Sundhedspsykologi Flashcards
Den biomedicinske sygdomsmodel (BM) - apparatfejlmodellen
Sygdom eller fysisk dysfunktion er baseret på forstyrrelser i fysiologiske processor, som er resultatet af biokemiske ubalancer, læssioner eller invasion af bakterier eller virus.
Sygdom betragtes alene som en fysisk plage, og de sociale eller psykologiske processor bliver ikke inddraget.
Sundhed betragtes som total fravær af sygdom.
Det danske udtryk for modellen er apparatfejlmodellen
Den biopsykosociale model
Modellen bygger på at alle systemer fra mikroskopiske cellegrupperinger over sociale gruppedannelser til internationale politiske strukturer er i nødvendig samspil med hinanden.
Man kan ikke beskrive komplekse fænomener ud fra deres delelementer, men de skal derimod studeres som en helhed.
Den er antireduktionistisk, dvs. konstruktiv og tværvidenskabelig.
I BM-modellen er der en monokausal årsagsforklaring til sygdom, og patienten er blot et offer. Det er også behandleren der har hovedansvaret for at få patienten rask igen
I BPS-modellen er sygdom et sammenspil mellem biologiske, psykiske og sociale tilstande, og her kan patienten til dels være ansvarlig for sygdommen. I hvertfald kræver helbredelsen patientens aktive medvirken. Det er dog behandleren som har ansvaret for at få patienten til at forstå vigtigheden af adhærens
Adhærens
En patients efterlevelse af de anbefalinger vedr. medicinindtagelse, diæt eller livsstilsændringer som et foreskrevet behandlingsforløb indebærer
Sammenligning af BM og BPS model
I BPS-modellen er der et tæt sammenspil mellem krop og psyke, det er altså det hele menneske der interagere, hvor der i BM-modellen er en adskilt forståelse af krop og psyke.
I BM-modellen er man enten syg eller rask, dvs at det er en meget sort/hvid forståelse. I BPS er sygdom spredt ud over et kontinuum, hvor man i hver ende har sygdom og sundhed, og så har man en masse tilstande ind imellem.
I BM er der en monokausal årsagsforklaring.
Her er det også udelukkende behandleren der har ansvaret, og patienten er blot et offer for sygdom
I BPS er der en multifaktoriel årsagsforklaring.
Til dels kan patientens selv være skyld i sygdom, og patienten er selv ansvarlig for sin behandling, selv om lægen har ansvaret for at oplyse om vigtigheden af adhærens
Sundhedskultur
Opfattelser, holdninger, vaner og adfærdsmønstre som samfundet eller grupper i samfundet har til sundhed.
Stærekasseeffekten
Sundhed hænger ikke nødvendigvis sammen med muligheden for behandling i samfundet. Tendensen er at når mulighederne for behandling er gode og mange, så skabes der også et større behov for behandling. Dette kaldes stærekasseeffekten - jo flere stærekasser der sættes op, jo flere stære vil der også komme.
Funktionsevne
Ifølge ICF modellen er et individs sundhedstilstand en interaktion mellem kropsfunktioner, kropsstrukturer, kropslige og mentale aktiviteter og social deltagelse. Disse fire dimmensioner er individets funktionsevne.
En specifik sygdom har ikke et specifikt udtryk eller en specifik konsekvens, men påvirkes altså af omgivelsernes interventioner og individets indsats og egenskaber.
F.eks vil økonomiske betingelser og omfanget af hjælpemidler som stilles til rådighed være afgørende for individets funktion og deltagelse i det sociale liv og hermed opfattelsen og oplevelsen af sygdommen.
Sundhedsadfærd
De adfærdsmønstre, aktiviteter og vaner, der her til formål at vedligeholde, genskabe eller forbedre sundhed for det enkelte individ.
Sundhedsfremmende adfærd
Et delbegreb af ovenstående, som indeholder alt adfærd der er sundhedsfremmende, fx. at børste tænder.
Health belief model
Den forebyggende sundhedsadfærd er et resultat af individets subjektive opfattelser af sygdom og sundhed.
Modellen beskriver 5 faktorer, se figur 2.1 s. 51
- Hvor modtagelig individet opfatter sig selv overfor sygdom
- Hvor alvorlig sygdommen er
- Modtagelighed og alvorlighed bliver ofte samlet til en oplevet trussel
- Hvor store fordelene ved adfærden er
- Hvor store ulemperne er (rygestop vil gøre en irritabel)
- En aktuel tilskyndelse, enten intern, som kan være symptomer på en sygdom, eller ekstern, fx påvirkning fra medier
- Sundhedsmotivation - fx at man er bekymret for at rygning kan skade ens helbred
Oplevet selvkompetence - at man selv tror på at man fx kan gennemføre et rygestop
Kognitionsmodeller
Sundhedsadfærd er baseret på et individs kognitive vurdering af informationer om en given sygdom og den forbundne sundhedsadfærd. -> Heath belief modellen
Sociale kognitionsmodeller
Baseret på den teori, at adfærd er sammensat af forventninger, tilskyndelse og social indlæring. Altså vil handlinger registreres i den sociale kontekst af et individ, altså de normer der forefinder sig i individets sociale liv (normativ tro). -> Integrated behavioral model, Theory of reasonned action og theory of planned behavior
Theory of reasonned action (TRA) og theory of planned behavior (TPB)
TRA bygger især på realationen mellem holdning og adfærd, adfærdsintentionen er den mest betydende faktor.
Holdningen til en sundhedsadfærd er altså resultatet af individets tro på det og evalueringen af denne adfærd.
En anden væsentlig faktor er subjektiv norm, individets to på sociale normer, og det sociale pres.
Denne model er senere udvidet med oplevet kontrol og herefter kaldet TPB. Det er individets egen tro på og kontrol af adfæren, og oplevet styrke til at gennemføre adfærden.
Forandringstadiemodel
En model der bruges af sundhedsfaglig personale til at motivere patienter til at forbedre deres sundhedsadfærd.
Seks stadier, se figur 2.4 s. 56:
- Før-overvejelse, hvor patienten ikke overvejer at ændre adfærd
- Overvejelse: intentioner om at ændre adfærd
- Forberedelse: konkrete forberedelse til adfærdsændringen
- Handling: ændret adfærd
- Vedligeholdelse: ændringen har varet over 6 måneder
- Tilbagefald: kan opstå nårsomhelst. Her kan man starte forfra, eller gå tilbage til en af de senere stadier.
Epidemiologisk forståelsesmodel
Se figur 2.6 s. 62
En model der er baseret på data indsamlet, og som gør brug af tidligere validerede modeller og teori. Den illustrerer de kerneelementer og risikofaktorer, som kan medvirke til sygdom, og de dermed førende konsekvenser.
Pilene i figuren illustrer årsagssammenhænge mellem elementer i kasserne.
Kaosteorier
Disse teorier siger, at ændringer i adfærd ikke så meget kommer som planlagte beslutninger, men mere fra pludselige indskydelser.
Kaossystemer kan matematisk modeleres, men ikke forudsiges, da de er meget påvirkelige af de oprindelige betingelser. Da adfærd afhænger af mange komponenter (viden, tro, evner etc.) så kan en meget lille ændring i en af komponenterne føre til en stor adfærdsændring, som er næsten umulig at forudsige.
Planlægningsmodeller
Den mest brugte model for planlægning, implementering og evaluering af sundhedsadfærd er PRECEDE-PROCEED-modellen
Processen følger følgende steps:
1. Den sociale diagnose: man angiver hvad man ønsker skal være god livskvalitet for en gruppe
2. Den epidemiologiske diagnose: de helbredsproblemer der påvirker livskvaliteten registreres
3. Adfærds- og miljødiagnose: faktorer i miljøet kortlægges (sundhedsvæsen, social struktur, motions og rygevaner). Her indgår også genetiske faktorer
4. Undervisnings- og organisationsdiagnosen: en vurdering af hvordan man kan påvirke adfærd- og miljøfaktorerne.
5. Administrationsdiagnose: kortlægning af forhold der har indflydelse på 1, 2 og 3 i form af eksisterende sundhedsoplysninger, lokal sundhedspolitik, regler og instanser
6. Implementering af sundhedsfremme: igangsættelse af sundhedsfremmende aktiviteter baseret på en analyse af de forrige punkter der skal afgøre hvor pengene er bedst givet ud
7. Procesevaluering
8. Effektevaluering
9. Udbytte/nytteevaluering
Se figur 2.7 s. 64
Somatiske, emotionelle og kognitive symptomer ved belastning
Folk der har været udsat for belastning rapporterer ofte somatiske symptomer, som fx kan være kardiopulmonale, gastrointestinale og muskuloskeletale symptomer, men også hovedpine, svimmelhed og træthed.
De emotionelle symptomer inddeles i depressive og angst/nervøse symptomer. Se tabel 10.2 s. 200
De kognitive symptomer er hukommelsesbesvær, træthed og udmattelse. Se tabel 10.3 s. 200
Typer af belastningsreaktioner
Se tabel 10.4 s. 201
Kategorierne af belastningsreaktioner i denne tabel har det tilfælles at der er tale om somatiske symptomer, som ikke skyldes somatisk sygdom.
Kategori I er reaktioner med lettere og forbigående symptomer, som ikke har nogen betydelig indflydelse på velbefindende eller funktionsevne
Kategori II er naturlig belastningsreaktion, som følge af dødsfald, tab af job, skilsmisse, katastrofer eller lignende. Disse reaktioner overstiger ikke hvad der er forventeligt ud fra det som personen har været udsat for.
Her kan der være uspecifikke somatiske, emotionelle og kognitive symptomer, som aftager efter kort tid
Kategori II er en tilpasningsreaktion, hvor patienten kan have uspecifikke somatiske, kognitive og emotionelle eller adfærdssymptomer, med udtalt besvær i socialt-, arbejds- eller trivselsmæssigt.
Hvis personen har været udsat for en identificerbar livsbegivenhed, så vil reaktionen overstige det forventelige
Post traumatisk stress syndrom er tilbagevendede genoplevelse af et traume, kombineret med vedvarende symptomer på psykisk alarmberedeskab. Denne udviser som oftest en forsinket reaktion (indenfor 6 måneder)
Funktionelle lidelser
En samlet diagnose for forskellige somatiske symptomer der ikke har en bagvedliggende somatisk årsag. Det kan derfor ikke fysisk påvises.
Eks. ME
Common sense modellen
Se figur 4.2 s. 89
Modellen antager at individet benytter “common sense” til at tage en beslutning om hvordan et symptom eller en sygdom skal håndteres.
Individet danner organiserede kognitive og emotionelle repræsentationer af symptomerne, kaldet sygdomsopfattelse, med det formål at håndtere, eller cope med, helbredsproblemet.
Sedentarisme
Almindelig bevægelse er taget ud af hverdagen. Determinant for udvikling af kroniske sygdomme.
Habitus
Den måde, som en person subjektivt forholder sig til sociale og kulturelle strukturer.
Et individs vanemønstre
Livsstilssygdomme
Sammenkædning mellem livsstil og en række kroniske sygdomme
Flowdiagram
Kan bruges som en forståelsesramme for årsager til kronisk sygdom, samt en undersøgelse af, hvor det vil være rationelt at sætte ind med forebyggende foranstaltninger.
Gener - fostertilværelsen og den tidlige opvækst - intelligens, personlighed og copingstrategier - livsstil og kronisk stress - helbredsrelateret fitness.
Empowerment
Den enkelte patient eller borgers handleevne, kontrol og ejerskab over beslutninger, der påvirker deres livsvilkår og sundhed.
Forebyggelse og sundhedsfremme
Primær: undgås at sygdomme opstår
Sekundær: sygdomme diagnosticeres så tidligt, at den kan kureres
Tertiær: sikrer mod forværring og tilbagefald
Individorienterede strategier
- Screening
- Rådgivning - herunder “den motiverende samtale”
- Patientundervisning
Befolkningsorienterede strategier
- Massestrategi: universel forebyggelse
- Strukturel strategi: skaber sundhedsfremmende rammer gennem regulering ag samfundet, herunder “the prevention paradox”
The prevention paradox
En lille risikoændring i hele befolkningen vil forebygge flere sygdomstilfælde end at fokusere på den mindre andel, som er i højrisiko.
Den psykodynamiske forståelse af sorgarbejde
Følelsesforløsning (at udleve sorgens følelser via afdækning af disse følelser over for andre mennesker - disclosure) og frigørelse fra de følelsesmæssige bånd (frigørelse af den energi, som så kan investeres i nye mellemmenneskelige relationer), der binder en til den person man har mistet.
To-sporsmodellen - formål
Søger at beskrive, hvordan et menneske kan håndtere en nærtstående persons dødsfald, via aktiv, adaptiv coping. Beskriver sorg som en kompleks, adaptiv og dynamisk proces, der bevæger sig på mere end et spor og er i konstant forandring.
Det tabsorienterede spor
Det genindførelsesorienterede spor
To-sporsmodellen - vekselvirkning (oscillation)
Vekselvirkning mellem konfrontationen med og undgåelse af tabet, der i sidste ende fører til integration af tabsoplevelsen i den efterladtes selvopfattelse og er her med til adaptiv coping
TSM understregener nødvendigheden af vekselvirkning for at komme igennem sorgen. Det understreges også, at ekstrem rigiditet, hvor kun en af de to overordnede spor i sorgen benyttes, kan være tegn på en kompliceret sorgreaktion.
To-sporsmodellen - negativ reappraisal
Vedvarende - øger sorgens intensitet og varighed, men det at arbejde sig igennem sorgen har vist sig vigtigt i det at komme gennem tabet.
To-sporsmodellen - positiv reappraisal
Opretholder copingindsatsen, men hvis positive sindstilstande bibeholdes på en rigid måde, risikerer sorgen at blive negligeret.
Coping
Refererer til personens kognitive og adfærdsmæssige indsats for at håndtere den situation der vurderes som truende. Indsats/handling kan bestå i: reducering, minimering, mestring af truslen, men også i at kunne affinde sig med situationen i form af ikke-handling ved at forholde sig helt passivt.
Kognitiv appraisal
Den proces, hvorigennem en person vurderer om, og i så fald hvordan, et bestemt møde med omgivelserne er relevant for hans/hendes velbefindende.
Primære appraisal: vurdering af hvad risikoen er i situationen
Sekundære appraisal: vurdering af om noget kan gøres for at ændre situationen, så den bliver mere fordelagtig, samt hvad der i så fald kunne gøres.
TOS - det tabsorienterede spor
Processen består i bearbejdning af de primære tabsrelaterede stressorer så som chok, smerte, savn, længsel og andre følelser direkte relateret til tabsoplevelsen.
TOS dominerer ofte i den første tid efter tabet
Et menneske der befinder sig i TOS konfronteres med tabets følelsesmæssige indhold via forskellige former for genoplevelse, og vil ofte ønske at tale om dette med andre mennesker - disclosure.
GIS - det genindførelsesorienterede spor
Sigter mod at genindføre den efterladte i den forandrede verden som tabet har medført.
Følelserne fylder meget i GIS, men følelserne relaterer sig mere til nutid, fremtid og den efterladte selv (glæde over nyt hus vs. Vrede over at skulle sælge det gamle) end til fortiden og den person hun/han har mistet.
Komponenter i sygdomsopfattelsen
- Sygdomsidentitet
- Årsag
- Tidsperspektiv
- Kontrol
- Konsekvenser
Iatrogene faktorer
- Lægens opfattelse af egen rolle
- Frygten for at overse en somatisk lidelse
- Frygten for klager eller retsforfølgelse
- Manglende viden eller kunnen
- Frygt for stigmatisering
- Undgå usikkerhed (falsk tryghed)
- Karrieremuligheder og mulighed for at blive ekspert
- Manglende forståelse for naturen og karakteren af psykiske lidelser/problemer
Funktionelle lidelser kategori IV
Kategori IV er bodily distress syndrom, hvor patienten har mange funktionelle somatiske symptomer. Disse er svære og vedvarende, og har en betydelig indvirkning på patientens trivsel og funktionsevne.
Personer der er udsat for et traume der truer den personlige integritet, fx voldtægt eller tortur, har en højere tilbøjelighed til at udvikle PTSD end hvis man bliver udsat for noget som brand, naturkatastrofer eller lignende.
En af de mest karrakteristiske symptomer er flashbacks.
Funktionelle lidelser kategori V
Kategori V er helbredsangst, hvor patienten udviser overdreven og uhensigtsmæssig bekymring og optagethed af eller frygt for at have eller udvikle en alvorlig somatisk lidelse
Funktionelle lidelser kategori VI
Kategori VI er dissociative tilstande som er funktionelle neurologiske symptomer, dvs. somatiske symptomer eller deficits, der ligner en neurologisk lidelse, såsom lammelse, blindhed eller amnesi.
Symptomer opstår pludseligt og er i tæt forbindelse med en identificerbar emotionelt traumatisk hændelse, herunder uløselige og alvorlige problemer eller vanskeligheder ift. Andre mennesker
Akut belastningsreaktion
Akut belastningsreaktion opstår i umiddelbar sammenhæng med en traumatisk hændelse, og er ofte kortvarig. Symptomerne herpå kan være depersonalisering og derealisation, som betyder at patienten for en uvirkelighedsfølelse i forhold til sig selv eller situationen, tilbagetrukkethed, bevidsthedsindsnævring og nedsat opmærksomhed, desorientering, vrede eller verbal aggresivitet, fortvivlelse eller håbløshed, overdreven eller formålsløs hyperaktivitet eller ubehersket og overdreven sorgreaktion.
Folk med træning som læger, politi og militær er ofte udsat for mindre akutte reaktioner end utrænede personer
Belastningsreaktioner kategori I
Kategori I er reaktioner med lettere og forbigående symptomer, som ikke har nogen betydelig indflydelse på velbefindende eller funktionsevne
Belastningsreaktion kategori III
Kategori III er en tilpasningsreaktion, hvor patienten kan have uspecifikke somatiske, kognitive og emotionelle eller adfærdssymptomer, med udtalt besvær i socialt-, arbejds- eller trivselsmæssigt.
Hvis personen har været udsat for en identificerbar livsbegivenhed, så vil reaktionen overstige det forventelige
Belastningsreaktion kategori II
Kategori II er naturlig belastningsreaktion, som følge af dødsfald, tab af job, skilsmisse, katastrofer eller lignende. Disse reaktioner overstiger ikke hvad der er forventeligt ud fra det som personen har været udsat for.
Her kan der være uspecifikke somatiske, emotionelle og kognitive symptomer, som aftager efter kort tid
Post traumatisk stress syndrom
Post traumatisk stress syndrom er tilbagevendede genoplevelse af et traume, kombineret med vedvarende symptomer på psykisk alarmberedeskab. Denne udviser som oftest en forsinket reaktion (indenfor 6 måneder)
Belastningsreaktioner
En affektiv/emotionel/somatisk reaktion på en psykisk belastning.
Det er altså IKKE et fysisk indgreb der udløser en belastningsreaktionen, men nærmere sindets bearbejdelse af en belastning
Den kognitive diamant
Den kognitive diamant beskriver samspillet mellem krop, følelser, tanker og adfærd, og kan bruges uanset hvilken lidelse eller belastning som man er udsat for.
Den kognitive diamant beskriver altså hvordan en situation kan påvirke tankerne, som påvirker vores følelser, vores krop og vores adfærd, og alle disse virker så tilbage på tankerne, så det altså har en selvforstærkende effekt.
Acceptance and commitment therapy (ACT)
Denne form for terapi henviser til, at man skal engagere sig på en forpligtende måde. Man skal se tingenes tilstand i øjnene, holde op med at sørge, holde op med at kæmpe i mod noget der alligevel ikke kan ændres, og i stedet bruge sin kræfter på at sætte sig nye mål, som man kan arbejde sig hen imod.
5-factor modellen
5-faktor modellen er en model for personlighedstest, som tester ud fra 5 faktorer:
Ekstroversion
(Selskabelighed, dominans, aktivitet, spændingssøgen, positive emotioner, varme)
Neuroticisme
(Bekymring, ængstelighed, irritabilitet, negative emotioner, stressfølsomhed)
Åbenhed
(Intellektuel nysgerrighed, tolerance, eksperimenterende,
fantasifuldhed, æstetisk)
Samvittighedsfuldhed
(Selvdisciplin, ordentlighed, ansvarsfølelse, præstationsorientering,
Samvittighedsfuldhed besindighed)
Omgængelighed
(Tillidsfuldhed, oprigtighed, godgørenhed, eftergivenhed, beskedenhed, sympati)
Filter teorien
Filter teorien er en teori der siger, at der er forskellige faktorer som påvirker vores perception af somatiske symptomer. De kropslige signaler, som er påvirket af ting som belastning, overstimulering og forringelse af den fysiske form, bliver puttet igennem et filter, som er påvirket af faktorer som infektioner, helbredsangst og nedtrykthed. Disse faktorer gør filteret mere “hullet”. De ting der kommer igennem filteret bliver opfattet som symptomer på sygdom.
Somatoform tilstand
En somatoform tilstand er en tilstand, hvor der kommer gentagne klager over ringe fysisk helbred, selvom der er lavet gentagne undersøgelser der ikke viser noget galt. Kan sidestilles med hypokondri.
Klassisk vs operant betingning
Klassisk betingning er når man forbinder en betinget stimuli med en ubetinget stimuli, som fører til en respons. Hvis denne forbindelse er lavet nok gange, vil den betingede stimuli kunne føre til respons selv uden den ubetingede stimuli.
Det kunne være at man er blevet udsat for et røveri i et supermarked, og efterfølgende bliver man bange for at befinde sig i et supermarked, fordi man forbinder det med røveriet.
Operant betingning betyder, at vores adfærd i høj grad er formet af dens konsekvenser. Det kan være at man som lille barn finder ud af at det gør ondt at røre ved en varm gryde, og derfor holder man op med dette. Det kunne også være at man bliver rost for en positiv adfærd, og så bliver man ved med denne affærd.
Body-self neuromatrix
Et neuromatrix er et medfødt afbillede af kroppen i hjernen, hvilket forklarer hvorfor man kan føle smerte uden at der er nogle smertesignaler fra kroppen.
Smertens basalkomponenter
1) Stimulus
2) Receptorsystem
3) Kognitive processor
4) Emotions- og motivationsprocessor
5) Perception
6) Smerteadfærd
7) Ydre modificerende faktorer
Disse faktorer påvirker hinanden i et indbyrdes mønster
Den paternalistiske VS patientcentrede læge
Den paternalistiske læge er lægen af den gamle skole, hvor lægen har den absolutte autoritet, og patienten skal følge lægens anvisning. Baseret på en biomedicinsk tankegang.
Den patientcentrerede læge er lægen af den nye skole, hvor læge og patient i fælleskab skal tage den beslutning der er bedst for patienten, både baseret på sygdommen og patienten omstændigheder. Der skal altså forelægge et informeret samtykke. Baseret på den biopsykosociale model.
Undvigelsesadfærd
Undvigelsesadfærd er en konsekvens af klassisk betingning. Man undgår altså noget som gør en angst, hvorefter der sker en belønning i form af at angsten dæmpes, hvilket blot er med til at forstærke adfærden. På denne måde kommer man altså aldrig af med sin angst, fordi man aldrig får den bearbejdet.
Depression og angst
Angst og depression er særlige tanker, som følges af kropslige reaktioner og ændret adfærd.
Begreberne kan bruges på forskellige måder:
- Som betegnelser for kortvarige emotioner præget af frygt eller tristhed
- Som overbegreber for ændringer af både emotioner, kognition, adfærd og fysiologiske funktioner. Ændringerne kan være normale eller udtryk for stressreaktioner.
- Som led i psykiatriske diagnoser.
Problemfokuseret VS emotionsfokuseret coping
Ved problemfokuseret coping forsøger man at fjerne den ydre belastning. Det kunne f.eks være at man forsøger at fjerne fysisk smerte ved at tage smertestillende medicin
Ved emotionsfokuseret coping har man fokus på at bearbejde de de negative emotioner som følger den ydre belastning.
Aktiv og passiv coping
Aktiv coping henviser til at man aktivt forsøger at at frigøre sig fra den belastende situation, eller aktivt fortsætter på trods af situationens overvældende karakter.
Ved smerte vil en aktivt coping f.eks være at forsøge at fjerne smerten, eller blot blive ved med sin aktivitet på trods af smerten.
Ved passiv coping passiv coping trækker man sig tilbage og lægger sin lid til noget andet eller andre mennesker. Det kunne være medicin, gud, lægen eller sin familie.
Adhærens/Komplians
Komplians: Patientens overholdelse af lægens ordinerede behandling
Adhærens: Patientens overholdelse af den fælles aftale om behandling der er indgået mellem læge og patient i fællesskab.
