Frankrig Flashcards

1
Q

Gammel fransk vinlovgivning

A

AOC - Bedst (Generalt uden druesort
VDQS - Lille gruppe venteværelse til AOC
VdP - Vine med druesort på etiketten, ikke så strænge krav
VdT - Vin de tavola, gør meget, men må ikke skrive særlig meget

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Ny Fransk vinlovgivning

A

AOP - De samme som AOC, men der har skulle genskrives dekratet (310 stks)

(VDQS er røget ud)

IGP - Ny betegnelse for VdP (75 stks)

VdF - De må nu skrive drue, årgang osv på etiketten, ikke noget område (1 stk)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Druer Bordeaux (Husk Jordtype)

A

BLÅ
Vigtigste druer: Melot (ler) og Cabernet Savignon (grus)

De andre tilladte: Cabenet Franc, Malbec, Petit Verdot og Carmenére
De er små men i vækst

GRØN
Savignon Blanc (Dominere tørre vine)
Sémillon (Dominere søde vine)

Merlot modner tidligt
Cabenet Savignon modnet sent

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er en andenvin?

A

Slottets 2. bedste vin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Médoc og Haut-Médoc

A

Område i Bordeaux på øverste vestlige bred,

Kun rødvine faglagret
Cabernet Sauvignon dominere men Carbernet Franc og Merlot bruges også

Grovkornet grus

Appelationer:
Saint Estephe
Paullac
Saint Julien
Listrac Medoc
Moulis
Margaux

Verdensudstillingen i 1855 gav Cru systemet, de 5 cruer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Graves og Pessac-Léognan

A

Område nedeste vestlige bred af Bordeaux

Rødvine fadlagret, lidt mere ynde end Medoc
Cabernet Sauvignon, Carbernet Franc og Merlot

Tørre hvidvine både med og uden fad
Sémillion og Sauvignon Blanc

Fint grus

Pessac-Lógnan har mest prestige

Sauterne liger i den sydlige del af graves

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Sauternes

A

Område i syd Bordeaux på den vestlige bred

Sød hvidvin

Sémillon og Sauvignon Blanc

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Bordeaux Histore

A

Eksport til englænderne

Klassificering ved verdensudstillingen i Paris 1855

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

St. Émilion

A

Område på den sydlige den af østbredden i Bordeaux

Kun Rødvin
Merlot Dominere

Mere lerrig jordbund

Blød, frugtig og mindre syre

Klassificerings system fra 1955
Premiers Grands Crus Classé A 4 stk
Premiers Grands Crus Classé B 14 stk
Grands Crus Classés 64 stk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Entre-Deux-Mers

A

Midterste del af Bordeaux

Tørre Hvidvine
Sémillon og Sauvignong Blanc

Enkle billige sjældent fad

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Jordbund Bourgogne

A

Kalkholdig ler i det centrale bourgogne

Mere kalk i chablis

Granit dominere Beajolais

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Druer Bourgogne

A
BLÅ
Pinot Noir (Gamay, César, Tressot)

GRØN
Chardonnay, (Aligoté, Savignon, Pinot Blanc, Pinot Gris, Sacy, Melon)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Historien om Bourgogne

A

Napoleons Arvelov

Negocianter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Chablis

A

Område i Bourgogne ligger meget nordligt for resten af Bourgogne

Domineret af tør hvidvin på Chardonnay

Jordbund: Kimmeridge + Portlandian

4 AOC
AOC Petit Chablis Vinmakrrker der ikke har smag af Kimmeridgeler
AOC Chablis Kommuneappelation
AOC Chablis 1. Cru 40 vinmarker
AOC Chablis Grand Cru 7 vinmarker
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Côte d’Or

A

Øverste område i selve Bourgogne foruden Chablis

Rødvin på Pino Noir
Tør hvidvin på Chardonnay

32 af de 33 grand cru vinmarker i Bourgogne

2 primære områder:
Côte de Nuits (Pino Noir dominere)
Côte de Beaune (Chardonnay dominere)

Marker i fokus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Côte Chalonnaise

A
  1. Øverste område i selve Bourgogne foruden Chablis

Rødvin på primært Pino Noir sekundært Gamay

Tør hvidvin på primært Chardonnay sekundært Aligoté

Varmere mindre syre /elegance

AOC Bourzon laver hvidvin på Aligoté

17
Q

Macônnais

A
  1. Øverste område i selve Bourgogne foruden Chablis (2. nederst)

Rødvin på primært Pino Noir sekundært Gamay

Tør hvidvin på primært Chardonnay sekundært Aligoté

Eks AOC:
Pouilly Fuissé

18
Q

Beaujolais

A

Nedeste område i Bourgogne
Regnes ofte som selvstændigt område

Lyse Rødvin på Gamay

Maceration Cabonique

Drikkes hurtigt: 3. Torsdag i November

19
Q

Alsace

A

Beliggende i Frankrigs nordøstligste hjørne

Druesorter 
GRØNNE
• Riesling (22%)
• Pinot Blanc (21%)
• Gewurztraminer (19%)
• Pinot Gris (16%)
• Sylvaner (8%)
• Muscat (3%)
• Chasselas, Chardonnay, Savagnin Rose (3%) 

BLÅ
• Pinot Noir (10%)

Appellationer 
Alsace (72%)
• 92% hvidvin og 8% rødvin/rosé 
Alsace Grand Cru (4%)
 • kun hvidvin 
Crémant d'Alsace (24%) 
• hvid/rosé 
• Skal flaskeaftappes lokalt (DVS ingen Back in box fx)
• i ”flûtes” for de stille vine  (Altså tappes i høje tynde flasker)
Søde vine 
Vendanges Tardives 
• Af mere modne druer
• 243 g/l sukker for Gewurz og Pinot Gris 
• 220 g/l sukker for Riesling og Muscat 
• ikke nødvendigvis botrytis 
• Smagsprofil 
	• druearomaerne tilføjes nuancer af honning 
og tørrede frugter 
	• smagen mere fyldig og koncentreret 
	• typisk halvsøde til søde 

Sélection de Grains Nobles
• Af overmodne druer
• 279 g/l sukker for Gewurz og Pinot Gris
• 256 g/l sukker for Riesling og Muscat • altid en vis andel botrytis
• Smagsprofil
• stor dybde, kompleksitet og intensitet
• meget koncentrerede og fedmefulde
• altid fuldsøde

20
Q

Loire

A

Nordvestlige hjørne af Frankrig, følger Loire floden

Druesorter 
GRØNNE
• Muscadet (Melon de Bourgogne)
• Sauvignon Blanc
• Chenin Blanc
BLÅ
• Cabernet Franc (Breton) (Urtede grønne aromaer)
• Cabernet Sauvignon 
• Pinot Noir
• Gamay
• Côt (Malbec) 
VESTLIGE DEL (Pays Nantais)
Vestlige Loire = ”” 
Pays Nantais 
AC Muscadet: Tør hvidvin på Melon de Bourgogne
• ”Sur Lie” = lagret på bundfaldet

CENTRALE DEL
AC Bourgeuil/AC Chinon rødvin på Carbenet Franc
AC Vouvray tør/halvtør hvidvin på Chenin Blanc
AC Anjou/AC Saumur rødvin på Carbenet Franc og hvid på Chenin Blanc

ØSTLIGE DEL:
AC Pouilly Fumé og AC Sancerre: Tør hvidvin på Sauvignon Blanc

Menetou Salon: Rødvin/rosé på Pinot Noir og Hvidvin på Sauvignon Blanc

GENERALT
Kølige vine med god syre

21
Q

Nord Rhône

A

Nordlige del af Rhône beliggende midt i sydfrankrig

BLÅ
Syrah
Roussanne
Marsanne

GRØNNE
Viognier
Roussanne
Marsanne

Appelattioner:
Côte Rôtie, Hermitage, Crozes-Hermitage, Saint-Joseph: primært rødvin på Syrah

Condrieu: Tør Hvidvin på Viogner

Négociant spiller stor rolle

Mistran vinde der blæser skadedyr og andet væk

22
Q

Syd Rhône

A

Sydlige del af Rhône beliggende midt i sydfrankrig

BLÅ
Syrah 
Grenache Noir 
Mourvèdre 
Cinsault 
Carignan 
GRØNNE 
Roussanne 
Marsanne 
Grenache Blanc 
Clairette  

APPELLATIONER:
Châteauneuf-du-Pape: Vinen med de ”13” druesorter
• Varmeste og tørreste område i Rhône
• Kendt for sine rullesten
… men også sand og kalk
Vinen med de ”13” druesorter
(Grenache Noir Syrah Mourvèdre Cinsault Counoise Picpoul Noir Terret Noir Vaccarèse Muscardin)

Côtes du Rhône-Villages: Baseret på Grenache
• samlet i 18 geografiske Villages

Tavel: Rosevin på både blå og grønne druer

Mistran vinde der blæser skadedyr og andet væk

23
Q

Languedoc-Roussillon

A

Område beliggende i det midterste af sydfrankrig (Vest for Rhône)

BLÅ DRUER
Syrah, Grenache, Mourvèdre, Carignan, Cinsault

GRØNNE DRUER
Grenache Blanc, Clairette, Bourboulenc, Muscat, Marsanne, Roussanne, Vermentino

KLIMA
Varmeste og tørreste område i frankrig
• Perpignanler
• Vind blæser skadedyr væk

Fyldige, Alkoholrige og frugtmættede vine

IGP (Pays d´Oc) er meget populært

Laver hedvinen Vin Doux Naturel

24
Q

Provence

A

Område beliggende i det østlige hjørne af sydfrankrig

BLÅ DRUER
Grenache Noir 
Cinsault
Syrah
Mourvèdre 
Carignan
Cabernet Sauvigno
GRØNNE DRUER
Rolle (Vermentino) 
Ugni Blanc 
Clairette
Grenache Blanc 
Bourboulenc

Område med rigtig meget ROSE vin

25
Q

Sydvestfrankrig

A

Samlet betegnelse for en række appellationer med forskellige vinstile og druesorter

26
Q

Vin de paille

A

En specialitet iJura. Vin de paille kan oversættes til rosinvin eller stråvin. Vinen laves påPoulsarddrue

27
Q

Vin jaune

A

Specialitet iJura, der er fremstillet på samme måde somSherry. Vinen laves på den lokale sortSavagnin, . Vinen har i hvert fald en karakteristiskduftaf nødder. Druerne høstes når de er så modne som muligt, hvorefter de ligger på fade i mere end 6 år. I takt med at vinen fordamper, oxiderer den også og skaber et lag afgær. Når den er færdiglagret hældes den på karakteristiske 62 cl. flasker. Den færdige vin er meget intens ismagenog har godt afiltning.