Neurologi og Neurokirugi Flashcards
- En 60 år gammel mand har udviklet brændende smerter i fødderne og oplever
det meget ubehageligt, når fødderne berøres. De brændende smerter i fødderne er
værst, når han sidder om aftenen og ser TV og når han skal sove om natten. Du ved, at han i en årrække har haft et for stort alkoholforbrug. Ved den neurologiske undersøgelse finder du i underekstremiteterne normal muskelkraft, ingen
muskelatrofi, bevarede dybe reflekser samt normale plantarreflekser. Der er på
fødderne hyperalgesi og dynamisk mekanisk allodyni, mens vibrationssansen er
normal. Der er foretaget neurofysiologisk undersøgelse, der viser fuldstændig
normale forhold.
Hvilket udsagn er mest korrekt for denne tilstand:
a. Der er sandsynligvis tale om en alkoholisk betinget sensorisk polyneuropati
b. Der er med stor sandsynlighed tale om vaskulær insufficiens i
underekstremiteterne
c. Den normale neurofysiologiske undersøgelse udelukker polyneuropati
d. Den mest oplagte diagnose er lumbal spinalstenose
e. Der er sandsynligvis tale om en sygdom i centralnervesystemet
a. Der er sandsynligvis tale om en alkoholisk betinget sensorisk polyneuropati
En 65-årig kvinde har udviklet usikker gang, tendens til let dropfod samt
snurrende paræstesier i begge fødder og alle fingerspidser. Hun er blevet
neurofysiologisk undersøgt og der er blevet fundet 1) peroneus nerver med motorisk
ledningshastighed nedsat til 25 m/s (normalt > 40 m/s) og amplitude af motorisk
aktionspotentiale 5 mV efter stimulation ved anklen og 2 mV efter stimulation ved
knæet, 2) suralisnerverne med nedsat sensorisk ledningshastighed til 35 m/s
(normalt > 40 m/s) samt opsplittet konfiguration af sensorisk aktionspotentiale
Hvilken kategori af perifer neuropati mistænker du, at der er tale om:
a. Aksonal sensorisk polyneuropati
b. Aksonal sensorimotorisk polyneuropati
c. Demyeliniserende polyneuropati med motoriske ledningsblok
d. Mononeuropathia multiplex
c. Demyeliniserende polyneuropati med motoriske ledningsblok
En 55-årig mand, med et alkoholoverforbrug igennem nogle år, henvender sig i
konsultationen på grund af brændende smerter i fødder. Smerterne konstant til
stede, men er værst, når han er i hvile om aftenen. For et par år siden havde han en
blodprop i hjertet, og der har siden været tegn på lettere hjertesvigt, og EKG har vist
1. grads AV blok. Ved den objektive undersøgelse finder du afsvækkede
akillessenereflekser, og på fødderne er der hyperalgesi.
Hvilken smertebehandling vil du tilbyde?
a. Gabapentin
b. Morfin
c. Acetylsalicylsyre
d. Tricyklisk antidepressivum
e. Paracetamol
a. Gabapentin
En 25-årig, tidligere rask, kvinde klagede over dobbeltsyn og hængende øjenlåg.
Hun har også bemærket svaghed i ansigtsmusklerne. Du kunne ikke umiddelbart se
noget galt med hendes øjne og ansigt, men hendes øjenlåg hang i den ene side da
du bad hende kigge opad i et minut.
Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt?
a. Sygehistorien tyder på sygdom i den neuromuskulære overgang, men de
objektive tegn passer ikke med diagnosen.
b. Der er desværre ikke nogen blodprøver, som kan være med til at
understøtte diagnosen.
c. Der findes effektive behandlinger mod sygdommen, men
på længere sigt er prognosen særdeles dårlig.
d. Selv ved en særdeles hårdt ramt patient med denne sygdom er behandling ikke udsigtsløs.
d. Selv ved en særdeles hårdt ramt patient med denne sygdom er behandling ikke udsigtsløs.
55 årig tidligere rask mand som inden for de seneste 2 måneder, sidst for 2 dage
siden, har haft 5 tilfælde af moderat venstresidig, dunkende hovedpine af 8 timers
varighed ledsaget af kvalme og opkastning. Objektivt findes let højresidig central
facialisparese og højresidigt Babinskis tåfænomen men herudover normale forhold.
Hvad mistænker du:
a. Migræne uden aura. Påbegynder behandling med triptaner
b. Spændingshovedpine. Henviser til fysioterapeut
c. Hortons hovedpine. Iværksætter iltbehandling
d. Tumor cerebri. Henviser til MR af cerebrum
d. Tumor cerebri. Henviser til MR af cerebrum
28-årig kvinde som gennem 6 år har haft 1-2 anfald månedlig af 1-2 døgns
varighed med moderat, bilateral trykkende hovedpine uden andre
ledsagesymptomer. Gennem det seneste år har der været flere tilfælde hvor
hovedpinen samler sig i venstre side og bliver af dunkende karakter med forværring
ved fysisk aktivitet og ledsagende af kvalme samt fotofobi. Disse anfald er forudgået
af utilpashed og irritabilitet.
Hvilket af følgende svar er dækkende for patientens symptomatologi?
a. Spændingshovedpine og migræne uden aura.
b. Svær spændingshovedpine
c. Hortons hovedpine.
d. Migræne uden aura.
e. Migræne med aura og migræne uden aura.
a. Spændingshovedpine og migræne uden aura.
32-årig kvinde indbringes med Falck til trombolysevurdering pga talebesvær.
Hun debuterede for knap 1 time siden med 10-15 minutter varende flimrende synsforstyrrelser i højre side af synsfeltet. Da synsforstyrrelserne aftog tilkom sovende føleforstyrrelser i højre ansigtshalvdel og højre arm, hvorfor hun kaldte “112”. Da ambulancen ankom 15 minutter senere var føleforstyrrelserne afløst af formuleringsbesvær som atter var i aftagende ved ankomst til sygehuset.
Hun klager nu over venstresidig lokaliseret hovedpine. Patienten har haft et lignende tilfælde for 2 mdr. siden.
Hvad er din tentative diagnose?
a. Subarachnoidalblødning
b. TIA/TCI tilfælde
c. Simpelt partielt epileptisk anfald
d. Tumor cerebri
e. Migræne med aura
e. Migræne med aura
Du er læge i neurologisk ambulatorium, hvor du undersøger en 64 årig tidligere rask kvinde. Hun har for 1 uge siden haft et tilfælde af 30 minutters varighed med hængende venstre mundvig samt kraftnedsættelse og styringsbesvær af
venstresidige ekstremiteter. Symptomerne er fuldt remitteret og den objektive neurologiske undersøgelse er normal. CT af cerebrum og EKG er normale.
Halskarduplex viser tegn på 70% stenose af venstre a. carotis interna.
Hvilken behandling vil du iværksætte?
a. Påbegynde trombocythæmmerbehandling og henvise til subakut
karkirurgisk vurdering mhp. carotiskirurgi
b. Påbegynde NOAK behandling og henvise til subakut karkirurgisk vurdering mhp.
carotiskirurgi
c. Påbegynde trombocythæmmerbehandling
d. Påbegynde NOAK behandling
c. Påbegynde trombocythæmmerbehandling
Du er læge i almen medicin og ser i konsultationen en 72 årig mand med KOL
og hypertension. Patienten havde for 3 måneder siden et TIA/TCI tilfælde med 20
minutter varende talebesvær og højresidig hemiparese. CT af cerebrum var normal.
Halskarduplex viste venstresidig carotisokklusion. Patienten blev sat i livslang
behandling med clopidogrel og anbefalet kolesterolsænkende kost. Hans LDLkolesterol er nu 2,9 mmol/l.
Vil du anbefale behandling med statin præparat ?
a. Ja, der er indikation for at anbefale statin behandling
b. Nej, LDL-kolesterol er indenfor normal området (< 3,0 mmol/l)
c. Nej, statin behandling er kun indiceret ved samtidig iskæmisk
hjertesygdom og/eller claudicatio intermittens
d. Nej, statinbehandling er kontraindiceret ved behandling med clopidogrel
a. Ja, der er indikation for at anbefale statin behandling
En 60-årig storryger fik pludselig indsættende hængende højre mundvig, lammelse og føleforstyrrelser i højre arm og ben samt taleproblemer. CT af cerebrum foretaget ca. 30 minutter efter symptomdebut viste normale forhold. Hans gener remitterede indenfor få døgn, fraset let nedsat følesans i højre arm og ben.
Ultralyd af halskar viste en 80% stenose i højre carotis interna, mens der i venstre carotis interna var minimal stenose. Efterfølgende CT-angio bekræftede den højresidige carotis interna stenose.
Hvilke af følgende udsagn er korrekt:
a. Eftersom patienten kun har beskedne gener, er der ikke indikation for
endarterektomi
b. Han bør henvises til vurdering for endarterektomi, men først om 8 uger, så
han kan restituere
c. Han skal henvises til vurdering for endarterektomi og helst indenfor 2 uger
d. Endarterektomi er ikke relevant hos denne patient, da stenosen ikke er
symptomgivende.
d. Endarterektomi er ikke relevant hos denne patient, da stenosen ikke er
symptomgivende.
Hvilket af følgende udsagn er korrekt om en 75-årig patient med akut iskæmisk
stroke med højresidige udfald, uden kendt atrieflimmer og med EKG med sinusrytme
ved ankomst til sygehuset?
a. Påvisning af højresidig carotisstenose ved CT-angio er indikation for endarterektomi
b. Der bør foretages transøsofageal ekkokardiografi på mistanke om
persisterende foramen ovale
c. CT af cerebrum i den akutte fase vil ikke altid vise infarkt tegn, men vil
kunne udelukke hjerneblødning
d. Der bør opstartes behandling med NOAK eller marevan så snart
hjerneblødning er udelukket
c. CT af cerebrum i den akutte fase vil ikke altid vise infarkt tegn, men vil
kunne udelukke hjerneblødning
Hvad er IKKE et typisk CSF fund hos en patient med multipel sklerose ?
a. Oligoklonale bånd
b. Forhøjet IgG-indeks
c. Leukocytter 5/mikroliter
d. Protein 1,2 g/l
*d. Protein 1,2 g/l
En 20 årig kvinde henvender sig til egen læge og klager over spjæt i kroppen i
form af kortvarige, pludselige sammentrækninger / ryk i én eller flere muskler eller
muskelgrupper. Hun mærker det især om morgenen, og især hvis hun har sovet for
lidt eller drukket alkohol. Symptomerne kan tyde på, at kvinden har:
a. Tics
b. Kloniske anfald
c. Myoklonier
d. Komplekse partielle anfald
e. PNES anfald
c. Myoklonier
De vigtigste indikationer for antiepileptika omfatter:
a. Kun epilepsi
b. Kun epilepsi og smerter
c. Epilepsi, smerter og visse infektioner
d. Epilepsi, smerter og affektive lidelser
e. Epilepsi, smerter, affektive lidelser og parkinsonisme
d. Epilepsi, smerter og affektive lidelser
Hvilket udsagn om antiepileptikas farmakokinetik er rigtigt:
a. Carbamazepin udviser autoinduktion, hvorfor dosis som regel skal
reduceres efter nogen tid.
b. Der er en massiv forekomst af enzyminducerende lægemidler blandt
antiepileptika
c. De fleste antiepileptika udskilles overvejende uomdannet renalt
d. Der er beskrevet talrige interaktioner på baggrund af specifik CYPenzymhæmning
b. Der er en massiv forekomst af enzyminducerende lægemidler blandt
antiepileptika
. Hvilket udsagn om farmakologisk behandling af idiopatisk Parkinsons
sygdom er korrekt?
a. Levodopa er altid førstevalg til behandling af idiopatisk Parkinsons
sygdom, uanset patientens alder og sværhedsgrad af de motoriske
symptomer
b. Levodopa passerer ikke blod-hjerne barrieren.
c. Gastro-intestinale bivirkninger, for eksempel kvalme, mundtørhed og
nedsat appetit, forekommer meget sjældent ved behandling med levodopa.
d. En decarboxylasehæmmer, såsom benserazid eller carbidopa,
nedsætter den perifere omdannelse af levodopa til dopamin og øger dermed
mængden af uomdannet levodopa der kan passere blod-hjerne barrieren.
