Frankrig Flashcards
Gammel fransk vinlovgivning
AOC - Bedst (Generalt uden druesort
VDQS - Lille gruppe venteværelse til AOC
VdP - Vine med druesort på etiketten, ikke så strænge krav
VdT - Vin de tavola, gør meget, men må ikke skrive særlig meget
Ny Fransk vinlovgivning
AOP - De samme som AOC, men der har skulle genskrives dekratet (310 stks)
(VDQS er røget ud)
IGP - Ny betegnelse for VdP (75 stks)
VdF - De må nu skrive drue, årgang osv på etiketten, ikke noget område (1 stk)
Druer Bordeaux (Husk Jordtype)
BLÅ
Vigtigste druer: Melot (ler) og Cabernet Savignon (grus)
De andre tilladte: Cabenet Franc, Malbec, Petit Verdot og Carmenére
De er små men i vækst
GRØN
Savignon Blanc (Dominere tørre vine)
Sémillon (Dominere søde vine)
Merlot modner tidligt
Cabenet Savignon modnet sent
Hvad er en andenvin?
Slottets 2. bedste vin
Médoc og Haut-Médoc
Område i Bordeaux på øverste vestlige bred,
Kun rødvine faglagret
Cabernet Sauvignon dominere men Carbernet Franc og Merlot bruges også
Grovkornet grus
Appelationer: Saint Estephe Paullac Saint Julien Listrac Medoc Moulis Margaux
Verdensudstillingen i 1855 gav Cru systemet, de 5 cruer
Graves og Pessac-Léognan
Område nedeste vestlige bred af Bordeaux
Rødvine fadlagret, lidt mere ynde end Medoc
Cabernet Sauvignon, Carbernet Franc og Merlot
Tørre hvidvine både med og uden fad
Sémillion og Sauvignon Blanc
Fint grus
Pessac-Lógnan har mest prestige
Sauterne liger i den sydlige del af graves
Sauternes
Område i syd Bordeaux på den vestlige bred
Sød hvidvin
Sémillon og Sauvignon Blanc
Bordeaux Histore
Eksport til englænderne
Klassificering ved verdensudstillingen i Paris 1855
St. Émilion
Område på den sydlige den af østbredden i Bordeaux
Kun Rødvin
Merlot Dominere
Mere lerrig jordbund
Blød, frugtig og mindre syre
Klassificerings system fra 1955
Premiers Grands Crus Classé A 4 stk
Premiers Grands Crus Classé B 14 stk
Grands Crus Classés 64 stk
Entre-Deux-Mers
Midterste del af Bordeaux
Tørre Hvidvine
Sémillon og Sauvignong Blanc
Enkle billige sjældent fad
Jordbund Bourgogne
Kalkholdig ler i det centrale bourgogne
Mere kalk i chablis
Granit dominere Beajolais
Druer Bourgogne
BLÅ Pinot Noir (Gamay, César, Tressot)
GRØN
Chardonnay, (Aligoté, Savignon, Pinot Blanc, Pinot Gris, Sacy, Melon)
Historien om Bourgogne
Napoleons Arvelov
Negocianter
Chablis
Område i Bourgogne ligger meget nordligt for resten af Bourgogne
Domineret af tør hvidvin på Chardonnay
Jordbund: Kimmeridge + Portlandian
4 AOC AOC Petit Chablis Vinmakrrker der ikke har smag af Kimmeridgeler AOC Chablis Kommuneappelation AOC Chablis 1. Cru 40 vinmarker AOC Chablis Grand Cru 7 vinmarker
Côte d’Or
Øverste område i selve Bourgogne foruden Chablis
Rødvin på Pino Noir
Tør hvidvin på Chardonnay
32 af de 33 grand cru vinmarker i Bourgogne
2 primære områder:
Côte de Nuits (Pino Noir dominere)
Côte de Beaune (Chardonnay dominere)
Marker i fokus
Côte Chalonnaise
- Øverste område i selve Bourgogne foruden Chablis
Rødvin på primært Pino Noir sekundært Gamay
Tør hvidvin på primært Chardonnay sekundært Aligoté
Varmere mindre syre /elegance
AOC Bourzon laver hvidvin på Aligoté
Macônnais
- Øverste område i selve Bourgogne foruden Chablis (2. nederst)
Rødvin på primært Pino Noir sekundært Gamay
Tør hvidvin på primært Chardonnay sekundært Aligoté
Eks AOC:
Pouilly Fuissé
Beaujolais
Nedeste område i Bourgogne
Regnes ofte som selvstændigt område
Lyse Rødvin på Gamay
Maceration Cabonique
Drikkes hurtigt: 3. Torsdag i November
Alsace
Beliggende i Frankrigs nordøstligste hjørne
Druesorter GRØNNE • Riesling (22%) • Pinot Blanc (21%) • Gewurztraminer (19%) • Pinot Gris (16%) • Sylvaner (8%) • Muscat (3%) • Chasselas, Chardonnay, Savagnin Rose (3%)
BLÅ
• Pinot Noir (10%)
Appellationer Alsace (72%) • 92% hvidvin og 8% rødvin/rosé Alsace Grand Cru (4%) • kun hvidvin Crémant d'Alsace (24%) • hvid/rosé • Skal flaskeaftappes lokalt (DVS ingen Back in box fx) • i ”flûtes” for de stille vine (Altså tappes i høje tynde flasker)
Søde vine Vendanges Tardives • Af mere modne druer • 243 g/l sukker for Gewurz og Pinot Gris • 220 g/l sukker for Riesling og Muscat • ikke nødvendigvis botrytis • Smagsprofil • druearomaerne tilføjes nuancer af honning og tørrede frugter • smagen mere fyldig og koncentreret • typisk halvsøde til søde
Sélection de Grains Nobles
• Af overmodne druer
• 279 g/l sukker for Gewurz og Pinot Gris
• 256 g/l sukker for Riesling og Muscat • altid en vis andel botrytis
• Smagsprofil
• stor dybde, kompleksitet og intensitet
• meget koncentrerede og fedmefulde
• altid fuldsøde
Loire
Nordvestlige hjørne af Frankrig, følger Loire floden
Druesorter GRØNNE • Muscadet (Melon de Bourgogne) • Sauvignon Blanc • Chenin Blanc
BLÅ • Cabernet Franc (Breton) (Urtede grønne aromaer) • Cabernet Sauvignon • Pinot Noir • Gamay • Côt (Malbec)
VESTLIGE DEL (Pays Nantais) Vestlige Loire = ”” Pays Nantais AC Muscadet: Tør hvidvin på Melon de Bourgogne • ”Sur Lie” = lagret på bundfaldet
CENTRALE DEL
AC Bourgeuil/AC Chinon rødvin på Carbenet Franc
AC Vouvray tør/halvtør hvidvin på Chenin Blanc
AC Anjou/AC Saumur rødvin på Carbenet Franc og hvid på Chenin Blanc
ØSTLIGE DEL:
AC Pouilly Fumé og AC Sancerre: Tør hvidvin på Sauvignon Blanc
Menetou Salon: Rødvin/rosé på Pinot Noir og Hvidvin på Sauvignon Blanc
GENERALT
Kølige vine med god syre
Nord Rhône
Nordlige del af Rhône beliggende midt i sydfrankrig
BLÅ
Syrah
Roussanne
Marsanne
GRØNNE
Viognier
Roussanne
Marsanne
Appelattioner:
Côte Rôtie, Hermitage, Crozes-Hermitage, Saint-Joseph: primært rødvin på Syrah
Condrieu: Tør Hvidvin på Viogner
Négociant spiller stor rolle
Mistran vinde der blæser skadedyr og andet væk
Syd Rhône
Sydlige del af Rhône beliggende midt i sydfrankrig
BLÅ Syrah Grenache Noir Mourvèdre Cinsault Carignan
GRØNNE Roussanne Marsanne Grenache Blanc Clairette
APPELLATIONER:
Châteauneuf-du-Pape: Vinen med de ”13” druesorter
• Varmeste og tørreste område i Rhône
• Kendt for sine rullesten
… men også sand og kalk
Vinen med de ”13” druesorter
(Grenache Noir Syrah Mourvèdre Cinsault Counoise Picpoul Noir Terret Noir Vaccarèse Muscardin)
Côtes du Rhône-Villages: Baseret på Grenache
• samlet i 18 geografiske Villages
Tavel: Rosevin på både blå og grønne druer
Mistran vinde der blæser skadedyr og andet væk
Languedoc-Roussillon
Område beliggende i det midterste af sydfrankrig (Vest for Rhône)
BLÅ DRUER
Syrah, Grenache, Mourvèdre, Carignan, Cinsault
GRØNNE DRUER
Grenache Blanc, Clairette, Bourboulenc, Muscat, Marsanne, Roussanne, Vermentino
KLIMA
Varmeste og tørreste område i frankrig
• Perpignanler
• Vind blæser skadedyr væk
Fyldige, Alkoholrige og frugtmættede vine
IGP (Pays d´Oc) er meget populært
Laver hedvinen Vin Doux Naturel
Provence
Område beliggende i det østlige hjørne af sydfrankrig
BLÅ DRUER Grenache Noir Cinsault Syrah Mourvèdre Carignan Cabernet Sauvigno
GRØNNE DRUER Rolle (Vermentino) Ugni Blanc Clairette Grenache Blanc Bourboulenc
Område med rigtig meget ROSE vin
Sydvestfrankrig
Samlet betegnelse for en række appellationer med forskellige vinstile og druesorter
Vin de paille
En specialitet iJura. Vin de paille kan oversættes til rosinvin eller stråvin. Vinen laves påPoulsarddrue
Vin jaune
Specialitet iJura, der er fremstillet på samme måde somSherry. Vinen laves på den lokale sortSavagnin, . Vinen har i hvert fald en karakteristiskduftaf nødder. Druerne høstes når de er så modne som muligt, hvorefter de ligger på fade i mere end 6 år. I takt med at vinen fordamper, oxiderer den også og skaber et lag afgær. Når den er færdiglagret hældes den på karakteristiske 62 cl. flasker. Den færdige vin er meget intens ismagenog har godt afiltning.
