingen af ovennævnte svarmuligheder er korrekt
En kørelærer henvender sig til sin læge efter en trafikulykke, hvor han som forsædepassager
oplevede, at en modkørende bil pludseligt kørte over i den vognbane han og køreeleven befandt
sig i. De to biler kørte frontalt sammen, men mirakuløst kom ingen alvorligt til skade. Ulykken
skete for fem måneder siden. Kørelæreren har det dårligt og beskriver sine symptomer.
Her er tre forslag til hvad kørelæren har fortalt lægen.
A) Genoplevelse af ulykken, følelsen af at være usårlig, irritabel fordi andre er bekymret
for ham, overopmærksom på omgivelserne
B) Trods god nattesøvn er han meget træt, paradoksalt føler han sig fuld af initiativ, har
koncentrationsbesvær, håbløshedsfølelse som afløses af glædesfølelse. Tilstanden
svinger fra dag til dag, ja, nogle gange fra time til time
C) Kørelæreren har svært ved at sætte sig ind i en bil og kan derfor ikke give køretimer i
øjeblikket, han kan kun svagt huske, hvad der skete i ulykken, svært ved at falde i søvn.
Han er blevet meget nervøs – farer sammen ved pludselige lyde
Hvilke beskrivelser af symptomer har kørelæreren beskrevet for at lægen overvejer PTSD?
1. A
2. B
3. C
4. Alle tre ovenstående beskrivelser af symptomer kan være tegn på PTSD
5. Ingen af de tre beskrivelser af symptomer kan være tegn på PTSD
C) Kørelæreren har svært ved at sætte sig ind i en bil og kan derfor ikke give køretimer i
øjeblikket, han kan kun svagt huske, hvad der skete i ulykken, svært ved at falde i søvn.
Han er blevet meget nervøs – farer sammen ved pludselige lyde
Hvad måler man i blodet, når man skal undersøge, om en patient har metabolisk syndrom?
1. Leucocytter
2. Kreatinin
3. Lipidstatus
4. TSH
5. Levertal
- Lipidstatus
Hvad måler man, for at kunne beregne body mass index (BMI)?
1. Taljeomfang
2. Kreatininkinase
3. Muskelmassen i kroppen
4. Kroppens fedtprocent
5. Højde og vægt
- Højde og vægt
Hvad er en funktionel lidelse?
1. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der opstår som følge af
psykisk sygdom
2. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for en række lidelser, der kendetegnes ved
fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet. Anden fysisk eller psykisk
sygdom skal være udelukket som forklaring i relevant omfang
3. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for at patienten har både fysisk lidelse og psykisk
lidelse
4. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der har en psykisk årsag.
Anden fysisk sygdom skal være udelukket i relevant omfang
5. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for psykiske lidelser, der har en funktion i
patientens liv. Funktionen kan for eksempel være at undgå krav eller skolegang.
- Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for en række lidelser, der kendetegnes ved
fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet.
22-årig mand henvender sig i almen praksis.
Han går på HF enkeltfag og arbejder på en burgerbar. Han spiller tennis to gange om ugen med sin
tvillingebror. Hans plan er at gøre HF færdig hurtigt og måske søge ind på arkitektskolen. Han
kommer til dig med klager over søvnbesvær og klager over en form for indre uro, han ikke kan
forklare nærmere, og som han ikke kender fra tidligere. Ind i mellem har han hjertebanken og
svimmelhedsfølelse.
Ud fra disse oplysninger er den mest korrekte arbejdshypotese?
1. Lettere angst-depressionstilstand (ICD-F41.2)
2. Tilpasningsreaktion (ICD-F43.2)
3. Akut belastningsreaktion (ICD.F43.0)
4. Alle tre diagnoser er mulige, men oplysningerne er utilstrækkelige til at danne en
hypotese om hans tilstand
- Alle tre diagnoser er mulige, men oplysningerne er utilstrækkelige til at danne en
hypotese om hans tilstand
MEQ
22-årig mand henvender sig i almen praksis.
Han går på HF enkeltfag og arbejder på en burgerbar. Han spiller tennis to gange om ugen med sin
tvillingebror. Hans plan er at gøre HF færdig hurtigt og måske søge ind på arkitektskolen. Han
kommer til dig med klager over søvnbesvær og klager over en form for indre uro, han ikke kan
forklare nærmere, og som han ikke kender fra tidligere. Ind i mellem har han hjertebanken og
svimmelhedsfølelse.
Du mener ikke, at du har tilstrækkelige oplysninger endnu til at kunne vurdere hvad patienten
eventuelt kan fejle. Du starter derfor en systematisk udredning og uddybelse af
symptomer/sygehistorie.
Hvilken af nedennævnte undersøgelser/emner er mindst væsentlig i første omgang?
1. Kardiologisk udredning i form af St.c, måling af EKG og blodtryk
2. Udspørgen om familiær disposition til psykisk sygdom
3. Udspørgen om forbrug af koffeinholdige drikkevarer
4. Udspørgen om forbrug af misbrugsstoffer
- Udspørgen om familiær disposition til psykisk sygdom
MEQ
22-årig mand henvender sig i almen praksis.
Han går på HF enkeltfag og arbejder på en burgerbar. Han spiller tennis to gange om ugen med sin tvillingebror. Hans plan er at gøre HF færdig hurtigt og måske søge ind på arkitektskolen. Han
kommer til dig med klager over søvnbesvær og klager over en form for indre uro, han ikke kan
forklare nærmere, og som han ikke kender fra tidligere. Ind i mellem har han hjertebanken og
svimmelhedsfølelse
Du mener ikke, at du har tilstrækkelige oplysninger endnu til at kunne vurdere hvad patienten
eventuelt kan fejle. Du starter derfor en systematisk udredning og uddybelse af
symptomer/sygehistorie.
Hvilken af nedennævnte undersøgelser/emner er mindst væsentlig i første omgang?
Det viser sig, at han hverken har et forbrug af misbrugsstoffer eller koffeinholdige drikkevarer og
st.c., EKG og blodtryk er alle normale. Du taler derfor med ham om hans indre uro: Han fortæller,
at han gennem nogle måneder har haft en fornemmelse af, at dem han laver gruppearbejde med
på HF, kan se lige igennem ham, som om han var af glas. Han ved godt, at det lyder mærkeligt,
men en dag på HF fik han en fornemmelse af, at hans tanker kunne læses af de andre elever. Han
synes også, at hans ansigt er ved at ændre sig, og han står hver dag foran spejlet i timer for at
finde ud af, hvad der er i vejen med ham. Disse tankerne fylder ham med rædsel, og så er det at
hans hjertebanken opstår.
Hvilken diagnose vil du undersøge ham for nu?
- Begyndelsen depression, med psykosesymptomer
- Generaliseret angst
- Enkelt paranoia
- Socialfobi
- Begyndende skizofreni eller skizotypi (skizotypisk sindslidelse)
- Begyndende skizofreni eller skizotypi (skizotypisk sindslidelse)
MEQ
Du mistænker lidelse inden for det skizofrene spektrum.
Det mest relevante at afdække i din udspørgen er derfor?
1. Om der er mange autonome symptomer, da mange kropslige symptomer/oplevelser, der
ses ved skizofreni, kan henføres til netop det autonome nervesystem
2. Om han føler han sig forfulgt af nogen eller noget, da dette er patognomonisk for
skizofreni
3. Synes han, at alt er formålsløst og ligegyldigt for at få afdækket de to vigtigste områder
inden for de negative symptomer
4. Har han haft oplevelser eller fornemmelser af, at hans krop ændrer sig, eller at hans
tanker på andre måder er eller har været tilgængelige for andre eller styres af andre,
uden at han har kunnet stoppe det
- Har han haft oplevelser eller fornemmelser af, at hans krop ændrer sig, eller at hans
tanker på andre måder er eller har været tilgængelige for andre eller styres af andre,
uden at han har kunnet stoppe det
Patienten har gennem længere tid netop haft skræmmende oplevelser af at han ændrer sig, og at
han styres af en særlig kraft. Kraften befinder sig i hans lejlighed og bestemmer, hvad han må og
ikke må.
Du henviser ham til psykiatrisk afdeling på mistanke om skizofreni. Her gennemgår patienten
afdelingens udredningsprogram og mistanken bekræftes. Diagnosen er paranoid skizofreni (ICDF20.0). Efter flere behandlingsforsøg med 2. generationsantipsykotika med vekslende, men aldrig
helt tilfredsstillende resultat, får patienten Leponex® (clozapin), og patienten får det væsentlig
bedre.
Efter et par måneders behandling med clozapin tilkaldes du fra din praksis. Hans tvillingbror har
ringet, da han har besøgt patienten. Patienten er dårlig, hoster og har feber (38,6).