Samtidig behandling med monoaminoxidase B hæmmere (MAO-B
hæmmere) og selektive serotoninoptagshæmmere (SSRI) er uproblematisk
og medfører ikke en øget risiko for at udvikle serotoninsyndrom.
d. En decarboxylasehæmmer, såsom benserazid eller carbidopa,
nedsætter den perifere omdannelse af levodopa til dopamin og øger dermed
mængden af uomdannet levodopa der kan passere blod-hjerne barrieren.
En 75-årig mand henvender sig på grund til tiltagende tendens til rysten i højre
hånd. Han har ikke bemærket andre symptomer, men ved din undersøgelse finder du let tandhjulsrigiditet i højre overekstremitet. Der findes ikke rigiditet eller tremor i øvrige ekstremiteter. De dybe reflekser er egale, og der er ingen sensibilitetsforstyrrelser.
Hvilket af nedenstående er mest korrekt?
a. Der er formentlig tale om benign essentiel tremor, fordi symptomerne er
halvsidige
b. Parkinsons sygdom er usandsynlig på grund af de halvsidige symptomer og tegn
c. Der er formentlig tale om Parkinsons sygdom, da symptomerne ofte starter halvsidigt
d. Parkinsons sygdom er udelukket, da der kun er tremor og rigiditet
e. Der er formentlig tale om tumor eller vaskulær læsion i basalganglierne på
venstre side
c. Der er formentlig tale om Parkinsons sygdom, da symptomerne ofte starter halvsidigt
En 56-årig, tidligere rask kvinde henvises pga. tiltagende adfærdsmæssige
problemer. Hendes ægtemand meddeler at patienten altid har været en alvorstung,
pligtopfyldende og indadvendt kvinde, men gennem det seneste års tid er der sket
en markant ændring. Hun er blevet initiativløs, uinteresseret og undertiden
opfarende. Hendes arbejde som sekretær udfører hun sjusket, samtidig er hun
ligeglad, når hun kritiseres af kollegerne eller pårørende. Hun overholder ikke
længere almindelige sociale normer, bruger fx mange bandeord og ”æder ofte
uhæmmet ligesom vores hund”. Endelig har hun i de sidste måneder ”vist nok
drukket for meget alkohol”.
Ved den objektive undersøgelse er patienten ukoncentreret, til tider impulsiv og
generelt ikke særlig motiveret. Der konstateres udtalt eksekutiv dysfunktion (bl.a.
påvirket problemløsning), mens den episodiske hukommelse stort set er intakt. Den
øvrige neurologiske undersøgelse og diverse blodprøver er normale. En MRscanning af cerebrum viser let diffus atrofi og aldersvarende leukoaraiosis.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Vaskulær demens
b. Alzheimer demens
c. Wernickes encefalopati
d. Lewy body demens
e. Fronto-temporal demens
e. Fronto-temporal demens
Hvilken hyperkinetisk bevægeforstyrrelse kan undertrykkes af patienter selv?
a. Tics
b. Myoclonus
c. Chorea
d. Tremor
e. Dystoni
a. Tics
Du arbejder som læge på Sri Lanka (kunne også ske i Danmark), hvor du passer skadestuen. Ind kommer en dårlig patient med fråde om munden,
opkastninger, åndenød og små pupiller. En blodanalyse viser lavt plasmacholinesterase.
Der er tale om en akut forgiftning, og du får at vide at vedkommende har forsøgt selvmord ved at indtage et sprøjtemiddel for ca. 12 timer siden efter et skænderi med kæresten!
Hvilket middel er det mest sandsynlige han har indtaget?
a. Et organophosphat
b. Et pyrethroid
c. Et organochlorat
d. Paraquat
e. Cumarin rottegift
a. Et organophosphat
Du er blevet sendt i klinik i en almen praksis. Din næste patient kommer grundet træthed, og du synes han ser lidt bleg ud. Han kommer i sit arbejdstøj, så du kan se, at han er rørlægger.
Ved hvilket af disse yderligere symptomer skal du særligt overveje, om patienten kunne have en blyforgiftning fra sit arbejde?
a. Gentagne synkoper
b. Dropfod
c. Amaurosis fugax
d. Tinnitus
e. Smerter svarende til nervus trigeminus innervationsområde
b. Dropfod
En 65 årig kvinde skal opereres for et tuberculum sellae meningeom med
påvirkning af højre n. opticus. Der er intet peritumoralt ødem, men patienten har
gennem de sidste måneder observeret nedsat syn på højre øje
Der planlægges udførelse af en højresidig fronto-temporal kirurgisk adgang. Efter
udsavning af kraniotomien og åbning af dura skal tumor lokaliseres ved tuberculum sellae (frembulingen foran hypofyselejet på gulvet af regio frontalis). Højre frontallap skal således holdes til side med en hjerne spatel. For at mindske behovet for retraktion på frontallappen under tumor fjernelse, skal hjernen fylde mindst muligt i
kraniekassen.
Med Monroe-Kellie doktrinet in mente: Hvilke metoder har neurokirurgen og
anæstesiologen til at få hjernen til at fylde mindre i denne ”akutte” situation?
a. Hypoventilation til PaCO2 ca 7,0 og iv infusion af 100 mg hydrocortison?
b. Hypoventilation til PaCO2 ca 7,0 og iv infusion af hypertont NaCl
c. Øge patientens hæmoglobin koncentration med to portioner SAG-M
d. Let hyperventilation til PaCO2 ca 4,0 og iv infusion af hypertont NaCl
samt udtømning af liqour fra den præoptiske cisterne
e. Akut administration af 125 mg solu-medrol iv
d. Let hyperventilation til PaCO2 ca 4,0 og iv infusion af hypertont NaCl
samt udtømning af liqour fra den præoptiske cisterne
En 25 årig mand indlægges i ebrieret tilstand efter at være væltet på knallert.
Han bar ikke styrthjelm.
I skadestuen descender patienten i GCS fra initielt 14 til nu GCS 10. Normale og egale pupiller. Der foretages akut CT scanning af cerebrum.
CTC viser ovenstående: et højresidigt epiduralt hæmatom.
Hvilket blodkar er ofte årsag til et epiduralt hæmatom efter et svært kranietraume:
a. Temporal og superficiel gren fra a. cerebri media
b. brovene mellem cerebrum og sinus sagitalis superior
c. a. meningea media, der evt. overrives ved fraktur svarende til dens
indgang i kraniet (foramen spinosum)
d. a. temporalis superficialis
c. a. meningea media, der evt. overrives ved fraktur svarende til dens indgang i kraniet (foramen spinosum)
75-årig mand. Længerevarende lænderygssmerter. Over måneder aftagende gangfunktion Får smerter i balder lår og bagside af crus. Beskriver
brændende fornemmelse og følelse af tunge ben.
Kan kun gå få 100 meter.
Fysioterapi uden nævneværdig effekt. God puls i a. dorsalis pedis bilat. Hvilken af
nedenstående diagnoser og behandling er mest oplagt ud fra givne oplysninger:
a. Cervikal spinalstenose, kirurgisk dekompression.
b. Lumbal prolaps, konservativ behandling (fysioterapi, smertestillende).
c. Lumbal spinalstenose, konservativ behandling (fysioterapi, smertestillende).
d. Lumbal spinalstenose, kirurgisk dekompression.
e. Vaskulær claudicatio, henvisning til udredning og behandling på relvante
afdeling.
d. Lumbal spinalstenose, kirurgisk dekompression.
En 25-årig kvinde indlægges på akutmodtagelse, da hun har udviklet svaghed i
benene og armene over de sidste 2 dage. Hun har fået lidt besvær med at rejse sig
fra siddende stilling. Hun havde for 5 dage siden lidt snurren i fødderne, men det
forsvandt igen. Der er nu smerter i musklerne i ryg, sædeparti og lår.
Du undersøger patienten og finder parese med kraft grad 4 i både arme og ben, dog
er dorsal-fleksion over ankelled kun kraft grad 2-3. Du kan ikke udløse de dybe
reflekser på benene og de er ganske svage på armene. Plantar-reflekserne er
normale. Der er en let bilateral facialis-parese af perifer type. Der er lidt nedsat
berørings- og vibrationssans på tå 1 bilateralt. Øvrig neurologisk undersøgelse er
normal, patienten kan stadig gå selvstændigt og der er ikke påvirkning af
synkefunktion og vejrtrækning.
Hvilken diagnose finder du mest sandsynlig
a. Neuroborreliose
b. Myastenia gravis
c. Guillain Barré syndrom
d. Kronisk sensorisk-motorisk polyneuropati
e. Myositis
c. Guillain Barré syndrom
En 25-årig kvinde indlægges på akutmodtagelse, da hun har udviklet svaghed i benene og
armene over de sidste 2 dage. Hun har fået lidt besvær med at rejse sig fra siddende stilling. Hun
havde for 5 dage siden lidt snurren i fødderne, men det forsvandt igen. Der er nu smerter i
musklerne i ryg, sædeparti og lår.
Du undersøger patienten og finder parese med kraft grad 4 i både arme og ben, dog
er dorsal-fleksion over ankelled kun kraft grad 2-3. Du kan ikke udløse de dybe
reflekser på benene og de er ganske svage på armene. Plantar-reflekserne er
normale. Der er en let bilateral facialis-parese af perifer type. Der er lidt nedsat
berørings- og vibrationssans på tå 1 bilateralt. Øvrig neurologisk undersøgelse er
normal, patienten kan stadig gå selvstændigt og der er ikke påvirkning af
synkefunktion og vejrtrækning.
Den mest sandsynlige diagnose er Guillain Barré syndrom.
Med denne diagnose, vil det være vigtigst, at supplere anamnesen ved at spørge om:
a. Lignende tilfælde i familien i den seneste måned
b. Arvelige sygdomme i familien
c. Infektionssygdomme eller vaccinationer de seneste måneder
d. Udenlandsrejser i de seneste 3 måneder
c. Infektionssygdomme eller vaccinationer de seneste måneder
En 25-årig kvinde indlægges på akutmodtagelse, da hun har udviklet svaghed i benene og armene over de sidste 2 dage. Hun har fået lidt besvær med at rejse sig fra siddende stilling. Hun havde for 5 dage siden lidt snurren i fødderne, men det
forsvandt igen. Der er nu smerter i musklerne i ryg, sædeparti og lår.
Du undersøger patienten og finder parese med kraft grad 4 i både arme og ben, dog
er dorsal-fleksion over ankelled kun kraft grad 2-3. Du kan ikke udløse de dybe reflekser på benene og de er ganske svage på armene. Plantar-reflekserne er normale. Der er en let bilateral facialis-parese af perifer type. Der er lidt nedsat berørings- og vibrationssans på tå 1 bilateralt. Øvrig neurologisk undersøgelse er normal, patienten kan stadig gå selvstændigt og der er ikke påvirkning af
synkefunktion og vejrtrækning.
Du spørger patienten om infektionssygdomme og vaccinationer de seneste
måneder. Patienten oplyser, at hun for 3 uger siden havde maveonde og diarré i et
par dage.
Hvis du skulle foretage yderligere undersøgelser, hvad ville du så prioritere højst
a. Nerveledning (ENG) og spinalvæske for protein
b. MR-scanning af col. cervikalis og spinalvæske for protein
c. Nerveledning (ENG) og spinalvæske for Borrelia antistof
d. MR-scanning af col. totalis og spinalvæske for protein
e. Nerveledning (ENG) og spinalvæske for Borrelia antistof
a. Nerveledning (ENG) og spinalvæske for protein
En 25-årig kvinde indlægges på akutmodtagelse, da hun har udviklet svaghed i benene og armene over de sidste 2 dage. Hun har fået lidt besvær med at rejse sig fra siddende stilling. Hun havde for 5 dage siden lidt snurren i fødderne, men det
forsvandt igen. Der er nu smerter i musklerne i ryg, sædeparti og lår.
Du undersøger patienten og finder parese med kraft grad 4 i både arme og ben, dog
er dorsal-fleksion over ankelled kun kraft grad 2-3. Du kan ikke udløse de dybe
reflekser på benene og de er ganske svage på armene. Plantar-reflekserne er
normale. Der er en let bilateral facialis-parese af perifer type. Der er lidt nedsat
berørings- og vibrationssans på tå 1 bilateralt. Øvrig neurologisk undersøgelse er
normal, patienten kan stadig gå selvstændigt og der er ikke påvirkning af
synkefunktion og vejrtrækning.
Du vælger at få udført nerveledning (ENG) og undersøge spinalvæske for protein.
Begge undersøgelser blev udført og viste normale forhold. Du genovervejer diagnosen Guillain Barré syndrom.
Hvad er det mest korrekte
a. Når både nerveledning (ENG) og spinalprotein er normalt kan det ikke være Guillain Barré syndrom
b. Mindst en af nerveledning (ENG) og protein i spinalvæske skal være abnorm for at
stille diagnosen Guillain Barré syndrom
c. Bilateral facialisparese af perifer type taler imod diagnosen Guillain Barré syndrom
d. Diagnosen kan stilles alene på det kliniske billede der er beskrevet
d. Diagnosen kan stilles alene på det kliniske billede der er beskrevet
En 25-årig kvinde indlægges på akutmodtagelse, da hun har udviklet svaghed i
benene og armene over de sidste 2 dage. Hun har fået lidt besvær med at rejse sig
fra siddende stilling. Hun havde for 5 dage siden lidt snurren i fødderne, men det
forsvandt igen. Der er nu smerter i musklerne i ryg, sædeparti og lår.
Du undersøger patienten og finder parese med kraft grad 4 i både arme og ben, dog
er dorsal-fleksion over ankelled kun kraft grad 2-3. Du kan ikke udløse de dybe
reflekser på benene og de er ganske svage på armene. Plantar-reflekserne er
normale. Der er en let bilateral facialis-parese af perifer type. Der er lidt nedsat
berørings- og vibrationssans på tå 1 bilateralt. Øvrig neurologisk undersøgelse er
normal, patienten kan stadig gå selvstændigt og der er ikke påvirkning af
synkefunktion og vejrtrækning.
Diagnosen kan stilles alene på det kliniske billede der er beskrevet.
Du overvejer hvordan prognosen er for patientens restitution på lang sigt.
Hvad er mest korrekt
a. Forudgående diarré sygdom peger på dårlig prognose
b. Senere nerveledning (ENG) der viser demyeliniserende nervepåvirkning
peger på dårlig prognose
c. Patientens alder peger på en dårlig prognose
d. Langsom udvikling af symptomer og udfald (parese) peger på en dårlig
prognose
a. Forudgående diarré sygdom peger på dårlig prognose
En 25-årig kvinde indlægges på akutmodtagelse, da hun har udviklet svaghed i benene og armene over de sidste 2 dage. Hun har fået lidt besvær med at rejse sig fra siddende stilling. Hun havde for 5 dage siden lidt snurren i fødderne, men det
forsvandt igen. Der er nu smerter i musklerne i ryg, sædeparti og lår.
Du undersøger patienten og finder parese med kraft grad 4 i både arme og ben, dog
er dorsal-fleksion over ankelled kun kraft grad 2-3. Du kan ikke udløse de dybe reflekser på benene og de er ganske svage på armene. Plantar-reflekserne er normale. Der er en let bilateral facialis-parese af perifer type. Der er lidt nedsat
berørings- og vibrationssans på tå 1 bilateralt. Øvrig neurologisk undersøgelse er
normal, patienten kan stadig gå selvstændigt og der er ikke påvirkning af
synkefunktion og vejrtrækning.
Forudgående diarré sygdom peger på en dårlig prognose.
Du flytter patienten til den neurologiske afdeling og planlægger hvad der yderligere skal ske.
a. Observation for yderligere udvikling er ikke relevant da sygdommen ikke
udvikler efter 1-2 dages forløb
b. Når der ikke er påvirket respiration på nuværende tidspunkt kommer det
ikke senere
c. Omkrikng 25% af Guillain Barré patienter får behov for respirator støtte
d. Peak flow måling er en vigtig måling for at følge udvikling i påvirkning af
respiration
c. Omkrikng 25% af Guillain Barré patienter får behov for respirator støtte
En 25-årig kvinde indlægges på akutmodtagelse, da hun har udviklet svaghed i
benene og armene over de sidste 2 dage. Hun har fået lidt besvær med at rejse sig
fra siddende stilling. Hun havde for 5 dage siden lidt snurren i fødderne, men det
forsvandt igen. Der er nu smerter i musklerne i ryg, sædeparti og lår.
Du undersøger patienten og finder parese med kraft grad 4 i både arme og ben, dog
er dorsal-fleksion over ankelled kun kraft grad 2-3. Du kan ikke udløse de dybe
reflekser på benene og de er ganske svage på armene. Plantar-reflekserne er
normale. Der er en let bilateral facialis-parese af perifer type. Der er lidt nedsat
berørings- og vibrationssans på tå 1 bilateralt. Øvrig neurologisk undersøgelse er
normal, patienten kan stadig gå selvstændigt og der er ikke påvirkning af
synkefunktion og vejrtrækning.
Omkring 25% af Guillain Barré patienter får behov for respiratorstøtte og udvikling i
respiration bør følges med måling af vitalkapacitet, simpel observation af respiration
og respirationsfrekvens.
Du overvejer, om der er behov for behandling og hvilken behandling, der kan gives.
Hvad er mest korrekt.
a. Der findes ingen behandlingsmuligheder
b. Prednisolon er en effektiv behandling
c. Højdosis intravenøs immunglobulin er en relevant behandling
d. Plasmaferese er altid førstevalgs-behandling
c. Højdosis intravenøs immunglobulin er en relevant behandling
47 årig kvinde med kendt hypertension, 1-stof behandlet. Får pludselig svær hovedpine i forbindelse med work-out i fitness centret kl 06.30 om morgenen. Da hovedpinen ikke fortager sig kører en kollega hende til fælles akutmodtagelsen (FAM).
Du ser patienten og finder hende vågen med GCS 14 idet hun helst vil ligge med
lukkede øjne. Hun er let nakke-ryg stiv. Neurologisk intakt i øvrigt. Du mistænker en
subarachnoidal blødning.
Hvilken undersøgelse vil du bestille?
a. CT scanning af hjernen
b. MR scanning af hjernen
c. Lumbalpunktur
a. CT scanning af hjernen
47 årig kvinde med kendt hypertension, 1-stof behandlet. Får pludselig svær hovedpine i forbindelse med work-out i fitness centret kl 06.30 om morgenen. Da hovedpinen ikke fortager sig kører en kollega hende til fælles akutmodtagelsen (FAM).
Du ser pt og finder hende vågen med GCS 14 idet hun helst vil ligge med lukkede
øjne. Hun er let nakke-ryg stiv. Neurologisk intakt i øvrigt. Du mistænker en subarachnoidal blødning.
CT - scanningen er normal og kan ikke bekræfte din tentative diagnose.
Hvilken anden undersøgelse vil du nu foretage ?
a. CT scanning med kontrast
b. Lumbalpunktur obs. blodnedbrydningsprodukter
c. Lumbalpunktur obs. leukocytter
b. Lumbalpunktur obs. blodnedbrydningsprodukter
47 årig kvinde med kendt hypertension, 1-stof behandlet. Får pludselig svær
hovedpine i forbindelse med work-out i fitness centret kl 06.30 om morgenen. Da
hovedpinen ikke fortager sig kører en kollega hende til fælles akutmodtagelsen (FAM).
Du ser pt og finder hende vågen med GCS 14 idet hun helst vil ligge med lukkede
øjne. Hun er let nakke-ryg stiv. Neurologisk intakt i øvrigt. Du mistænker en
subarachnoidal blødning.
Du vælger at foretage lumbalpunktur obs. blodnedbrydningsprodukter.
Hvornår vil du foretage denne undersøgelse ?
a. Med det samme
b. Tidligt næste morgen
c. Ca. 12 timer efter debut af hovedpinen
c. Ca. 12 timer efter debut af hovedpinen
47 årig kvinde med kendt hypertension, 1-stof behandlet. Får pludselig svær
hovedpine i forbindelse med work-out i fitness centret kl 06.30 om morgenen. Da
hovedpinen ikke fortager sig kører en kollega hende til fælles akutmodtagelsen
(FAM).
Du ser pt og finder hende vågen med GCS 14 idet hun helst vil ligge med lukkede
øjne. Hun er let nakke-ryg stiv. Neurologisk intakt i øvrigt. Du mistænker en
subarachnoidal blødning.
Du foretager undersøgelsen ca. 12 timer fra blødningsepisoden.
Den udførte lumbalpunktur obs. blodnedbrydningsprodukter bekræfter diagnosen
subarachnoidalblødning
Hvad er den hyppigste årsag til en subarachnoidalblødning ?
a. For højt blodtryk
b. Bristet cerebralt aneurisme
c. Kokain misbrug
b. Bristet cerebralt aneurisme
47 årig kvinde med kendt hypertension, 1-stof behandlet. Får pludselig svær
hovedpine i forbindelse med work-out i fitness centret kl 06.30 om morgenen. Da
hovedpinen ikke fortager sig kører en kollega hende til fælles akutmodtagelsen (FAM).
Du ser pt og finder hende vågen med GCS 14 idet hun helst vil ligge med lukkede
øjne. Hun er let nakke-ryg stiv. Neurologisk intakt i øvrigt. Du mistænker en
subarachnoidal blødning.
Den hyppigste årsag til en subarachnoidalblødning er bristet cerebralt aneurisme.
Hvorfor er det vigtigt at opspore blødningskilden ?
a. For at kunne fjerne blodet
b. For at hindre reblødning
c. For at undgå vasospasmer
b. For at hindre reblødning
47 årig kvinde med kendt hypertension, 1-stof behandlet. Får pludselig svær
hovedpine i forbindelse med work-out i fitness centret kl 06.30 om morgenen. Da
hovedpinen ikke fortager sig kører en kollega hende til fælles akutmodtagelsen
(FAM).
Du ser pt og finder hende vågen med GCS 14 idet hun helst vil ligge med lukkede
øjne. Hun er let nakke-ryg stiv. Neurologisk intakt i øvrigt. Du mistænker en
subarachnoidal blødning.
Det er vigtigt at opspore blødningskilden for at hindre reblødning.
Grundet diagnosen vil du gerne indlægge patienten på neurokirurgisk afdeling. Mens
du venter på at patienten kan overflyttes falder hun i bevidsthedsniveau til GCS 7 og
begynder at kaste op.
Hvad gør du først ?
a. Ringer til operationsgangen og beder dem stille frem til akut operation
b. Anlægger akut intracerebral trykmåler på mistanke om ny blødning og
forhøjet intrakranielt tryk
c. Ringer til Anæstesiologisk vagthavende mhp. akut intubation
c. Ringer til Anæstesiologisk vagthavende mhp. akut intubation
En 36-årig mand falder om på gaden med pludselig indsættende bevidstløshed og kramper i hele kroppen. Da ambulancen ankommer er kramperne ophørt og manden er fortsat bevidstløs med snorkende respiration.
Han vågner op i ambulancen men er fortsat rodende, forvirret og desorienteret, da han ankommer til FAM.
Du mistænker at han har haft?
a. Psykogent non-epileptisk anfald (PNES)
b. Hypoglykæmisk anfald
c. Epileptisk anfald
d. Lipotymi med anoksisk udløste trækninger i ekstremiteterne
e. Kataplektiske anfald
c. Epileptisk anfald
En 36-årig mand falder om på gaden med pludselig indsættende bevidstløshed
og kramper i hele kroppen. Da ambulancen ankommer er kramperne ophørt og
manden er fortsat bevidstløs med snorkende respiration. Han vågner op i
ambulancen men er fortsat rodende, forvirret og desorienteret, da han ankommer til FAM.
Symptomerne kunne give mistanke om
epileptiske anfald.
Hvilken type anfald drejer det sig om?
a. Komplekst partielt anfald
b. Generaliseret tonisk klonisk anfald
c. Tonisk anfald
d. Atonisk anfald
e. Myoklonier
b. Generaliseret tonisk klonisk anfald
En 36-årig mand falder om på gaden med pludselig indsættende bevidstløshed
og kramper i hele kroppen. Da ambulancen ankommer er kramperne ophørt og
manden er fortsat bevidstløs med snorkende respiration. Han vågner op i
ambulancen men er fortsat rodende, forvirret og desorienteret, da han ankommer til
FAM.
Det drejer sig om generaliseret tonisk klonisk anfald.
Hvad er generaliserede tonisk-kloniske anfald karakteriseret ved ?
a. Anfaldene er meget langvarige, ofte flere timer
b. Ultra-korte anfald, få sekunders varighed
c. Patienten er bevidstløs under anfaldet
d. Har altid partiel start, hvor patienten kan mærke anfaldet kommer
e. Er altid ledsaget af tungebid
c. Patienten er bevidstløs under anfaldet
En 36-årig mand falder om på gaden med pludselig indsættende bevidstløshed
og kramper i hele kroppen. Da ambulancen ankommer er kramperne ophørt og
manden er fortsat bevidstløs med snorkende respiration. Han vågner op i
ambulancen men er fortsat rodende, forvirret og desorienteret, da han ankommer til
FAM.
