Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Speciel Patologi & Fjerkræssygdomme > Vendekort II > Flashcards

Vendekort II Flashcards

1
Q

De to slags makrofager i lungerne

A

Pulmonære alveolære makrofager (PAM)

Pulmonære intravaskulære makrofager (PIM)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

“Oat-cells”

A

Modificerede neutrofile

Ses ved lobær bronkopneumoni

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Forskellen på heling af lobulær og lobær bronkopneumoni

A

Lobulær: kan hele ved regeneration

Lobær: kan ikke hele ved regeneration - substitution med fibroblaster

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Interstitiel pneumoni

A

Diffus og pletvis - bilateral
Aerogen (gasser, antigener ved allergi) eller hæmatogen (virusinfektioner, endotoxin, metabolitter, nematoder)
Primær skade på alveoleseptae
Ved akut forløb er heling ved regeneration mulig
Hyperplasi af type II pneumocytter (føtalisering)
Histologi nødvendig for diagnose
Ingen ekssudation til luftvejene
Fylder altid mere end raskt væv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Bronkointerstitiel pneumoni type I

A

Lobulær – ligner en bronkopneumoni – men har ekssudat til interstitiet
Aerogen - virus - bl.a. influenzavirus hos svin
Cranioventral

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Bronkointerstitiel pneumoni type II

A

Diffus og pletvis (caudodorsal)
Bilateral
Hæmatogen (ikke embolisk!)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Andre typer af pneumonier end de tre hovedtyper

A

Traumatisk pneumoni hos kvæg
Aspirationspneumoni
Uræmisk pneumonitis (pneumopati): hund – skader på kar i lungerne sfa. uræmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Ætiologi ved katarrhalsk bronkopneumoni hos svin

A

Mycoplasma hyopneumoniae

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Ætiologi ved interstitiel pneumoni hos svin

A

PCV2 (PMWS)
PRRS
Pneumocystis carinii (svamp)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Kværke hos hest

A

S. equi ssp. equi
Purulent rhinitis, conjunctivitis, sinusitis, aerolulitis, apostematøs lymphadenitis
Følgevirkninger: strubepibning, Horner’s syndrom, kanalikulær spredning til lunger og GI kanal, sepsis = vandrende kværke, glomerulonefritis, purpura hæmorrhagica (dermatitis)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Atrofisk rhinitis hos svin

A

Bordetella bronchiseptica, Pasteurella multocida Toxinproduktion – øget aktivitet af osteoclaster og nedsat aktivitet af osteoblaster - deformerede knogler
Purulent rhinitis, evt. bronkopneumoni
Obstruktion af ductus nasolacrimales
Uni- eller bilateral

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hæmorrhagisk aerocystitis/aerolulitis hos hest

A

Typisk svampeinfektion

Blødning fra A. carotis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Equin larynxparalyse/larynx hemiplegi

A

Axonopathi af venstre n. recurrens –> atrofi af venstre m. cricoarytenoideus
Primær: idiopatisk
Sekundær: kværke eller aerolulitis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Typer af atelektase

A

Kongenital: for tidligt fødte (manglende surfactant - hyalin membran syge) eller vanskelige fødsler
Erhvervet: obstruktion eller kompression

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Emfysem

A

Forøget luftmængde og destruktion af septae distalt for terminale bronchioler
F.eks. RAO/COPD hos hest
Makroskopisk ligner det bobleplast

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Cor pulmonale

A

Hypertension i lungernes kar –> fortykkede vægge i højre side af hjertet og kongestivt hjertesvigt
F.eks. ved infektion med Angiostrongylus vasorum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Bronkiektasi

A

Bronkier der er patologisk udvidede
Stagnation af eksudat gennem længere tid Deformation af de cilierede epithelceller (dårlig clearance)
Nedbrydning af bruskringe
Omgivende væv er atelektatisk (manglende støtte)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Læsioner ved infektion med Rhodococcus equi hos føl

A

Kronisk lobulær bronkopneumoni med sekundære pyogranulomatøse læsioner
Desuden ses der ofte læsioner i GI-kanalen, som evt. kan spredes til leveren og videre defra

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Ætiologi ved ondartet lungesyge hos kvæg

A

Mycoplasma mycoides ssp. mycoides

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Virusinfektioner i luftvejene hos kvæg

A

BHV-1 (IBR)
Parainfluenza 3
BRSV

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Virusinfektioner i luftvejene hos får

A

Parainfluenza 3
Adenovirus
RSV

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Virusinfektioner i luftvejene hos svin

A

Cytomegalovirus
Influenza
Arterivirus (PRRS)
PCV-2 (PMWS)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Virusinfektioner i luftvejene hos hest

A

EHV-4 (Equin Viral Rhinopneumonitis)
Influenza
Arterivirus (Equin Viral Arteriitis)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Virusinfektioner i luftvejene hos hund

A 
CAV-2 ("kennelhoste")
Parainfluenza (”kennelhoste")
Distemper virus (hundesyge) 
CHV-1 (nekrotiserende rhinotracheitis)
Influenza
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Virusinfektioner i luftvejene hos kat

A

FHV-1 (Felin Viral Rhinotracheitis)

FCV

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Læsioner i lungerne ved infektion med Angiostrongylus vasorum hos hund

A

Kronisk tromboserende endarteriitis

Kronisk interstitiel pneumoni

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Mesotheliom

A

Tumor udgående fra mesothel på serøse hinder (f.eks. mediastinum, peritoneum)
Multicentrisk
Lokal spredning via implantation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Sublethale celleskader i leveren

A

Hydropisk degeneration
Steatose
Glykogenakkumulation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Årsager til midtzonal levernekrose

A

Aflatoxin

Hexachlorophen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Årsager til atrofi af leverceller

A

Underernæring
Trykatrofi (hest) – overfyldning af ventriklen eller tarmen
Kronisk stase
Amyloidose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Årsager til hypertrofi/hyperplasi af leverceller

A

Phenothiazinderivater giver hyperplasi af ER i zone 3
Megalocytose (aflatoxiner, nitrosaminer, engbrandbæger m.v.): fragmentering af nucleolus – cellen går i M-fase, men ingen deling – polyploid kæmpecelle

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Indgangsporte til leveren

A

V. portae
A. hepatica
V. umbilicalis (unge dyr, læsioner i venstre side af leveren)
Galdegangene – ascenderende
Fra bughulen – f.eks. parasitvandring eller trauma

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hepatitis hos hund

A

Adenovirus
Rød, svulmet og butrandet lever, nekroser, galdeblæreødem
Basofile intranukleære inklusionslegemer
Man vaccinerer i DK

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Dicrocoelium dendriticum

A

Samme læsioner i leveren som Fasciola hepatica

Vandrer via galdegange og ikke frit i abdomen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Typisk uspecifik reaktion på toksisk leverskade

A

Galdegangshyperplasi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Konsekvenser af leverskade

A

Ikterus
Væskeretention (Na-retention i nyrerne) –> ødemer
Encefalopati (hypoglykæmi eller hyperammonæmi)
Fotosensibilisering (manglende udskillelse af phylloerythrin)
Malabsorption (nedsat galdesyreproduktion)
Koagulationsdefekter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Patogenese ved subphreniske abscesser

A

Lymfeflowet fra abdomen går gennem diafragma til mediastinallymfeknuderne – bakterier ”sies fra” ved diafragma og bliver fanget mellem denne og leveren

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Patognomonisk læsionstype ved svampeinfektion (typisk Aspergillus fumigatus) i formaver og lever (kvæg)

A

Cirkulære dannelser med central hyperæmi og nekrose og en voldsomt hæmorrhagisk randzone

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Ekstrahepatiske tilstande der kan forårsage kronisk leverstase

A

Subphrenisk abscess, der trykker på v. cava caudalis
Trombe i v. cava caudalis
Klapdefekt i højre side af hjertet – f.eks. tromboserende valvulær endocarditis eller cyster
Pericarditis – her ville man også se lungestase

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Udseende af nekrotiske leverlobuli

A

Lyse
Tørre
Let hævede over niveau

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Nodulær hyperplasi af lever

A

Ældre hunde
Idiopatisk
Velafgrænset fra omkringliggende levervæv Indeholder alle normale strukturer, dog især hepatocyter
Mangler det lobulære mønster

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Neoplasier i leveren

A

Levercelleadenom/- adenocarcinom Galdegangsadenom/- adenocarcinom Galdeblæreadenom/- adenocarcinom Mesenkymale neoplasier
Sekundære (metastatiske) neoplasier

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Ætiologi ved cholecystitis hos kalve

A

Salmonella

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Typer af hyperplasi af galdeblæren

A

Mucinøs
Cystisk
Polypøs

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

To overordnede typer af forandringer i muskler

A

Neuropatiske forandringer

Myopatiske forandringer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Typer/stadier af myocyt degeneration/nekrose

A

Segmentær – kun dele af muskelcellen nekrotiserer
Hydropisk/vakuolær – tidligt stadium – svulst af organeller, akkumulation af fedt/glykogen
Hyalin/Zenkers – hyperkontraktion af muskelcellen, homogent, eosinofilt sarkoplasma – tværstribning mangler
Flokkulær/granulær – fragmentering af de koagulerede myofibriller – satellitceller ”vågner op”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Årsager til muskelnekrose

A 
Iskæmi
Mangeltilstande
”Stress” – fysisk belastning
Forgiftning
Infektioner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Muskelregeneration (ideelt forløb)

A

Immigration af fagocytter - fagocytose af nekrotisk væv
Proliferation af satellitceller – centrering - dannelse af myoblaster
Fusion mellem myoblaster
Dannelse af tværstribning og marginering af kerner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Vellykket muskelregeneration kræver

A

Intakt sarkolemma – basis for normal vækst af muskelcellen, holder fibroblaster ude
Satellitceller – danner en bro mellem de levedygtige dele af muskelcellen, nødvendige for dannelsen af sarkoplasma

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Hvis muskelregenerationen ikke forløber rigtigt (f.eks. ved kroniske muskelskader), kan der dannes..?

A

Multinukleære celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Typer af muskelatrofi

A

Denervationsatrofi – f.eks. ved strubepibning hos hest
Inaktivitetsatrofi – især type II muskelceller – f.eks. ifm. bandagering
Inanitionsatrofi (kakektisk atrofi) – typisk ældre/svækkede dyr – især type II muskelceller – langsom proces

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Ætiologi ved granulomatøs myositis

A 
S. aureus (botryomykose)
Actinobacillus lignieresii (actinobacillose, bløddelsaktinomykose, trætunge)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Læsioner forårsaget af Clostridium sp. i muskler

A

Miltbrandsemfysem (blackleg): hæmatogen spredning fra tarmkanalen (sporer) med senere aktivering – C. chauvoi
Malignt ødem/gasgangræn: sårinfektion (anaerobe og alkaliske forhold) – mange Clostridium arter
Botulisme: paralyse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Ætiologi ved parasitær myositis

A

Trichinella spiralis – ikke i DK
Cysticercus bovis – kan være i live eller degenereret – typisk diafragma, tyggemuskler etc.
Toxoplasma gondii – hund og kat - multifokal nekrotiserende myositis
Neospora caninum - hund - nekrose, blødning, fibrose, forkalkning, intracellulære tachyzoiter
Sarcocystis spp. – ikke nødvendigvis inflammation – intracellulært

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Typer af eosinofil myositis

A

Diffus – ofte idiopatisk – kan være parasitær

Granulomatøs - parasitær

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Doublet-kalve

A

Arvelig muskelhyperplasi bl.a. hos belgisk blåhvidt Defekt i myostatin-genet – dobbeltmuskulatur Køerne kan ikke føde kalvene selv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Myofibrillær hypoplasi (“splayleg”/”swimmers”) hos pattegrise/hundehvalpe

A

Forsinket udvikling af myofibrillerne i bagbenene Går over af sig selv, hvis de overlever

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Porcint stress syndrom

A

Skyldes mutation - ikke så hyppigt i dag – avlet væk
Øgede mængder Ca intracellulært
Hyperkontraktion og segmentær nekrose af type i og II muskelfibre
Meget stressfølsomme svin
Især affektion af skulder, ryg og skinke
PSE = pale, soft, exudative
Hurtig udvikling af rigor mortis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Nutritionel myopati/nutritionel muskeldegeneration/white muscle disease

A

Skyldes mangel på selen og/eller vitamin E
Alle dyrearter - typisk unge dyr
Mangel på antioxidanter giver frie radikaler, der beskadiger membraner og forårsager nekrose
Prædisponerende faktorer: hurtig vækst, fysisk anstrengelse, flerumættede fedtsyrer
Rammer de mest aktive muskler – respirationsmuskulatur rammes altid
Stiv gang
Blege/hvidlige/gullige muskler
Ødem og evt. blødning
Mineralisering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Equin rhabdomyolyse/myoglobinuria paralytica/nyreslag

A

Fysisk myopati

Blødninger og nekroser i muskulaturen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Equin polysakkarid storage myopati (EPSM)

A 
Især trækheste
Kan være genetisk betinget
Akkumulation af glykogen
Får ofte rhabdomyolyse
Muskelatrofi, bevægelsesforstyrrelser
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Langliggere (Downer Cow Syndrome)

A

Opstårtitsomfølgeafkælvningsfeber
Storenekroserlateraltilårmuskulaturen
Skyldeslokalstigningidetintramuskulæretryk,deroverstigerdetarterielletryk
Evt.helingvedarvævsdannelse eller sekundær infektion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Brandfeber (purpura haemorrhagica) hos hest

A

Myopati
Reaktion(type3)påinfektionmedStreptococcusequi(kværke)
ImmunkomplekserbeståendeafIgAogM‐antigen
Generaliseretvasculitismedblødningeroginfarkter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

Polymyositis hos hund

A

Immunreaktion mod myofibre
Affektion af mange muskler
Mononukleær cellereaktion med nekrose eller fibrose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q