Da du ved, at patienten er i clozapinbehandling:
1. Beder du tvillingebroren om, at han sørger for at patienten afkøles
2. Beder du tvillingebroren om, at han sørger for at patienten får rigeligt at drikke, så han ikke
bliver dehydreret og dermed er i risiko for akut delir
3. Vælger du at se tiden an til dagen efter hvor du beder patienten om at komme i praksis. Du
vil tage en blodprøve for at måle hans leukocytter
4. Vælger du straks at sende patienten i akut fællesmodtagelse for at få patienten vurderet
- Vælger du straks at sende patienten i akut fællesmodtagelse for at få patienten vurderet
Spørgsmål 87
Du er praksisreservelæge og bliver fredag formiddag bedt om at ringe til en sygeplejerske på det
lokale plejehjem vedrørende Else Andersen, en 85-årig kvinde, som har været patient i praksis i
mange år. Inden du kontakter sygeplejersken, orienterer du dig om patienten i journalen og kan
der se, at patienten har været gift med Poul, som døde for tre år siden. Hun har to døtre, som hun
har god kontakt til. Else har arbejdet med skolerengøring og ellers gået hjemme med børnene.
Hun har diabetes type 2, let forhøjet BT, ufrivillig vandladning, og efter Pouls død fik hun en
depression, som rettede sig på antidepressiv behandling (Sertralin), som hun stadig får. For et år
siden kom hun på plejehjem, for hun fik sværere ved at klare sig, og umiddelbart har hun været
stabil siden.
Sygeplejersken fortæller, at Else de sidste måneder er begyndt at falde af på den. Hun skal have
lidt mere hjælp til personlig hygiejne, det er ikke længere nok at guide hende. Hun kan heller ikke
altid finde sin stue, når hun har været i fællesrummene. De sidste par dage har Else forandret sig
yderligere. Hun er irritabel, de kan ikke komme til at hjælpe hende, hun har ikke sovet i nat.
Sygeplejersken ønsker noget beroligende, som de kan gå weekenden i møde med.
1. Du ordinerer beroligende medicin (Oxapax 7,5 mg pn max x 2) og lægger op til
demensudredning, når det akutte er drevet over
2. Du ordinerer antipsykotisk medicin (Serenase 2 mg pn max x 2) og lægger op til
demensudredning, når det akutte er drevet over
3. Du ordinerer nærvær af familie/fast vagt og lægger op til demensudredning, når det akutte
er drevet over
4. Du ordinerer sygebesøg senere i dag, hvor du vil komme på plejehjemmet og se til
patienten
5. Du ordinerer urinstix samt urin til D+R
- Du ordinerer urinstix samt urin til D+R
MEQ UVI
Lige inden du skal hjem, ringer Elses datter. Hun har talt med plejehjemmet og af det forstået, at
hendes mor skal til demensudredning og vil gerne vide lidt mere.
- Du anbefaler, at hun bestiller en tid til konsultation hos sekretærerne, så der er god tid til
at tale sammen - Du forklarer, at demensudredning påbegyndes hos den praktiserende læge med en
samtale, MMSE testning, blodprøve m.v., og såfremt der er fortsat mistanke om demens,
så sendes patienten til videre udredning i demensklinikken - Du foreslår henvisning til ældrepsykiatrisk team, så kan specialisterne lægge en plan, der
har jo også været noget depressivt tidligere - Du rummer og lytter
- Du aftaler fornyet telefonsamtale mandag
- Du forklarer, at demensudredning påbegyndes hos den praktiserende læge med en
samtale, MMSE testning, blodprøve m.v., og såfremt der er fortsat mistanke om demens,
så sendes patienten til videre udredning i demensklinikken
MEQ UVI
Spørgsmål 89
Det er nu lørdag eftermiddag, du er mødt ind i FAM, hvor du har en ekstravagt. Der er meldt en
Else Andersen, som du skal tage imod. Det er samme Else, som du var involveret i fredag i almen
praksis. Hun har, trods relevant behandling, fået det dårligere med feber, hun spiser og drikke
ikke, kan ikke kende datteren, og der har været telefonisk kontakt med vagtlæge.
- Du undersøger Else grundigt objektivt, og da Else er konfus, rekvirerer du som det første
psykiatrisk tilsyn - Du undersøger Else grundigt objektivt og ordinerer som det første rutine blodprøver og
urinstix - Du undersøger Else grundigt objektivt, og da Else er konfus, rekvirerer du som det første
CTC - Du undersøger Else grundigt objektivt, og da Else er konfus, ordinerer du som det første
antipsykotisk medicin (Serenase) - Du undersøger Else grundigt objektivt, og da Else er konfus, ordinerer du som det første
beroligende medicin (et Benzodiazepin-præparat)
- Du undersøger Else grundigt objektivt og ordinerer som det første rutine blodprøver og
urinstix
Det viser sig, at infektionsparametre er meget forhøjede, og der er mistanke om begyndende
urosepsis. Else skal modtage behandlingen for det, men hun insisterer på, at hun skal tilbage på
plejehjemmet. I mellemtiden begynder Else at blive tiltagende agiteret og slår sygeplejersken, når
hun forsøger at overtale Else til at drikke noget.
- Du sender Else tilbage på plejehjem, fordi du ikke må behandle hende uden hendes
samtykke - Du rekvirerer straks psykiatrisk tilsyn, fordi du mistænker, at Else er delirøs og ikke er i
stand til at gennemskue konsekvenserne, og du vil gerne have hende tvangsindlagt - Du ordinerer benzodiazepiner og afventer, om Else vil berolige sig
- Du ordinerer straks en fiksering af patienten, så hun kan få i.v. væske/antibiotika
- Du mistænker, at Else er begyndende delirøs og prøver at berolige hende ved at tale
beroligende til hende og at skærme hende fra for mange indtryk/lyd, og du ringer til
hendes datter, så Else kan tale med hende over telefon/video for at prøve at forklare, at
hun er nødt til at blive på sygehus, indtil hun får det bedre
- Du mistænker, at Else er begyndende delirøs og prøver at berolige hende ved at tale
beroligende til hende og at skærme hende fra for mange indtryk/lyd, og du ringer til
hendes datter, så Else kan tale med hende over telefon/video for at prøve at forklare, at
hun er nødt til at blive på sygehus, indtil hun får det bedre
MEQ UVI
Du mistænker, at Else er begyndende delirøs og prøver at berolige hende ved at tale
beroligende til hende og at skærme hende fra for mange indtryk/lyd, og du ringer til
hendes datter, så Else kan tale med hende over telefon/video for at prøve at forklare, at
hun er nødt til at blive på sygehus, indtil hun får det bedre
Dine tiltag hjælper ikke til at berolige Else. Hun bliver mere urolig af, at datteren over telefonen
forsøger at berolige hende og forsikre hende om, at hun er i gode hænder. Else vil hjem og
forlanger sig udskrevet. Selvom du forsøger at overbevise hende om, at det er en forkert
beslutning, er hun vedholdende.
- Du accepterer Elses beslutning og udskriver hende mod lægeligt givet råd
- Du vælger at tvangstilbageholde Else på behandlingsindikation
- Du vælger at tvangstilbageholde Else på fareindikation
- Du vælger at tvangstilbageholde Else på fareindikation
En 30-årige kvinde kendt med migræne skal behandles med en SSRI på grund af et recidiv af en depression. Hvad skal du være opmærksom på?
A. At hun er i risiko for at få et serotoninsyndrom, hvis hun samtidigt tager en triptan mod
migræne
B. At man ikke må kombinere SSRI med p-piller på grund af interaktioner
C. At en bivirkning af SSRI kan være kvalme og hovedpine, især i begyndelsen af behandlingen
D. At SSRI skal tages om morgenen, fordi det kan give søvnproblemer, hvis man tager det om
aftenen
- A+B
- A+C
- A+B+C+D
- A+C+D
- B+C+D
- A+C+D
Angst giver anledning til en række autonome reaktioner, hvilken af nedenstående er korrekt i
forbindelse med angstanfald?
1. Øget spytsekretion
2. Pupilkontraktion
3. Bradykardi
4. Blæretømning
5. Ingen af de ovenstående er rigtige
- Ingen af de ovenstående er rigtige
Du er forvagt i somatisk skadestue.
En konfus og angst mand på 60 år indbringes til skadestuen. Han er fundet på jorden ved siden af
en bænk i en park. Han klager over smerter i venstre hofte. Han lugter af alkohol og har kastet op.
Alkoholpromillen i udåndingsluft måles til 0,5. Han har svært ved at samarbejde og kooperere til
en almindelig somatisk undersøgelserne, det er som om, han ikke helt forstår hvad du mener.
Hvad er det første du foretager dig?
- Du påbegynder behandling med B-vitaminer, som det første
- Afvente røntgenundersøgelse af hoften før du opstarter nogen former for medicinsk
behandling - Du påbegynder abstinensbehandling med en dosis benzodiazepin med det samme
- Afvente alle svar på undersøgelser (røntgen us. og blodprøvescreening), før du lægger en
behandlingsplan - Prøver at få ham til at levere en urinprøve
- Du påbegynder behandling med B-vitaminer, som det første
Den hyppigste metode ved selvmordsforsøg er:
Hvilket svar passer til udsagnet?
1. Hængning
2. Forgiftning
3. Forsøg med skarp genstand
4. Drukning
5. Hasarderet trafikkørsel
- Forgiftning
Når en person i stabil substitutionsbehandling for en opioid-afhængighed indlægges, gælder
følgende for denne behandling:
- Da patienten ikke har misbrug under indlæggelsen, er misbrugsbehandling unødvendig.
Substitutionsbehandlingen seponeres. - Buprenorfin er førstevalgspræparat, hvorfor al substitutionsbehandling konverteres til
dette ved indlæggelsen. - Den bestående behandling videreføres, idet der dog planlægges en gradvis nedtrapning for
at forhindre udvikling af afhængighed. - Den bestående behandling videreføres, idet der dog planlægges en gradvis optrapning for
at tage højde for udviklingen af tolerance/tilvænning - Den bestående behandling videreføres, idet det dog skal sikres, at der ikke har været
pauser i denne. Reduktion af tolerance for høje opioid-doser opstår efter blot få dages
pause.
- Den bestående behandling videreføres, idet det dog skal sikres, at der ikke har været
pauser i denne. Reduktion af tolerance for høje opioid-doser opstår efter blot få dages
pause
Du er KBU-læge i en almen praksis. Det er fredag middag, og de ringer fra det lokale plejehjem for
at få en plan for Aage, en 86-årig mand med svært fremskreden Alzheimers sygdom. Han har ikke
sovet de sidste par nætter, er tiltagende vred og truende og nu også hallucineret. Han mener, at
hans længe afdøde hund Bølle ligger under sengen og forsøger gang på gang at lokke den hen til
sig. Han bliver vred, når I ikke kan hjælpe ham med det.
Hjemmesygeplejersken siger, at de ikke kan gå weekenden i møde. Du foreslår følgende:
- Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt opstart af en lille
dosis antipsykotika - Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt umiddelbart
opstart af selexid - Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt henvisning til
CTC på mistanke om cerebral årsag til hallucinationerne - Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt videre plan,
når ordinationerne er udført - Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt indkaldelse af
pårørende til beroligelse
- Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt videre plan,
når ordinationerne er udført
Ved kognitiv terapi i forbindelse med behandling af angstlidelser arbejdes med ændring af
1. Arbitrære slutninger
2. Åndedrætsøvelser
3. Meditative teknikker som Mindfulness
4. Kortlægning af patientens psykologiske sårbarhed i form af tidlige barndomsminder
5. Alle ovenstående er forkerte
- Arbitrære slutninger
Hvilken af de 5 patienter nedenfor har antageligt ikke skizofreni
- Patienten klager over en brændende fornemmelse inden i knoglerne
- Patienten mener, at han er fra en anden tidsalder, end den vi lever i. Han kommer med
mange beviser på sin påstand og taler med et sprog præget af hjemmelavede ord, du ikke
forstår - Patienten er bange for, at efterretningstjenesten aflytter ham, og han har især hæftet sig
ved en knitrende lyd, der af og til kan høres i hans telefon - I supermarkedet er patienten konstant talende og kommentere alt, hvad de andre
kunder har i deres indkøbsvogne. En kvinde, der beder ham om at blande sig uden om,
kalder han en ”dum ko” - Patienten giver udtryk for, at han er i tvivl l om, hvorvidt du findes i virkeligheden
- I supermarkedet er patienten konstant talende og kommentere alt, hvad de andre
kunder har i deres indkøbsvogne. En kvinde, der beder ham om at blande sig uden om,
kalder han en ”dum ko”
Hvilket udsagn er korrekt?
- Folk, der taler om selvmord, gør sjældent alvor af det
- Folk, der laver talrige, ufarlige selvmordsforsøg, ønsker ikke at dø
- Kæledyr kan være en beskyttende faktor
- Spørgsmål om selvmordstanker fremprovokerer selvmordsforsøg
- Selvskade er et udtryk for, at personen ønsker at dø
- Kæledyr kan være en beskyttende faktor
Du er KBU-læge i en almen praksis, det er fredag over middag og du bliver kontaktet telefonisk af
datteren til en af dine demente patienter. Hun fortæller, at Aage på 86 år, som er kendt med
svært fremskreden Alzheimers sygdom, er meget personforandret. Han er ellers et meget roligt
gemyt, men han er nu meget vred og irritabel. Han ser syner. Han er overbevist om, at hans længe
afdøde hund Bølle ligger under sengen. Hun spørger til, hvad der skal ske.
Du forklarer:
1 At du mistænker, at Aage har en infektion, som er med til at forværre hans tilstand og har
medført en akut forvirringstilstand, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets
adfærd
2 At du mistænker, at Aage har en infektion, som er med til at forværre hans tilstand og har
medført en akut forvirringstilstand, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets
adfærd. Og du opfordrer til, at datteren i det omfang hun kan være hos sin far og skabe
tryghed, skal gøre det
3 At du mistænker, at Aage har forværring af sin demens, og det har medført hallucinationer,
hvorfor han nu skal have antipsykotisk behandling
4 At du tænker, at Aage er fejlplaceret på plejehjemmet og anbefaler, at datteren taler med
kommunen om en anden plejehjemsplads
5 At du mistænker, at Aage har en infektion, som er med til at forværre hans tilstand og
har medført en akut forvirringstilstand, hvor han bliver hallucineret og mistolker
personalets adfærd. Og du opfordrer til, at datteren i det omfang hun kan være hos sin
far og skabe tryghed, så skal hun gøre det far og skabe tryghed, så skal hun gøre det. Han
vil med al sandsynlighed blive bedre igen, når infektionen er behandlet
5 At du mistænker, at Aage har en infektion, som er med til at forværre hans tilstand og
har medført en akut forvirringstilstand, hvor han bliver hallucineret og mistolker
personalets adfærd. Og du opfordrer til, at datteren i det omfang hun kan være hos sin
far og skabe tryghed, så skal hun gøre det far og skabe tryghed, så skal hun gøre det. Han
vil med al sandsynlighed blive bedre igen, når infektionen er behandlet
Hvilket udsagn er rigtigt?
- Antipsykotisk medicin blokerer D1-receptoren i hjernens frontale områder og påvirker
derved ikke de såkaldt negative symptomer, man ser ved skizofreni - Antipsykotisk medicin opdeles i 3 grupper: 1. og 2. generation samt depotpræparater
- Antipsykotisk medicin giver øget risiko for akut dystoni hos kvinder, fordi medicinen er
lipofil og ophobes i subcutant fedt (der er mest udtalt hos kvinder) - Bivirkningsprofilen for antipsykotisk medicin er uafhængig af dosis, så man bør optrappe
hurtigt. Bivirkningerne er oftest forbigående, så man skal hurtigt dosere op i sikker
terapeutisk dosis - Alle ovenstående er forkerte
- Alle ovenstående er forkerte
Hvilken rådgivning af en patient med illegalt misbrug er forkert?
- Den ambulante misbrugsbehandling varetages af kommunerne
- Henvendelse om behandling kan ske uden henvisning
- Samtalebehandling er gratis
- Medicinsk substitutionsbehandling er gratis
- Kost og logi er gratis
- Kost og logi er gratis
Hvilket udsagn om akut polymorf psykose er forkert?
- Der er ofte en pludselig debut, typisk i forbindelse med en form for belastning
- Der er et hurtigt vekslende symptombillede
- Der er oftest overvægt af affektive symptomer
- Der kan både være vrangforestillinger, hallucinationer og perceptionsforstyrrelser til stede
- Typisk er patienten forvirret og kan tage fejl af velkendte personer og steder
- Der er oftest overvægt af affektive symptomer
Hvilket udsagn er ikke korrekt i forbindelse med vurdering af selvmordsrisikofaktorer:
- Disposition til psykisk sygdom er en risikofaktor
- Mobning øger risikoen for selvmordsadfærd
- Selvmord i omgangskredsen udgør en selvmordsrisikofaktor
- Når man vurderer en aktuel selvmordsrisiko, udgør tidligere selvmordstanker en
risikofaktor - Risikofaktorer akkumulerer og forstærker hinanden
- Når man vurderer en aktuel selvmordsrisiko, udgør tidligere selvmordstanker en
risikofaktor
Du er KBU-læge i almen praksis og skal udfærdige en henvisning til udredning i lokalpsykiatrien af
en 32-årig kvinde, som du mistænker har en personlighedsforstyrrelse. I henvisningen er det
vigtigt, at mistanken er underbygget bedst muligt, hvorfor du lægger vægt på at beskrive:
- Det drejer sig om en 32-årig kvinde, som du har set i et samtaleforløb over nogle måneder.
Hun har siden de tidligste ungdomsår været præget af meget svingende humør, har i perioder haft depressive symptomer, som din kollega har forsøgt at behandle med SSRI præparat, men hun holder op med det igen og uden aftale med lægen. Hun har svært ved at holde fast i personlige relationer, uddannelse og job og er nu igen ledig. Hun har mange brudte kæresteforhold. Når du foreslår hende tiltag til at få det bedre, så tager hun dem
ikke rigtigt til sig - Hun har som teenager været selvskadende
- Hun har i nogle perioder røget hash men er ophørt med det nu og uden egentlig fremgang
- Hun har i forbindelse med hashrygning været psykotisk kortvarigt og følt sig forfulgt
- Hun er opvokset i en dysfunktionel familie, præget af fars alkoholoverforbrug og mors
kroniske sygdom
- Det drejer sig om en 32-årig kvinde, som du har set i et samtaleforløb over nogle måneder.
Hun har siden de tidligste ungdomsår været præget af meget svingende humør, har i perioder haft depressive symptomer, som din kollega har forsøgt at behandle med SSRI præparat, men hun holder op med det igen og uden aftale med lægen. Hun har svært ved at holde fast i personlige relationer, uddannelse og job og er nu igen ledig. Hun har mange brudte kæresteforhold. Når du foreslår hende tiltag til at få det bedre, så tager hun dem
ikke rigtigt til sig
Hvad er 1. line-behandling til en 25-årig ellers somatisk rask patient med en bipolar lidelse, som
har haft flere maniske og depressive episoder?
1. Olanazapin
2. Abilify
3. Lamotrigin
4. Lithium
5. Haloperidol
- Lithium
Hvilket udsagn er korrekt?
- For at kunne stille diagnosen bipolar affektiv sindslidelse skal der have været mindst en
manisk episode med 14 dags varighed - Vrangforestillinger, som forekommer sammen med hallucinationer, er altid udtryk for en
skizofrenilidelse - Depression er mere hyppig blandt mænd end hos kvinder
- Et kernesymptom af depression er tanker om død eller selvmord
- Differentialdiagnoser til depression kan være: Angstlidelse, diabetes mellitus, myxødem,
demens, alkohol-/stofmisbrug, bivirkning til medicin
- Differentialdiagnoser til depression kan være: Angstlidelse, diabetes mellitus, myxødem,
demens, alkohol-/stofmisbrug, bivirkning til medicin
Korrekt behandling af agiteret somatisk delir indbefatter altid
- Demensudredning i forbindelse under deliret
- At patienten bliver sat i fast behandling med haloperidol
- Demensudredning, når deliret er klinget af typisk efter 3-6 måneder
- At patienten behandles under rammerne af psykiatriloven
- At antipsykotika seponeres før udskrivelse, eller at der er lagt en klar plan for udtrapning
- At antipsykotika seponeres før udskrivelse, eller at der er lagt en klar plan for udtrapning
Hvad kendetegner især psykopatologien ved skizofreni?
- Patienter med skizofreni har oftest en kombination af basissymptomer, psykosesymptomer og autisme
- Skizofreni er især kendetegnet ved, at patienten har 3. persons hørelseshallucinationer i
form af kommenterende og diskuterende stemmer - Skizofreni er mere en enkeltstående sygdom end et syndrom
- Psykosesymptomerne hos patienter med skizofreni er til stede allerede under det
skizofrene prodrom - Kombination af basissymptomer, psykosesymptomer og andre symptomer giver en god beskrivelse af sygdomsbilledet hos patienter med skizofreni
- Kombination af basissymptomer, psykosesymptomer og andre symptomer giver en god beskrivelse af sygdomsbilledet hos patienter med skizofreni
En kørelærer henvender sig til sig læge efter en trafikulykke, hvor han som forsædepassager
oplevede, at en modkørende bil pludseligt kørte over i den vognbane han og køreeleven befandt
sig i. De to biler kørte frontalt sammen, men mirakuløst kom ingen alvorligt til skade. Ulykken
skete for fem måneder siden. Kørelæreren har det dårligt og beskriver sine symptomer.
Her er tre forslag til, hvad kørelæren har fortalt lægen.
Hvilken kombination af symptomer har kørelæreren beskrevet for at lægen overvejer PTSD?
- Genoplevelse af ulykken, følelsen af at være usårlig, irritabel, fordi andre er bekymret for
ham, overopmærksom på omgivelserne - Trods god nattesøvn er han meget træt, paradoksalt føler han sig fuld af initiativ, har
koncentrationsbesvær, håbløshedsfølelse som afløses af glædesfølelse, tilstanden svinger
fra dag til dag, ja nogle gange fra time til time - Kørelæreren har svært ved at sætte sig ind i en bil og kan derfor ikke give køretimer i
øjeblikket, han kan kun svagt huske, hvad der skete i ulykken, svært ved at falde i søvn
men når han først er faldet i søvn, sover han godt. Han er blevet meget nervøs – fare
sammen ved pludselige lyde - Alle 3 kombinationer af symptomer kan være tegn på PTSD
- Ingen af de 3 kombinationer af symptomer kan være tegn på PTSD
- Kørelæreren har svært ved at sætte sig ind i en bil og kan derfor ikke give køretimer i
øjeblikket, han kan kun svagt huske, hvad der skete i ulykken, svært ved at falde i søvn
men når han først er faldet i søvn, sover han godt. Han er blevet meget nervøs – fare
sammen ved pludselige lyde
Ved behandling med antipsykotika er der risiko for bivirkninger. Hvilken af nedenstående
bivirkninger ses hyppigst i forbindelse med behandling med antipsykotika? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
- Hypothyroidisme
- Metaboliske bivirkninger
- Maniske symptomer
- Vægttab
- Nyrefunktionsnedsættelse
- Metaboliske bivirkninger
22-årig sygeplejestuderende henvender sig til den praktiserende læge. På studiet skal hun deltage
i projektarbejde, hvor man er blevet delt op i grupper, og hver gruppe skal fremlægge deres
projekt til eksamen. Hun er blevet valgt til at skulle fremlægge baggrunden, det emne hendes
gruppe arbejder med. Hver gruppe får en samlet karakter, og hun er sikker på, at hun vil være
skyld i, at de ikke får en god karakter – det vil så være hendes skyld. Hun er sikker på, at hun vil
være pinlig og går i nærmest i panik, når hun tænker på det.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
1. Agorafobi
2. Panikangst
3. Generaliseret angst
4. Socialfobi
5. Generaliseret angst med panikanfald
- Socialfobi
MEQ OBS Socialfobi
Under samtalen med lægen fortæller hun, at hun aldrig har kunnet lide at stå foran andre og være
i centrum. Hun har altid forsøgt at holde sig i baggrund og været en ”stille” pige i både folkeskolen og i gymnasiet. Hun er bange for at være pinlig og at hun ikke kan gøre tingene godt nok, så de andre elever synes, hun er dum. Hun føler sig trist og ked af det, har dårlig appetit og har faktisk tabt sig. Hele situationen gør hende meget nervøs, og hun har ikke kunnet sove, siden hun fik at vide, at hun skulle fremlægge for klassen. Dette bestyrker lægen i diagnosen socialfobi, men lægen
skal udelukke andre tilstande i den diagnostiske proces.
Hvilken af nedenstående tilstande skal lægen især overveje i sin udelukkelsesproces?
- Skizofreni
- Depression
- Belastningsreaktion
- PTSD
- Depression
Lægen finder ikke belæg for andre diagnoser end ”socialfobi” efter udredningen. Lægen vurderer,
at hun er så belastet af sin tilstand, at der foreslås medicinsk behandling.
Hvilken behandling har lægen foreslået?
1. Benzodiazepin
2. SSRI
3. Dualaction antidepressiva
4. Pregabalin
- SSRI
MEQ OBS Socialfobi (første behandling SSRI)
Behandlingen har nogen effekt efter optrapning i dosis, men der resterer restsymptomer og gener
for patienten.
Hvilken behandling skiftes mest sandsynligt til?
1. Benzodiazepin
2. Dualaction antidepressiva (måske for svært? men tidligere i historien fylder depressive
symptomer en del, derfor antidepressiv medicin før pregabalin)
3. Pregabalin
- Dualaction antidepressiva (måske for svært? men tidligere i historien fylder depressive
symptomer en del, derfor antidepressiv medicin før pregabalin)
MEQ OBS Socialfobi (første behandling SSRI)
Hun bedres betydeligt på behandlingen med dualaction, symptomerne forsvinder ikke helt, men
hun klarer eksamen, så gruppen får en høj karakter. Hun henvender sig efter et års tid og vil gerne stoppe behandlingen.
Hvilken af nedenstående muligheder er mest relevant?
- Hun har fået antidepressiv medicin, men for en angstlidelse, derfor kan hun uden
problemer blot stoppe behandlingen - Hun bør tilrådes livslang behandling da angstlidelsen er kronisk og vil efter al sandsynlighed recidivere uden behandling
- Der lægges en plan for udtrapning med regelmæssige konsultationer for at vurdere om
symptomerne recidiver
- Der lægges en plan for udtrapning med regelmæssige konsultationer for at vurdere om
symptomerne recidiver
21-årig IT-studerende henvender sig til den praktiserende læge. Han oplyser, at han har haft
problemer med at følge med i studiet de sidste to måneder. Han har haft mindre energi, har tabt
interessen for sine fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Føler sig presset på
studiet. Bebrejder sig selv for ikke at kunne følge med på studiet. Har følt sig trist og træt hver dag
over de sidste tre uger. Har ellers været velfungerende.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger?
1. Tilpasningsreaktion
2. Generaliseret Angst
3. Depression
4. Dystymi
5. Stofmisbrug
- Depression
MEQ OBS Depression
Hvilke undersøgelser vil du iværksætte for at komme diagnosen nærmere?
- Somatisk undersøgelse
- Blodprøver (inkl. TSH, blodsukker, infektionstal)
- Grundigt psykiatrisk interview
- Spørge til alkohol/stofmisbrug
- Ekko-kardiografi
- Spørge til familiære dispositioner
Svarmuligheder:
A. 1,2,3,4,5
B. 1,2,3,4
C. 1,2,3,4,5,6
D. 1,2,3,4,6
D. 1,2,3,4,6
MEQ OBS Depression
Den somatiske udredning er upåfaldende. Der er ingen mistanke om misbrug. Ingen tidligere
psykiatrisk lidelse, ingen tidligere maniske/hypomane episoder, ingen psykotiske symptomer. Som disponerende faktorer er der flere familiemedlemmer på morens side med
depression/angstlidelser. Du stiller diagnosen moderat depression. Hvilke medicinsk behandling vil du vælge til patienten? Han accepterer at prøve medicin.
- Aripiprazol
- Sertralin
- Anafranil
- Lithium
- Quetiapin
- Sertralin
MEQ OBS Depression
Efter tre ugers behandling (Setralin) kommer patienten igen, ledsaget af sin kæreste. Kæresten fortæller, at patienten ligger i sengen hele dagen, han har ikke lyst til at spise og har sagt, at han synes, at det hele er håbløst. Han har tabt sig tre kg og kan ikke sove om natten pga. ruminationer. Når du spørger ind til selvmordstanker, fortæller patienten, at han har kigget på nettet og set hvordan, han kunne begå selvmord, han har købt nogen piller på nettet, som skulle være ”effektive”. Han har gemt dem derhjemme og har ikke fortalt nogen om det. Hans mimik virker stiv, og han virker
apatisk og tillukket. Efter der er gået et stykke tid, siger patienten spontant, at han føler sig skyldig
i, at børnene i Afrika sulter. Han siger, at han er et dårligt menneske og at han ikke fortjener at
leve.
Du er bekymret over patientens tilstand. Hvad skal du gøre nu?
- Overveje tillæg af et dual virksomt antidepressivum (= dualaction præparat), f. eks.
Venlafaxin og aftale en ny tid med patienten i næste uge - Ring til politiet og få indlagt patienten med det samme, på røde papirer
- Prøve at få patienten overbevist om, at han lider af en alvorlig sygdom, der heldigvis kan
behandles, og at han ikke er sig selv i øjeblikket, og at en indlæggelse ville hjælpe ham bedst - Henvise patienten til supplerende psykoterapi
- Prøve at få patienten overbevist om, at han lider af en alvorlig sygdom, der heldigvis kan
behandles, og at han ikke er sig selv i øjeblikket, og at en indlæggelse ville hjælpe ham
bedst
MEQ OBS Depression
Patienten erklærer sig indforstået med at blive indlagt på psykiatrisk afdeling frivilligt.
Hvilken diagnose stiller du nu?
1. Moderat depressive episode med psykotiske symptomer
2. Svært depressive episode med psykotiske symptomer
3. Bipolar affektiv sindslidelse med psykotiske symptomer
4. Svært depressive episode uden psykotiske symptomer
- Svært depressive episode med psykotiske symptomer
Hvilket udsagn er korrekt om skizofreni?
a. Der er altid formelle tankeforstyrrelser
b. Der er altid hørehallucinationer i form af kommenterende eller diskuterende stemmer
c. Hallucinationer uden ledsagende vrangforestillingen er specifikke for
skizofreni
d. Hallucinationer med ledsagende vrangforestillingen er specifikke for
skizofreni
e. Der er tale om en tilstand, hvor man oftest, og i varierende grad, er psykotisk
e. Der er tale om en tilstand, hvor man oftest, og i varierende grad, er psykotisk
Troels er en 67-årig mand, der henvender sig til sin praktiserende læge. Han
klager over uro i kroppen, anspændthed og åndenød. Han har søvnproblemer, han
har svært ved at falde i søvn, kan ikke koncentrere sig om for eksempel at læse en
bog, bliver hurtigt irriteret og træt, bekymrer sig meget. Som eksempel nævner han,
at han har smerter i sit ene ben og spekulerer på, om han har fået en blodprop i
benet eller ved smerter i brystet tror han, at det må en blodprop i hjertet. Generelt er
han meget opmærksom på signaler fra kroppen - om der er tegn på, at han er syg.
Han kontrollerer derfor blodtryk flere gange om dagen, og han har netop købt det
nye Apple Watch, så han løbende kan registrere puls og iltmætning i blodet.
Ud fra ovenstående, hvilken tilstand er mindst sandsynlig?
a. Depression
b. Somatiseringstendens
c. Generaliseret angst
d. Coenestesier
e. Hypokondri
d. Coenestesier
Hvilke udsagn i forhold til diagnostik og behandling af depression er korrekte?
A: Man kan bruge en ratingskala, f. eks. Hamilton-17, til at diagnosticere en depression
B: De tre depressionskernesymptomer er: Nedtrykthed, nedsat lyst/interesse og
nedsat energi/øjet trætbarhed
C: Ifølge ICD-10 skal alle tre kernesymptomer og mindst to ledsagesymptomer have
været til stede i mindst 14 dage for at kunne stille diagnosen
D: Mindst to kernesymptomer og to ledsagesymptomer skal have været til stede i 14
dage
E: Der skal altid udredes for somatisk sygdom, som kan medføre
depressionslignende symptomer, f. eks. diabetes mellitus og myxødem
a. A+B+D
b. B+D+E
c. A+B+C+E
d. A+C
e. A+C+E
b. B+D+E
Du er KBU-læge i almen praksis og ringes op af en hjemmesygeplejerske, der
er ude og besøge en af dig velkendt patient med skizofreni.
Sygeplejersken fortæller, at patienten ikke har taget sin daglige antipsykotiske
medicinske i går aftes. Hans kæreste igennem tre år, valgte i går at gøre deres
forhold forbi. Patienten blev i den forbindelse oprevet og ked af det. I frustration
sparkede og slog han på en dør i hjemmet. Nu fremtræder han forpint og grådlabil
men venlig.
Hvilke tiltag vil du gøre?
A: Patienten bør tvangsindlægges, da han har sparket og slået på inventar
B: Du tilbyder at se patienten enten i almen praksis eller ved hjemmebesøg samme dag
C: Du spørger hjemmesygeplejersken, om patienten kan motiveres til at genoptage den
medicinske behandling
D: På det foreliggende er der ikke mistanke om, at patienten er psykotisk. Derfor er der ikke
lovhjemmel til tvangsindlæggelse
E: Du finder det ikke nødvendigt at se patienten men anbefaler i stedet, at patienten
i aften ringer til lægevagten, hvis han igen kommer i tvivl om, hvorvidt han bør tage
medicinen
a. A+B
b. B+C+D
c. C+D+E
d. C+E
e. D+E
*b. B+C+D
Du er forvagt i psykiatrisk akutmodtagelse, og din næste patient er en 85-årig dement beboer fra et plejehjem, som nu kommer med sin datter, da situationen på plejehjemmet er spidset fuldstændigt til.
Patienten er udadreagerende, vil gå fra
plejehjemmet, mener at han er taget til fange der. Det har udviklet sig over de sidste par dage. Han er i behandling for hypertension og vandladningsbesvær og får Donepezil for Alzheimers sygdom.
Hvad er dit primære tiltag?
a. Du sender patienten hjem igen med to stk. Quetiapin 25 mg (antipsykotika) til brug for at dæmpe patienten, indtil der kan tages kontakt til egen læge i morgen
b. Du indlægger patienten på lukket afdeling, hvilket patienten samtykker til
c. Du sender patienten hjem igen med to x 0,5 stk. Oxapax af 15 mg (benzodiazepin) til brug for at dæmpe patienten, indtil der kan tages kontakt
til egen læge i morgen
d. Du laver grundig somatisk undersøgelse inklusiv måling af tp, bt og urinstix for leucocytter, nitrit mv.
e. Du opstarter yderligere behandling af patientens demens med tillæg af memantin
d. Du laver grundig somatisk undersøgelse inklusiv måling af tp, bt og urinstix for leucocytter, nitrit mv.
Hvilket af følgende udsagn er et eksempel på en formel tankeforstyrrelse?
a. Der er gift i den mælk, jeg køber
b. Jeg hader medicin, fordi det forkrymper mine kropstanker
c. Når jeg stiger på bussen, stirrer de andre passagerer hånligt på mig
d. Min kæreste har grønne øjne om natten
e. Jeg vil bare ønske, at jeg kunne holde op med at trække vejret
*b. Jeg hader medicin, fordi det forkrymper mine kropstanker
Hvilke udsagn i forhold til behandling af bipolar affektiv sindslidelse er korrekte?
A: Til behandling og profylakse af bipolar affektiv sindslidelse er lithium første valg
B: Valproat kan medføre misdannelser og skal derfor ikke gives til gravide
C: Atypiske antipsykotika som Aripiprazol, Risperidon og Quetiapin kan bruges til
behandling af bipolar affektiv sindslidelse
D: Symptomer på lithiumforgiftning kan være: Grov rysten på hænderne, sløvhed,
opkastning, diarré og kramper
E: Lamotrigin virker bedst hos patienter med mani
a. A+B+C
b. A+C+D+E
c. A+B+C+D+E
d. A+B+C+D
e. A+B+D+E
A+B+C+D
En patient med diagnosticeret PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom) efter en voldsom bilulykke henvender sig i psykiatrisk skadestue med voldsom angst. Du finder ud af, at hun aldrig har fået tilbudt behandling og vil gerne informere om
behandlingsmuligheder, da indlæggelse ikke umiddelbart findes indiceret.
Der findes forskellige behandlingsmuligheder:
A: Kognitiv terapi
B: SSRI
C: Benzodiazepin (kortvarigt)
D: Antipsykotika (kortvarigt)
E: Stemningsstabiliserende medicin som valproat, lamotrigin eller lithium
I hvilken rækkefølge skal disse tilbydes patienten?
a. A+B+C
b. A+B+D
c. A+B+E
d. A+C+D
e. B+C+A
a. A+B+C
Hvilke kriterier skal være opfyldt ved en tvangsindlæggelse på gule papirer?
A: Patienten vurderes som værende til fare for sig selv
B: Patienten vurderes som værende psykotisk eller en tilstand der kan sidestilles hermed
C: Patienten er psykotisk og ønsker at medvirke til relevant behandling men ønsker ikke indlæggelse
D: Patienten er psykotisk og ønsker ikke at medvirke til relevant behandling, men ønsker indlæggelse
E: Politiet har 24 timer til at indbringe patienten til den psykiatriske afdeling
a. A+C
b. B+D
c. B+C+E
d. B
e. B+E
d. B
. En patient med diagnosen emotionel ustabil personlighedsstruktur af impulsiv
type kendetegnes af:
a. Tendens til at handle impulsivt, at være stridbarhed og affektlabil samt
udvise manglende udholdenhed og kronisk tomhed
b. Tendens til at handle impulsivt, at være stridbarhed og affektlabil samt
udvise manglende udholdenhed og lunefyldt humør
c. Tendens til at handle impulsivt, at være stridbarhed og affektlabil samt
udvise lunefyldt humør og tendens til ustabile forhold
d. Tendens til at handle impulsivt, at være stridbarhed og affektlabil med
tendens til selvdestruktivitet samt udvise manglende udholdenhed og
lunefyldt humør
e. Tendens til at handle impulsivt, at være stridbarhed og affektlabil samt
udvise manglende udholdenhed og lunefyldt humør og have usikker
identitetsfølelse
b. Tendens til at handle impulsivt, at være stridbarhed og affektlabil samt
udvise manglende udholdenhed og lunefyldt humør
Hvilken rådgivning af en patient med illegalt misbrug er forkert?
a. Den ambulante misbrugsbehandling varetages af kommunerne
b. Behandling kan ske uden henvisning
c. Samtalebehandling er gratis
d. Medicinsk substitutionsbehandling er gratis
e. Logi er gratis
e. Logi er gratis
Hvilket symptom nedenfor er IKKE karakteristisk for en person med skizotypi?
a. Depersonalisation og derealisation
b. Magisk tænkning
c. Vag og omstændelig tankegang
d. Kontaktfattigdom
e. Selvskade, især i form af overfladiske snitlæsioner
e. Selvskade, især i form af overfladiske snitlæsioner
Hos demente patienter med vedvarende adfærdsforstyrrelse er anbefalingerne,
at man i første omgang:
a. Optimerer demensmedicinen
b. Tillægger antidepressiv behandling til demensmedicinen
c. Tillægger antipsykotisk behandling til demensmedicinen
d. Indlægger patienten på psykiatrisk afdeling med henblik på medicinering
e. Inddrager personale med særlige kompetencer inden for demens f.eks.
demenskoordinator for at iværksætte miljøterapeutiske og socialpædagogiske tiltag
e. Inddrager personale med særlige kompetencer inden for demens f.eks.
demenskoordinator for at iværksætte miljøterapeutiske og socialpædagogiske tiltag
Du er KBU-læge i en Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM). En 59-årig mand er
ankommet til PAM efter at være blevet sutureret i somatisk skadestue. Han har
forsøgt at suicidere ved at skære sig selv i håndleddet. Patienten kan ikke love, at
han ikke igen vil forsøge at skære sig med henblik på at tage sit eget liv, såfremt han
kommer hjem.
Hvilken vurdering er korrekt?
a. Patienten tilbydes indlæggelse
b. Patienten tilbydes et ambulant forløb i center for selvmordsforebyggelse.
Der er kort ventetid på maksimalt fem dage
c. Du sender patienten hjem med anbefaling om at kontakte egen læge næste dag
d. Patienten tilbydes indlæggelse og efterfølgende et ambulant forløb i center for selvmordsforebyggelse
e. Du udleverer telefonnumre til PAM, lægevagten og livslinjen, som patienten kan ringe til, hvis han igen skulle få det dårligt
d. Patienten tilbydes indlæggelse og efterfølgende et ambulant forløb i center for selvmordsforebyggelse
Ved behandling med antipsykotisk medicin som Aripiprazol kan akatisi ses som
en bivirkning. Akatisi er:
a. Rigiditet i form af såkaldt tandhjulsrigiditet
b. Tortocollis i form af hoved- og halsdrejning
c. Indre uro, hvor patienten har trang til at skulle bevæge sig
d. Tardive dyskinesier i form af bevægelser med læber og tunge
e. Ingen af ovenstående er korrekte
c. Indre uro, hvor patienten har trang til at skulle bevæge sig
Når en person i stabil substitutionsbehandling for en opioid-afhængighed indlægges, gælder følgende for denne behandling:
a. Da patienten ikke har misbrug under indlæggelsen, er
misbrugsbehandling unødvendig. Substitutionsbehandlingen seponeres
b. Buprenorfin er førstevalgspræparat, hvorfor al substitutionsbehandling
konverteres til dette ved indlæggelsen
c. Den bestående behandling videreføres, idet der dog planlægges en
gradvis nedtrapning for at forhindre udvikling af afhængighed
d. Den bestående behandling videreføres, idet det dog skal sikres, at der
ikke har været pauser i denne. Reduktion af tolerance for høje opioid-doser
opstår efter blot få dages pause
e. Den bestående behandling videreføres, idet der dog planlægges en
gradvis optrapning for at tage højde for udviklingen af tolerance/tilvænning
Den bestående behandling videreføres, idet det dog skal sikres, at der
ikke har været pauser i denne. Reduktion af tolerance for høje opioid-doser
opstår efter blot få dages pause
Hvilke udsagn i forhold til ECT (Elektrokonvulsiv terapi) er korrekte?
A: ECT kan medføre hjerneskader
B: ECT har en hurtigt indsættende effekt (efter en til to uger) og er mere effektiv end
antidepressiv medicin
C: ECT medfører øget synapsedannelse og celledannelse i hippocampus i
dyreeksperimentelle studier
D: Kan bruges til profylakse
E: På grund af mange bivirkninger skal ECT kun bruges, hvis andre behandlingsformer ikke har virket tilstrækkeligt
a. A+B+E
b. A+D
c. B+C+D
d. A+B+D+E
e. B+C
c. B+C+D
Korrekt behandling af agiteret somatisk delir indbefatter altid:
a. Demensudredning i forbindelse under deliret
b. At antipsykotika seponeres før udskrivelse, eller at der er lagt en klar plan for udtrapning
c. At patienten bliver sat i fast behandling med Haloperidol
d. Demensudredning, når deliret er klinget af, typisk efter tre til seks
måneder
e. At patienten behandles under rammerne af psykiatriloven
b. At antipsykotika seponeres før udskrivelse, eller at der er lagt en klar plan for udtrapning
Hvad kendetegner især psykopatologien ved skizofreni?
a. Kombination af basissymptomer, psykosesymptomer og andre
symptomer giver en god beskrivelse af sygdomsbilledet hos patienter med
skizofreni
b. Patienter med skizofreni har oftest en kombination af basissymptomer,
psykosesymptomer og autisme
c. Skizofreni er især kendetegnet ved, at patienten har tredjepersons
hørelseshallucinationer i form af kommenterende og diskuterende stemmer
d. Skizofreni er mere en enkeltstående sygdom end et syndrom
e. Psykosesymptomerne hos patienter med skizofreni er til stede allerede
under det skizofrene prodrom
a. Kombination af basissymptomer, psykosesymptomer og andre
symptomer giver en god beskrivelse af sygdomsbilledet hos patienter med
skizofreni
En kørelærer henvender sig til sin læge efter en trafikulykke, hvor han som forsædepassager oplevede, at en modkørende bil pludseligt kørte over i den vognbane, han og køreeleven befandt sig i. De to biler kørte frontalt sammen, men mirakuløst kom ingen alvorligt til skade. Ulykken skete for fem måneder siden.
Kørelæreren har det dårligt og beskriver sine symptomer.
Her er tre forslag til, hvad kørelæren har fortalt lægen.
Hvilken kombination af symptomer har kørelæreren beskrevet, for at lægen
overvejer PTSD?
a. Genoplevelse af ulykken, følelsen af at være usårlig, irritabel fordi andre
er bekymret for ham, overopmærksom på omgivelserne
b. Trods god nattesøvn er han meget træt, paradoksalt føler han sig fuld af
initiativ, har koncentrationsbesvær, håbløshedsfølelse som afløses af
glædesfølelse, tilstanden svinger fra dag til dag, ja nogle gange fra time til time
c. Kørelæreren har svært ved at sætte sig ind i en bil og kan derfor ikke give køretimer i øjeblikket. Han kan kun svagt huske, hvad der skete i
ulykken, svært ved at falde i søvn men når han først er faldet i søvn, sover han godt. Han er blevet meget nervøs – farer sammen ved pludselige lyde
d. Alle tre ovenstående kombinationer af symptomer kan være tegn på PTSD
e. Ingen af de tre kombinationer af symptomer kan være tegn på PTSD
c. Kørelæreren har svært ved at sætte sig ind i en bil og kan derfor ikke give køretimer i øjeblikket. Han kan kun svagt huske, hvad der skete i
ulykken, svært ved at falde i søvn men når han først er faldet i søvn, sover han godt. Han er blevet meget nervøs – farer sammen ved pludselige lyde
46-årig enlig rejsemontør for internationalt oliefirma henvender sig til almen
praksis på grund af søvnproblemer. Han ligger søvnløs hver nat, fordi han er bange
for en mulig fyring. Du har en lang samtale med ham. Han har ingen kontakt til
familie og ingen venner. Han havde en kærest for år tilbage, men hun forlod ham.
Han var helt sikker på, at hun var ham utro, han kunne bare ikke bevise det. Han
satte små kameraer op og forsynede bilen med en GPS, men alligevel var hun og
hendes elsker for snu til at gå i fælden. Han har droppet kontakten til sin søster, fordi
hans nevø spildte is på sæderne i hans bil, og søsteren ikke ville betale for et nyt
indtræk til bilen. Han har en konflikt med en nabo, som han har politianmeldt talrige
gange, fordi naboen slår græs med en larmende motorplæneklippe. Han har en
retssag kørende om, en ifølge ham, uretmæssig restskat fra selvangivelsen i 2011,
men disse forhold føler han sig ikke væsentligt påvirket af.
Den mest sandsynlige diagnose er:
a. Tilpasningsreaktion hos person med dependent personlighedsstruktur
b. Paranoid personlighedsstruktur
c. Belastningstilstand
d. Histrionisk personlighedsstruktur
b. Paranoid personlighedsstruktur
Ud fra de første oplysninger vurderer du, at patientens personlighed er forenelig med den
paranoide personlighedsstruktur. Patienten fortæller om sit arbejde. Han er typisk i udlandet firefem dage, tre gange pr. måned. De er altid to-tre kolleger afsted på en opgave, men det er
næsten altid fremmede kolleger, han ikke kender. Om aftenen plejer de at gå i byen og få mad og
et par øl. Han fortæller dig, at han kan mærke ,at kollegerne ”vil af med ham, og at han bare
venter på at blive kaldt til samtale og få fyresedlen, fordi nogen har plapret op om noget, han
aldrig har gjort, men som han ikke kan bevise, at han ikke har gjort”, f.eks. fjerne værktøj fra
arbejdspladsen. Du vil gerne vide mere, men alt han vil sige er, at han fornemmer bare ”en tydelige usagt trussel, men han prøver at virke upåfaldende, for de skal ikke få ham ned med
nakken!”
Ud fra de nye oplysninger har patienten desuden
a. Skizotypi
b. Enkelt paranoia
c. Polymorf psykose
d. Depression
e. Alkoholmisbrug
b. Enkelt paranoia
MEQ Enkelt paranoia
Patienten er så forpint af sine tanker, at du vurderer, at han bør tilbydes behandling.
Hvilken behandling fremhæves i retningslinjer for enkelt paranoia?
a. Sovemedicin så patientens søvn bedres
b. Beroligende medicin i form af benzodiazepin med lang halveringstid, så
han er dækket ind hele døgnet
c. Du ordinerer et første generationsantipsykotikum, som virker
”bredspektret” på både dopamin og noradrenalin og dermed særlig effektiv
overfor både paranoid personlighed og enkelt paranoia
d. Henvisning til psykiater med henblik på psykodynamisk terapi, så
patienten kan få indblik i sine personlighedsstruktur og dermed re-orientere
sig og forstå, at han misfortolker sine tanker og følelser
e. Ingen af ovenstående
e. Ingen af ovenstående
Hvilken behandling fremhæves i retningslinjer for enkelt paranoia?
Da du ikke lige har alle retningslinjer frisk i erindring, ringer du til psykiatrisk bagvagt og
konfererer. Her rådes du til at henvise til praktiserende psykiater med henblik på vurdering og behandling. Det kan være antipsykotisk behandling med et andengenerationsantipsykotikum, måske kognitiv adfærdsterapi, måske en kombination. Men det må bero på en konkret vurdering
og patientens indstilling til behandling. Psykiatrisk bagvagt fortæller, at prognosen med hensyn til
fuldstændig symptomfrihed er:
a. God med den rette behandling
b. Dårlig selv med den rette behandling
b. Dårlig selv med den rette behandling
Du er læge i psykiatrisk akutmodtagelse. Det er sent på aftenen, og du bliver
tilkaldt til en patient, som kommer ind med suicidale tanker. Han er
medicinstuderende og er blevet forladt af sin kæreste for tre måneder siden, efter
hun er begyndt at komme sammen med patientens bedste ven.
Patientens søster, som ledsager patienten og har taget initiativ til at tage til
akutmodtagelsen, er meget bekymret for patienten. Hun oplyser, at han de seneste
par uger ikke har formået at gå i bad særlig ofte og har tabt sig ca. 10 kg. Patienten
fremtræder usoigneret og mistroisk. Han siger, at han ikke fejler noget, men at han
ikke har penge nok til at købe mad, og at han derfor kun har spist havregrød de
seneste par dage. Søsteren supplerer med, at patientens lejlighed er rodet, og hans
undulat havde i dag ikke mere mad og næsten ingen vand tilbage. Det ligner ham
ikke, fordi han plejer at være meget ordentligt.
Patienten har angiveligt sagt til søsteren, at det ville være bedre for verden, hvis han
ikke var til stede mere, men han afviser, at have sagt det og er i det hele taget meget
ordfattig med meget sparsom mimik. Patienten tilkendegiver, at han er blevet
tvunget af sin søster til at komme med i skadestuen, og at han egentlig ikke har tid til
det, fordi han skal til eksamen om to uger. Han mener, at han er meget bagud med
at læse, fordi hans koncentration er blevet dårlig, og han er blevet meget glemsom.
Han vil kun lade sig undersøge for hjernekræft, fordi det er det eneste, han kan
tænke sig, at han kunne fejle. Under samtalen begynder patienten at græde flere
gange. Patientens søster kan fortælle, at patienten tidligere har haft en depressiv
episode og blev behandlet med antidepressiva med god effekt.
Hvad er det væsentligste at få uddybet under den akutte anamnese?
a. Om han har stof-/alkoholmisbrug og konkrete selvmordsplaner
b. Om patienten tidligere har været hjernescannet
c. Om han har selvmordstanker og planer
d. Om han har allergi
e. Hvad han tager af medicin herunder også naturmedicin
a. Om han har stof-/alkoholmisbrug og konkrete selvmordsplaner
Om han har stof-/alkoholmisbrug og
konkrete selvmordsplaner.
Patienten fremkommer ikke med noget ved basal somatisk udredning m.v. Han har
jo været noget mistroisk i den indledende samtale. Du forsøger nu at uddybeanamnesen i forhold til psykotiske symptomer og suicidaladfærd.
Hvilken type vrangforestillinger vil du forvente hos patienten?
a. Persekutoriske vrangforestillinger
b. Bizarre vrangforestillinger
c. Stemningskongruente vrangforestillinger med storladent indhold
d. Stemningskongruente vrangforestillinger med nihilistisk indhold
e. Jalousiforrykthed
d. Stemningskongruente vrangforestillinger med nihilistisk indhold
Stemningskongruente vrangforestillinger med
nihilistisk indhold.
Patienten er meget garderet og vil ikke rigtigt tale med dig om selvmordstanker og
evt. planer. Han er meget vævende i sine svar, når du spørger til, om han har
selvmordstanker. Han taler med latenstid og kommer med vage udtalelser om, at
verden ikke er tjent med ham. Når du spørger til, om han har tænkt på at tage sit
eget liv, bliver han meget afvisende. Han udtrykker, at han ikke længere har tid til at
være her og ønsker kun straks at komme hjem igen. Søsteren udtrykker bekymring
for, at patienten kan rumme konkrete selvmordsplaner og fortæller, at deres moster
tog sit eget liv.
Du selvmordsrisikovurderer patienten og overvejer en række faktorer:
A: Søsteren
B: Det at patienten ikke indrømmer selvmordstanker
C: Det at patienten, trods sin modvilje, er mødt frem i PAM
D: Undulaten
E: Alle de ovenstående
Hvilke beskyttende faktorer nævner du?
a. A+B+C
b. A+B+C+D
c. A+D
d. A+C
e. E
c. A+D
I din risikovurdering af selvmordsrisikoen indgår også en række risikofaktorer:
A: Tidligere psykisk sygdom
B: Selvmord i familien
C: Akut forværring i patientens mentale tilstand
D: Vægttab
E: Sparsom sygdomsindsigt
Hvilke risikofaktorer nævner du?
a. A+B+C+D+E
b. A+B+C+E
c. A+B+C+D
d. A+B+D+E
e. B+C+D+E
b. A+B+C+E
Du selvmordsrisikovurderer patienten til at have en akut øget selvmordsrisiko.
Hvilken intervention medfører dette?
a. Patienten indlægges, og du ordinerer hyppige tilsyn hvert 15. minut
b. Patienten indlægges, og du ordinerer fast vagt
c. Patienten indlægges, og du vælger samtidig at bæltefiksere patienten,
idet du mistænker, at han vil forsøge at tage sit liv under indlæggelsen
d. Patienten indlægges, og du giver søsteren lov til at sidde hos patienten
den første nat
e. Patienten indlægges, og du beder personalet holde et ekstra vågent øje
med patienten
b. Patienten indlægges, og du ordinerer fast vagt
Du selvmordsrisikovurderer patienten til at have en akut øget selvmordsrisiko.
Du er nu kommet dertil, at du ønsker at tale med patienten om indlæggelse. Du fortæller ham, at du er meget bekymret for ham og mener, han bør indlægges straks. Det ønsker patienten på ingen måde, og det hjælper ikke at forsøge at
overtale ham.
Hvis patienten skal tvangsindlægges, skal det så ske på baggrund af?
a. Gule papirer, som du udfærdiger
b. Røde papirer, som du udfærdiger
c. Røde papirer, som en ekstern læge f.eks. fra FAM udfærdiger
d. Røde papirer, som politiets jurist udfærdiger
e. Gule papirer, som politiets jurist udfærdiger
c. Røde papirer, som en ekstern læge f.eks. fra FAM udfærdiger
Anne er en 35-årig kvinde, som har fået stillet diagnosen dependent personlighedsstruktur. Hvilke karaktertræk kendetegner dette?
a. Rethaverisk, optaget af konspirationer og jaloux
b. Uselvstændige, afhængige af, at andre tage beslutninger for sig, bliver i forhold, der ikke er gode for dem
c. Impulsiv, manglende udholdenhed og med tomhedsfølelse
d. Tvangsprægede, perfektionistiske med vanskeligheder med at afslutte arbejdsopgaver
e. Følelse af utilstrækkelighed, ængstelighed ved at være i nye situationer, bekymrede for at komme til at udstille sig
b. Uselvstændige, afhængige af, at andre tage beslutninger for sig, bliver i forhold, der ikke er gode for dem
Anne (fra spørgsmål 49) er tilbudt behandling for sin dependente personlighedsforstyrrelse. I
behandlingstilbuddet indgår:
a. Terapi, psykoedukation og eventuelt medicinsk behandling for angstsymptomer og depressive
symptomer
b. Gruppebehandling med fokus på kost og motion
c. Medicinskbehandling primært med stemningsstabiliserende og antipsykotisk behandling
d. Behandling med benzodiazepiner i en længere periode, mens hun arbejder terapeutisk
e. Alle ovenstående
a. Terapi, psykoedukation og eventuelt medicinsk behandling for angstsymptomer og depressive
symptomer
Ved behandling med antipsykotisk medicin som Aripiprazol kan akatisi ses som en bivirkning. Akatisi
er:
a. Rigiditet i form af såkaldt tandhjulsrigiditet
b. Tortocollis i form af hoved- og halsdrejning
c. Indre uro, hvor patienten har trang til at skulle bevæge sig
d. Tardive dyskinesier i form af bevægelser med læber og tunge
e. Ingen af ovenstående er korrekte
c. Indre uro, hvor patienten har trang til at skulle bevæge sig
Hvilket udsagn er rigtigt?
a. Antipsykotisk medicin blokerer D1-receptoren i hjernens frontale områder og påvirker derved ikke de såkaldt negative symptomer, man ser ved skizofreni
b. Antipsykotisk medicin opdeles i 3 grupper: 1. og 2. generation samt depotpræparater
c. Antipsykotisk medicin giver øget risiko for akut dystoni hos kvinder, fordi medicinen er lipofil og
ophobes i subcutant fedt (der er mest udtalt hos kvinder)
d. Bivirkningsprofilen for antipsykotisk medicin er uafhængig af dosis, så man bør optrappe hurtigt.
Bivirkningerne er oftest forbigående, så man skal hurtigt dosere op i sikker terapeutisk dosis
e. Alle ovenstående er forkerte
e. Alle ovenstående er forkerte
a. Antipsykotisk medicin blokerer ikke D1-receptoren i hjernens frontale områder og påvirker derved ikke
de såkaldt negative symptomer, man ser ved skizofreni
b. Antipsykotisk medicin opdeles i 3 grupper: 1. og 2. generation samt depot-præparater
c. Antipsykotisk medicin giver øget risiko for akut dystoni hos kvinder, fordi medicinen er lipofil og
ophobes i subcutant fedt (der er mest udtalt hos kvinder)
d. Bivirkningsprofilen for antipsykotisk medicin er uafhængig af dosis, så man bør optrappe hurtigt.
Bivirkningerne er oftest forbigående, så man skal hurtigt dosere op i sikker terapeutisk dosis
e. Alle ovenstående er forkerte
a. Antipsykotisk medicin blokerer ikke D1-receptoren i hjernens frontale områder og påvirker derved ikke
de såkaldt negative symptomer, man ser ved skizofreni
Ved behandling med antipsykotika er der risiko for bivirkninger. Hvilken af nedenstående bivirkninger
ses hyppigst i forbindelse med behandling med antipsykotika?
a. Hypothyroidisme
b. Metaboliske bivirkninger
c. Maniske symptomer
d. Vægttab
e. Nyrefunktionsnedsættelse
b. Metaboliske bivirkninger
Hvad måler man i blodet, når man skal undersøge, om en patient har metabolisk syndrom?
a. Hæmoglobin
b. Leukocytter
c. Lipidstatus
d. TSH
e. Levertal
c. Lipidstatus
Ved behandling med nyere (atypiske) antipsykotika er der risiko for bivirkninger. Hvilke af nedenstående bivirkninger ses hyppigst i forbindelse med behandling med antipsykotika?
a. Hypothyroidisme
b. Påvirkning af lipider
c. Motoriske tics
d. Leverpåvirkning
e. Nyrefunktionsnedsættelse
b. Påvirkning af lipider
Du er i KBU i almen praksis, hvor din kollega er plejehjemslæge. Du har været med til konsultationer på plejehjemmet og bemærker, at en af de demente beboere får antipsykotika i høj dosis og har fået det længe. Du taler med din kollega, om man ikke bør forsøge at trappe ud af medicinen. Du foreslår, at det skal gøres på følgende måde
a. Halvering af dosis i en uge, derefter seponering
b. Seponering af hele dosis på en gang
c. Langsom udtrapning med forsigtig reduktion, hver 4. uge
d. Nedtrapning hver 2. dag
e. Alle ovenstående metoder til medicinudtrapning er lige gode hos ældre/demente patienter
c. Langsom udtrapning med forsigtig reduktion, hver 4. uge
Hvilket udsagn er ikke korrekt:
a. Disposition til psykisk sygdom er en risikofaktor
b. Mobning øger risikoen for selvmordsadfærd
c. Selvmord i omgangskredsen udgør en selvmordsrisikofaktor
d. Når man vurderer en aktuel selvmordsrisiko, udgør tidligere selvmordstanker en risikofaktor
e. Risikofaktorer akkumulerer og forstærker hinanden
d. Når man vurderer en aktuel selvmordsrisiko, udgør tidligere selvmordstanker en risikofaktor
