Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Vin > Vin fremstilling > Flashcards

Vin fremstilling Flashcards

1
Q

Druernes Udvikling

A

Nord: Marts –> September
Syd: Omvendt

Débourrement (Udspringsfasen):
Knopperne brister

Feullaisson
Vinplantens bladapperat udvikles (Kritisk med frost)

Floraison (Blomstringen)
Vinplanten blomstre  (Ca 100 dage før høsten) samtidig bliver den bestøvet

Nouasion (Frugtsætning)
Drueklaser begynder at dannes

Fermeture de la grappa
Klaserne tager form

Véraison
Modningsprocessen (Optager vand, blødgøres og skifter farve)
Ca. 50 dage før høst
Kontrol af løvdække (Canopy Management) (Vigtigt fir modningen)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Vinmeldug

A

Forsages af: Skimmelsvamp
Symtptomer Hvid Belægning på planten
Rammer Varme områder
Bekæmpelse Svovlmidler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Vinskimmel

A

Forsages af: Skimmelsvamp
Symtptomer Pletter på blade, blade falder af
Rammer Regnfulde og fugtige områder
Bekæmpelse Bourdeauxvæske (Kobber og kalk opløst i vand)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Gråskimmel

A

Forsages af: Skimmelsvamp (Botrytis Cinerea)
Symtptomer Fugtige områder
Rammer Rådne druer
Bekæmpelse Undgå fugt vha opbinsingsmetoder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Nedbør

A

Optimalt 600-800 mm/år

For meget nedbør:
Voldsom bladvækst, der tager sukkeret fra druerne og skygge

Konstant regn under høst, vil resultere i fortyndet most,

Kan afhjælpes med løvdække og most koncentration

For lidt nedbør:
Lille vækst og dårligt udviklede druer, stressede planter der lukker ned
Kan afhjælpes med kunstvanding (Enten Gravede kanaler eller ved hul slanger)

Nedbørsmængde
Mindre afgørende for druesort
Tidspunktet er afgørende for druesorten: Forår/tidlig sommer ok. Problematisk fra Veraison til høsten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Sol

A

Sollyset er vigtigt for plantens fotosyntese og dermed for produktionen af sukker

I kølige områder er manglen af solskinstimer som regel et større problem

Direkte sollys på druerne er vigtigt for Aromaudvikling, men i meget solintense områder kan det stærke sollys svide druerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Temperatur

A

Gennemsnits temperatur
Forskellen mellem nat og dag

Vokser ikke under 8-10 grader
Både gennemsnit, max og minimum har betydning
Breddegrad og højde spiller væsentlig rolle
Stor forskel på druesort og plantens temperaturkrav og modstandsdygtighed
Temperatur er vigtig for aromaudvikling.

Lavt
Pinto Gris
Pinot Noir
Chardonnay

Middel
Riesling
Malbec
Sangiovese

Højt
Cab. Savignon
Nebbilo
Grenasche

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Beskæring

A
  • Lang sporebeskæring (cane pruning)
    ○ Efterlader en eller to lange sporer som skal være års skud/klaser
    ○ Efterlader en eller to korte sporer som kan bruges det efterfølgende år
    • Kort sporebeskæring (spur pruning)
      ○ En (Eller flere) vandret mangeårig gren
      Alle spore klippes af hver år
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Opbinding

A
  • Vertikalt (lodret)
    • Horisontalt (vandret)
      Vertikalt = får mere sol
      Horisontalt = Druerne får mere skygge

Ingen opbinding = Gobelet (Bush vine albaello)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Konventionel dyrkning

A

Anvendelse af kunstgødning/sprøjtemidler, konventionelt landbrug

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Lutte Raisonnée

A

Tilstræber begrænsning, behandler i stedet for forebygger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Økologisk

A

Ingen kunstgødning/sprøjtemidler, mindre svovl niveauer, på nær Bordeux væske der er tilladt, EU relger 2012

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Biodynamisk dyrkning

A

Økologi, dyrkning efter Rudolf Steiner antroposofiske principper og Maria Thuns kalender

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Naturvine

A

Minimal indgriben, lave Svovlniveauer, private klubber med egne regler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Stadier i vinfremstillingsprocessen

A
  • Afstilkning/Persning
  • Maceration
  • Gæring (Alkoholiske/malolaktiske)
  • Presning (Druer/Druerester)
  • Lagring/modning
  • Klaring/filtrering/Stabilisering
  • Aftapning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Maceration Carbonique

A

Natulig del af vinfremstillingen før afstilknings og persningsmaskiner
Mest kendt fra Beaujolais men anvendes også andre steder
Giver Lette, lyse og frugtprægede vine
Flere varianter med fællesnævneren er hele drueklaser

Hele drueklaser placeres i lukket tank hvor ilten er fortrængt af kuldioxid
I fraværet sker Intracellulær gæring, som sker inden i druen, hvor druens enzymer omdanner sukker til alkohol.
Pludselig springer druerne
Mængden af æblesyre, tannin og antocyaniner falder også.
Den dannede alkohol får druerne til at springe

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Maceration Pelliculaire

A

Skindkontakt i hvidvinsproduktion
Efter knusning lades skaller og most være i kontakt ved lav tempratur i 1/2 -2 døgn
Giver større Aromaekstrakt uden uønskede udtræk af Polyfenoler (Farve/Tanin

18
Q

Orangevin

A

Vine på grønne sorter med langvarig skalkontakt, hvor der udtrækkes farve og tanin

Laves ofte i lerkar eller på træfade med vis iltkontakt

Kombination af rødvinsagtig struktur og hvidvins aroma

Kendt i Slovenien og tidligere Georgien

19
Q

Rosevin

A
  • Direkte presning
    ○ Hele druer presses og den latfarvede most gærer videre
    • Kort Maceration
      ○ Druerne knuses og udblødes kortvarigt
      ○ Den tages af fadet og gærer videre
    • Saignée metoden
      ○ En del af mosten fra gærens rødvin aftappes efter kort tid og gærer videre uden skalkontakt
    • Blanding af rød og hvidvine
      ○ Ikke tilladt i de fleste distrikter
      Andvedes bl.a. I champagne og oversøiske lande
20
Q

Saccharomycetaceae

A

Gær

21
Q

Sur Lie

A

Lagring af på bundfaldet af gærceller og partikler fra skaller (uger/måneder)

Bundfaldet indeholder: Proteinstoffer, Aminosyrer og Antioxidanter mv.

Mål: Større aroma kompleksitet

Mindsker primære aromaer

Nødvendigt med jævnlig omrøring (Bâttonnage) for at undgå udskillesen af svovlbrinte fra et ellers iltfri miljø bundfaldet.

22
Q

Malulaktisk Gæring

A

Ændre æblesyre til mælkesyre

Tempratur > 15 grader
Ikke for meget SO2 (Sulfit)
Ikke for høj alkohol
Nærings stoffer til mælkesyrerbakterier

23
Q

Klaring

A 
Organiske:
Albumin (æggehvider)
Gelantin
Isingglass
Kasfin (Mælkeprotein)

Suptilske:
Bentonit
PVPP

24
Q

Tanin

A

Taniner er ofte kaldet garvsyre, men garvesyrer er kun en del af taninerne.

Taniner er en gruppe stoffer som kan ødelægge proteiner

Kommer fra skallerne af druerne og fra fadet

25
Q

Süssreserve

A

Druemost tilsat efter gæringen for at gøre vinen sødere

26
Q

Chaptalisering

A

Tilsætter sukker før gæringingen for at opnå højere alc procent

27
Q

Varital wines

A

Vine hvor en bestemt druesort udgør 75-100%

28
Q

Vitis Vinifera

A

Den slægt og art af vinplante der anvendes til vinproduktion

29
Q

Vitis Labrusca

A

Den amerikanske vinplante, som kan give en lidt foxy smag

30
Q

BOB

A 
Beskyttede oprindelsesbetegnelse (Højeste klassificering)
Fransk: AOP
Engelsk: PDO
Italien: DOP
Spanien: DOP
Portugal: DOP
31
Q

BGB

A

Beskyttede geografiske betegnelser (Midterste klassificering)
Fransk: IGP
Engelsk: PGI

32
Q

Phylloxera Vastatrix

A

Vinlusen

33
Q

Brettanomyces

A

Gærtype, vildgær, kan både hver ædel og dårlig, beskrives som: Hamsterbur eller hestesved

34
Q

Hvad er Alkohol?

A

Etahnol

35
Q

Hvilke syrer finder du mest af i vinen?

A

Vinsyre og æblesyre

36
Q

Hvilke sukkerstoffer?

A

Glukose og Fruktose

37
Q

Hvad er Omstikning?

A

Opfyldning af fade med vin fra andre fade

38
Q

Remontage

A

Omrøring under gæring for at få skallerne tilbage ned i mosten

39
Q

Tempraturintervaller for alkoholisk gæring?

A

Hvidvin: 14-22 grader

Rødvin: 22-30 grader

40
Q

Hvad er mikro, meso og makro klima?

A

Makro: Området
Meso: Markens
Mikro: Plantens

Vin (3 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions