Sundhedspsykologi Flashcards
Den biomedicinske sygdomsmodel (BM) - apparatfejlmodellen
Sygdom eller fysisk dysfunktion er baseret på forstyrrelser i fysiologiske processor, som er resultatet af biokemiske ubalancer, læssioner eller invasion af bakterier eller virus.
Sygdom betragtes alene som en fysisk plage, og de sociale eller psykologiske processor bliver ikke inddraget.
Sundhed betragtes som total fravær af sygdom.
Det danske udtryk for modellen er apparatfejlmodellen
Den biopsykosociale model
Modellen bygger på at alle systemer fra mikroskopiske cellegrupperinger over sociale gruppedannelser til internationale politiske strukturer er i nødvendig samspil med hinanden.
Man kan ikke beskrive komplekse fænomener ud fra deres delelementer, men de skal derimod studeres som en helhed.
Den er antireduktionistisk, dvs. konstruktiv og tværvidenskabelig.
I BM-modellen er der en monokausal årsagsforklaring til sygdom, og patienten er blot et offer. Det er også behandleren der har hovedansvaret for at få patienten rask igen
I BPS-modellen er sygdom et sammenspil mellem biologiske, psykiske og sociale tilstande, og her kan patienten til dels være ansvarlig for sygdommen. I hvertfald kræver helbredelsen patientens aktive medvirken. Det er dog behandleren som har ansvaret for at få patienten til at forstå vigtigheden af adhærens
Adhærens
En patients efterlevelse af de anbefalinger vedr. medicinindtagelse, diæt eller livsstilsændringer som et foreskrevet behandlingsforløb indebærer
Sammenligning af BM og BPS model
I BPS-modellen er der et tæt sammenspil mellem krop og psyke, det er altså det hele menneske der interagere, hvor der i BM-modellen er en adskilt forståelse af krop og psyke.
I BM-modellen er man enten syg eller rask, dvs at det er en meget sort/hvid forståelse. I BPS er sygdom spredt ud over et kontinuum, hvor man i hver ende har sygdom og sundhed, og så har man en masse tilstande ind imellem.
I BM er der en monokausal årsagsforklaring.
Her er det også udelukkende behandleren der har ansvaret, og patienten er blot et offer for sygdom
I BPS er der en multifaktoriel årsagsforklaring.
Til dels kan patientens selv være skyld i sygdom, og patienten er selv ansvarlig for sin behandling, selv om lægen har ansvaret for at oplyse om vigtigheden af adhærens
Sundhedskultur
Opfattelser, holdninger, vaner og adfærdsmønstre som samfundet eller grupper i samfundet har til sundhed.
Stærekasseeffekten
Sundhed hænger ikke nødvendigvis sammen med muligheden for behandling i samfundet. Tendensen er at når mulighederne for behandling er gode og mange, så skabes der også et større behov for behandling. Dette kaldes stærekasseeffekten - jo flere stærekasser der sættes op, jo flere stære vil der også komme.
Funktionsevne
Ifølge ICF modellen er et individs sundhedstilstand en interaktion mellem kropsfunktioner, kropsstrukturer, kropslige og mentale aktiviteter og social deltagelse. Disse fire dimmensioner er individets funktionsevne.
En specifik sygdom har ikke et specifikt udtryk eller en specifik konsekvens, men påvirkes altså af omgivelsernes interventioner og individets indsats og egenskaber.
F.eks vil økonomiske betingelser og omfanget af hjælpemidler som stilles til rådighed være afgørende for individets funktion og deltagelse i det sociale liv og hermed opfattelsen og oplevelsen af sygdommen.
Sundhedsadfærd
De adfærdsmønstre, aktiviteter og vaner, der her til formål at vedligeholde, genskabe eller forbedre sundhed for det enkelte individ.
Sundhedsfremmende adfærd
Et delbegreb af ovenstående, som indeholder alt adfærd der er sundhedsfremmende, fx. at børste tænder.
Health belief model
Den forebyggende sundhedsadfærd er et resultat af individets subjektive opfattelser af sygdom og sundhed.
Modellen beskriver 5 faktorer, se figur 2.1 s. 51
- Hvor modtagelig individet opfatter sig selv overfor sygdom
- Hvor alvorlig sygdommen er
- Modtagelighed og alvorlighed bliver ofte samlet til en oplevet trussel
- Hvor store fordelene ved adfærden er
- Hvor store ulemperne er (rygestop vil gøre en irritabel)
- En aktuel tilskyndelse, enten intern, som kan være symptomer på en sygdom, eller ekstern, fx påvirkning fra medier
- Sundhedsmotivation - fx at man er bekymret for at rygning kan skade ens helbred
Oplevet selvkompetence - at man selv tror på at man fx kan gennemføre et rygestop
Kognitionsmodeller
Sundhedsadfærd er baseret på et individs kognitive vurdering af informationer om en given sygdom og den forbundne sundhedsadfærd. -> Heath belief modellen
Sociale kognitionsmodeller
Baseret på den teori, at adfærd er sammensat af forventninger, tilskyndelse og social indlæring. Altså vil handlinger registreres i den sociale kontekst af et individ, altså de normer der forefinder sig i individets sociale liv (normativ tro). -> Integrated behavioral model, Theory of reasonned action og theory of planned behavior
Theory of reasonned action (TRA) og theory of planned behavior (TPB)
TRA bygger især på realationen mellem holdning og adfærd, adfærdsintentionen er den mest betydende faktor.
Holdningen til en sundhedsadfærd er altså resultatet af individets tro på det og evalueringen af denne adfærd.
En anden væsentlig faktor er subjektiv norm, individets to på sociale normer, og det sociale pres.
Denne model er senere udvidet med oplevet kontrol og herefter kaldet TPB. Det er individets egen tro på og kontrol af adfæren, og oplevet styrke til at gennemføre adfærden.
Forandringstadiemodel
En model der bruges af sundhedsfaglig personale til at motivere patienter til at forbedre deres sundhedsadfærd.
Seks stadier, se figur 2.4 s. 56:
- Før-overvejelse, hvor patienten ikke overvejer at ændre adfærd
- Overvejelse: intentioner om at ændre adfærd
- Forberedelse: konkrete forberedelse til adfærdsændringen
- Handling: ændret adfærd
- Vedligeholdelse: ændringen har varet over 6 måneder
- Tilbagefald: kan opstå nårsomhelst. Her kan man starte forfra, eller gå tilbage til en af de senere stadier.
Epidemiologisk forståelsesmodel
Se figur 2.6 s. 62
En model der er baseret på data indsamlet, og som gør brug af tidligere validerede modeller og teori. Den illustrerer de kerneelementer og risikofaktorer, som kan medvirke til sygdom, og de dermed førende konsekvenser.
Pilene i figuren illustrer årsagssammenhænge mellem elementer i kasserne.
Kaosteorier
Disse teorier siger, at ændringer i adfærd ikke så meget kommer som planlagte beslutninger, men mere fra pludselige indskydelser.
Kaossystemer kan matematisk modeleres, men ikke forudsiges, da de er meget påvirkelige af de oprindelige betingelser. Da adfærd afhænger af mange komponenter (viden, tro, evner etc.) så kan en meget lille ændring i en af komponenterne føre til en stor adfærdsændring, som er næsten umulig at forudsige.
Planlægningsmodeller
Den mest brugte model for planlægning, implementering og evaluering af sundhedsadfærd er PRECEDE-PROCEED-modellen
Processen følger følgende steps:
1. Den sociale diagnose: man angiver hvad man ønsker skal være god livskvalitet for en gruppe
2. Den epidemiologiske diagnose: de helbredsproblemer der påvirker livskvaliteten registreres
3. Adfærds- og miljødiagnose: faktorer i miljøet kortlægges (sundhedsvæsen, social struktur, motions og rygevaner). Her indgår også genetiske faktorer
4. Undervisnings- og organisationsdiagnosen: en vurdering af hvordan man kan påvirke adfærd- og miljøfaktorerne.
5. Administrationsdiagnose: kortlægning af forhold der har indflydelse på 1, 2 og 3 i form af eksisterende sundhedsoplysninger, lokal sundhedspolitik, regler og instanser
6. Implementering af sundhedsfremme: igangsættelse af sundhedsfremmende aktiviteter baseret på en analyse af de forrige punkter der skal afgøre hvor pengene er bedst givet ud
7. Procesevaluering
8. Effektevaluering
9. Udbytte/nytteevaluering
Se figur 2.7 s. 64
Somatiske, emotionelle og kognitive symptomer ved belastning
Folk der har været udsat for belastning rapporterer ofte somatiske symptomer, som fx kan være kardiopulmonale, gastrointestinale og muskuloskeletale symptomer, men også hovedpine, svimmelhed og træthed.
De emotionelle symptomer inddeles i depressive og angst/nervøse symptomer. Se tabel 10.2 s. 200
De kognitive symptomer er hukommelsesbesvær, træthed og udmattelse. Se tabel 10.3 s. 200
Typer af belastningsreaktioner
Se tabel 10.4 s. 201
Kategorierne af belastningsreaktioner i denne tabel har det tilfælles at der er tale om somatiske symptomer, som ikke skyldes somatisk sygdom.
Kategori I er reaktioner med lettere og forbigående symptomer, som ikke har nogen betydelig indflydelse på velbefindende eller funktionsevne
Kategori II er naturlig belastningsreaktion, som følge af dødsfald, tab af job, skilsmisse, katastrofer eller lignende. Disse reaktioner overstiger ikke hvad der er forventeligt ud fra det som personen har været udsat for.
Her kan der være uspecifikke somatiske, emotionelle og kognitive symptomer, som aftager efter kort tid
Kategori II er en tilpasningsreaktion, hvor patienten kan have uspecifikke somatiske, kognitive og emotionelle eller adfærdssymptomer, med udtalt besvær i socialt-, arbejds- eller trivselsmæssigt.
Hvis personen har været udsat for en identificerbar livsbegivenhed, så vil reaktionen overstige det forventelige
Post traumatisk stress syndrom er tilbagevendede genoplevelse af et traume, kombineret med vedvarende symptomer på psykisk alarmberedeskab. Denne udviser som oftest en forsinket reaktion (indenfor 6 måneder)
Funktionelle lidelser
En samlet diagnose for forskellige somatiske symptomer der ikke har en bagvedliggende somatisk årsag. Det kan derfor ikke fysisk påvises.
Eks. ME
Common sense modellen
Se figur 4.2 s. 89
Modellen antager at individet benytter “common sense” til at tage en beslutning om hvordan et symptom eller en sygdom skal håndteres.
Individet danner organiserede kognitive og emotionelle repræsentationer af symptomerne, kaldet sygdomsopfattelse, med det formål at håndtere, eller cope med, helbredsproblemet.
Sedentarisme
Almindelig bevægelse er taget ud af hverdagen. Determinant for udvikling af kroniske sygdomme.
Habitus
Den måde, som en person subjektivt forholder sig til sociale og kulturelle strukturer.
Et individs vanemønstre
Livsstilssygdomme
Sammenkædning mellem livsstil og en række kroniske sygdomme
Flowdiagram
Kan bruges som en forståelsesramme for årsager til kronisk sygdom, samt en undersøgelse af, hvor det vil være rationelt at sætte ind med forebyggende foranstaltninger.
Gener - fostertilværelsen og den tidlige opvækst - intelligens, personlighed og copingstrategier - livsstil og kronisk stress - helbredsrelateret fitness.