Tyggemuskelmyositis hos hund

A

Immunreaktion mod type IIM myosin
Svulne eller atrofiske tyggemuskler
Mononukleære celler + ofte mange eosinofile
Nekrose, fibrose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
66
Q

Muskeldystrofi hos hund og kat

A 
Progressivdegenerativmuskellidelse
X‐bundetrecessiv
Mangelpåproteinetdystrophin
Normalinnervation
Titaffektionafbestemtemuskelgrupper
Udtaltmuskelatrofi;hypertrofi hoskatte
Degenerationognekroseafmuskelceller,
mangelfuldregeneration
Affektionafmyokardiet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
67
Q

Myasthenia gravis hos hund og kat

A

Arvelig (nogle hunderacer) eller erhvervet
Autoimmun reaktion mod acetylcholin-receptorer
Uspecifikke eller ingen morfologiske forandringer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
68
Q

Nyrecyster kan udgå fra

A

Bowmannske kapsel
Tubuli
Samlerør

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
69
Q

Årsager til nyrecyster

A

(Medfødte eller erhvervede)
Inflammation
Defekt basalmembran
Epithelhyperplasi/dysplasi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
70
Q

Hydronefrose

A

Dilatation af pelvis og calices som følge af obstruktion af urinvejene - evt. også hydroureter
Giver atrofi og cystisk forstørrelse
Kan være medfødt eller skyldes inflammation, neoplasi mm.
Kan medføre kollaps af kar og iskæmi samt infektion
Kan give tubulær atrofi og nekrose samt interstitiel fibrose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
71
Q

Typiske læsioner ved uræmi

A

Øget vaskulær permeabilitet – lungeødem, fibrinøs pericarditis
Endothelskader - trombose
Nedsat produktion og øget turn-over af erythrocytter - anæmi
Ændret Ca-P-balance – mineralisering, osteodystrophia fibrosa
NH3-sekretion og vaskulære nekroser – sår i mundhulen og maven

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
72
Q

Læsioner/tegn ved akut nyresvigt (ofte reversibel)

A

Oliguri/anuri – nedsat urinproduktion
Azotæmi (forhøjet blodkoncentration af N-holdige affaldsstoffer)
Som regel ingen sekundære non-renale læsioner
Tubulusceller er svulne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
73
Q

Læsioner/tegn ved kronisk nyresvigt (ofte irreversibel)

A

Langvarig uræmi
Tit sekundære non-renale læsioner
Tubulusceller er nekrotiske

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
74
Q

Hvor meget skal GFR nedsættes, før man ser symptomer på nyresygdom?

A

Min. 50 %

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
75
Q

Patogenese ved nefrocalcinose

A

Tab af nephroner –> hyperphosphatæmi –> hyperparathyreoidisme –> nefrocalcinose –> tab af nephroner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
76
Q

Årsager til tubulær nekrose

A

Iskæmi
Intoksikation (oftest proximale tubuli): tungmetaller, mykotoksiner, planter, oksalat, hyperkalcæmi, kemoterapeutiske stoffer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
77
Q

Neoplasier i nyrerne

A

Adenom
Karcinom (hund, kvæg): kan blive meget store
Nephroblastom (Wilm’s tumor): slagtesvin, multicentriske, ofte lokaliseret i polerne, benigne, lobulær, bindevævsseptae, kan indeholde nekroser, pus, knoglevæv etc., minder meget om nyrevæv
Lymfosarkom (kat, svin, kvæg): ofte blødninger, altid maligne, meget store lymfeknuder
Metastaser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
78
Q

Amyloidose i nyrerne

A

Nyrerne kan blive meget store
Ikke hos svin
Sekundært til kroniske inflammationer, evt. idiopatisk
Ligger i mesangiet og evt. andre steder
Sekundære forandringer: tubulær (og glomerulær) atrofi, fibrose, papilnekrose, mineralisering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
79
Q

Hvorfor lokaliseres pyelonefritis ofte til polerne?

A

Sammensatte papiller - lukkes ikke ved reflux af urin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
80
Q

Leukolymfocytær pyelonefritis

A

Kun hos slagtesvin
E. coli
Infiltrat af neutrofile og lymfocyter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
81
Q

Ætiologi ved pyelonefritis

A 
Corynebacterium renale, pilosum, cystitidis
E. coli, Proteus, Klebsiella 
Actinobaculum suis
Streptokokker, staphylokokker
Pseudomonas
Få tilfælde med svampe
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
82
Q

Ætiologi ved ikke-granulomatøs interstitiel nefritis

A 
E. coli (white spotted kidney) - kalve
Leptospira interrogans - flere arter
Arterivirus (PRRS) - svin
Herpesvirus (ondartet katarfeber) - kvæg
Adenovirus - hund
Immunmedieret
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
83
Q

Ætiologi ved granulomatøs interstitiel nefritis

A 
FIP (felin infektiøs peritonitis) - pyogranulomatøs
PCV2
Mycobacterium
Svampe
Parasitter
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
84
Q

Væsentlig forskel i patogenesen ved interstitel og embolisk nefritis

A

Interstitiel: selektiv kolonisering af nyren
Embolisk: tilfældig henkastning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
85
Q

Tre typer af glomerulonefritis (histologisk)

A

Proliferativ - øget cellularitet
Membranøs (kat) - fortykket basalmembran
Membranoproliferativ (hund) - kombination

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
86
Q

Det nefrotiske syndrom ved glomerulonefritis

A

Glomerulære læsioner –> proteinuri –> hypoproteinæmi –> ødem, ascites, hydrothorax

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
87
Q

Læsion der ses i tubulusceller ved glomerulonefritis

A

Hyalin dråbeformig degeneration (reabsorberet protein)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
88
Q

Prædisponerende faktorer for pyelonefritis

A

Hundyr (kortere urinvej)
Urocystitis
Urolithiasis
Vesicoureteral refluks

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
89
Q

Ætiologi ved viral glomerulitis

A

Adenovirus (HCC) [hunde] Cytomegalovirus[pattegrise]EVA(equinviralarteriitis)
Svinepest

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
90
Q

Ætiologi ved bakteriel glomerulitis (embolisk nefritis lokaliseret til glomeruli)

A 
Actinobacillus equuli
Rødsygebakterien
Trueperella pyogenes
Pasteurella sp.
Streptokokker
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
91
Q

Makroskopiske kendetegn ved end-stage nyrer

A

Blege,skrumpede
Forøgettekstur
Sværeatdekapsulere
Uregelmæssigoverflade

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
92
Q

Histologiske kendetegn ved end-stage nyrer

A 
Fibrose
Glomerulosklerose 
Sekundærinflammation
Cyster
Forkalkninger
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
93
Q

Renal kortikal nekrose

A

Ikke lig med tubulærnekrose (derimod nekrose af alle strukturer i barken)
Skyldeshypoperfusionellershock (septikæmi, endotoksinæmi)Endothelbeskadigelse=>aktiveringaf koagulationssystemet(DIC)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
94
Q

Årsager til renale infarkter

A

Kvæg: pyæmi (T. pyogenes)
Kat: kardiomyopati
Hest: Strongylus vulgaris

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
95
Q

Årsager til papilnekrose = renal medullær nekrose

A 
NSAIDs
Forandringeribarken
Amyloidose
Pyelitis
Urolithiasis
Hydronefrose
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
96
Q

Typer af urolithiasis

A 
Struvit[kat,hund,kvæg,får]
Karbonat[kvæg,får]
Silikat[kvæg,får]
Oksalat[får,hund]
Urat[dalmatinere,pattegrise]
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
97
Q

FUS (Feline Urological Syndrome)/FLUTD (Feline Lower Urinary Tract Disease)

A

Multifaktorielsygdom
Struvit‐krystaller
Typiskpatient: kastrerethan, 2‐4år, overvægtig, formegettørfoder, forlidtmotion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
98
Q

Komplikationer til urolithiasis

A 
Trauma
Inflammation
Hydronefrose
Rupturafvesica – uroperitoneum
Rupturafurethra – urinflegmone, urinfistel
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
99
Q

Ætiologi ved inflammation i nedre urinveje

A

Kemisk - enzootisk hæmaturi (kvæg)
Herpesvirus (kat, kvæg)
Samme bakterier som giver pyelonefritis

100
Q

Neoplasier i nedre urinveje

A 
Papillom
Karcinom: transitorisk(overgangs‐), pladecelle‐, adeno‐, udifferentieret
Rhabdomyosarkom
Leiomyom
Fibrom
101
Q

Definition på hjertesvigt

A

Nedsat hjertefunktion hvor de kompensatoriske mekanismer er udmattede

102
Q

Årsager til hjertesvigt

A

Øget systolisk tryk (øget afterload)
Øget blodvolumen (øget preload)
Nedsat myokardial kontraktionsevne – f.eks. ved infarkter eller myocarditis
Ledningsforstyrrelser (arytmi)

103
Q

Organismens reaktion på hjertesvigt

A 
Dilatation af hjertet 
Hypertrofi af hjertet 
Forhøjet puls 
Øget perifer modstand 
Øget blodvolumen 
Redistribution
104
Q

Overordnede typer af misdannelser i hjertet

A

Mangelfuld lukning af arteriovenøse shunts
Fejludvikling af hjerteklapper
Malplacering af de store karstammer

105
Q

Fallots tetrade (hjertemisdannelser)

A

Ventrikelseptumdefekt
Pulmonal stenose
Dextroposition af aorta (udmunder over septum – begge ventrikler)
Hypertrofi af højre ventrikel

106
Q

Subaortal stenose

A

Meget almindeligt hos slagtesvin, forekommer hos hund
Stenose = bindevævsdrag lige under ostiet
Sekundær koncentrisk hypertrofi af ventriklen, lungestase

107
Q

Årsager til mineralisering af endocardiet og/eller de store arterier hos kvæg

A

Vitamin D forgiftning

Granulomatøse sygdomme (paratuberkulose)

108
Q

Ætiologi ved endocarditis

A 
Trueperalle pyogenes (kvæg)
Streptokokker (svin, kvæg, andre dyr)
E. rhusiopathiae (svin)
S. aureus (hund)
E. coli (hund)
109
Q

Valvulær endocardiose hos hund

A

Især gamle dyr, små racer (Cavalier King Charles spaniel)
Insufficiens, evt. prolaps
Korte, diffust eller nodulært fortykkede, abnormt formede klapper
Skyldes proliferation af bindevæv og aflejring af glykosaminoglykaner ekstracellulært
Dilatation af ventriklen
Evt. sekundær trombose – sjældent
Tilbageløb af blod fra ventriklen til atriet - turbulens

110
Q

To typer af myokardiehypertrofi

A

Excentrisk: samtidig dilatation af ventriklen, forstørret volumen, normal eller nedsat vægtykkelse, skyldes primært volume overload (øget preload)
Koncentrisk: nedsat volumen af ventriklen, forøget vægtykkelse, skyldes primært pressure overload (øget afterload)

111
Q

Årsager til myokardnekrose

A

Mangeltilstande: selen/E-vitamin (Mulberry Heart Disease hos svin), thiamin
Toksiske substanser: katekolaminer, ionophorer, D-vitamin
Iskæmi: kan skyldes pyæmi (kvæg), S. vulgaris larver (hest), hypothyreoidisme (hund)
Trauma/stress/shock

112
Q

Tre former for kardiomyopati

A

Hypertrofisk (hund og kat): nedsat diastolisk funktion
Dilatativ (hund, kat, kvæg): nedsat systolisk funktion
Restriktiv (kat): nedsat diastolisk og evt. systolisk funktion

113
Q

Ætiologi ved viral myocarditis

A

Parvovirus(hvalpe)
Hundesyge
Encephalomyocarditis‐virus(mangedyrearter)
Mund‐ogklovesygevirus(svin,kvæg)MorbusAujeszkyi(isærhundogkat)

114
Q

Ætiologi ved bakteriel myocarditis

A 
Trueperella pyogenes (kvæg)
Actinobacillus equuli (føl)
115
Q

Ætiologi ved parasitær myocarditis

A

Toxoplasmagondii (hundogkat)
Sarcocystis spp.
Cysticercuscellulosae,C.ovis, C.bovis (hhv. svin, får, kvæg)

116
Q

Neoplasmer i hjertet

A

Rhabdomyom/rhabdomyosarkom
Schwannom (kvæg)
Hæmangiosarkom (hund)
Lymfosarkom

117
Q

To former for hjertebasistumor

A

Chemodectom(paragangliom) -udgårfracorpus aorticum

Ektopiskthyreoidea‐tumor

118
Q

Aneurysme

A

Lokaliseretdilatation/udposningpået blodkar(ellerhjertet)pga.svækkelseaf væggen
Sakkulæreellerfusiforme
Cu-mangelhossvin
Sekundærttilinfektioner(arteriitis)

119
Q

Tre typer af aneurysmer

A

Ægteaneurysme(aneurysmaverum): begrænsesafselvearterievæggen
Falskaneurysme(aneurysmaspurium):
begrænsesafomgivendevæv(rumperet)
Pseudoaneurysme: dilatationudensvækkelse

120
Q

Ateriosklerose

A

Nedsatelasticitetogforsnævringafarterien Øgedemængdergrundsubstansikarvæggen Fibroseogproliferationafglattemuskelceller

121
Q

Atherosklerose

A

Aflejringaflipider,fibrose og forkalkningikarvæggen
Forsnævringafarterien
Sjældenthoshusdyrene Isærhoshundemedhypothyreoidisme

122
Q

Intimaforkalkning (intimal bodies)

A

Normal forekomst i tarmkanalens arterier og arterioler hos hest

123
Q

Læsioner ved klassisk svinepest

A

Blødninger: hud, lymfeknuder, nyrer, urinblære,larynx,ventrikel,lunger,epicardium Miltinfarkter
Nekroseritonsillerogsvælgsamtevt. galdeblære
Kronisk: ulcera(”buttonulcers”)icaecumogcolon

124
Q

Sequela til peritonitis

A

Hypermotilitet af tarm - spredning
Adhærencer sfa. fibrinekssudation
Adynamisk ileus (hindret tarmpassage)

125
Q

To typer af FIP

A

Våd/effusiv: humoralt respons - immunkomplekser - type III reaktion
Tør/non-effusiv: humoralt og cellulært respons - pyogranulomatøs infektion

126
Q

Årsager til hæmoperitoneum

A

Trauma
Neoplasier - især hæmangiosarkomer
Forgiftning - f.eks. antikoagulantia

127
Q

Typer af abdominal fedtvævsnekrose

A

Enzymatisk: sekundært til pancreasnekrose/pancreatitis, typisk fede hunde, fedtdråber ”svømmer rundt” i bughulen
Fokal: idiopatisk, muligvis kompressionsiskæmi, mineralisering, fede får
Massiv: store områder, fede kreaturer, hårdt fedtvæv, mineralisering, sandsynligvis fodringsbetinget
Steatitis/pansteatitis: oxidation af fede syrer – frie radikaler, skyldes fodring med mange polyumættede fedtsyrer og for lidt vitamin E, mineralisering

128
Q

Pendulerende peritonealt lipom

A

Typisk hos hest
Tarme bliver viklet ind i stilk - infarkt, forstoppelse, kolik
Hård grålig/brunlig masse med kapsel omkring
Central mineralisering

129
Q

Inflammation i spytkirtel

A

Sialoadenitis

130
Q

Vesikulære virussygdomme i munden

A

Mund- og klovsyge – picornavirus - klovbærende dyr
Vesiculær stomatitis – rhabdovirus - ru, su, eq – ligner mund og klovsyge
Vesiculær exanthem – calicivirus - svin
Swine vesicular disease - enterovirus – svin

131
Q

Erosive/ulcerative virussygdomme i munden

A

BVDV – mucosal disease (kalv smittes af mor) – drøvtyggere – klovspaltelæsioner
Ondartet katarfeber (coryza gangrænosa) – drøvtyggere – herpesvirus – vasculitis – læsioner i øjnene
Kvægpest (udryddet) – klovbærende dyr
Bluetongue – drøvtyggere – vasculitis – ødem og blødninger

132
Q

Typer af megaoesophagus

A 
Kongenital idiopatisk (primær) – lige før ventriklen
Sekundær kongenital = hjerte og arterier omslutter oesophagus
Sekundær erhvervet – f.eks. hvis foder sidder fast
133
Q

Udseende af papiller i vommen ved forskellige fodringsstrategier

A

Meget grovfoder: lange, slanke, lyse, tyndt flerlaget pladeepithel - normalt
Meget kraftfoder: kølleformede, brede, gråsorte, hyperkeratotisk parakeratose, tendens til sammenklumpning

134
Q

Atresi

A

“Ikke hul igennem” - medfødt

135
Q

Stenose

A

Medfødt forsnævring

136
Q

Striktur

A

Erhvervet forsnævring

137
Q

Ætiologi ved gastritis/abomasitis

A

Hund og kat: uræmisk gastropati
Hest: Gasterophilus larver
Kvæg: Ostertagia spp.
Lam/får: Hæmonchus contortus

138
Q

Endogene fremmedlegemer i abdomen/peritoneum

A

Tarmindhold
Galde
Urin
Macererede fostre

139
Q

“Trætunge” hos kvæg

A

Actinobacillus lignieresii
Pyogranulomatøs glossitis
Typisk ved hårindstik i fossa linguae

140
Q

Agnathia

A

Mangel på underkæbe

141
Q

Prognathia

A

Forlænget underkæbe

142
Q

Hyperplasi/neoplasi i mundhulen

A

Gingival hyperplasi
Pladecellecarcinom
Melanom

143
Q

Forskel på om cellerne i toppen af villi eller i bunden af krypter angribes i tarmen

A

Villi-celler: hurtigt kliniske tegn - hurtigt væk igen

Krypt-celler: langsom udvikling af sygdom - mere alvorlig

144
Q

Inflammatorisk vs. non-inflammatorisk diarré

A

Inflammatorisk: mikroorganismer invaderer mucosa - mest i ileum, caecum, og colon
Non-inflammatorisk: ændret sekretion/absorption - hyppigst i tyndtarmen

145
Q

Inflammation i rectum

A

Proctitis

146
Q

Sygdomme forårsaget af Clostridium perfringens

A

Enteritis hos alle dyr (A) - minimal mucosaskade
Dysenteri hos lam (B) - blodig diarré - også føl og kalve
Tarmbrand hos svin (C) - hæmorrhagisk, nekrotiserende enteritis - også føl og kalve
“Pulpy kidney disease” hos får, geder, kalve (D)

147
Q

Overordnet patogenese ved infektion med E. coli i tarmen

A

Binder til enterocyter i tyndtarmen

148
Q

Enterotoksisk colibacillose

A

Neonatal form – kalve og grise - kataralsk enteritis
Fravænningsform hos grise - hæmorrhagisk
Sekretorisk diarré - gullig
Lokalt i tarmen – ikke generaliseret sygdom

149
Q

Septikæmisk colibacillose

A 
Endotoksin
Lam, kalve 
Opstår f.eks. fra navlen eller ærogent – ikke nødvendigvis fra tarmen
Evt. enteritis
Fibrinøs polyserositis
150
Q

Enterotoksæmisk colibacillose

A

Ødemsyge hos svin - 1-2 uger efter fravænning
Angiotoksin – ødelægger endothel
Ødem i ventrikel, mesocolon, øjenlåg og hjerne – neurologiske symptomer

151
Q

Rotavirus

A 
Hver dyr har sin egen slags
Typisk unge dyr
Tyndtarmen
Invaderer enterocytter – falder af
Atrofi af villi
Osmotisk diarré - vandig og gullig
152
Q

Coronavirus

A

Minder meget om rotavirus (invaderer enterocyter, villusatrofi, osmotisk diarré)
Mere virulent end rotavirus
Tyndtarmen og colon

153
Q

Salmonella

A

Kan angribe alle celler i tarmen – oftest M-celler
Overlever i fagocytter – regionale lymfeknuder – leveren – kan kolonisere galdeblæren
Klinisk billede afhænger af dosis, immunitet, stress
Septikæmisk form: fibrinoid nekrose af blodkar
Akut enteral form: fibrinonekrotiserende ileotyphlocolitis
Kronisk enteral form: multifokal nekrotiserende og ulcerativ typhlocolitis
Hyppigst typhimurium og dublin
Dybtgående inflammation i tarmen med vasculitis og trombose –> infarkter – områder med nekrose

154
Q

Svinedysenteri

A

Brachyspira hyodysenteriae
Ung- og slagtesvin – ned til 3-ugers alderen
Synergi med F. necrophorum (anaerob flora i tarmen)
Ødelagt absorption
Primært caecum, colon og rectum
Diffus fibrinonekrotiserende (pseudomembranøs) og evt. hæmorrhagisk inflammation

155
Q

Proliferativ enteropati (svin)

A

Lawsonia intracellularis
Intracellulært i kryptepithelet – hyperplasi
Primært i aborale del af jejunum samt ileum
1½-5 måneders alderen:
Porcin instestinal adenomatose – polypagtig
Nekrotiserende enteritis – voldsomt fortykket tarmvæg og nekrose
Regional ileitis – kun ileum inficeret
Gylte og 1.lægs søer:
Proliferativ hæmorrhagisk enteropati (regional tarmblødning) – tarmen er udfyldt af koaguleret blod – metastasering af kryptepithelceller til regional lymfeknude

156
Q

Transmissible gastroenteritis (svin)

A 
Coronavirus
Grise yngre end 10 dage
Hyppigst om vinteren – sollys modvirker infektionen
Total villus atrofi
Gasfyldte tyndtarme
157
Q

Universel tarmblødning (svin)

A

Ukendt årsag
Pattegrise
Blod i hele tarmens længde – ikke koaguleret

158
Q

Paratuberkulose hos kvæg

A

Mycobacterium avium ssp. paratuberculosis
Infektionen sker hos helt unge dyr – sygdom udvikles senere
Kronisk diarré - hypoproteinæmi og afmagring
Ileum, caecum og proksimale colon
Fortykket tarmvæg med rynket slimhinde og stedvis ulceration
Mycobakterier i inficerede makrofager i mucosa
Stase i lymfekar – inflammation og ektasi – man kan se lymfekarrene makroskopisk
Muscularishypertrofi
(Lepromatøs) granulomatøs inflammation
Atrofi af villi

159
Q

BVDV hos kvæg

A

Ikke-drægtigt kvæg: subklinisk eller mild sygdom
Drægtigt kvæg: inden for de første 4 måneder inficeres fosteret – PI-dyr (persistent inficerede), efter 4 måneder – misdannede kalve eller abort
Hvis PI dyr rammes af en cytopatogen stamme, udvikles mucosal disease:
Nekrose af pladeepithel og tarmepithel – især M-celler
Erosioner/ulcerationer over GALT-områderne

160
Q

Rhodococcus equi enteritis hos hest

A

Pneumoni hos unge og immunsvækkede dyr
Inflammatorisk materiale hostes op, sluges og spredes til tarmen
Ulcerationer ved GALT-områder – pyogranulomatøs lymfadenitis – spredes til lymfeknuder
Kan overleve i makrofager
Pyogranulomatøs ulcerativ typhlocolitis

161
Q

Colitis X hos hest

A 
Ukendt årsag – måske clostridier
Svær diarré – ofte fatal
Caecum og colon
Ødem og hæmorrhagi
Tegn på endotoksisk shock – f.eks. DIC
Kan ligne Salmonella – man skal kunne udelukke Salmonella, før man kalder det en colitis X
162
Q

Schistosoma reflexus

A

Bugløs kalv - ingen bugvæg

163
Q

Typiske lokalisationer af internt hernie (mest hos hest)

A

Foramen epiploicum
Nyre-milt-bånd
Huller i mesenteriet

164
Q

Typiske årsager til kolik/ileus (tarmtilstopning) hos hest

A

Obstruktion
Lejeforandringer
Volvulus og torsion – infarkt
Muskularis hypertrofi – idiopatisk tilstand
Strongylus vulgaris – infarkt i et stykke af jejunum – arteriitis i krøsroden
Stilkede lipomer – ældre heste – vikles typisk ind i jejunum-slynger

165
Q

Kataralsk enteritis

A

Inflammation i tyndtarmen
Ekssudat domineret af mucus
Let tilblanding af celler, fibrintråde og celledebris

166
Q

Hyppige typer af eksternt hernie

A

Umbilical - genetisk hos svin
Scrotal
Inguinal

167
Q

De to tarmdele i en intusseption

A 
Intussuscipiens = det yderste stykke tarm
Intussusceptum = det "fangede" stykke tarm
168
Q

Typer af hermafroditisme

A 
Bilateral = ovotestes i begge sider
Unilateral = ovotestis i den ene side
Lateral = testis i den ene side og ovarie i den anden
169
Q

Mekanismer bag pseudohermafroditisme

A

Oftest idiopatisk
Persisterende Müllerske gange syndrom - MIS-forstyrrelse (human og ged)
Mangel på 5-alfa-reductase (human)
Androgen receptordefekt (eq, fe, human)

170
Q

Krav til normal testikelnedstigning

A

MIS og testosteron

Gubernaculum skal vokse langsommere end pelvisstrukturerne og fortykkes ekstraabdominalt

171
Q

Årsag til kryptorkisme

A

Manglende udvikling eller fejlplacering af gubernaculum

Meget arveligt

172
Q

Faktorer der prædisponerer for kryptorkisme

A

Østrogenpåvirkning i uterus – testikulær hypoplasi
Nedsat blodtilførsel
Forsinket umbilicus-lukning

173
Q

Mulige konsekvenser af kryptorkisme

A

Atrofi/hypoplasi samt fibrosering af tilbageholdt testikel (efter puberteten)
Risiko for sertolicelletumor/seminom
Risiko for torsion (sjældent)

174
Q

Årsager til testikelhypoplasi (testiklen har aldrig udviklet sig)

A

Idiopatisk
Kryptorkisme
Intersex – hermafroditter og pseudohermafroditter
Nutritionelt – selen og vitamin A
Gen-bundet
Endokrine forstyrrelser – f.eks. mangel på thyreoidea-hormon
Translokation og mosaikdannelse (Klinefelters syndrom)

175
Q

Årsager til testikelatrofi

A 
Obstruktion
Nedsat blodforsyning
Inflammation
Feber
Underernæring (vitamin A og zink)
Hormonforstyrrelser
Hypofyse- / hypothalamusforstyrrelser
Sertolicelletumor - østrogen 
Toksisk påvirkning – amphotericin B og gentamycin
176
Q

Histologisk forskel på testikelhypoplasi og testikelatrofi

A

Hypoplasi: basalmembranen er fortykket og jævn
Atrofi: basalmembranen er fortykket og ujævn/bølget

177
Q

To overordnede typer af orchitis

A

Tubulær (ascenderende)

Interstitiel (hæmatogen)

178
Q

Ætiologi ved viral orchitis

A

Hundesygevirus
Arteriitis- og anæmivirus (eq)
Fårekopper

179
Q

Orchitis forårsaget af Brucella sp.

A

Hæmatogen
Nekrotiserende/granulomatøs
Eneste art i DK er Brucella suis - harer - zoonose

180
Q

Neoplasier i testes (mest hund)

A

Seminom
Teratom
Sertolicelletumor
Leydigcelletumor

181
Q

Seminom

A 
Hvide og bløde 
Multicentriske
Kommer fra spermatogonierne
Ligger typisk intratubulært – kan også være diffuse
Oftest benigne
Ingen hormonproduktion
Især ved kryptorkisme i inguinalkanalen
182
Q

Teratom

A 
Kan indeholde knogler, brusk, hår etc.
2 eller 3 kimblade – blanding
Sjældne hos hunde, hyppige hos heste
Ofte benigne
Især ved kryptorkisme
183
Q

Sertolicelletumor

A

Hvide og meget hårde - fibroserede
Nogle producerer østrogen – kan bl.a. medføre, at handyr udvikler et yver (gynækomasti)
Oftest benigne
Især ved kryptorkisme i abdomen hos hund

184
Q

Leydigcelletumor

A 
Gule eller orange, cirkulære
Interstitielle tumorer
Stort set aldrig hormonproducerende
Fyldt med vakuoler med hormoner – secerneres ikke
Især ved kryptorkisme
185
Q

Hypospadia

A

Urethra ikke lukket ventralt - f.eks. ved pseudohermafroditisme

186
Q

Epispadia

A

Urethra ikke lukket dorsalt

187
Q

Phimosis

A

Penis kan ikke komme ud gennem præputium

188
Q

Paraphimosis

A

Penis er ude af præputium - kan ikke komme tilbage

189
Q

Inflammation i glans penis

A

Balanitis

190
Q

Inflammation i præputium

A

Posthitis

191
Q

Ætiologi ved balanitis, posthitis, balanoposthitis

A 
Herpesvirus 
Corynebacterium renale (vædder)
A. suis 
C. foeti (tyr)
Trichomonas foeti (tyr)
Strongyloides papillosus (tyr)
Habronema spp. (hingst)
192
Q

Neoplasmer på penis

A

Papillomer – skyldes virus
Fibropapillomer
Pladecellekarcinomer
Transmissibel venerisk tumor (hund) – tumoren består af en anden hunds celler – oftest benign, ”hentes” i udlandet – store celler, der minder om makrofager

193
Q

Årsager til ødem i hunkønsorganer

A

Østrus

Østrogenisme (f.eks. indtag af zearalenon)

194
Q

Lejeforandringer af uterus

A

Torsion: kræver indhold – kan være foster, pus etc.
Prolaps: bl.a. ved østrogenpåvirkning, mælkefeber– indeholder tit tarm e.l.

195
Q

Forandringer af endometriets kirtler

A

Hyperplasi (cystisk, østrogenisme) – alle dyrearter – ofte sekundær endometritis
Adenoid hyperplasi – tumorlignende – ikke cyster – f.eks. hos kat
Adenomyose – kirtlerne vokser ned i myometriet – f.eks. ved øget østrogenpåvirkning – nedsat fertilitet

196
Q

Forskel på østrogens og progesterons påvirkning af uterus’ forsvar

A

Østrogen stimulerer

Progesteron svækker

197
Q

Følgetilstande til inflammation i uterus

A 
Sepsis, pyæmi
Abscesser
Pyometra 
Laminitis – trombedannelse i hovene
Afkortet østralperiode
Anøstrus
198
Q

Hvad er den hyppigste årsag til infertilitet hos gylte?

A

Hydrosalpinx - medfødt eller erhvervet

199
Q

Ætiologi ved oophoritis (kvæg, sjældent)

A

BVDV

IBR

200
Q

Parovariale cyster (rundt om ovariet)

A

Epoophoron
Paraophoron
Morgagnis hydatider

201
Q

Ovariecyster

A 
Cystisk rete tubuli
Inklusionscyster
Graafske cyster
Follikelcyster
Anovulatoriske luteiniserende cyster
Corpus luteum cyster
202
Q

Tyrekvie

A

Tvillinger af hver sit køn – udveksler blod
Hunfosteret påvirkes af MIS
Misdannelser i kønsorganerne - ikke forbindelse mellem uterus og vagina - steril
Evt. makroklitoris, vesicula seminalis og rester af Wolffske gange
Hanfostrene kan have mindre forandringer - testikelhypoplasi
Alle dyrearter - hyppigst kvæg

203
Q

Didelfys

A

Dobbelt uterusdannelse

204
Q

Neoplasier i den tubulære del af de hunlige kønsorganer

A 
Fibrom – hyppige – kan blive voldsomt store
Leiomyom (-sarcom) – glat muskulatur
Fibroleiomyom
Karcinom 
Fibropapillom (kvæg)
Transmissibel genital papilloma (svin)
Transmissibel venerisk tumor (TVT) (hund) - på vulva og i vagina 
Lymfosarkom
205
Q

Uteruskarcinom

A

Hyppigste tumor hos kvæg
Metastaser til mange andre organer – f.eks. lunger Gullige og altid meget hårde – danner rigtig meget bindevæv
Udgår fra kirtlerne i uterus (adenokarcinom)

206
Q

Neoplasier i ovariet

A 
Dysgerminom - sjældent
Teratom
Embryonalt karcinom
Granulosacelletumor
Thecacelletumor
Granulosa-theca-celle-tumor
Luteincelletumor (interstitielle celler)
Papillært adenom (cystadenom)
Papillært adenokarcinom
Rete adenom
Hæmangiom
Leiomyom
207
Q

Granulosa-theca-celle-tumor

A 
Som regel meget store
Glat overflade 
Altid maligne
Typisk hormonproducerende
Hyppigste ovarietumor hos store husdyr
208
Q

Tumorlignende dannelser i ovarierne

A

Adenomatøs hyperplasi af rete ovarii
Papillære hyperplasier af overfladeepithel
Vaskulære hamartomer (især svin) - fejllejring af kar
Stromale hyperplasier (ældre dyr – bilateralt)

209
Q

Ovotestis hos hermafroditter

A

Ovariedel: normal
Testikeldel: relativt øget antal Sertoliceller, nedsat spermatogenese

210
Q

Konsekvenser af brud på blod-testis-barrieren

A

Anti-sperma antistoffer => nedsat frugtbarhed og evt. autoimmun orchitis.
Granulomatøs fremmedlegemereaktion ved udslip af spermier

211
Q

Patogenese ved Graafske cyster i ovariet

A

Infektiøs endometritis –> skade på endometrium –> stigning i serum PGF2a –> stigning i serum cortisol –> fald i GnRH –> fald i LH –> manglende ovulation

212
Q

Ætiologi ved mumifikation af foster

A

Uterustorsion hos kat
Herpesvirus hos hund
Tvillingedrægtigheder hos heste
Parvovirus hos svin

213
Q

Påvirkning af moderdyret ved maceration af foster

A

Endometritis og pyometra
Knoglerester kan stikke hul på uterus og give peritonitis
Moderdyret kan optage toksiner gennem uterusvæggen

214
Q

Micropthalmus

A 
Små øjne
Oftest bilateralt
Ser dårligt
Skyldes ofte føtal virusinfektion - f.eks. BVDV
Jerseykvæg
215
Q

Dermoid

A

Dannelse af hud på cornea - ofte med hår

216
Q

Coloboma

A

Ufuldstændig lukning af chorioidfissuren
Kan ses hos alle dyr – specielt collier – en del af ”collie eye anomaly” - arveligt
Iris er ikke lukket omkring pupillen – kan ses skleral ektasi

217
Q

Persisterende pupilmembran

A

Rester af karvæv omkring pupillen

Især hos nyfødte hunde - bør være væk når de er ½ år

218
Q

Kutan metaplasi af cornea

A

Ved mild persisterende irritation
Kommer til at ligne hud (keratinisering, pigmentering, vaskularisering, fibrose)
Cornea kan komme tilbage, men bliver aldrig lige så klar som før

219
Q

Ulcus corneae

A

Kan være overfladisk, dybt eller perforerende
Kan blive til ”melting ulcer” –> descemetocele (membran ud igennem såret)
Evt. irisprolaps
Det kliniske kendetegn er ødem
Sekundære infektioner med bakterier og svampe
Hos hund, kat og hest kan ses superficiel stromal sekvestration/persisterende ulcus (excessiv collagenolyse)

220
Q

Ætiologi ved infektiøs bovin keratoconjunctivitis (“pink eye”)

A

Moraxella bovis - epithelialt cytotoxin

221
Q

Hypopyon

A

Pus i forreste øjenkammer

222
Q

Sequela til uveitis

A 
Synechiae – fibrøs dannelse – kan være anterior (mellem cornea og iris) eller posterior (mellem iris og linse)
Retinaløsning
Katarakt – sløret linse
Vaskularisering af cornea
Præiridal fibrovaskulær membran
Glaukom – øget tryk i øjet
223
Q

Equin recidiverende uveitis

A

Gentagende anfald af anterior uveitis med stigende voldsomhed og udbredelse
Muligvis immunmedieret sfa. Leptospira antigener Ofte hypopyon
Perivaskulære lymfocytære cuffs
Hyalinmembran over corpus ciliares epithel
Udvikler sig progressivt til panopthalmitis (hele øjet)

224
Q

Katarakt (“grå stær”)

A

Linsefibre svulmer op – mister kontakten med hinanden – linsen bliver uklar
Arveligt, erhvervet eller senilt
Hyperplasi/fibrøs metaplasi af epithel
Histologi: Morgagnian globules (hensmeltede, oprullede linsefibre)
Der kan ses linseruptur og phlakitis (inflammation i linsen)
Ses ofte ved diabetes pga. hyperglykæmi

225
Q

Retinaløsning

A

Sker mellem de to lag (sidder aldrig rigtigt sammen!)
F.eks. ved glaukom eller ekssudation fra uvea Epithelet sidder altid fast ved n. opticus og chorioidea
Der kan ske en postmortel retinaløsning – ved ante mortem ses ofte hyperplasi og hypertrofi af epithel

226
Q

Phthisis bulbi

A

Kollaps af hele øjeæblet pga. meget voldsom inflammation

227
Q

Primært glaukom

A

Ved goniodysgenese (hypoplasi af det trabekulære netværk i kammervinklen – lukket vinkel) eller åbenvinkelglaukom (beagle)

228
Q

Sekundært glaukom

A

Obstruktion af pupillen (linseluksation, linseruptur, posterior synechiae)
Obstruktion af kammervinklen (neoplasme, inflammatorisk ekssudat, anterior synechiae)

229
Q

Sequela til glaukom

A 
Buphthalmos og exopthalmos (forstørret og prominerende bulbus), 
Corneaødem
Atrofi af iris og corpus ciliare
Katarakt, linseluksation
Keratoconjunctivitis
Atrofi og degeneration af retina
Vitreus syneresis (vandig hensmeltning af corpus vitreum)
Formation af kavitet i den optiske disk
230
Q

Sygdomme der resulterer i conjunctivitis

A

Okulær habronemiasis hos hest (nematode) - granulomatøs inflammation
Felin infektiøs conjunctivitis (herpesvirus, Chlamydia psittaci, Mycoplasma)

231
Q

Bovint pladecellekarcinom/”cancer eye”

A

Ofte dyr med upigmenteret hud i øjenregionen
Hereford og krydsninger af denne
Udgår fra conjunctiva på tredje og nederste øjenlåg
F.eks. ved solskoldning
Meget invasivt

232
Q

Eosinofil keratitis

A

Især hos katte

Ukendt ætiologi og patogenese

233
Q

Pannus (kronisk superficiel keratitis)

A

Især schæfere
Bilateral, vaskulariseret infiltration i stromaet
Ætiologi: sollys?, immunmedieret?

234
Q

Hyphæma

A

Blod i forreste øjenkammer

235
Q

Aqueous flare

A

Hvidlig misfarvning af kammervæsken i øjet pga. plasmaproteiner og øget cellularitet

236
Q

Inflammation i corpus vitreum

A

Hyalitis

237
Q

Inflammation i corpus ciliare

A

Cyclitis

238
Q

Okulære og periokulære neoplasmer

A 
Melanom
Posttraumatisk sarkom (kat)
Lymfosarkom
Meibomsk adenom
Pladecellekarcinom
Hæmangiom/-sarkom
239
Q

Aurikulære plaques hos hest

A

Hævelser – kan være meget store og papillomatøse
Krusteagtige, hvidgrå
Histologi: hyperkeratose, acanthose, tab af pigment i stratum basale
Skyldes nok bovint papillomavirus
Betyder som regel ikke noget for hesten

240
Q

Sequela til otitis media

A 
Osteolyse af øreknoglerne	
Regeneration af trommehinden via epithelmigration efterfulgt af granulationsvæv
Metaplasi
Sclerose eller lysis af bulla tympani
Dannelse af polypper
241
Q

Vestibulært syndrom/vestibulær dysfunktion

A

Skæv hovedholdning, nystagmus, cirkelbevægelser, ataksi
Ofte involvering af n. fascialis
Ukendt årsag – forskellige teorier

242
Q

Tre typer af døvhed (surditas)

A

Central – skader i hjernen
Konduktiv – blokering af lydbølgeoverførsel
Sensorineural – skader i cochlea

243
Q

Ætiologi ved døvhed (surditas)

A

Arvelig – f.eks. ved forskellige farvemønstre hos hund og kat
Senilitet (presbycusis) – især hos dalmatiner – degeneration af det indre øre
Akustisk – pludselige høje lyde – løsrivning af sanseceller
Ototoksiske stoffer
Inflammation – otitis interna

244
Q

Årsager til aurikulær nekrose/”øresår”

A

Kulde (evt. cold agglutination disease)
Toksisk (meldrøje)
Septikæmi (trombose)
Traume (ofte i forbindelse med otitis externa)
Muligvis infektion (porcine necrotic ear syndrome)

245
Q

Ætiologi ved otitis externa

A 
Staphylococcus
Pseudomonas
Proteus
Malassezia
Otodectes cynotis (carnivorer)
Psoroptes cuniculi (kaniner, geder, heste)
246
Q

Ætiologi ved otitis media

A

Mycoplasma bovis (kalve)
Streptococcus
A. pleuropneumoniae
Mycoplasma (svin)

Speciel Patologi & Fjerkræssygdomme (3 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions