Voila - grammar Flashcards

1
Q

Hvordan bruges præpositioner ved geografiske navne?

Jeg bor i…

A

Lande der begynder med vokal - en (En Argentine)
Hankønslande der begynder på konsonant og flertal - à + bestemt artikel (au Mexique, aux États-Unis)
Ved byer - à

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad følger de samme regler som lande? Og hvad gør ikke?

A

Verdensdele og regioner

Byer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Alle fire former af de + den bestemte artikel

A

de + la = de la
de + le = du
de + l’ = de l’
de + les = des

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan dannes ejefald?

A

Ved hjælp af præpositionen de

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvornår bruges delingsartiklen?

A

I ental - ubestemt mængde (Il y a de l’eau dans le verre)
I flertal - ubestemt antal (Ils ont des enfants)
Efter udtryk for mængde (Il a peu d’amis)
Efter nægtelse (Elle n’a plus de cigarettes) (altid de/d’ uanset om ental eller flertal)
Ved foranstillet adjektiv i pluralis (il a de bon réflexes)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Alle former for à + den bestemte artikel

A

à + la = à la
à + le = au
à + l’ = à l’
à + les = aux

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad udtrykker præpositionen à?

A

dativobjekt (til pigen, à la fille)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Seks forskellige måder at lave hankønsadjektiver til hunkøn:

A
Tilføj -e
Endelsen -eux bliver til -euse
Endelsen -f bliver til -ve
Konsonantfordobling (cruel-cruelle)
Endelsen -er bliver til -ère
Endelsen -C bliver til -(C)que
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

10 for det meste foranstillet adjektiver

A
grand - petit
bon - mauvais
vieux - jeune
beau/joli
nouveau
gros
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Gradbøjning af adjektive

eksempel - fort

A

Fort - plus fort - le plus fort
Forte - plus forte - la plus forte
forts - plus forts - les plus forts

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Gradbøjning af bon

A

Bon - meilleur - le meilleur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Den uregelmæssige gradbøjning af mauvais

A

Pire/le pire

Bruges når man sammenligner med noget der er dårligt i forvejen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Den uregelmæssige gradbøjning af petit

A

Moindre/le moindre
Mindre i overført betydning
(mindre værdi)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Fire fødte adverbier

A
Vite = hurtigt
Ainsi = således
Bon = godt
Mal = dårligt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan danner man adverbier ud fra adjektiver?

A

Man tilføjer -ment til adjektivens hunkønsform
Hvis adjektivet i hankøn ender på et vokal føjes -ment direkte på hankønsformen
Man tilføjer -ément til adjektivet
Adjektiver der ender på -ent/-ant får endelsen -emment/ammant

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilken omskrivning kan man bruge i stedet for et adverbium?

A

avec + substantiv
og d’une façon/d’une manière + adjektiv
Il la regarde avec amour
Il parle d’une manière naturelle

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvordan kan man kende om et land er hunkøn?

A

Deres navne ender for det meste på -e

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvordan gradbøjes adverbier?

A
  1. grad - plus

3. grad - le plus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Gradbøjning af adverbierne bien, beaucoup og peu

A

Bien - mieux - le mieux
beaucoup - plus - le plus
peu - moins - le moins

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Ugedagene

A

Lundi, Mardi, Mercredi, Jeudi, Vendredi, Samedi, Dimanche

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q
  1. bøjning le present

Parler

A
Je parle
Tu parles
Il parle
Nous parlons
Vous parlez
Ils parlent
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q
  1. bøjning le present

Finir

A
Je finis
Tu finis
Il finit
Nous finissons
Vous finissez
Ils finissent
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q
  1. Bøjning le present

Vendre

A
Je vends
Tu vends
Il vend
Nous vendons
Vous vendez
Ils vendent
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

4 Tider der dannes ud fra verbet i infinitiv

A

Le futur proche - je vais parler
Le passé récent - je viens de parler
Le futur - je parlerai
Le conditionnel - je parlerais