Patienten er bevidsløs under anfaldet med generaliserede tonisk-kloniske kramper.
Der er indikation for udredning. Hvilken undersøgelse af hjernen vil du foreslå ?
a. CT scanning akut i FAM og senere MR scanning
b. SPECT scanning
c. PET scanning
d. Polysomnografi
a. CT scanning akut i FAM og senere MR scanning
En 36-årig mand falder om på gaden med pludselig indsættende bevidstløshed
og kramper i hele kroppen. Da ambulancen ankommer er kramperne ophørt og
manden er fortsat bevidstløs med snorkende respiration. Han vågner op i
ambulancen men er fortsat rodende, forvirret og desorienteret, da han ankommer til FAM.
Du foreslår udredning med MR scanning af hjernen.
Du henviser også til en EEG undersøgelse. For EEG-undersøgelse gælder ?
a. EEG er altid abnormt med patienter med epilepsi
b. EEG er en usikker metode, der ikke kan benyttes til at stille
diagnosen epilepsi.
c. EEG er abnormt hos ca. 50% af epilepsipatienter.
d. EEG vil kun være abnormt, hvis patienten har anfald under optagelsen.
e. EEG kan ikke benyttes til at stille diagnosen PNES.
c. EEG er abnormt hos ca. 50% af epilepsipatienter.
En 36-årig mand falder om på gaden med pludselig indsættende bevidstløshed og kramper i hele kroppen. Da ambulancen ankommer er kramperne ophørt og manden er fortsat bevidstløs med snorkende respiration. Han vågner op i ambulancen men er fortsat rodende, forvirret og desorienteret, da han ankommer til FAM.
EEG er abnormt hos ca. 50% af epilepsipatienter.
EEG undersøgelsen foretages et par dage efter og er abnormt med
lavfrekvent aktivitet bitemporalt.
Har patienten epilepsi ?
a. Ja.
b. Måske. Det kan ikke vurderes uden at uddybe anamnesen.
c. Nej.
b. Måske. Det kan ikke vurderes uden at uddybe anamnesen.
Du er læge i neurologisk ambulatorium, hvor du undersøger en 64 årig tidligere rask kvinde. Hun
har for 1 uge siden haft et tilfælde af 30 minutters varighed med hængende venstre mundvig samt
kraftnedsættelse og styringsbesvær af venstresidige ekstremiteter. Symptomerne er fuldt remitteret og den objektive neurologiske undersøgelse er normal. CT af cerebrum og EKG er normale. Halskarduplex
viser tegn på 70% stenose af venstre a. carotis interna.
Hvilken behandling vil du iværksætte?
a. Påbegynde trombocythæmmerbehandling og henvise til subakut karkirurgisk vurdering mhp.
carotiskirurgi
b. Påbegynde NOAK behandling og henvise til subakut karkirurgisk vurdering mhp. carotiskirurgi
c. Påbegynde trombocythæmmerbehandling
d. Påbegynde NOAK behandling
c. Påbegynde trombocythæmmerbehandling
Du er læge i almen medicin og ser i konsultationen en 72 årig mand med KOL og hypertension.
Patienten havde for 3 måneder siden et TIA/TCI tilfælde med 20 minutter varende talebesvær og
højresidig hemiparese. CT af cerebrum var normal. Halskarduplex viste venstresidig carotisokklusion.
Patienten blev sat i livslang behandling med clopidogrel og anbefalet kolesterolsænkende kost. Hans LDL kolesterol er nu 2,9 mmol/l.
Vil du anbefale behandling med statin præparat ?
a. Ja, der er indikation for at anbefale statin behandling
b. Nej, LDL-kolesterol er indenfor normal området (< 3,0 mmol/l)
c. Nej, statin behandling er kun indiceret ved samtidig iskæmisk hjertesygdom og/eller claudicatio intermittens
d. Nej, statinbehandling er kontraindiceret ved behandling med clopidogrel
a. Ja, der er indikation for at anbefale statin behandling
En 60-årig storryger fik pludselig indsættende hængende højre mundvig, lammelse og
føleforstyrrelser i højre arm og ben samt taleproblemer. CT af cerebrum foretaget ca. 30 minutter efter symptomdebut viste normale forhold. Hans gener remitterede indenfor få døgn, fraset let nedsat følesans i højre arm og ben.
Ultralyd af halskar viste en 80% stenose i højre carotis interna, mens der i venstre carotis interna var minimal stenose. Efterfølgende CT-angio bekræftede den højresidige carotis interna stenose.
Hvilke af følgende udsagn er korrekt:
a. Eftersom patienten kun har beskedne gener, er der ikke indikation for endarterektomi
b. Han bør henvises til vurdering for endarterektomi, men først om 8 uger, så han kan restituere
c. Han skal henvises til vurdering for endarterektomi og helst indenfor 2 uger
d. Endarterektomi er ikke relevant hos denne patient, da stenosen ikke er symptomgivende.
d. Endarterektomi er ikke relevant hos denne patient, da stenosen ikke er symptomgivende.
(Stenosen og symptomerne er ikke på samme side)
Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som for en uge siden
havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var normalt. Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca. 8 minutter. Han har ikke haft flere episoder siden. Han er kendt med hypertension og type 2 diabetes.
Hvad er din tentative diagnose?
a. Migræne uden aura
b. Glaukom
c. Amarousis fugax
d. Diabetisk retinopati
c. Amarousis fugax
Du udreder patienten for amaurosis fugax. CTC viser helt normale forhold. LDL kolesterol er 3,5.
Hvilken anden blodprøve er du særlig interesseret i?
a. Hæmoglobin
b. TSH
c. CRP
d. eGFR
c. CRP (obs artritis temporalis)
CRP er normal og tyder således ikke på arteritis temporalis. Ultralydsscanning af halspulsårer
viser, svarende til a. carotis interna, en 90% stenose i højre side og nær normale forhold i venstre side.
Hvilken medicinsk behandling vil du anbefale patienten?
a. Ingen
b. Marevan
c. NOAK - f.eks. dabigatran
d. Clopidogrel i kombination med lavdosis acetylsalicylsyre i 3 måneder og dernæst Clopidogrel i monoterapi
d. Clopidogrel (trombocythæmmer) i kombination med lavdosis acetylsalicylsyre i 3 måneder og dernæst Clopidogrel i monoterapi ( + statin )
Du vil give Clopidogrel i kombination med lavdosis i Acetylsalicylsyre i 3 måneder og dernæst Clopidogrel i monoterapi. Vil du anbefale patienten at blive opereret for den påviste carotisstenose?
a. Nej, øjengenerne var forbigående; risikoen ved operation overstiger gevinsten
b. Ja, operation kan reducere patientens risiko for cerebralt infarkt; operation bør foretages inden for 2 uger fra symptomdebut
c. Nej, den påviste carotisstenose kan ikke forklare patientens symptomer og operation kan derfor ikke anbefales
d. Ja, kan reducere patientens risiko for cerebralt infarkt; operation bør først foretages om 3 måneder, når perioden med dobbelt pladehæmmer behandling (clopidogrel & lav-dosis acetylsalicylsyre) er overstået
b. Ja, operation kan reducere patientens risiko for cerebralt infarkt; operation bør foretages inden for 2 uger fra symptomdebut.
Ja du anbefaler operation.
En uge senere ser du patienten i skadestuen, hvor han henvender sig grundet fornemmelse af
uprovokeret hjertebanken. EKG viser atrieflimmer. Han har normal eGFR. Hvad gør du?
a. Påbegynder supplerende behandling med lavmolekylært heparin
b. Stopper behandlingen med clopidogrel og lavdosis aspirin og skifter ham over til
antikoagulationsbehandling, f.eks. dabigatran
c. Foranstalter akut ekko kardiografi; man kan ikke foretage et rationelt valg af behandling uden
kendskab til resultatet af denne undersøgelse
d. Anbefaler at aktuelle behandling fortsættes uændret, men sørger for at patienten henvises til
ambulant kardiologisk vurdering
b. Stopper behandlingen med clopidogrel og lavdosis aspirin og skifter ham over til
antikoagulationsbehandling, f.eks. dabigatran
64 årig kvinde er blevet henvist til Neurologisk Ambulatorium pga. et tilfælde af 20 minutters
varighed med utydelig tale samt tyngdefornemmelse og styringsbesvær af højre arm. CT-scanning af cerebrum, duplex skanning af halskar og EKG er alle normale. LDL cholesterol: 4.8 mmol/l.
Hvilken forebyggende behandling vil du anbefale efter dette tilfælde
a. Simvastatin monoterapi livslangt
b. Behandling i 6 mdr med clopidogrel og simvastatin - derefter magnyl og simvastatin
c. Clopidogrel og simvastatin i 12 mdr - derefter simvastatin monoterapi
d. Clopidogrel og simvastatin livslangt
e. Marevan og simvastatin livslangt
d. Clopidogrel og simvastatin livslangt
Multiple Essay, spørgsmål 7, delspørgmål 1
Du er læge i neurologisk ambulatorium hvor du har fået henvist en 71 årig kvinde som indenfor de sidste 3 uger har haft 2 tilfælde med pludselig indsættende synstab for venstre øje. Patienten har fornemmelsen af at synet for det venstre øje dækkes af et sort gardin. Synet er begge gange vendt tilbage efter ca 10 minutter. Der har ikke været ledsagende øjensmerter eller hovedpine.
Der har ikke været andre neurologiske symptomer. Ved øjenlægeundersøgelse er fundet normale forhold.
Hvad er din tentative diagnose ?
a. Migræne med aura
b. Transitorisk iskæmisk attak
c. Opticus neuritis
d. Amotio retinae
b. Transitorisk iskæmisk attak
Multiple Essay, spørgsmål 7, delspørgsmål 2
Patientens symptomer med tilfælde af forbigående synstab på venstre øje er forenelige med transitorisk iskæmisk attak. CT scanning af cerebrum, blodprøver og EKG er normale. Hvilket at følgende fund ved duplexscanning / CT angiografi kan forklare patientens tilfælde?
a. 80 % stenose af venstre a. carotis interna
b. Okklusion af højre a. vertebralis
c. 90 % stenose af højre a. carotis communis
d. 80 % stenose af a. basilaris
a. 80 % stenose af venstre a. carotis interna
Multiple Essay, spørgsmål 7, delspørgsmål 3
Patienten er interesseret i operation for den svære venstresidige a. carotis interna stenose. Hvilken
blodpropforebyggende behandling vil du iværksætte før operationen ?
a. Ingen
b. Marevan
c. Lavmolekylært heparin
d. Clopidogrel
d. Clopidogrel
Multiple Essay, spørgsmål 7, delspørgsmål 4
Du vælger at give Clopidogrel. Patienten har gennem længere tid været generet af svære smerter i højre knæ. Der er planlagt operation med indsættelse af knæprotese. Patienten har tid til operationen om 3 uger. Hvad vil du anbefale patienten?
a. Fremskynde knæoperationen og derefter arrangere operation for carotisstenose
b. Operation for carotisstenosen indenfor få dage og om nødvendigt udskyde knæoperationen
c. Afvente den planlagte knæoperation og derefter arrangere operation for carotisstenose
d. At vælge om hun vil have opereret knæet eller halspulsåren
b. Operation for carotisstenosen indenfor få dage og om nødvendigt udskyde knæoperationen
Multiple Essay, spørgsmål 7, delspørgsmål 5
Dagen før den planlagte operation for carotisstenosen angiver patienten påny synsforstyrrelser nu i form af synssløring og besvær med at læse. Objektivt finder du at patienten har en venstresidig homonym
hemianopsi.
Hvad konkluderer du?
a. Formentlig hypofyseadenom med påvirkning af chiasma opticum
b. Formentlig cerebralt infarkt i venstre hemisfære som følge af carotisstenosen
c. Formentlig blødning i højre øje som følge af clopidogrelbehandlingen
d. Formentlig cerebralt infarkt eller blødning i højre hemisfære
d. Formentlig cerebralt infarkt eller blødning i højre hemisfære
En 78-årig mand, der tidligere har været rask bortset fra velbehandlet hypertension indlægges akut på neurologisk afdeling. Han har haft 2 tilfælde med utydelig tale samt tyngdefornemmelse og styringsbesvær af højre arm. Tilfældene var af 10-15 minutters varighed. CT af cerebrum var normal.
EKG: sinusrytme. Duplex af halskar: 80% stenose af venstre a. carotis interna.
Skal der iværksættes kirurgisk behandling af halskarstenosen?
a. Ja, operation efter 3 mdr når tilstanden er stabiliseret
b. Ja, operation snarest muligt
c. Nej, symptomerne stammer fra den højre a. carotis
d. Ja, men kun hvis der trods trombocythæmmerbehandling opstår flere TIA tilfælde
e. Nej, der har kun været TIA tilfælde
b. Ja, operation snarest muligt
Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her ser du en 72 årig kvinde med kendt velbehandlet
hypertension. Hun har 3 dage forinden haft et tilfælde af ca 20 minutters varighed med
ordfindingsbesvær, hængende højre mundvig samt let kraftnedsættelse og styringsbesvær af højresidige ekstremiteter. Symptomerne er fuldt remitteret. Der har ikke været andre ledsagesymptomer. CTC og EKG er normale.
Ultralydsscanning af halskar viser 80% stenose af den venstre a. carotis ved bifurkaturen
Hvilken behandling vil du tilbyde patienten?
a. Medicinsk behandling med NOAK (f.ex. Eliquis) og statin samt henvise til karkirurgisk behandling
b. Medicinsk behandling med trombocythæmmer og statin
c. Medicinsk behandling med statin samt henvise til karkirurgisk behandling
d. Medicinsk behandling med trombocythæmmer og statin samt henvise til karkirurgisk behandling
d. Medicinsk behandling med trombocythæmmer og statin samt henvise til karkirurgisk behandling
En 65-årig kvinde indlægges efter få dages tiltagende gangbesvær. Det hele begyndte med snurrende fornemmelser i fødderne, men herefter var det mest kraftnedsættelsen som generede patienten. Fra at kunne gå lange ture uden problemer, ændredes hendes tilstand på få dage til at hun skulle have hjælp for at
klare at gå fra sengen til toilettet grundet svaghed i benene. Armene er også svage.
Svagheden kan objektiviseres og er symmetrisk i arme og ben. De dybe reflekser kan ikke fremkaldes i hverken arme eller ben. Plantarreflekserne er normale.
Sygeplejersken fortæller at respirationsfrekvensen er 42.
A-gas er normal.
Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt?
a. Den mest sandsynlige diagnose er apopleksi
b. Da der ikke var oplagte sensoriske tegn, er sygdom i det perifere nervesystem usandsynlig
c. Patienten kan udredes ambulant, eftersom skanning af hjerne og rygmarv og neurofysiologiske undersøgelser, udført for få dage siden på andet sygehus, var alle normale
d. Patienten er respiratorisk truet trods normale arteriegasser
d. Patienten er respiratorisk truet trods normale arteriegasser
Hvilke fakta omkring migrænebehandlingen er rigtige?
Forebyggende behandling til patienter med episodisk migræne:
1. er i hvert fald indiceret, uanset hvor hyppigt anfaldene er
2. gives livslang
3. omfatter Botulinumtoksin
4. omfatter CGRP-antistoffer
5. omfatter metoprolol og candesartan
6. gives uanset om der foreligger medicinoverforbrug eller ej
a. kun 1 og 2 er rigtige
b. kun 5 er rigtigt
c. kun 3, 4 og 5
d. kun 6 er rigtigt
b. kun 5 er rigtigt
5. omfatter metoprolol (Beta-blokker) og candesartan (Ang II Hæmmer)
72-årig mand med 2 tilfælde af 15 minutters varende let afasi og højresidig
armparese. Han tager ikke noget medicin og har ikke noget alkoholoverforbrug.
CT-scanning af hjernen er normal. Udsnit af hans EKG ser således ud: (Der ses AFLI)
Hvilken sekundær profylaktisk behandling bør vælges til denne patient?
a. Clopidogrel
b. Vitamin K-antagonist (Marevan) eller NOAK
c. Magnyl
d. Digoxin og magnyl
e. Magnyl, Clopidogrel og vitamin K-antagonist (Marevan)
b. Vitamin K-antagonist (Marevan) eller NOAK
En 32-årig kvinde har paræstesier i højre underekstremitet. Hun siger, at det startede
for et par uger siden, og nu har hun også paræstesier i højre side af maven op til bryster.
Overvejer du en subakut læsion i nervesystemet?
a. Nej
b. Ja, i venstre hemisfære
c. Ja, sygdom i perifere nerver
d. Ja, i rygmarven
d. Ja, i rygmarven
17-årig pige kommer til konsultation i epilepsiklinikken. For 14 dage siden havde
hun et generaliseret krampeanfald om morgenen, efter at hun havde været i byen aftenen forinden og havde drukket 5 øl. Hun oplyser nu, at hun de sidste 6 mdr. har haft tendens til at få ukontrollerede spjæt i armene om morgenen, så hun flere gange har tabt ting. Hun er i øvrigt rask og klarer sig godt i skolen, men føler sig stresset af skolearbejde og fritidsjob.
Der foreligger nu eeg.
Hvilken diagnose vil du stille?
a. Abstinenskramper
b. Temporallapsepilepsi
c. Stresskramper
d. Rolandisk epilepsi
e. Juvenil myoklon epilepsi
e. Juvenil myoklon epilepsi (Syntomer om morgen, Både generaliserede anfald og myokloneryk. Øget risiko ved alkohol og mindsket søvn)
En 67 årig kvinde med hypertension og stabil angina pectoris kommer til sin egen
læge for at få behandling for sine migræneanfald. Hun er kendt med migræne diagnosticeret af en neurolog og der er ikke mistanke om sekundære
hovedpinesygdomme. Hun har indtil videre klaret sig uden anfaldsmedicin og forebyggende behandling. Hendens migræneanfald forudgåes ofte af synsforstyrrelser og zig-zag linier. Hovedpinen varer 24 timer og er ledsaget af foto og fonofobi. Hun har 1-2 migræneepisoder om måneden. Hvilken anfaldsbehandling
vil du tilbyde patienten?
a. Propranolol
b. Ergotamin
c. Sumatriptan
d. Svage analgetika (acetylsalicylsyre/NSAID/paracetamol)
e. Opioider
d. Svage analgetika (acetylsalicylsyre/NSAID/paracetamol)
En nylig artikel i JAMA Pediatrics (Green et al., 2020) viste, at moderens udsættelse for fluorid (målt ved urin-fluorid) under graviditeten var negativt korreleret med barnets IQ i skolealderen. At sammenhængen kan være kausal støttes af
følgende supplerende oplysninger – undtagen en.
Hvilken?
a. Sammenhængen sås for to forskellige kognitive prøver målt i alderen 4-12 år.
b. Børnene var også udsat for bly, men koncentrationen af bly i blodprøver fra
moderen viste ingen sammenhæng med fluorid.
c. Mødrenes urinprøver blev ikke taget på standardiseret vis, men ikke desto
mindre viste dette mål for den prænatale eksponering en tydelig negativ
sammenhæng med børnenes IQ .
d. Forhøjet eksponering for fluorid hos faderen var også forbundet med en mindre IQ hos barnet.
e. Børnenes IQ Viste også en sammenhæng med indholdet af fluorid i drikkevandet på bopælen.
d. Forhøjet eksponering for fluorid hos faderen var også forbundet med en mindre IQ hos barnet.
Du er KBU-læge i modtagelsen og modtager tidligt om morgenen en 73-årig herre, der sidst er set rask aftenen før klokken 22.30. Han er blevet fundet i sengen af hustruen med svær venstresidig hemiparese, da hun har vækket ham med morgenmad på sengen. Efter aftale med radiologen bliver der foretaget en CTscanning af cerebrum uden IV-kontrast.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose ud fra anamnese, klinik og fund på CTscanning?
a. Intet abnormt, normalvariant med forkalkning i basalganglierne på højre side
b. Parenkymblødning på baggrund af hypertension
c. Iskæmisk infarkt
d. Højresidig tumor
e. Højresidig tumor
b. Parenkymblødning på baggrund af hypertension
Glioblastomer:
a. Ses hyppigst hos børn og yngre voksne
b. Har en god prognose hvis kirurgi kan fjerne det meste af tumor
c. Behandles oftest med ”wait and see” tilgang og kun ved svære
symptomer tilbydes kirurgisk behandling
d. Behandles oftest med kirurgi, strålebehandling og kemoterapi
d. Behandles oftest med kirurgi, strålebehandling og kemoterapi
Monroe-Kellie doktrinet anvendes til at beskrive sammenhængen mellem det intrakranielle volumen og indholdet:
Vtotal = konstant = Vblod+VCSF+Vhjerne+Vpa
I hvilket tilfælde er Vtotal lig med en konstant?
a. Voksne med kraftig hud, subcutis og galea læsioner efter hovedtraume
b. Børn med åbentstående fontaneller
c. Hemikraniektomerede patienter
d. Patienter med basisfrakturer og rhinoliquoré
e. Patienter med fungerende ventrikulo-peritoneale shunts
a. Voksne med kraftig hud, subcutis og galea læsioner efter hovedtraume
En 70 årig mand klager over synkebesvær, som har medført utilsigtet vægttab
på 15 kg over 3 måneder. Desuden har hans svært ved at holde hovedet oprejst. Du
finder svaghed ved hals ekstention, snøvlende tale og bemærker let hængende
øjenlåg i højre side. Da du spørger nærmere oplyser patienten at øjet kan lukke helt
til om aftenen, men han er usikker på om der er dobbeltsyn. Ledsagende datter, som
er sygeplejerske, er meget bekymret for om hendes far har kræft eller ALS.
Hvilken af følgende parakliniske tests vil du have udført først? (OBS! Du må kun vælge én test):
a. Kreatinkinase
b. Neurofysiologiske undersøgelser (ENG og EMG)
c. MR skanning af hoved og hals
d. Acetylkolinreceptorantistof
e. Muskelbiopsi
f. Helkrops PET/CT skanning
d. Acetylkolinreceptorantistof (OBS myastenia gravis)
En 60-årig storryger fik pludselig indsættende hængende højre mundvig, lammelse og føleforstyrrelser i højre arm og ben samt taleproblemer. CT af cerebrum foretaget ca. 30 minutter efter symptomdebut viste normale forhold. Hans gener remitterede indenfor få døgn, fraset let nedsat følesans i højre arm og ben.
Ultralyd af halskar viste en 80% stenose i højre carotis interna, mens der i venstre carotis interna var minimal stenose. Efterfølgende CT-angio bekræftede den højresidige carotis interna stenose.
Hvilke af følgende udsagn er korrekt:
a. Eftersom patienten kun har beskedne gener, er der ikke indikation for endarterektomi
b. Han bør henvises til vurdering for endarterektomi, men først om 8 uger, så
han kan restituere
c. Han skal henvises til vurdering for endarterektomi og helst indenfor 2 uger
d. Endarterektomi er ikke relevant hos denne patient, da stenosen ikke er symptomgivende.
d. Endarterektomi er ikke relevant hos denne patient, da stenosen ikke er symptomgivende.
En 25-årig kvinde klager over snurrende fornemmelser i benene og på abdomen op til ribbenskurvaturen. Det har stået på 1 uge og der er ledsagende urge inkontinens og tunghed i benene
Hvad viser MR-scanningen ?
a. MR scanningen er normal.
b. Der er en vaskulær læsion i medulla (T2 vægtet)
c. Der er forandring tydende på myelitis
d. Der ses artefakt i medulla
c. Der er forandring tydende på myelitis
Hvilket udsagn omkring den farmakologiske behandling af Parkinsons sygdom er korrekt?
a. Levodopa er altid førstevalg til behandling af Parkinsons sygdom, uanset alder og sværhedsgrad af sygdommen.
b. Levodopa må ikke kombineres med en dopamin agonist.
c. At kombinere levodopa med en dekarboxylase hæmmer, f.eks. benserazid eller carbidopa, øger mængden af uomdannet levodopa der
passerer blod-hjerne barrieren.
d. Kun en mindre andel af patienterne med Parkinsons sygdom
oplever effekt af levodopa behandling
e. Levodopa passerer ikke blod-hjerne barrieren
c. At kombinere levodopa med en dekarboxylase hæmmer, f.eks. benserazid eller carbidopa, øger mængden af uomdannet levodopa der
passerer blod-hjerne barrieren.
Den humane hjerne gennemgår en langvarig intrauterin udvikling, hvor hjernen er særligt sårbar for giftstoffer. Et følgende udsagn er FORKERT – hvilket?
a. Den prænatale udvikling skal foregå efter en nøje bestemt tidsplan for at sikre
optimal funktion.
b. De dannede axoner ved fødslen svarer til en samlet længde, der kan nå fire gange rundt om jorden.
c. Dannelsen af synapser foregår med maksimalt tempo lige efter fødslen.
d. En skadelig prænatal påvirkning kan sjældent erkendes umiddelbart efter
fødslen, men udtrykkes oftest senere i forløbet af hjernens udvikling
e. Toksisk påvirkning kan muligvis mindske hjernens reservekapacitet og
dermed øge risikoen for degenerativ sygdom.
b. De dannede axoner ved fødslen svarer til en samlet længde, der kan nå fire gange rundt om jorden
Du modtager en 63-årig herre, der er fundet i hjemmet af sin søn, efter man ikke har haft kontakt til ham i en dags tid. Han er kendt med hypertension men i øvrigt fuldstændig rask. Ved neurologisk undersøgelse finder du ekspressiv og impressiv afasi, apraksi, højresidig central facialis parese samt nedsat kraft i højre overekstremitet. Efter aftale med radiologen foretages CT-scanning uden IVkontrast.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Intet abnormt.
b. Følger af venstresidigt infarkt, men intet der kan forklare det aktuelle
sygdomsbillede
c. Subakut venstresidigt mediainfarkt
d. Traumatisk betinget ødem
e. Primær venstresidig hjernetumor med omkringliggende ødem
c. Subakut venstresidigt mediainfarkt
Den hyppigste intrakranielle tumortype er:
a. Metastase
b. Glioblastom
c. Hypofysetumor
d. Medulloblastom
a. Metastase
55 årig mand har slået hovedet op i en åben bagsmæk på sin bil. Har i den forbindelse pådraget sig en flænge over højre øjenbryn og hovedpine. Efter 2 timer fortsat hovedpine. Han køres til skadestuen af sin hustru, for hun synes, han er lidt mere træt end vanligt. Undersøges af dig som vagthavende læge i skadestuen og
scores GCS14. Ingen kvalme eller opkastninger. Flængen over højre øjenbryn sutureres.
Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt i henhold til Dansk Neurotraumeudvalgs
guidelines (én svarmulighed er korrekt)?
a. Patienten kan hjemsendes under behørig observation af pårørende eller venner. Der gives skriftlig og mundtlig commotio cerebri varsel.
b. Da patienten ikke indtager AK behandling eller
trombocytaggregationshæmmere kan han udskrives til hjemmet uden yderligere information.
c. Der måles S100Beta. Hvis denne værdi er <0,5 kan patienten udskrives commotio varsel.
d. Der måles S100Beta. Hvis denne værdi er <0,1 kan patienten udskrives med commotio varsel.
d. Der måles S100Beta. Hvis denne værdi er <0,1 kan patienten udskrives med commotio varsel
En 60-årig kvinde møder i ambulatoriet. Hun har tidligere været rask og får ikke
medicin. Hun har i 6 måneder været generet af brændende fornemmelser i fødderne og har
fornemmelsen af at gå på nåle. Den brændende fornemmelse er værst når hun er i hvile og under gang er der kun smerter i fodsålen, der er et problem. Kan godt gå længere ture.
Patienten har fået udført en Nerveledningsundersøgelse (ENG) og den var normal. Ved den objektive undersøgelse fandt du normal muskelstyrke, ingen atrofi og normale akillessenereflekser. Der var normal vibrationssans på storetåen, men patienten havde svært ved at skelne varmt og koldt på foden. Hun havde kraftigt øget smerte ved undersøgelse for stiksensibilitet på foden.
a. Da ENG er normal og nogle af symptomerne forværres i hvile bør overvejes lumbal spinalstenose
b. Perifer neuropati er udelukket da der er normale akillessenereflekser og normal ENG
c. Symptomer og objektive fund samt den normale ENG tyder på at der er tale om small fiber neuropati
d. 1. Tilstanden passer alt i alt bedst til vaskulær insufficiens i underekstremiteterne
c. Symptomer og objektive fund samt den normale ENG tyder på at der er tale om small fiber neuropati
Hvad kan et eksternt ventrikulært dræn bruges til?
a. Til at måle laktat/pyruvat ratio I hjerneparenkymet
b. Til at måle intrakranielt tryk og drænere cerebrospinalvæske
c. Til at måle strømningshastigheden i hjernens store arterier
d. Til at måle ilttensionen i hjerneparenkymet
e. Til diagnosticering af status epilepticus
b. Til at måle intrakranielt tryk og drænere cerebrospinalvæske
Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en
35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af
minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han
tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den
næste times tid.
Du mistænker at han har:
a. TCI tilfælde
b. Epileptiske anfald
c. PNES anfald
b. Epileptiske anfald
Symptomerne kunne give mistanke om epileptiske
anfald. Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid.
Hvilken type anfald drejer det sig om?
a. Generaliseret anfald
b. Simpelt partielt anfald
c. Kompleks partielt anfald
d. Atonisk anfald
b. Simpelt partielt anfald
Simple partielle anfald er karakteriseret ved
a. Meget kortvarige (få sekunder).
b. Ingen bevidsthedspåvirkning.
c. Varierende grad af bevidsthedspåvirkning.
d. Udvikler sig aldrig til generatliserede tonisk-kloniske anfald.
b. Ingen bevidsthedspåvirkning.
Du mener, at der på grund af de gentagne anfald er indikation for neurofysiologisk
udredning. Hvilket udsagn er ikke korrekt:
a. Normalt EEG udelukker ikke epilepsi
b. Patienter med partielle anfald har ofte universelle spike-wave paroksysmer
c. Video-EEG monitorering er velegnet når man mistænker diagnosen PNES
b. Patienter med partielle anfald har ofte universelle spike-wave paroksysmer
Du mener, at der på grund af de gentagne anfald er indikation for neuroradiologisk
udredning.
Hvilken undersøgelse er bedst egnet:
a. CT scanning af hjernen
b. MR scanning af hjernen
b. MR scanning af hjernen
Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken
på neurologisk afdeling får du henvist en
35 årig mand, der har haft nogle episoder
med trækninger i de højresidige
ekstremiteter af minutters varighed. Han
er vågen og klar under episoderne og
efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid.
Den bedste undersøgelse er MR scanning af hjernen.
Hvad kan man forvente at finde på MRscanningen af hjernen:
a. Meningeom
b. Gliom
c. AV-malformation
d. Normal MR scanning
e. Alle ovenstående fund kan forekomme
e. Alle ovenstående fund kan forekomme
Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken
på neurologisk afdeling får du henvist en
35 årig mand, der har haft nogle episoder
med trækninger i de højresidige
ekstremiteter af minutters varighed. Han
er vågen og klar under episoderne og
efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid.
Opfylder patienten kriterierne for diagnosen epilepsi ?
a. Nej
b. Ja
b. Ja
En 68-årig, pensioneret skoleleder henvises via egen læge til udredning for
begyndende demens.
Patienten har selv bedt om denne henvisning, fordi han er bange for at have begyndende demens. Gennem ca. 6 mdr. har han selv bemærket problemer med at huske de andres navne. Siden en operation for hoftebrud for 4 år siden kan han ikke altid huske nylige samtaler, som han har ført med sine pårørende eller venner.
Nogle gange taber han også tråden, når han vil fortælle noget. Hans egen læge har vurderet, at han er deprimeret og har ordineret antidepressiv
medicin for 2 mdr. siden. Patienten selv synes ikke, at han har depression, og behandling med Cipramil har heller ikke forandret situationen. Patientens kone synes ikke, at patientens hukommelse er værre end hos andre
alderssvarende venner. Hun kan huske en enkelt episode, hvor patienten havde
glemt aftalen om at mødes inde i byen. Det er også sket enkelte gange, at han har
forlagt sit nøglebundt eller sin mobiltelefon, men det har hun selv også gjort. Hun
bekræfter, at patienten er selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter (ADL). Han er måske lidt mere indadvendt og snakker meget om sin frygt for demensdiagnosen. Patienten er stadig særdeles aktiv, spiller fx 2-3 gange golf om ugen, passer haven og er aktiv som bestyrelsesmedlem i diverse foreninger.
Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen, klar og velorienteret. Han virker bekymret, men ikke dement. Han er velkoopererende, og der konstateres hverken adfærdsabnormiteter eller tegn på psykose.
Han kan huske mange detaljer af nylige hændelser og har ingen problemer med
straks at repetere en adresse med 5 elementer. Efter 5 minutter husker han 4/5 og
kan genkende det manglende element.
Han testes med en ordliste bestående af 10 genstande:
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 1: 7/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 2: 8/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 3: 9/10 ord
Forsinket genkaldelse: 7/10 ord
Genkendelse: perfekt.
Undersøgelsen for alle andre kognitive domæner (sprog, praksis, gnosis mm) er
upåfaldende.
Opfylder patienten diagnosekriterier for demens?
a. Ja
b. Nej
c. Spørgsmål kan ikke besvares uden supplerende anamnestiske oplysninger fx familieanamnese, tidligere sygdomme, medicin- og alkoholanamnese.
d. Spørgsmål kan ikke besvares uden supplerende parakliniske
undersøgelser
Hvad er den mest sandsynlige diagnose ?
a. Mild cognitive impairment pga. Alzheimers sygdom
b. Mild cognitive impairment pga. anden demensgivende sygdom f.eks.
normaltrykshydrocephalus, vaskulær demens, Lewy body demens m.m.
c. Normal aldring/subjective cognitive impairment
d. Depression
e. Delir
b. Nej
c. Normal aldring/subjective cognitive impairment
Den mest sandsynlige diagnose er normal aldring (subjective cognitive
impairment).
Patienten er ikke tilfreds med denne vurdering og får sin egen læge til at henvise
ham til en MR af cerebrum, der gennemføres på et privathospital.
Denne viser: Ingen akutte intrakranielle abnormiteter. Ingen signifikant central eller
kortikal atrofi. Hippocampus relativt lille bilat., men indenfor normalområdet taget
patientens alder i betragtning. Ingen rumopfyldende processer eller infarktsequelae.
Konklusion: alderssvarende fund
Ændrer skanningssvaret diagnosen?
Ja /nej
Nej
Pt. uden demens.
Follow-up undersøgelse 3 år senere:
Ved fornyet konsultation 3 år senere er patienten fortsat bekymret over evt.
demensudvikling og klager over yderligere forværring af sin hukommelse. Konen
bekræfter, at patienten har udviklet problemer med at huske nylige hændelser. For
eksempel gav han deres datter et stort beløb penge til hendes virksomhed, hvilket
han 2 uger senere ikke kunne huske længere. Der er dog ikke sket en funktionel
forværring, og patienten er stadig selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter.
Ved den objektive hukommelsestest findes varierende resultater, svingende fra
normal til grænseabnormt. Samtidig fremtræder patienten deprimeret.
Derfor genetableres antidepressiv medicin med god effekt på humøret. Patientens
kognition forværres yderligere.
Ved fornyet MR af cerebrum konstateres nu begyndende hippocampus atrofi.
Der konstateres nu, at patienten har Mild Cognitive Impairment (MCI). Ægteparret
er af forskellige årsager interesseret i at få præciseret, hvor stor patientens risiko for
progression til Alzheimer demens er.
Man beslutter sig derfor at gennemføre en lumbalpunktur.
Cerebrospinalvæsken viser normale rutineparametre (celletal, protein og glucose).
De såkaldte demensmarkører er dog abnorme.
Amyloid beta 1-42: 132 pg/ml (normal >191 pg/ml)
t-tau: 195 pg/ml (<93 pg/ml)
p-tau: 61 pg/ml (<22 pg/ml)
Ægteparret møder nu til ambulant konsultation og beder dig om en fortolkning af
undersøgelsesresultaterne:
a. CSF resultatet er typisk for Alzheimer sygdom og indikerer, at patienten
allerede er konverteret fra MCI til Alzheimer demens
b. CSF resultatet ændrer ikke diagnosen MCI. Patientens risiko for progression til Alzheimer demens er over 75 %
c. Ved Alzheimer demens ses cerebrale amyloid aflejringer. Nedsat Amyloid
beta koncentration i CSF udelukker, at patienten har Alzheimer demens og er
suspekt for en anden ætiologi til patientens symptomer fx fronto-temporal
demens.
b. CSF resultatet ændrer ikke diagnosen MCI. Patientens risiko for progression til Alzheimer demens er over 75 %
En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og
synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder
at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte
egen læge efter hjemkomst til Danmark.
Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen,
pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen,
hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge.
Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har
GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.
Hvilken undersøgelse vil du bestille:
a. MR scanning af cerebrum
b. Lumbalpunktur med undersøgelse arf blodnedbrydningsprodukter
c. Lumbalpunktur med undersøgelse af leukocytter, erytrocytter og protein
(rutineundersøgelse)
d. CT scanning af cerebrum
d. CT scanning af cerebrum
En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og
synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder
at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte
egen læge efter hjemkomst til Danmark.
Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen,
pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen,
hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge.
Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har
GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers
neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.
CT scanning af cerebrum er normal. Nu vil du anmode om yderligere undersøgelse i
form af:
a. MR scanning af cerebrum
b. Lumbalpunktur med undersøgelse af blodnedbrydningsprodukter
c. Lumbalpunktur med virusundersøgelse
d. Ny CT scanning af cerebrum i morgen
b. Lumbalpunktur med undersøgelse af blodnedbrydningsprodukter
En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og
synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder
at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte
egen læge efter hjemkomst til Danmark.
Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen,
pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen,
hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge.
Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har
GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers
neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.
Ved lumbalpunktur med undersøgelse for blodnedbrydningsprodukter bekræftes din
mistanke om subaraknoidalblødning.
Hvad er den hyppigste årsag til subaraknoidalblødning?
a. Pituitær apopleksi
b. Bristet cerebralt aneurisme
c. Arteriovenøs malformation
d. Blødning i tumor cerebri
b. Bristet cerebralt aneurisme
Idet du står ved patientens seng og vil fortælle ham om resultatet af
undersøgelserne, bliver han fjern. Han svarer ikke længere på tiltale og ved
smertestimulation grynter han. Han åbner ikke øjnene, men forsøger at fjerne din
hånd fra der hvor du udøver smertestimulation.
Du ringer til neurokirurgisk vagthavende og fortæller om patienten. Du fortæller at
han har en Glasgow Coma Scale Score på:
a. 3
b. 6
c. 8
d. 10
e. 12
c.8 (1+2+5?)
En 70-årig mand indlægges pga. akut opstået svimmelhed, kvalme og opkastning. Ved den
neurologiske undersøgelse finder du nystagmus, nedsat smertesans i venstre ansigtshalvdel og
højresidige ekstremiteter, venstresidigt Horner’s syndrom, venstresidig ganeseglsparese og venstresidig ekstremitetsataksi. Du formoder at der er tale om et akut opstået iskæmisk insult.
Hvor skal man forvente at finde læsionen
a. Venstre cerebellare hemisfære
b. Venstre side af medulla oblongata
c. Højre side af medulla oblongata
d. Højre cerebrale hemisfære
b. Venstre side af medulla oblongata
Du er speciallæge i almen medicin og bliver kontaktet af en af dine patienter. Det drejer sig om en 43 årig kvinde som for 5 dages siden havde et ca. 20 minutter varende tilfælde med synsbortfald mod højre og samtidig føleforstyrrelser samt let styringsbesvær af højresidige ekstremiteter
Hvad er din tentative diagnose?
1. Amaurosis fugax
2. Migræne med aura
3. TIA (TCI)
4. Hypofysetumor
- TIA (TCI)
Hvilket af følgende udsagn er korrekt om en 75-årig patient med akut iskæmisk stroke med
højresidige udfald, uden kendt atrieflimmer og med EKG med sinusrytme ved ankomst til sygehuset?
a. Påvisning af højresidig carotisstenose ved CT-angio er indikation for endarterektomi
b. Der bør foretages transøsofageal ekkokardiografi på mistanke om persisterende foramen ovale
c. CT af cerebrum i den akutte fase vil ikke altid vise infarkt tegn, men vil kunne udelukke hjerneblødning
d. Der bør opstartes behandling med NOAK eller marevan så snart hjerneblødning er udelukket
c. CT af cerebrum i den akutte fase vil ikke altid vise infarkt tegn, men vil kunne udelukke hjerneblødning
En 25 årig mand indlægges i ebrieret tilstand efter at være væltet på knallert. Han bar ikke styrthjelm.
I skadestuen descender patienten i GCS fra initielt 14 til nu GCS 10. Normale og egale pupiller. Der
foretages akut CT scanning af cerebrum.
CTC viser ovenstående: et højresidigt epiduralt hæmatom.
Hvilket blodkar er ofte årsag til et epiduralt hæmatom efter et svært kranietraume:
a. Temporal og superficiel gren fra a. cerebri media
b. brovene mellem cerebrum og sinus sagitalis superior
c. a. meningea media, der evt. overrives ved fraktur svarende til dens indgang i kraniet (foramen spinosum)
d. a. temporalis superficialis
c. a. meningea media, der evt. overrives ved fraktur svarende til dens indgang i kraniet (foramen spinosum)
47 årig kvinde med kendt hypertension, 1-stof behandlet. Får pludselig svær hovedpine i forbindelse med work-out i fitness centret kl 06.30 om morgenen. Da hovedpinen ikke fortager sig kører en kollega hende til fælles akutmodtagelsen (FAM).
Du ser patienten og finder hende vågen med GCS 14 idet hun helst vil ligge med lukkede øjne. Hun er let nakke-ryg stiv. Neurologisk intakt i øvrigt. Du mistænker en subarachnoidal blødning.
Hvilken undersøgelse vil du bestille?
a. CT scanning af hjernen
b. MR scanning af hjernen
c. Lumbalpunktur
a. CT scanning af hjernen
Du foretager undersøgelsen ca. 12 timer fra blødningsepisoden.
Den udførte lumbalpunktur obs. blodnedbrydningsprodukter bekræfter diagnosen
subarachnoidalblødning.
Hvad er den hyppigste årsag til en subarachnoidalblødning ?
a. For højt blodtryk
b. Bristet cerebralt aneurisme
c. Kokain misbrug
b. Bristet cerebralt aneurisme
60 årig kvinde kommer til skadestuen i Åbenrå. Hun og ledsager fortæller at hun har været til fest – har fået et par genstande alkohol, men føler sig ikke beruset. På vej hjem vil hun stige ind i sin bil. Idet hun bøjer sig ned besvimer hun. Kommer hurtigt til sig selv igen. Har nu hovedpine.
På skadestuen er patienten helt vågen (GCS 15). Klinisk undersøgelse viser normalt blodtryk, normal puls, normalt blodsukker. Normalt EKG. Anamnestisk fortæller pt at hun som ung ofte besvimede. Har ellers været sund og rask fraset let hypertension som er velbehandlet på enkelt præparat. Indlægges til
observation. Nogle timer senere går pt på toilettet. Kommer ikke tilbage og senere finder personalet
a. 3
b. 8
c. 14
b. 8
Pt overflyttes akut til neurokirurgisk afdeling hvor man udfører ny CT scanning af hjernen. (En blødning i subarachnoidalrummet og i parenkymet på venstre side)
På en ny scanning vil man se om pt har udviklet komplikationer til blødningen.
Man forventer at tidlig scanning (12 timer efter pt besvimede) vil vise følgende komplikation til
sygdommen
a. Vasospasmer
b. Hydrocephalus
c. Elektrolytforstyrrelser
d. Epilepsi
e. Xantochromi
b. Hydrocephalus
Ordforklaring Xantochromi (vaskulære malformationer = Gul spinalvæske)
(En blødning i subarachnoidalrummet og i parenkymet på venstre side)
Pt har udviklet hydrocephalus. Får anlagt aflastende eksternt dræn og går straks herefter til undersøgelse af hjernens blodkar. Denne undersøgelse viser at pt. har to aneurysmer på henholdsvis ve. arteria cerebri media og højre arteria carotis interna,
Hvilket aneurysme er med størst sandsynlighed ansvarlig for blødningen
a. Venstre arteria cerebri media
b. Højre arteria carotis interna
a. Venstre arteria cerebri media
Pt får behandlet først det venstresidige og efterfølgende det højresidige aneurysme. Behandlingen er endovaskulær og der opnås komplet lukning af begge aneurysmer. Efter et par dage er pt vågen, kan tale og har kun en diskret højresidig hemiparese. Har ikke længere behov for det eksterne dræn og dette fjernes.
10 dage efter blødningen planlægges pt overflyttet til neurologisk afdeling på Sønderborg Sygehus men umiddelbart inden ambulancen kommer bliver pt tiltagende sløv og kan ikke bevæge hø. arm. Der ses let parese af hø. ben. Hun benægter hovedpine og kvalme.
Pt har med størst sandsynlighed udviklet hvilken af nedenstående komplikationer?
a. Hydrocephalus
b. Elektrolytforstyrrelser
c. Vasospasmer
d. Epilepsi
c. Vasospasmer (hyppig komplikation til blødning)
En 87 årig mand bliver indbragt kl 23:00 med ambulance til fællesmodtagelsen. Han er kendt med hypertension, tabletbehandlet diabetes og iskæmisk hjertesygdom. Han er selvhjulpen i det daglige.
Ifølge det fælles medicinkort er han i behandling med Hjertemagnyl, Amlodipin og Metformin.
Ambulancereddere oplyser at han ifølge ægtefællen pludselig kl 20:30 fik talebesvær og hængende højre mundvig samt besvær med at bevæge højre arm og ben. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Epilepsi
b. Cerebralt infarkt
c. Hypoglykæmi
d. Subduralt hæmatom
b. Cerebralt infarkt
Du undersøger patienten og finder at han er vågen men svært afatisk. Der er højresidig homonym hemianopsi, højresidig central facialisparese og højresidig hemiparalyse. CT af cerebrum er normal. EKG viser atrieflimren. Blodtryk er 155/90 mmHg. Udfra en samlet vurdering er der således tale om et akut
infarkt i venstre hemisfære. Er patienten kandidat til trombolyse?
a. Ja, patienten er kandidat til trombolyse
b. Nej, patienten har atrieflimren og er derfor ikke kandidat til trombolyse
c. Nej, infarktet er for stort til at patienten kan få trombolyse
d. Nej, patienten er på grund af alder og diabetes ikke kandidat til trombolyse
a. Ja, patienten er kandidat til trombolyse
Patienten påbegynder trombolysebehandling kl 23:30. Umiddelbart derefter er der foretaget CTangiografi som viser okklusion af venstre a. cerebri media. Er patienten kandidat til endovaskulær behandling (trombektomi)?
a. Ja, patienten er kandidat til trombektomi
b. Nej, på grund af trombolyse er der for stor risiko for intracerebral blødning
c. Nej, patienten er på grund af alder og diabetes ikke kandidat til trombektomi
d. Nej, ved cerebralt infarkt pga atrieflimren er der ikke effekt af trombektomi
a. Ja, patienten er kandidat til trombektomi
Under trombolysebehandlingen indtræder nogen remission af symptomerne. Ved overflytning til
rehabiliteringsafsnit på 12. dagen har patienten fortsat moderat afasi og moderat højresidig hemiparese.
Der har ikke været kardielle symptomer. Blodtryk er normalt. Hvilken blodpropforebyggende behandling
vil du anbefale fremover?
a. Ingen
b. Hjertemagnyl og Dipyridamol (Persantin)
c. NOAK - f.eks apixaban
d. Clopidogrel
Svar: c (NOAK pga. venøs trombe)
En uge senere bliver du kontaktet fra rehabiliteringsafsnittet. Patienten har haft 2 tilfælde af et par minutters varighed med bevidsthedspåvirkning, trækninger i højresidige ekstremiteter samt øjendrejning mod højre. Hvad er din tentative diagnose?
a. Hydrocephalus
b. Sinustrombose
c. Transitorisk iskæmisk attak (TIA)
d. Epilepsi
d. Epilepsi
Du er vagthavende læge en aften på en akutmodtagelse. Der ankommer en akut patient, indlagt via lægevagten. Det er en 82-årig mand, der bor i eget hjem med højt funktionsniveau. Tidligere har han fået skiftet hø. hofte og er blevet behandlet på hjerteafdelingen med en stent. Han er derfor i behandling
med Clopidogrel 75mg x 1 og Hjertemagnyl 75mg x 1.
For en måned siden havde han en faldepisode med let hovedtraume og han blev syet med 4 sting i skadestuen. Kom sig godt oven på det, men gennem den seneste uge har han haft nedsat kraft i hø. arm og hø. ben med snigende debut. Her til aften er han meget træt, svær af vække.
Baseret på ovenstående sygehistorie, hvilken sygdom er den mest sandsynlige?
- Intracerebralt hæmatom
- Tumor Cerebri
- Kronisk Subduralt Hæmatom
- Subarachnoidalblødning
- Kronisk Subduralt Hæmatom
Du finder det mest sandsynligt, at patienten har kronisk subduralt hæmatom.
Du undersøger patienten og finder, at han akkurat kan vækkes til at svare enkelte ord, men falder hurtigt i søvn igen. Han bevæger ikke højre arm eller ben spontant, på opfordring eller på smertestimulation.
Hvilket scoresystem bruges typisk til at vurdere bevidsthedsniveau hos en patient under de
omstændigheder?
1. Glasgow Coma Scale (GCS)
2. Advanced Traume Life Support (ATLS)
3. Critical Neurology Alertness Scale (CNA)
4. Brain Function Monitor Scale (BFM)
- Glasgow Coma Scale (GCS)
På grund af patientens dårlige bevidsthedsniveau besluttes at iværksætte akut behandling med formål at sænke det intrakranielle tryk.
GCS 8
Hvilken behandling vil du iværksætte akut?
1. Sænke Blodtryk til under 110 systolisk
2. Hyperton KCl
3. Administrere betablokker I.V.
4. Administrere morfin I.V.
5. Intubere og sedere patienten
- Intubere og sedere patienten
Afventende en transport til Neurokirurgisk afdeling, overvejer du at behandle med steroid.
Hvilke af følgende ødemtilstande i hjernen behandles typisk IKKE med steroid?
1. Tumor-induceret ødem (f.eks. meningeom)
2. Traume-induceret ødem (f.eks. akut subduralt hæmatom)
3. Infektions-induceret ødem (f.eks. meningitis)
- Traume-induceret ødem (f.eks. akut subduralt hæmatom)
Patienten bliver opereret og viser sig at have et vedvarende behov for at lede cerebrospinalvæsken væk
fra hjernen. Derfor anlægges en Shunt.
Hvilken anatomisk lokalisation er normalt førstevalget at lede cerebrospinalvæsken til via en Shunt?
- Subarachnoidalrummet
- Pleura
- Sinus Transversus
- Via vene jugularis til hø. atrie
- Peritoneum
- Peritoneum
En 25-årig mandlig sund og rask bjergbestiger, falder under en vanskelig klatring og slår venstre
tinding mod et klippestykke. Han bliver slået bevidstløs og indbragt til det lokale universitetshospital.
En scanning af hjernen viser en intrakraniel blødning.
Hvilken af følgende blødninger vil du forvente med den aktuelle sygehistorie?:
a. Intraparenkymal blødning i basalganglierne
b. Epidural blødning
c. Subdural blødning
d. Subarachnoidal blødning
b. Epidural blødning
Hvilken type blødning forårsages af en læsion af vv. superiores cerebri?
a. Subdural blødning
b. Subarachnoidal blødning
c. Intraparenkymatøs blødning i hjernen
d. Epidural blødning
a. Subdural blødning
Du er vagthavende på neurologisk afdeling og bliver kontaktet fra ambulancetjenesten vedrørende en
74 årig kvinde, som er kendt med hypertension og diabetes. Patienten fik for 2 timer siden pludselig
udtalt ordfindingsbesvær, hængende højre mundvig samt svær kraftnedsættelse i højresidige
ekstremiteter. Symptomerne er nu let aftaget således at der resterer hængende højre mundvig, let
ordfindingsbesvær samt moderat højresidig hemiparese.
Hvad er din tentative diagnose?
a. Dehydrering
b. Cerebralt infarkt / TCI
c. Hypertensiv encefalopati
d. Epilepsi med Todds parese
Svar: b
Din tentative diagnose er infarkt/TCI
Ambulanceredderene fortæller at patienten bor hos sin søn og svigerdatter, som godt kan holde øje med, om der skulle komme forværring af symptomerne. Hvilken plan vil du anbefale?
a. Patienten køres med almindelig ambulancekørsel uden udrykning til vurdering på nærmeste medicinske Fælles Akut Modtagelse
b. Patienten observeres af familien i hjemmet. Hvis der kommer forværring tilkaldes vagtlæge, ellers kontakt til egen læge dagen efter
c. Patienten transporteres straks med udrykning til trombolysecenter. Pt. er indenfor behandlingsvinduet og har fortsat symptomer
c. Patienten transporteres straks med udrykning til trombolysecenter. Pt. er indenfor behandlingsvinduet og har fortsat symptomer
Da du mistænker akut cerebralt infarkt, skal patienten transporteres med udrykning til
Trombolysecenter. Under transporten indtræder forværring af tilstanden. Ved ankomst til neurologisk afdeling kan patienten kun sige “ja” og “nej”, der er svær højresidig central facialisparese, hoved- og øjendrejning mod venstre og højresidig hemiparalyse. Akut CT af cerebrum er normal.
Hvilket blodkar er formentlig okkluderet?
a. A. cerebri media på venstre side
b. A. cerebri anterior på højre side
c. A. Basilaris
d. Perforantarterie i venstre hemisfære
a. A. cerebri media på venstre side
Akut CT-angiografi udført 3 timer og 10 minutter efter symptomdebut viser okklusion af venstre a.
cerebri media.
Patienten får kun antihypertensiva og p.o. antidiabetisk behandling. Der er ingen blødningstendens eller
nylige traumer / operationer. Blodtryk er 150 / 90 mmHg. St. c. normal. Hvilken behandling vil du
anbefale?
a. Trombolyse
b. NOAK
c. Trombolyse og trombektomi
d. Højdosis Fragmin
c. Trombolyse og trombektomi
Hyppigste årsag til spontan intracerebral blødning er:
a. Bristet aneurysme
b. Forhøjet blodtryk
c. Atrieflimren
d. Koagulopati
e. Stofmisbrug
b. Forhøjet blodtryk
En 67-årig mand med et langvarigt alkoholmisbrug pådrager sig i forbindelse med et fald et mindre
hovedtraume og deraf følgende en subdural blødning. Hvilket/hvilke blodkar er i den forbindelse blevet læderet:
- Arteria cerebri media
- Arteria meningea media
- Sinus sagittalis superior
- Venae cerebri superiores
- Venae cerebri superiores
På neurokirurgisk afdeling indlægges en 68-årig mand med akut intracerebral blødning i højre
cerebrale hemisfære.
Hvilken del af hjernen er ikke i risiko for at herniere pga. det øgede intrakranielle tryk?
a. Tonsilla cerebelli
b. Thalamus
c. Gyrus cinguli
d. Uncus i den mediale del af temporallappen
b. Thalamus
Du læser i en journal, at en kollega har diagnosticeret en Bells parese hos en patient. Hvad betyder
det?
a. At patienten har en borrelia infektion
b. At patienten har en varicella-zoster-virus
c. At patienten har en iatrogen fascialisparese
d. At patienten har en central facialisparese
e. At patienten har en idiopatisk fascialisparese
e. At patienten har en idiopatisk fascialisparese
En 89-årig kvinde falder om på gaden med hjertestop. Der er folk på stedet, der opstarter hjertelungeredning med det samme. Efter nogle minutters hjertemassage og stød fra en hjertestarter genoplives hun.
Hvilken af de nedenstående typer af nerveceller har med størst sandsynlighed taget skade af den
kortvarige globale iskæmiske påvirkning?
a. Alfa-motoneuroner i rygmarvens forhorn
b. Neuroendokrine nerveceller i nucleus paraventricularis i hypothalamus
c. Pyramideceller i CA1 regionen af hippocampus og Purkinjeceller i cerebellum
c. Pyramideceller i CA1 regionen af hippocampus og Purkinjeceller i cerebellum
Årsager til Alzheimers sygdom i sen alder er dårligt udforsket, men nogle undersøgelser tyder på en
øget risiko hos personer med erhvervsbetinget eksponering for pesticider. En nylig artikel i JAMA
Neurology (2014; 71: 284-90) målte serum-koncentrationen af den stabile metabolit DDE, der stammer
fra nedbrydning af pesticidet DDT. Der blev analyseret serum fra 86 amerikanske patienter med
Alzheimers sygdom og 79 raske kontroller af omtrent samme alder. Desuden måltes APOE4 status. DDE
viste koncentrationer, der i gennemsnit var 3,8 gange højere hos patienterne end hos kontrollerne.
Blandt personer i den højeste tredjedel (tertil) i DDE-koncentration var odds ratio for Alzheimers sygdom
4,2 (95% CI, 2,54-5,82; p < 0,001). Der fandtes også en tendens til øget risiko hos personer med APOE ε4 allellet. Hvilket af følgende udsagn er forkert?
a. Nylig DDT-eksponering er usandsynlig, men tidligere eksponeringer kan have påvirket patogenesen, måske endda prænatalt
b. En mulig sammenhæng med DDT må korrigeres for mulig indflydelse af højt serum-cholesterol
c. Da de fleste Alzheimer-patienter er kvinder, er det usandsynligt, at erhvervsbetinget eksponering for pesticider skulle spille en rolle i ætiologien
d. Nogle pesticider hæmmer acetylcholinesterase, og de vil derfor ikke være sandsynlige årsager til
sygdommen
e. Indvandrere fra tropiske lande har typisk en langt højere serum-koncentration af DDT og DDE og vil i givet fald have en større sygdomsrisiko
c. Da de fleste Alzheimer-patienter er kvinder, er det usandsynligt, at erhvervsbetinget eksponering for pesticider skulle spille en rolle i ætiologien
En artikel i JAMA Pediatrics sidste år (2015;169:822-829) anvendte MR scanning af hjernen fra 389 amerikanske børn i en prospektiv undersøgelse. Børn fra familier med lav indkomst (under den officielle
fattigdomsgrænse) havde 8-10% lavere volumen af grå substans, og de scorede 4-7 IQ point lavere i standardiserede test, begge dele statistisk signifikant (p ‹ 0,05).
Kan man konkludere, at lav indkomst er en risikofaktor for nedsat hjerneudvikling? Et af følgende svar er
forkert – hvilket?
a. Nej, hvis fattigdom virkelig spillede så stor en rolle, ville indkomst have langt større virkning på
fordelingen af intelligens i samfundet
b. Ja, i den forstand at lavere volumen af grå substans er korreleret med IQ, og begge sammenhænge
peger i samme retning
c. Nej, indkomst som sådan er ikke relevant, det er derimod de forskellige risici, som følger med
fattigdom, herunder dårlig ernæring og manglende stimulation
d. Ja, for lav indkomst er også forbundet med andre risici, så som alkoholisme hos moderen, stofmisbrug
og andre eksponeringer for neurotoksiske stoffer
e. Nej, for det fremgår ikke, om der er korrigeret for andre faktorer, herunder arvelige, der kan påvirke
hjernens udvikling
a. Nej, hvis fattigdom virkelig spillede så stor en rolle, ville indkomst have langt større virkning på
fordelingen af intelligens i samfundet
En nylig artikel (Lynch et al., 2017) fandt blandt amerikanske teenagere, at maternelt alkoholforbrug
under graviditeten, især hos drengene, var forbundet med forskellige former for afvigende adfærd,
herunder anvendelse af narkotika og anden form for konflikt med loven. Dette syntes især at gælde dem,
der havde været eksponeret, men ikke havde alvorlige kognitive eller fysiske men. Hvilket af følgende
udsagn er korrekt?
a. Klinisk kan spektret af skadelige effekter på barnet manifestere sig som misdannelser, mental
retardering, eller mindre markante udfald, så som dårlig muskelkoordination og problemer i skolen
b. Maternelt alkoholindtag under graviditeten udgør kun en risiko for barnets hjerneudvikling i de to første trimestre.
c. Enkelte tilfælde af højt alkoholkonsum under graviditeten har ingen skadelige konsekvenser, når bare forbruget i øvrigt er lavt
d. Når der ikke er mere fokus på at forebygge alkoholforbrug under graviditeten, skyldes det, at de neurologiske problemer hos barnet svinder inden voksenalderen
e. Alkohol har været brugt til at hindre preterm fødsel, men anvendes ikke længere til dette formål, da doseringen viste sig at være vanskelig
a. Klinisk kan spektret af skadelige effekter på barnet manifestere sig som misdannelser, mental
retardering, eller mindre markante udfald, så som dårlig muskelkoordination og problemer i skolen
