Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Videnskabsteori, sundhedspsykologi og kommunikation > Videnskabsteori > Flashcards

Videnskabsteori Flashcards

1
Q

Deduktivt argument

A

Konklusionen udledes på baggrund af præmisserne.

Deduktive argumenter kan være gyldige/holdbare eller ugyldige/uholdbare.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Demarkation inden for videnskab refererer til…

A

En klar afgrænsning mellem videnskab og pseudovidenskab. Man taler om demarkationsproblemet, som er at finde en grænse imellem de to videnskaber

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Principlismens fire principper:

A
  1. Autonomi (Patientens ret til selvbestemmelse)
  2. Ikke-skadevold (Ingen harmfulde intentioner)
  3. Velgørenhed (At ville det gode for andre mennesker)
  4. Retfærdighed (Alle skal behandles lige)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Ontologi

A

Studiet af det værende. Studie af det, der eksisterer og hvordan det eksisterer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Episteme

A

Viden, evidens, erkendelse, forskellige måder, man kan få viden på, observationer, vidnesbyrd, forskellige kilder til erkendelse
= den endegyldige sandhed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Axiologi

A

Studiet om værdier - herunder:

  • Æstetik: hvad er værdier
  • Etik: hvad er godt/ondt/rigtigt/forkert
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Refleksion

A

Tanker, undren, blive ved med at spørge “hvorfor”, “hvordan”, nysgerrighed

“Hvis det nu var X i stedet for Y, hvordan ville Z så være anderledes”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Argument

A

En påstand, der har et belæg og en hjemmel. En påstand er ikke et argument, når påstanden står alene - den kræver et belæg

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Toulmins model - argumentation

A

Toulmins model = Et argument er en bestemt struktur, der består af en påstand, belæg og en hjemmel. Forsøg på at overbevise nogen om noget.

Eksempel:
Påstand: Peter dumper eksamen
Belæg: Han har ikke været til instruktortimerne
Hjemmel: Ingen instruktor = ingen bestået eksamen (her kan man evt bruge rygdækning i form af statistik mm.)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilke tre elementer består filosofi af?

A
  1. Ontologi (logik)
  2. Epistemologi (viden/erkendelse)
  3. Axilogi (værdier) herunder æstetik (hvad der er skønt) og etik (hvad man bør gøre)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hasting Centers fire mål med medicin

A

1: Forebyggelse af sygdom og skade, samt promotion og vedligeholdelse af godt helbred.
2: At lette smerter forårsaget af sygdom.
3: Omsorg og behandlig for dem der er syge, og dem der er uhelbredelige.
4: At undgå for tidlig død, samt opnå en fredelig død.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Slippery slope

A

En handling vil nødvendigvis føre til en ny handling, og det vil i sidste ende medføre drastiske konsekvenser
= Snebolds-effekten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Standardmodellen - argumentation

A

Standardmodellen: Argument af en bestemt struktur, som består af en eller flere præmisser og en konklusion

Strukturen er vigtig for argumentet, ikke nødvendigvis indholdet. Gyldigheden handler ikke om sætningernes sandhed/falskhed men udelukkende om strukturen i argumentet.

Gyldighed/Holdbarhed = gyldighed + begge præmisser er sande og der kan udledes en konklusion.

Uholdbart/ugyldigt = præmis er falsk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Disease

A

Den objektive målbare defintion af sygdom

Refererer til “cure” i medicines mål

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Illness

A

Individets egen subjektive oplevelse af sygdom

Refererer til “care” i medicinens mål

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Confirmation bias

A

En kognitiv bias (fejl).
Når man først har overbevist sig selv om, at noget er sandt, har man tendens til ikke at tage evidens, der modsiger ens egen sandhed, med i sine overvejelser

I medicin: hvis man som læge fokuserer for meget på et symptom kan det i sidste ende kan koste menneskeliv.

Note: placebo er en slags confirmation bias

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

EBM

A

Evidence-based-medicine - evidensbaseret medicin

EBM har opstillet guidelines, som ifølge Ole Færgemann ikke tager højde for den ikke-gennemsnitlige patient

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Sickness

A

Samfundets opfattelse af sygdom med de retslige regler der gælder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Medicinsk reduktionisme vs. holisme

A

Reduktionisme beskæftiger sig udelukkende med den biologiske del af en sygdom.
Mål: to cure (biomedicinsk model)

Holisme ser på omstændighederne og på mennesket som helhed.
Mål: to care (biopsykosocial model)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Nosologi

A

Forsøg på at opnå sygdomskategorisering. Hvordan sygdomme defineres og hvad det kræver for en person rent faktisk at have sygdommen.
Forskelligt fra “diagnose”, som handler om at udlede, hvilken sygdom en person har baseret på deres symptomer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Tilstrækkelighedsteori

A

En årsag er tilstrækkelig til at give virkning. Kræver dog en bestemt kontekst

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Sandsynlighedsforøgende teori

A

En årsag er alt, der øger sandsynligheden for en given effekt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

INUS-teori

A

En årsag er utilstrækkelig, men nødvendig del af en unødvendig men tilstrækkelig betingelse for en effekt. Fx er tændstikker nødvendige til at tænde et bål, men sammen med træ og papir er det nok, men ikke nødvendigt, fordi der også er andre ting, der sammen med træ og papir kan tænde et bål. Altså kan nogle forskellige ting tjene samme formål.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Tre distinktioner mellem reduktionisme

A

Ontologisk: grundlæggende måde, hvorpå noget kan være til

Metodisk: grundlag for forskningsmetoder

Epistemiologisk (viden): velegnede forklaringer til beskrivelse og bestemmelse af sygdom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Interne og externe “goder” ved medicin

A

Interne goder = succes med healing

Externe goder = økonomisk succes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

RCT - Randomised control trials

A 
Guldstandarden indenfor (ifølge EBM) eksperimentelle studier.
Deltagerne i eksperimentet udvælges tilfældigt, og hver gruppe fordeles mellem forskellige interventioner. En kontrolgruppe og x antal "forsøgs"-grupper.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Konvention

A

Noget man vedtager vedrørende det normale, manerer, vaner, kulturer og love indenfor grupper af mennesker
Deskriptivt: hvordan folk opfører sig, og hvad folk tror på

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Etik

A

Hvordan folk BØR opføre sig, og hvad folk BØR tro på

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Deskriptiv etik

A

At være etisk, er ikke bare at gøre, som man får at vide, man skal gøre. Det vedrører grundene for og imod konventionerne i et samfund. Det kræver, at man tænker.

For eksempel: folk siger nogle gange, at de synes en ting (ex: de vil gerne beskytte miljøet), men opfører sig anderledes (køber ikke-bæredygtige produkter)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Metaetik

A

I modsætning til deskriptiv etik, involverer og analyserer metaetikken meningen bag centrale termer i etikken, fx justice, virtue og obligation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Normativ etik

A

Forsøger at definere forståelsen af, hvad der er det gode, principperne bag god adfærd og dyd. Den del af etikken, der beretter grunde til hvad folk bør gøre og hvad de bør tro.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Telos

A

Teloi/telos = formålet med noget

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Moral

A

Værdier og normer som gælder for mennesker i almindelighed, dvs. i en vis uafhængighed af konventioner, religiøse normer mm. Moralen er altså grundlaget for etikken.

34
Q

Hoyningen Huene om Systematicity

A

Hoyningen Huene mener, at systematik gør videnskab til videnskab.

35
Q

Første historiske fase i videnskab: 300-ca. 1600 (beskrevet af Hoyningen Huene)

A

Man har et epistemisk ideal om at finde den absolutte sandhed, hvilket fx. Platon og Aristoteles udfører. Metodisk bruges kun deduktion.

36
Q

Anden historiske fase i videnskab: 1600-1850 (beskrevet af Hoyningen Huene)

A

Fra år 1600-1850: Man har et epistemisk ideal om absolut sandhed, men nu bruges også “den videnskabelige metode” herunder induktion

37
Q

Christopher Boorse naturalistiske forståelse af sundhed og sygdom

A

Health (sundhed) er teoretisk sundhed: fraværet af sygdom/patologisk tilstand.

38
Q

Tredje historiske fase i videnskab: 1890-1960 (beskrevet af Hoyningen Huene)

A

Guldalderen. Man forstår at den videnskabelige viden ikke er bestemt, men er hypotetisk. Falsifikation introduceres

39
Q

Fjerde historiske fase i videnskab: 1960-i dag (beskrevet af Hoyningen Huene)

A

Man ser ikke længere videnskabelige metoder som en streng procedure - man taler ligefrem om en afvikling af den videnskabelige metode

40
Q

Deduktiv-nomologisk forklaringsmodel (beskrevet af Marcum)

A

Et argument består af en bestemt struktur (standardmodellen) - en eller flere præmisser og en konklusion. Præmisserne skal være sande for at konklusionen gælder. Forholdet mellem præmisser og konklusion er deduktivt
Denne model tager dog ikke højde for naturlige fænomener

41
Q

Narrativ forklaringsmodel

A

Ud fra en historie eller begivenhed kan man konstruere en årsagsforklaring. Fx. ud fra patientens sygehistorie konstruerer lægen en diagnose. Problemet er at det er meget åbent for bias, og er ikke særligt videnskabeligt.

(Dette gør at man kan forklare det mere menneskeligt og på øjenhøjde med patienterne, end at forklare de patofysiologiske mekanismer bag en sygdom)

42
Q

Naturalisme

A

Sundhed og sygdom er værdineutrale, deskriptive begreber. Det er kun biologiske kendsgerninger om X, der afgør, om X er en sygdom
X er en sygdom, hvis X involverer dysfunktionelle (sub)systemer

43
Q

Normativisme

A

Sundhed og sygdom er værdiladede begreber

X er en sygdom, hvis X er uønsket/skadeligt på en særlig måde

44
Q

Hybridisme

A

Kombination af naturalismen og normativismen
X er en sygdom = X involverer dysfunktionelle fysiske/psykologiske/biologiske (sub)systemer der samtidig er uønsket/volder skade

45
Q

Positiv sundhed

A

Sundhed > fraværet af sygdom (f.eks. trivsel, autonomi) - det indeholder altså flere aspekter

46
Q

Negativ sundhed

A

Sundhed = kun fraværet af sygdom

47
Q

(over)medikalisering

A

Et samfundsmæssigt problem bliver gjort til et medicinsk problem der skal behandles medicinsk.

48
Q

Medicin som art eller science

A

Medicin kan opfattes som en science, da der er en masse teoretisk og forskningsmæssigt arbejde.
Medicin kan også opfattes som art, da det handler om at praktisere den opnåede viden.

49
Q

Kategorisk

A

Når noget er formuleret direkte og utvetydigt eller vidner om en urokkelig overbevisning

50
Q

Hypotetisk

A

Når noget er formuleret på betingelser, der muligvis ikke kan opfyldes eller noget man blot forestiller sig

51
Q

Induktivt argument

A

Man udleder en ikke-observeret konklusion ud fra noget observeret. Induktive argumenter kan være stærke eller svage. Empiri

52
Q

Viden (ifølge Bird)

A

En systematisk undersøgelse af data fra medicinske procedurer, så bias mindskes

53
Q

Falsifikation (fallibility) (ifølge Karl Popper)

A

Karakteristisk for videnskab i dag. Videnskab forsøger ikke induktivt at verificere deres teorier, men forsøger deduktivt at falsificere deres teori.
En teori kan kun være videnskabelig, hvis den er falsificerbar, hvilket den er, hvis der kan udledes en sætning af den, der kan være falsk.

54
Q

Familielighed

A

Overlappende egenskaber, der forbinder nogle videnskaber

55
Q

Pseudovidenskab

A

Overdreven tro på autoritet, cherrypicking, manglende vilje til test osv.

56
Q

EBMs evidenshierarki

A
  1. Systematiske anmeldelser og metaanalyser
  2. RCT
  3. Ikke-randomiserede kohorte og case-kontrollerede forsøg
  4. Laboratorieforsøg og anekdote case rapporter

Med evidenshiarkierne forsøger man at opstille, hvilke former for metodiske undersøgelser, der er bedst, idet man gør opmærksom på bias, som værende særligt udpræget hos de lavest rangerede former for evidens - herved forsøges bias at formindskes

57
Q

Black box thesis

A

Black boxes mener, at vi skal stole helt på RCT’s. Det vil sige at hvis en RCT fortæller os, at d fører til x i en trial, så skal vi stole på at d også fører til x i virkeligheden. Dette bliver kaldt black box, fordi vi skal se på den mekanistiske basis for sygdom og behandling som “black boxes” som man ikke behøver at forstå for at vide at d medfører x.

58
Q

Mechanista thesis

A

Mechanista thesis omhandler, at det ikke er nok at tro på den evidens der kommer fra RTC’s, men at man også skal kende den mekanistiske basis bag en behandling for at vide om behandlingen virker eller har evt. skadelige bivirkninger. De mener at både mekanistisk og statistisk evidens er nødvendig for at kunne konkludere om en behandling virker

59
Q

Færgemans holdning til EBM

A

Færgeman kritiserer at EBMs RCT-forsøg gøres til regelsæt og standarder, fordi mennesker er biologisk komplekse, der også ønsker individualiseret vurdering. Han taler om en ikke-eksisterende gennemsnitspatient for hvem RCT kun gælder.

60
Q

Verifikation

A

Beviser der bekræfter teorien. Dårlige teorier søger verifikation

61
Q

Extrapolation

A

Overførsel af resultater fra et forsøg til virkelighed

62
Q

Case-kontrol studier

A

?

63
Q

Kohorte studier

A

?

64
Q

Bias

A

Hindringer til sandhed. Bias opstår i udformningen af en forskningsmetode og gør beviset vildledende

65
Q

Design bias herunder:

  • Selection bias
  • Instrument bias
A

Design bias = bias i udformningen af forsøget

  • Selection bias = bias I udvælgelsen af testpersoner
  • Instrument bias = instrumenter/målinger er biased
66
Q

Analysis bias

A

Bias i måden hvorpå data fortolkes/analyseres

67
Q

Publication bias

A

Bias i det der publiceres - enten at kun dele af forsøget publiceres, eller at studier helt undlades at blive publiceret

68
Q

Bias i medicinsk kontekst (en slags interessekonflikt)

A

Forskning sponsoreret af industrien kan være tilbøjelig til at forøge effekten af virksomhedens egne produkter (sammenlignet med forskning finansieret af offentlige institutioner)

69
Q

Interessekonflikter

A

Konflikt i interesse som kan motivere til bias/fraud. Interessekonflikter findes:

  • i industrille producenter
  • medicinske forskere
  • medicinske tidsskrifter
    osv.

Interessekonflikter er problematiske i lægevidenskaben, fordi det i sidste ende kan have seriøse konsekvenser for andre menneskers liv, hvis de fejlbehandles

70
Q

Hvis sandsynligheden for en given hypotese P(E) er høj, er hypotesen…

A

dårlig, fordi den er svær at falsificere

?

71
Q

Hvis sandsynligheden for en given hypotese P(E) er lav, er hypotesen…

A

god, fordi den er nem at falsificere

?

72
Q

Intern moralitet (common morality)

A

Forståelse af at der findes en fælles intern moral med et sæt normer inden for medicin. En intern moralitet vil gøre det nemmere for læger i praksis, men der er dog ingen studier, der beviser, at der findes en intern moralitet. Problemet med en sådan moralitet er mangel på perspektiv, idet folk har forskellige holdninger.

73
Q

Lægeløftet

A
  1. Anvende kundskaber med flid/omhu til samfundets/medmenneskers gavn
  2. Bære samvittighedsfuld omsorg for den fattige og den rige (lige behandling)
  3. At være fortrolig og ikke videreoplyse patienterfaringer
  4. At have videnskabelige og moralske kundskaber
  5. At efterleve samfundsmæssige love
74
Q

6 problemer ved kosmetisk behandling som medicinsk profession

A
  • Risikofyldte indgreb på sunde kroppe er i uoverensstemme med lægeløftet
  • Skaber social ulighed, hvilket er i strid med lægeløftet
  • Skaber unaturlige skønhedsidealer
  • Efterspørgselsstimulerende reklamer (demand-stimulating advertising) er etisk problematiske, idet efterspørgslen stimuleres af behov opstået af reklamer
  • Lægens autoritet fungerer som legitimering hos patienterne
  • Uoverensstemmelse mellem markedsøkonomiens forbrugersuverænitet og medicinens patient autonomi
75
Q

Nytteetik / konsekventialisme / konsekvensetik / utilitarisme (Bentram)

A

Fokus på resultatet (god/dårlig). Den etiske handling er den, der frembringer mest mulig nytte/lykke. En handling er rigtig/forkert ifølge dens konsekvenser.

76
Q

Pligtetik / deontologi (herunder Kants kategoriske imperativ)

A

Fokus på handlinger (rigtig/forkert). Man bør handle således, at ens handling kan gælde som almengyldig lov (Kants kategoriske imperativ).
En rigtig handling defineres ud fra moralske principper..

77
Q

Princip etik / principlisme / dydsetik

A

Fokus på aktører (dydig/lastefuld). Består af en almen moral med normer, som enhver moralsk person bør godtage. Den rigtige ting at gøre er, hvad en dydig person ville gøre.

78
Q

The constitutive component I intern moralitet

A

Den grundlæggende komponent om at den interne moralitet skal have et formål
Og hvis man ikke forsøger at opfylde dette formål, så udøver man ikke medicin

79
Q

The constructivist component I intern moralitet

A

Den konstruktive komponent og virkelige proces i, at man laver intern moralitet ved at inddrage læger, andre professionelle og patienter for at blive enige om, hvilken intern moral, der er bedst
?

80
Q

Nihilisme

A

Standpunkt/retning/bevægelse, der afviser eksistensen af alle værdier og betoner altså meningsløshed

81
Q

Christopher Boorses forståelse af intern moralitet

A

Boorse tvivler derfor på, at medicin indeholder en intern moralitet, fordi medicin er for kompleks til at man kan lave en liste af mål for medicinen, som definerer den som en profession. Bl.a. nævner han prævention, aktiv dødshjælp og andre generelt accepterede medicinske behandlinger, som ikke direkte sigter efter patientens helbred. Dog kommer Boorse alligevel med sit eget bud på medicinens formål.

82
Q

Hoyningen-Huenes ni dimensioner

A

Beskrivelser, forklaring, forudsigelser, forsvar af påstande, kritisk diskurs, epistemisk sammenhæng, ideal om fuldstændighed, generering af ny viden of repræsentation af ny viden.

Disse ni dimensioner opridser hvorledes videnskab er mere systematisk end pseudovidenskab

Videnskabsteori, sundhedspsykologi og kommunikation (3 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions