Videnskabsteori Flashcards
Deduktivt argument
Konklusionen udledes på baggrund af præmisserne.
Deduktive argumenter kan være gyldige/holdbare eller ugyldige/uholdbare.
Demarkation inden for videnskab refererer til…
En klar afgrænsning mellem videnskab og pseudovidenskab. Man taler om demarkationsproblemet, som er at finde en grænse imellem de to videnskaber
Principlismens fire principper:
- Autonomi (Patientens ret til selvbestemmelse)
- Ikke-skadevold (Ingen harmfulde intentioner)
- Velgørenhed (At ville det gode for andre mennesker)
- Retfærdighed (Alle skal behandles lige)
Ontologi
Studiet af det værende. Studie af det, der eksisterer og hvordan det eksisterer
Episteme
Viden, evidens, erkendelse, forskellige måder, man kan få viden på, observationer, vidnesbyrd, forskellige kilder til erkendelse
= den endegyldige sandhed
Axiologi
Studiet om værdier - herunder:
- Æstetik: hvad er værdier
- Etik: hvad er godt/ondt/rigtigt/forkert
Refleksion
Tanker, undren, blive ved med at spørge “hvorfor”, “hvordan”, nysgerrighed
“Hvis det nu var X i stedet for Y, hvordan ville Z så være anderledes”
Argument
En påstand, der har et belæg og en hjemmel. En påstand er ikke et argument, når påstanden står alene - den kræver et belæg
Toulmins model - argumentation
Toulmins model = Et argument er en bestemt struktur, der består af en påstand, belæg og en hjemmel. Forsøg på at overbevise nogen om noget.
Eksempel:
Påstand: Peter dumper eksamen
Belæg: Han har ikke været til instruktortimerne
Hjemmel: Ingen instruktor = ingen bestået eksamen (her kan man evt bruge rygdækning i form af statistik mm.)
Hvilke tre elementer består filosofi af?
- Ontologi (logik)
- Epistemologi (viden/erkendelse)
- Axilogi (værdier) herunder æstetik (hvad der er skønt) og etik (hvad man bør gøre)
Hasting Centers fire mål med medicin
1: Forebyggelse af sygdom og skade, samt promotion og vedligeholdelse af godt helbred.
2: At lette smerter forårsaget af sygdom.
3: Omsorg og behandlig for dem der er syge, og dem der er uhelbredelige.
4: At undgå for tidlig død, samt opnå en fredelig død.
Slippery slope
En handling vil nødvendigvis føre til en ny handling, og det vil i sidste ende medføre drastiske konsekvenser
= Snebolds-effekten
Standardmodellen - argumentation
Standardmodellen: Argument af en bestemt struktur, som består af en eller flere præmisser og en konklusion
Strukturen er vigtig for argumentet, ikke nødvendigvis indholdet. Gyldigheden handler ikke om sætningernes sandhed/falskhed men udelukkende om strukturen i argumentet.
Gyldighed/Holdbarhed = gyldighed + begge præmisser er sande og der kan udledes en konklusion.
Uholdbart/ugyldigt = præmis er falsk
Disease
Den objektive målbare defintion af sygdom
Refererer til “cure” i medicines mål
Illness
Individets egen subjektive oplevelse af sygdom
Refererer til “care” i medicinens mål
Confirmation bias
En kognitiv bias (fejl).
Når man først har overbevist sig selv om, at noget er sandt, har man tendens til ikke at tage evidens, der modsiger ens egen sandhed, med i sine overvejelser
I medicin: hvis man som læge fokuserer for meget på et symptom kan det i sidste ende kan koste menneskeliv.
Note: placebo er en slags confirmation bias
EBM
Evidence-based-medicine - evidensbaseret medicin
EBM har opstillet guidelines, som ifølge Ole Færgemann ikke tager højde for den ikke-gennemsnitlige patient
Sickness
Samfundets opfattelse af sygdom med de retslige regler der gælder
Medicinsk reduktionisme vs. holisme
Reduktionisme beskæftiger sig udelukkende med den biologiske del af en sygdom.
Mål: to cure (biomedicinsk model)
Holisme ser på omstændighederne og på mennesket som helhed.
Mål: to care (biopsykosocial model)
Nosologi
Forsøg på at opnå sygdomskategorisering. Hvordan sygdomme defineres og hvad det kræver for en person rent faktisk at have sygdommen.
Forskelligt fra “diagnose”, som handler om at udlede, hvilken sygdom en person har baseret på deres symptomer.
Tilstrækkelighedsteori
En årsag er tilstrækkelig til at give virkning. Kræver dog en bestemt kontekst
Sandsynlighedsforøgende teori
En årsag er alt, der øger sandsynligheden for en given effekt
INUS-teori
En årsag er utilstrækkelig, men nødvendig del af en unødvendig men tilstrækkelig betingelse for en effekt. Fx er tændstikker nødvendige til at tænde et bål, men sammen med træ og papir er det nok, men ikke nødvendigt, fordi der også er andre ting, der sammen med træ og papir kan tænde et bål. Altså kan nogle forskellige ting tjene samme formål.
Tre distinktioner mellem reduktionisme
Ontologisk: grundlæggende måde, hvorpå noget kan være til
Metodisk: grundlag for forskningsmetoder
Epistemiologisk (viden): velegnede forklaringer til beskrivelse og bestemmelse af sygdom
Interne og externe “goder” ved medicin
Interne goder = succes med healing
Externe goder = økonomisk succes
RCT - Randomised control trials
Guldstandarden indenfor (ifølge EBM) eksperimentelle studier. Deltagerne i eksperimentet udvælges tilfældigt, og hver gruppe fordeles mellem forskellige interventioner. En kontrolgruppe og x antal "forsøgs"-grupper.
Konvention
Noget man vedtager vedrørende det normale, manerer, vaner, kulturer og love indenfor grupper af mennesker
Deskriptivt: hvordan folk opfører sig, og hvad folk tror på
Etik
Hvordan folk BØR opføre sig, og hvad folk BØR tro på
Deskriptiv etik
At være etisk, er ikke bare at gøre, som man får at vide, man skal gøre. Det vedrører grundene for og imod konventionerne i et samfund. Det kræver, at man tænker.
For eksempel: folk siger nogle gange, at de synes en ting (ex: de vil gerne beskytte miljøet), men opfører sig anderledes (køber ikke-bæredygtige produkter)
Metaetik
I modsætning til deskriptiv etik, involverer og analyserer metaetikken meningen bag centrale termer i etikken, fx justice, virtue og obligation.
Normativ etik
Forsøger at definere forståelsen af, hvad der er det gode, principperne bag god adfærd og dyd. Den del af etikken, der beretter grunde til hvad folk bør gøre og hvad de bør tro.
Telos
Teloi/telos = formålet med noget
Moral
Værdier og normer som gælder for mennesker i almindelighed, dvs. i en vis uafhængighed af konventioner, religiøse normer mm. Moralen er altså grundlaget for etikken.
Hoyningen Huene om Systematicity
Hoyningen Huene mener, at systematik gør videnskab til videnskab.
Første historiske fase i videnskab: 300-ca. 1600 (beskrevet af Hoyningen Huene)
Man har et epistemisk ideal om at finde den absolutte sandhed, hvilket fx. Platon og Aristoteles udfører. Metodisk bruges kun deduktion.
Anden historiske fase i videnskab: 1600-1850 (beskrevet af Hoyningen Huene)
Fra år 1600-1850: Man har et epistemisk ideal om absolut sandhed, men nu bruges også “den videnskabelige metode” herunder induktion
Christopher Boorse naturalistiske forståelse af sundhed og sygdom
Health (sundhed) er teoretisk sundhed: fraværet af sygdom/patologisk tilstand.
Tredje historiske fase i videnskab: 1890-1960 (beskrevet af Hoyningen Huene)
Guldalderen. Man forstår at den videnskabelige viden ikke er bestemt, men er hypotetisk. Falsifikation introduceres
Fjerde historiske fase i videnskab: 1960-i dag (beskrevet af Hoyningen Huene)
Man ser ikke længere videnskabelige metoder som en streng procedure - man taler ligefrem om en afvikling af den videnskabelige metode
Deduktiv-nomologisk forklaringsmodel (beskrevet af Marcum)
Et argument består af en bestemt struktur (standardmodellen) - en eller flere præmisser og en konklusion. Præmisserne skal være sande for at konklusionen gælder. Forholdet mellem præmisser og konklusion er deduktivt
Denne model tager dog ikke højde for naturlige fænomener
Narrativ forklaringsmodel
Ud fra en historie eller begivenhed kan man konstruere en årsagsforklaring. Fx. ud fra patientens sygehistorie konstruerer lægen en diagnose. Problemet er at det er meget åbent for bias, og er ikke særligt videnskabeligt.
(Dette gør at man kan forklare det mere menneskeligt og på øjenhøjde med patienterne, end at forklare de patofysiologiske mekanismer bag en sygdom)
Naturalisme
Sundhed og sygdom er værdineutrale, deskriptive begreber. Det er kun biologiske kendsgerninger om X, der afgør, om X er en sygdom
X er en sygdom, hvis X involverer dysfunktionelle (sub)systemer
Normativisme
Sundhed og sygdom er værdiladede begreber
X er en sygdom, hvis X er uønsket/skadeligt på en særlig måde
Hybridisme
Kombination af naturalismen og normativismen
X er en sygdom = X involverer dysfunktionelle fysiske/psykologiske/biologiske (sub)systemer der samtidig er uønsket/volder skade
Positiv sundhed
Sundhed > fraværet af sygdom (f.eks. trivsel, autonomi) - det indeholder altså flere aspekter
Negativ sundhed
Sundhed = kun fraværet af sygdom
(over)medikalisering
Et samfundsmæssigt problem bliver gjort til et medicinsk problem der skal behandles medicinsk.
Medicin som art eller science
Medicin kan opfattes som en science, da der er en masse teoretisk og forskningsmæssigt arbejde.
Medicin kan også opfattes som art, da det handler om at praktisere den opnåede viden.
Kategorisk
Når noget er formuleret direkte og utvetydigt eller vidner om en urokkelig overbevisning
Hypotetisk
Når noget er formuleret på betingelser, der muligvis ikke kan opfyldes eller noget man blot forestiller sig
Induktivt argument
Man udleder en ikke-observeret konklusion ud fra noget observeret. Induktive argumenter kan være stærke eller svage. Empiri
Viden (ifølge Bird)
En systematisk undersøgelse af data fra medicinske procedurer, så bias mindskes
Falsifikation (fallibility) (ifølge Karl Popper)
Karakteristisk for videnskab i dag. Videnskab forsøger ikke induktivt at verificere deres teorier, men forsøger deduktivt at falsificere deres teori.
En teori kan kun være videnskabelig, hvis den er falsificerbar, hvilket den er, hvis der kan udledes en sætning af den, der kan være falsk.
Familielighed
Overlappende egenskaber, der forbinder nogle videnskaber
Pseudovidenskab
Overdreven tro på autoritet, cherrypicking, manglende vilje til test osv.
EBMs evidenshierarki
- Systematiske anmeldelser og metaanalyser
- RCT
- Ikke-randomiserede kohorte og case-kontrollerede forsøg
- Laboratorieforsøg og anekdote case rapporter
Med evidenshiarkierne forsøger man at opstille, hvilke former for metodiske undersøgelser, der er bedst, idet man gør opmærksom på bias, som værende særligt udpræget hos de lavest rangerede former for evidens - herved forsøges bias at formindskes
Black box thesis
Black boxes mener, at vi skal stole helt på RCT’s. Det vil sige at hvis en RCT fortæller os, at d fører til x i en trial, så skal vi stole på at d også fører til x i virkeligheden. Dette bliver kaldt black box, fordi vi skal se på den mekanistiske basis for sygdom og behandling som “black boxes” som man ikke behøver at forstå for at vide at d medfører x.
Mechanista thesis
Mechanista thesis omhandler, at det ikke er nok at tro på den evidens der kommer fra RTC’s, men at man også skal kende den mekanistiske basis bag en behandling for at vide om behandlingen virker eller har evt. skadelige bivirkninger. De mener at både mekanistisk og statistisk evidens er nødvendig for at kunne konkludere om en behandling virker
Færgemans holdning til EBM
Færgeman kritiserer at EBMs RCT-forsøg gøres til regelsæt og standarder, fordi mennesker er biologisk komplekse, der også ønsker individualiseret vurdering. Han taler om en ikke-eksisterende gennemsnitspatient for hvem RCT kun gælder.
Verifikation
Beviser der bekræfter teorien. Dårlige teorier søger verifikation
Extrapolation
Overførsel af resultater fra et forsøg til virkelighed
Case-kontrol studier
?
Kohorte studier
?
Bias
Hindringer til sandhed. Bias opstår i udformningen af en forskningsmetode og gør beviset vildledende
Design bias herunder:
- Selection bias
- Instrument bias
Design bias = bias i udformningen af forsøget
- Selection bias = bias I udvælgelsen af testpersoner
- Instrument bias = instrumenter/målinger er biased
Analysis bias
Bias i måden hvorpå data fortolkes/analyseres
Publication bias
Bias i det der publiceres - enten at kun dele af forsøget publiceres, eller at studier helt undlades at blive publiceret
Bias i medicinsk kontekst (en slags interessekonflikt)
Forskning sponsoreret af industrien kan være tilbøjelig til at forøge effekten af virksomhedens egne produkter (sammenlignet med forskning finansieret af offentlige institutioner)
Interessekonflikter
Konflikt i interesse som kan motivere til bias/fraud. Interessekonflikter findes:
- i industrille producenter
- medicinske forskere
- medicinske tidsskrifter
osv.
Interessekonflikter er problematiske i lægevidenskaben, fordi det i sidste ende kan have seriøse konsekvenser for andre menneskers liv, hvis de fejlbehandles
Hvis sandsynligheden for en given hypotese P(E) er høj, er hypotesen…
dårlig, fordi den er svær at falsificere
?
Hvis sandsynligheden for en given hypotese P(E) er lav, er hypotesen…
god, fordi den er nem at falsificere
?
Intern moralitet (common morality)
Forståelse af at der findes en fælles intern moral med et sæt normer inden for medicin. En intern moralitet vil gøre det nemmere for læger i praksis, men der er dog ingen studier, der beviser, at der findes en intern moralitet. Problemet med en sådan moralitet er mangel på perspektiv, idet folk har forskellige holdninger.
Lægeløftet
- Anvende kundskaber med flid/omhu til samfundets/medmenneskers gavn
- Bære samvittighedsfuld omsorg for den fattige og den rige (lige behandling)
- At være fortrolig og ikke videreoplyse patienterfaringer
- At have videnskabelige og moralske kundskaber
- At efterleve samfundsmæssige love
6 problemer ved kosmetisk behandling som medicinsk profession
- Risikofyldte indgreb på sunde kroppe er i uoverensstemme med lægeløftet
- Skaber social ulighed, hvilket er i strid med lægeløftet
- Skaber unaturlige skønhedsidealer
- Efterspørgselsstimulerende reklamer (demand-stimulating advertising) er etisk problematiske, idet efterspørgslen stimuleres af behov opstået af reklamer
- Lægens autoritet fungerer som legitimering hos patienterne
- Uoverensstemmelse mellem markedsøkonomiens forbrugersuverænitet og medicinens patient autonomi
Nytteetik / konsekventialisme / konsekvensetik / utilitarisme (Bentram)
Fokus på resultatet (god/dårlig). Den etiske handling er den, der frembringer mest mulig nytte/lykke. En handling er rigtig/forkert ifølge dens konsekvenser.
Pligtetik / deontologi (herunder Kants kategoriske imperativ)
Fokus på handlinger (rigtig/forkert). Man bør handle således, at ens handling kan gælde som almengyldig lov (Kants kategoriske imperativ).
En rigtig handling defineres ud fra moralske principper..
Princip etik / principlisme / dydsetik
Fokus på aktører (dydig/lastefuld). Består af en almen moral med normer, som enhver moralsk person bør godtage. Den rigtige ting at gøre er, hvad en dydig person ville gøre.
The constitutive component I intern moralitet
Den grundlæggende komponent om at den interne moralitet skal have et formål
Og hvis man ikke forsøger at opfylde dette formål, så udøver man ikke medicin
The constructivist component I intern moralitet
Den konstruktive komponent og virkelige proces i, at man laver intern moralitet ved at inddrage læger, andre professionelle og patienter for at blive enige om, hvilken intern moral, der er bedst
?
Nihilisme
Standpunkt/retning/bevægelse, der afviser eksistensen af alle værdier og betoner altså meningsløshed
Christopher Boorses forståelse af intern moralitet
Boorse tvivler derfor på, at medicin indeholder en intern moralitet, fordi medicin er for kompleks til at man kan lave en liste af mål for medicinen, som definerer den som en profession. Bl.a. nævner han prævention, aktiv dødshjælp og andre generelt accepterede medicinske behandlinger, som ikke direkte sigter efter patientens helbred. Dog kommer Boorse alligevel med sit eget bud på medicinens formål.
Hoyningen-Huenes ni dimensioner
Beskrivelser, forklaring, forudsigelser, forsvar af påstande, kritisk diskurs, epistemisk sammenhæng, ideal om fuldstændighed, generering af ny viden of repræsentation af ny viden.
Disse ni dimensioner opridser hvorledes videnskab er mere systematisk end pseudovidenskab