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
3 tider der dannes ud fra verbet i present 2 med stammen af 1 person pluralis 1 med stammen af 3 person pluralis
L'imparfait (Je parlais) Le participe présent (parlant) Le présent du subjonctif (je parle, tu finisses, tu vendes)
26
2 tider der dannes ud fra verbet i perfektum participium (kort tillægsform)
``` Le passé composé (j'ai parlé) Le plusqueparfait (j'avais parlé) ```
27
Verbet aller Betydning, bøjning i present og le part. passé Stammen der bruges til le futur og le conditionnel
``` To go Je vais Tu vas Il va Nous allons Vous allez Ils vont allé ir- ```
28
Verbet asseoir | Betydning, bøjning i present og le part. passé
``` To sit Je assieds Tu assieds Il assied Nous asseyons Vous asseyez Ils asseyent assis ```
29
Verbet avoir Betydning, bøjning i present og le part. passé Stammen der bruges til le futur og le conditionnel
``` To have Je ai Tu as Il a Nous avons Vous avez Ils ont eu aur- ```
30
Verbet boire | Betydning, bøjning i present og le part. passé
``` To drink Je bois Tu bois Il boit Nous buvons Vous buvez Ils boivent bu ```
31
Verbet conduire | Betydning, bøjning i present og le part. passé
``` To drive, to conduct Je conduis Tu conduis Il conduit Nous conduisons Vous conduisez Ils conduisent conduit ```
32
Verbet connaître | Betydning, bøjning i present og le part. passé
``` To know Je connais Tu connais Il connait Nous connaissons Vous connaissez Ils connaissent connu ```
33
Verbet courir Betydning, bøjning i present og le part. passé Stammen der bruges til le futur og le conditionnel
``` To run Je cours Tu cours Il court Nous courons Vous courez Ils courent couru courr- ```
34
Verbet croire | Betydning, bøjning i present og le part. passé
``` To believe Je crois Tu crois Il croit Nous croyons Vous croyez Ils croient cru ```
35
Verbet devoir Betydning, bøjning i present og le part. passé Stammen der bruges til le futur og le conditionnel
``` To have to, must Je dois Tu dois Il doit Nous devons Vous devez Ils doivent dû devr- ```
36
Verbet dire | Betydning, bøjning i present og le part. passé
``` To say Je dis Tu dis Il dis Nous disons Vous dites Ils disent dit ```
37
Verbet écrire | Betydning, bøjning i present og le part. passé
``` To write Je écris Tu écris Il écrit Nous écrivons Vous écrivez Ils écrivent écrit ```
38
Verbet être Betydning, bøjning i present og le part. passé Stammen der bruges til le futur og le conditionnel
``` To be Je suis Tu es Il est Nous sommes Vous êtes Ils sont été ser- ```
39
Verbet faire Betydning, bøjning i present og le part. passé Stammen der bruges til le futur og le conditionnel
``` To do Je fais Tu fais Il fait Nous faisons Vous faites Ils font fait fer- ```
40
Verbet falloir Betydning, bøjning i present og le part. passé Stammen der bruges til le futur og le conditionnel
To have to, det er nødvendigt Il faut fallu faudr-
41
Verbet lire | Betydning, bøjning i present og le part. passé
``` To read Je lis Tu lis Il lit Nous lisons Vous lisez Ils lisent lu ```
42
Verbet mettre | Betydning, bøjning i present og le part. passé
``` To put Je mets Tu mets Il met Nous mettons Vous mettez Ils mettent mis ```
43
Verbet mourir Betydning, bøjning i present og le part. passé Stammen der bruges til le futur og le conditionnel
``` To die Je meurs Tu meurs Il meurt Nous mourons Vous mourez Ils meurent mort mourr- ```
44
Verbet naître | Betydning, bøjning i present og le part. passé
``` To be born Je nais Tu nais Il nait Nous naissons Vous naissez Ils naissent né ```
45
Verbet ouvrir | Betydning, bøjning i present og le part. passé
``` To open Je ouvre Tu ouvres Il ouvre Nous ouvrons Vous ouvrez Ils ouvrent ouvert ```
46
Verbet partir | Betydning, bøjning i present og le part. passé
``` To leave Je pars Tu pars Il part Nous partons Vous partez Ils partent parti ```
47
Verbet pouvoir Betydning, bøjning i present og le part. passé Stammen der bruges til le futur og le conditionnel
``` To be able Je peux Tu peux Il peut Nous pouvons Vous pouvez Ils peuvent pu pourr- ```
48
Verbet prendre | Betydning, bøjning i present og le part. passé
``` To take Je prends Tu prends Il prend Nous prenons Vous prenez Ils prennent pris ```
49
Verbet recevoir Betydning, bøjning i present og le part. passé Stammen der bruges til le futur og le conditionnel
``` To recieve Je reçois Tu reçois Il reçoit Nous recevons Vous recevez Ils reçoivent reçu recevr- ```
50
Verbet savoir Betydning, bøjning i present og le part. passé Stammen der bruges til le futur og le conditionnel
``` To know Je sais Tu sais Il sait Nous savons Vous savez Ils savent su saur- ```
51
Verbet venir Betydning, bøjning i present og le part. passé Stammen der bruges til le futur og le conditionnel
``` To come Je viens Tu viens Il vient Nous venons Vous venez Ils viennent venu viendr- ```
52
Verbet vivre | Betydning, bøjning i present og le part. passé
``` To live Je vis Tu vis Il vit Nous vivons Vous vivez Ils vivent vécu ```
53
Verbet voir Betydning, bøjning i present og le part. passé Stammen der bruges til le futur og le conditionnel
``` To see Je vois Tu vois Il voit Nous voyons Vous voyez Ils voient vu verr- ```
54
Verbet vouloir Betydning, bøjning i present og le part. passé Stammen der bruges til le futur og le conditionnel
``` To want Je veux Tu veux Il veut Nous voulons Vous voulez Ils veulent voulu voudr- ```
55
Avoir i konjunktiv
``` Je aie Tu aies Il ait Nous ayons Vous ayez Ils aient ```
56
être i konjunktiv
``` Je sois Tu sois Il soit Nous soyons Vous soyez Ils soient ```
57
aller i konjunktiv
``` Je aille Tu ailles Il aille Nous allions Vous alliez Ils allient ```
58
Faire i konjunktiv
``` Je fasse Tu fasses Il fasse Nous fassions Vois fassiez Ils fassent ```
59
Pouvoir i konjunktiv
``` Je puisse Tu puisses Il puisse Nous puissions Vois puissiez Ils puissent ```
60
Savoir i konjunktiv
``` Je sache Tu saches Il sache Nous sachions Vous sachiez Ils sachent ```
61
Vouloir i konjunktiv
``` Je veuille Tu veuilles Il veuille Nous voulions Vous vouliez Ils veuillent ```
62
Hvad udtrykker le futur proche?
En hensigt, en plan, en beslutning om fremtiden
63
Hvordan dannes le futur proche
Hjælpeverbet aller i nutid + infinitiv
64
Hvordan dannes le passé récent?
Hjælpeverbet venir i nutid eller l'imparfait + de + infinitiv Je viens de parler - jeg har lige talt
65
Hvordan dannes le futur?
Hele infinitiv + endelserne -ai, -as, -a, -ons, -ez, -ont | Je parlerai - jeg vil tale
66
Hvordan dannes le conditionnel?
Hele infinitiv + l'imparfait-endelserne -ais, -ais, -ait, -ions, -iez, -aient Je parlerais - jeg ville tale
67
Hvordan dannes l'imparfait?
Ved at føje endelser til stammen af 1. person pluralis | -ais, -ais, -ait, -ions, -iez, -aient
68
Hvordan dannes le participe présent (lang tillægsform)?
Ved at føje -ant til stammen af 1. person pluralis Parlant - talende Finissant - sluttende Vendant - sælgende
69
Hvordan dannes le présent du subjonctif?
Ved at føje endelser til stammen af 3. person pluralis | -e, -es, -e, -ions, -iez, -ent
70
Hvordan dannes le passé composé?
Ved at sætte le participe passé sammen med et hjælpeverbum avoir/être i nutid
71
Hvordan dannes le plusqueparfait?
Ved at sætte le participe passé sammen med et hjælpeverbum avoir/être i l'imparfait
72
Hvad udtrykker le passé récent?
En handling, der lige er sket
73
Hvad betyder udtrykket 'venir de'?
Kommet fra at - bruges i passé récent
74
Man skal huske at have 'de' med i passé récent fordi:
Venir + infinitiv betyder komme for at, men venir + de betyder er lige
75
Hvad udtrykker le futur?
Noget der helt sikkert eller sandsynligvis vil ske i fremtiden Elle parlera avec son chef demain Noget der er afhængigt af en betingelse i fremtiden Je te téléphonerai, si j'ai le temps
76
Hvad udtrykker le conditionnel?
Noget der helt sikkert eller sandsynligvis vil ske i fremtiden Ils ont dit qu'ils iraient en Grece - ville tage til Noget der er afhængigt af en betingelse Si elle faisait du sport, elle perdrait du poids Som en høflighedsform Je voudrais du thé, s'il vous plait Om noget man har hørt/læst Le ministre serait malade
77
Hvad står verbet i si-sætningen i, når si betyder hvis?
l'imparfait
78
Hvordan siger man 'man skulle tro at'?
On dirait que
79
Hvordan dannes le conditionnel passé?
Conditionnelformen af hjælpeverbet + le participe passé | Si tu avais été moins stupide tout se serait réglé - Hvis du havde været mindre dum ville alt have ordnet sig
80
Hvad får man med verberne devoir, pouvoir og vouloir i le conditionnel passé og infinitiv?
Il aurait dû + infinitiv - han burde have... Elle aurait pu + infinitiv - kunne have... J'aurais voulu + infinitiv - jeg ville getne have...
81
Hvad udtrykker le gerondif?
Bruges til at betegne samtidighed Il chante en se douchant Kan også bruges til at udtrykke et middel eller en betingelse Je relaxe en regardant un bon polar
82
Hvordan dannes le gerondif?
en + le participe présent (-ant)
83
Hvordan kan man udtrykke samtidighed mellem forskellige subjekter?
Med pendant que/tandis que (Betyder mens) Tandis que kan også betyde hvorimod
84
Hvilke to tider svarer passé composé til?
Datid | Førdatid
85
Hvornår retter participe passé formen efter subjektet og hvornår retter den sig efter foranstillet objekt?
Efter subjektet ved être og efter foranstillet objekt ved avoir. Hvis objektet ikke er foranstillet rettes der ikke efter noget
86
Hvad svarer le plusqueparfait til?
Førdatid
87
Hvornår bruges avoir som hjælpeverbum?
Ved transitive verber, dvs dem der kan have et objekt og kan omsættes til passiv Ved de fleste andre verber
88
Hvornår bruges être som hjælpeverbum?
Ved bevægelsesverber | Ved refleksive verber
89
Nævn bevægelsesverberne (14)
``` Aller - Venir Arriver - Partir Entrer - Sortir Montrer - Descendre Naître - Mourir Tomber Retourner Rester Devenir ```
90
Le passé simple bøjning 1. person | Verbet Parler
``` Je parlai Tu parlas Il parla Nous parlâmes Vous parlâtes Ils parlèrent ```
91
Le passé simple bøjning 2. person | Verbet finir
``` Je finis Tu finis Il finit Nous finîmes Vous finîtes Ils finirent ```
92
Le passé simple bøjning 3. person | Verbum Vendre
``` Je vendis Tu vendis Il vendit Nous vendîmes Vous vendîtes Ils vendirent ```
93
Hvad udtrykker le subjonctif (konjuntiv)?
``` Ønske eller vilje/ordre - Vive la patrie - Dieu soit loué Efter viljesudtryk (vouloir, préférer, désierer) - Je veux que tu fasses un brouillon Som udtryk for sindsstemning - Je suis content que tu puisses venir Efter upersonlige udtryk - Il faut que - Il est possible que - Il est dommage que Efter visse ledsætningsindledere - Pour que, bien que, avant que, jusqu'à ce que ```
94
Subjonctif (konjunktiv) bøjning 1. person | Verbum parler
``` Je parle Tu parles Il parle Nous parlions Vous parliez Ils parlent ```
95
Subjonctif (konjunktiv) bøjning 2. person | Verbum finir
``` Je finisse Tu finisses Il finisse Nous finissions Vous finissiez Ils finissent ```
96
Subjonctif (konjunktvie) bøjning 3. person | Verbum vendre
``` Je vende Tu vendes Il vende Nous vendions Vous vendiez Ils vendent ```
97
Hvordan fungerer bydemåden (l'imperatif) for en man ville sige du til?
``` Parle! Finis! Vends! Bois! Samme form som tilsvarende form i le présent, bortset fra i 2. person (parle) hvor endelsen er -e i stedet for -es ```
98
Hvordan fungerer bydemåden (l'imperatif) for en man ville sige De til, eller til flere?
Parlez! Finissez! Vendez! Buvez!
99
Hvordan fungerer bydemåden (l'imperatif) for en indbydes opfordring (lad os tale, lad os slutte)?
Parlons! Finissons! Vendons! Buvons!
100
Hvad er être, avoir og savoirs særlige former i bydemåden?
Sois, aie og sachez, svarer til konjunktiv formerne - Soyons tranquille! - Ayons pitié! - Sachez que...
101
Hvordan udtrykker man høflighed med bydemåden (l'imperatif)?
``` Med veuillez (vouloir) - Veuillez patienter un peu - Vær så venlig at vente lidt ```
102
Hvordan kan man udtrykke insisteren eller opmuntring med bydemåde (l'imperatif)?
Med allez eller voyons - Allez, dépêche-toi un peu - Mais voyons, Monsieur, calmez-vous
103
Hvornår bruger man l'infinitif som bydemåde (l'imperatif)?
I brugsanvisninger eller opskrifter - Appuyer sur le bouton - Ne pas fumer
104
Hvordan dannes le passif?
Hjælpeverbet être + le participe passé
105
Hvordan siger man "af" på fransk (især i le passif)?
Par | - Le pianiste est descendu par l'agent 007
106
Hvordan angiver man tiden i le passif?
Den angives i hjælpeverbet être - est avalé par - a été avalé par - va être avalé par - vient d'être avalé par
107
Hvordan kan man udtrykke passiv uden at bruge être eller par?
Med on: - On prie les voyageurs de descendre du train Med se: - Cela ne se vout pas - Det ses ikke - Ce plat se mange froid - Denne ret spises kold Se faire - bruges med negativ betydning: - Il s'est fait tuer - Han blev dræbt - Je me suis fait taquiner - Jeg blev drillet
108
Måder man kan oversætte "blive" til fransk, især i forbindelse med passiv
``` Devenir (ved adjektiver og substantiver) Faste udtryk, som tomber malade, se fâcher, divorcer Verber dannet af adjektiver - Migrir, devenir maigre - Grossir, devenir gros Être i le futur og le passé composé Rester - med betydningen forblive ```
109
Personlige pronomener i akkusativ
``` Me Te Le La L' Nous Vous Les ```
110
Personlige pronomener i dativ
``` Me Te Lui Lui Nous Vous Leur ```
111
Hvor står de personlige pronomener i forhold til verbet?
Foran verbet, i sammensat tid foran hjælpeverbet
112
Hvor står de personlige pronomener i forhold til infinitiv?
Som regel lige foran
113
De ubundne personlige pronomener
``` Moi Toi Lui, elle Nous Vous Eux, elles ```
114
Hvornår bruger vi ubundne personlige pronomener?
Efter præpositioner og som betoning, understregelse. fremhæver, og efter ce sont og c'est, efter sammenlignende 'que'
115
Hvad kan 'en' erstatte?
De + styrelse, når styrelsen er en ting eller begreb Ubestemt mængde eller antal I forbindelse med en mængdeangivelse Samme plads som personlige pronomen i akkusativ/dativ
116
Hvad kan 'y' erstatte?
à + styrelse | Andre præpositionsforbindelser