Brainscape's Knowledge GenomeTM


Top Flashcards (Certified)
All Flashcards

Speciel Patologi & Fjerkræssygdomme > Vendekort II > Flashcards

Vendekort II Flashcards

1
Q

De to slags makrofager i lungerne

A

Pulmonære alveolære makrofager (PAM)

Pulmonære intravaskulære makrofager (PIM)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

“Oat-cells”

A

Modificerede neutrofile

Ses ved lobær bronkopneumoni

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Forskellen på heling af lobulær og lobær bronkopneumoni

A

Lobulær: kan hele ved regeneration

Lobær: kan ikke hele ved regeneration - substitution med fibroblaster

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Interstitiel pneumoni

A

Diffus og pletvis - bilateral
Aerogen (gasser, antigener ved allergi) eller hæmatogen (virusinfektioner, endotoxin, metabolitter, nematoder)
Primær skade på alveoleseptae
Ved akut forløb er heling ved regeneration mulig
Hyperplasi af type II pneumocytter (føtalisering)
Histologi nødvendig for diagnose
Ingen ekssudation til luftvejene
Fylder altid mere end raskt væv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Bronkointerstitiel pneumoni type I

A

Lobulær – ligner en bronkopneumoni – men har ekssudat til interstitiet
Aerogen - virus - bl.a. influenzavirus hos svin
Cranioventral

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Bronkointerstitiel pneumoni type II

A

Diffus og pletvis (caudodorsal)
Bilateral
Hæmatogen (ikke embolisk!)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Andre typer af pneumonier end de tre hovedtyper

A

Traumatisk pneumoni hos kvæg
Aspirationspneumoni
Uræmisk pneumonitis (pneumopati): hund – skader på kar i lungerne sfa. uræmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Ætiologi ved katarrhalsk bronkopneumoni hos svin

A

Mycoplasma hyopneumoniae

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Ætiologi ved interstitiel pneumoni hos svin

A

PCV2 (PMWS)
PRRS
Pneumocystis carinii (svamp)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Kværke hos hest

A

S. equi ssp. equi
Purulent rhinitis, conjunctivitis, sinusitis, aerolulitis, apostematøs lymphadenitis
Følgevirkninger: strubepibning, Horner’s syndrom, kanalikulær spredning til lunger og GI kanal, sepsis = vandrende kværke, glomerulonefritis, purpura hæmorrhagica (dermatitis)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Atrofisk rhinitis hos svin

A

Bordetella bronchiseptica, Pasteurella multocida Toxinproduktion – øget aktivitet af osteoclaster og nedsat aktivitet af osteoblaster - deformerede knogler
Purulent rhinitis, evt. bronkopneumoni
Obstruktion af ductus nasolacrimales
Uni- eller bilateral

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hæmorrhagisk aerocystitis/aerolulitis hos hest

A

Typisk svampeinfektion

Blødning fra A. carotis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Equin larynxparalyse/larynx hemiplegi

A

Axonopathi af venstre n. recurrens –> atrofi af venstre m. cricoarytenoideus
Primær: idiopatisk
Sekundær: kværke eller aerolulitis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Typer af atelektase

A

Kongenital: for tidligt fødte (manglende surfactant - hyalin membran syge) eller vanskelige fødsler
Erhvervet: obstruktion eller kompression

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Emfysem

A

Forøget luftmængde og destruktion af septae distalt for terminale bronchioler
F.eks. RAO/COPD hos hest
Makroskopisk ligner det bobleplast

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Cor pulmonale

A

Hypertension i lungernes kar –> fortykkede vægge i højre side af hjertet og kongestivt hjertesvigt
F.eks. ved infektion med Angiostrongylus vasorum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Bronkiektasi

A

Bronkier der er patologisk udvidede
Stagnation af eksudat gennem længere tid Deformation af de cilierede epithelceller (dårlig clearance)
Nedbrydning af bruskringe
Omgivende væv er atelektatisk (manglende støtte)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Læsioner ved infektion med Rhodococcus equi hos føl

A

Kronisk lobulær bronkopneumoni med sekundære pyogranulomatøse læsioner
Desuden ses der ofte læsioner i GI-kanalen, som evt. kan spredes til leveren og videre defra

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Ætiologi ved ondartet lungesyge hos kvæg

A

Mycoplasma mycoides ssp. mycoides

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Virusinfektioner i luftvejene hos kvæg

A

BHV-1 (IBR)
Parainfluenza 3
BRSV

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Virusinfektioner i luftvejene hos får

A

Parainfluenza 3
Adenovirus
RSV

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Virusinfektioner i luftvejene hos svin

A

Cytomegalovirus
Influenza
Arterivirus (PRRS)
PCV-2 (PMWS)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Virusinfektioner i luftvejene hos hest

A

EHV-4 (Equin Viral Rhinopneumonitis)
Influenza
Arterivirus (Equin Viral Arteriitis)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Virusinfektioner i luftvejene hos hund

A 
CAV-2 ("kennelhoste")
Parainfluenza (”kennelhoste")
Distemper virus (hundesyge) 
CHV-1 (nekrotiserende rhinotracheitis)
Influenza
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Virusinfektioner i luftvejene hos kat
FHV-1 (Felin Viral Rhinotracheitis) | FCV
26
Læsioner i lungerne ved infektion med Angiostrongylus vasorum hos hund
Kronisk tromboserende endarteriitis | Kronisk interstitiel pneumoni
27
Mesotheliom
Tumor udgående fra mesothel på serøse hinder (f.eks. mediastinum, peritoneum) Multicentrisk Lokal spredning via implantation
28
Sublethale celleskader i leveren
Hydropisk degeneration Steatose Glykogenakkumulation
29
Årsager til midtzonal levernekrose
Aflatoxin | Hexachlorophen
30
Årsager til atrofi af leverceller
Underernæring Trykatrofi (hest) – overfyldning af ventriklen eller tarmen Kronisk stase Amyloidose
31
Årsager til hypertrofi/hyperplasi af leverceller
Phenothiazinderivater giver hyperplasi af ER i zone 3 Megalocytose (aflatoxiner, nitrosaminer, engbrandbæger m.v.): fragmentering af nucleolus – cellen går i M-fase, men ingen deling – polyploid kæmpecelle
32
Indgangsporte til leveren
V. portae A. hepatica V. umbilicalis (unge dyr, læsioner i venstre side af leveren) Galdegangene – ascenderende Fra bughulen – f.eks. parasitvandring eller trauma
33
Hepatitis hos hund
Adenovirus Rød, svulmet og butrandet lever, nekroser, galdeblæreødem Basofile intranukleære inklusionslegemer Man vaccinerer i DK
34
Dicrocoelium dendriticum
Samme læsioner i leveren som Fasciola hepatica | Vandrer via galdegange og ikke frit i abdomen
35
Typisk uspecifik reaktion på toksisk leverskade
Galdegangshyperplasi
36
Konsekvenser af leverskade
Ikterus Væskeretention (Na-retention i nyrerne) --> ødemer Encefalopati (hypoglykæmi eller hyperammonæmi) Fotosensibilisering (manglende udskillelse af phylloerythrin) Malabsorption (nedsat galdesyreproduktion) Koagulationsdefekter
37
Patogenese ved subphreniske abscesser
Lymfeflowet fra abdomen går gennem diafragma til mediastinallymfeknuderne – bakterier ”sies fra” ved diafragma og bliver fanget mellem denne og leveren
38
Patognomonisk læsionstype ved svampeinfektion (typisk Aspergillus fumigatus) i formaver og lever (kvæg)
Cirkulære dannelser med central hyperæmi og nekrose og en voldsomt hæmorrhagisk randzone
39
Ekstrahepatiske tilstande der kan forårsage kronisk leverstase
Subphrenisk abscess, der trykker på v. cava caudalis Trombe i v. cava caudalis Klapdefekt i højre side af hjertet – f.eks. tromboserende valvulær endocarditis eller cyster Pericarditis – her ville man også se lungestase
40
Udseende af nekrotiske leverlobuli
Lyse Tørre Let hævede over niveau
41
Nodulær hyperplasi af lever
Ældre hunde Idiopatisk Velafgrænset fra omkringliggende levervæv Indeholder alle normale strukturer, dog især hepatocyter Mangler det lobulære mønster
42
Neoplasier i leveren
Levercelleadenom/- adenocarcinom Galdegangsadenom/- adenocarcinom Galdeblæreadenom/- adenocarcinom Mesenkymale neoplasier Sekundære (metastatiske) neoplasier
43
Ætiologi ved cholecystitis hos kalve
Salmonella
44
Typer af hyperplasi af galdeblæren
Mucinøs Cystisk Polypøs
45
To overordnede typer af forandringer i muskler
Neuropatiske forandringer | Myopatiske forandringer
46
Typer/stadier af myocyt degeneration/nekrose
Segmentær – kun dele af muskelcellen nekrotiserer Hydropisk/vakuolær – tidligt stadium – svulst af organeller, akkumulation af fedt/glykogen Hyalin/Zenkers – hyperkontraktion af muskelcellen, homogent, eosinofilt sarkoplasma – tværstribning mangler Flokkulær/granulær – fragmentering af de koagulerede myofibriller – satellitceller ”vågner op”
47
Årsager til muskelnekrose
``` Iskæmi Mangeltilstande ”Stress” – fysisk belastning Forgiftning Infektioner ```
48
Muskelregeneration (ideelt forløb)
Immigration af fagocytter - fagocytose af nekrotisk væv Proliferation af satellitceller – centrering - dannelse af myoblaster Fusion mellem myoblaster Dannelse af tværstribning og marginering af kerner
49
Vellykket muskelregeneration kræver
Intakt sarkolemma – basis for normal vækst af muskelcellen, holder fibroblaster ude Satellitceller – danner en bro mellem de levedygtige dele af muskelcellen, nødvendige for dannelsen af sarkoplasma
50
Hvis muskelregenerationen ikke forløber rigtigt (f.eks. ved kroniske muskelskader), kan der dannes..?
Multinukleære celler
51
Typer af muskelatrofi
Denervationsatrofi – f.eks. ved strubepibning hos hest Inaktivitetsatrofi – især type II muskelceller – f.eks. ifm. bandagering Inanitionsatrofi (kakektisk atrofi) – typisk ældre/svækkede dyr – især type II muskelceller – langsom proces
52
Ætiologi ved granulomatøs myositis
``` S. aureus (botryomykose) Actinobacillus lignieresii (actinobacillose, bløddelsaktinomykose, trætunge) ```
53
Læsioner forårsaget af Clostridium sp. i muskler
Miltbrandsemfysem (blackleg): hæmatogen spredning fra tarmkanalen (sporer) med senere aktivering – C. chauvoi Malignt ødem/gasgangræn: sårinfektion (anaerobe og alkaliske forhold) – mange Clostridium arter Botulisme: paralyse
54
Ætiologi ved parasitær myositis
Trichinella spiralis – ikke i DK Cysticercus bovis – kan være i live eller degenereret – typisk diafragma, tyggemuskler etc. Toxoplasma gondii – hund og kat - multifokal nekrotiserende myositis Neospora caninum - hund - nekrose, blødning, fibrose, forkalkning, intracellulære tachyzoiter Sarcocystis spp. – ikke nødvendigvis inflammation – intracellulært
55
Typer af eosinofil myositis
Diffus – ofte idiopatisk – kan være parasitær | Granulomatøs - parasitær
56
Doublet-kalve
Arvelig muskelhyperplasi bl.a. hos belgisk blåhvidt Defekt i myostatin-genet – dobbeltmuskulatur Køerne kan ikke føde kalvene selv
57
Myofibrillær hypoplasi ("splayleg"/”swimmers”) hos pattegrise/hundehvalpe
Forsinket udvikling af myofibrillerne i bagbenene Går over af sig selv, hvis de overlever
58
Porcint stress syndrom
Skyldes mutation - ikke så hyppigt i dag – avlet væk Øgede mængder Ca intracellulært Hyperkontraktion og segmentær nekrose af type i og II muskelfibre Meget stressfølsomme svin Især affektion af skulder, ryg og skinke PSE = pale, soft, exudative Hurtig udvikling af rigor mortis
59
Nutritionel myopati/nutritionel muskeldegeneration/white muscle disease
Skyldes mangel på selen og/eller vitamin E Alle dyrearter - typisk unge dyr Mangel på antioxidanter giver frie radikaler, der beskadiger membraner og forårsager nekrose Prædisponerende faktorer: hurtig vækst, fysisk anstrengelse, flerumættede fedtsyrer Rammer de mest aktive muskler – respirationsmuskulatur rammes altid Stiv gang Blege/hvidlige/gullige muskler Ødem og evt. blødning Mineralisering
60
Equin rhabdomyolyse/myoglobinuria paralytica/nyreslag
Fysisk myopati | Blødninger og nekroser i muskulaturen
61
Equin polysakkarid storage myopati (EPSM)
``` Især trækheste Kan være genetisk betinget Akkumulation af glykogen Får ofte rhabdomyolyse Muskelatrofi, bevægelsesforstyrrelser ```
62
Langliggere (Downer Cow Syndrome)
Opstår tit som følge af kælvningsfeber Store nekroser lateralt i lårmuskulaturen Skyldes lokal stigning i det intramuskulære tryk, der overstiger det arterielle tryk Evt. heling ved arvævsdannelse eller sekundær infektion
63
Brandfeber (purpura haemorrhagica) hos hest
Myopati Reaktion (type 3) på infektion med Streptococcus equi (kværke) Immunkomplekser bestående af IgA og M‐antigen Generaliseret vasculitis med blødninger og infarkter
64
Polymyositis hos hund
Immunreaktion mod myofibre Affektion af mange muskler Mononukleær cellereaktion med nekrose eller fibrose
65
Tyggemuskelmyositis hos hund
Immunreaktion mod type IIM myosin Svulne eller atrofiske tyggemuskler Mononukleære celler + ofte mange eosinofile Nekrose, fibrose
66
Muskeldystrofi hos hund og kat
``` Progressiv degenerativ muskellidelse X‐bundet recessiv Mangel på proteinet dystrophin Normal innervation Tit affektion af bestemte muskelgrupper Udtalt muskelatrofi; hypertrofi hos katte Degeneration og nekrose af muskelceller,   mangelfuld regeneration Affektion af myokardiet ```
67
Myasthenia gravis hos hund og kat
Arvelig (nogle hunderacer) eller erhvervet Autoimmun reaktion mod acetylcholin-receptorer Uspecifikke eller ingen morfologiske forandringer
68
Nyrecyster kan udgå fra
Bowmannske kapsel Tubuli Samlerør
69
Årsager til nyrecyster
(Medfødte eller erhvervede) Inflammation Defekt basalmembran Epithelhyperplasi/dysplasi
70
Hydronefrose
Dilatation af pelvis og calices som følge af obstruktion af urinvejene - evt. også hydroureter Giver atrofi og cystisk forstørrelse Kan være medfødt eller skyldes inflammation, neoplasi mm. Kan medføre kollaps af kar og iskæmi samt infektion Kan give tubulær atrofi og nekrose samt interstitiel fibrose
71
Typiske læsioner ved uræmi
Øget vaskulær permeabilitet – lungeødem, fibrinøs pericarditis Endothelskader - trombose Nedsat produktion og øget turn-over af erythrocytter - anæmi Ændret Ca-P-balance – mineralisering, osteodystrophia fibrosa NH3-sekretion og vaskulære nekroser – sår i mundhulen og maven
72
Læsioner/tegn ved akut nyresvigt (ofte reversibel)
Oliguri/anuri – nedsat urinproduktion Azotæmi (forhøjet blodkoncentration af N-holdige affaldsstoffer) Som regel ingen sekundære non-renale læsioner Tubulusceller er svulne
73
Læsioner/tegn ved kronisk nyresvigt (ofte irreversibel)
Langvarig uræmi Tit sekundære non-renale læsioner Tubulusceller er nekrotiske
74
Hvor meget skal GFR nedsættes, før man ser symptomer på nyresygdom?
Min. 50 %
75
Patogenese ved nefrocalcinose
Tab af nephroner --> hyperphosphatæmi --> hyperparathyreoidisme --> nefrocalcinose --> tab af nephroner
76
Årsager til tubulær nekrose
Iskæmi Intoksikation (oftest proximale tubuli): tungmetaller, mykotoksiner, planter, oksalat, hyperkalcæmi, kemoterapeutiske stoffer
77
Neoplasier i nyrerne
Adenom Karcinom (hund, kvæg): kan blive meget store Nephroblastom (Wilm’s tumor): slagtesvin, multicentriske, ofte lokaliseret i polerne, benigne, lobulær, bindevævsseptae, kan indeholde nekroser, pus, knoglevæv etc., minder meget om nyrevæv Lymfosarkom (kat, svin, kvæg): ofte blødninger, altid maligne, meget store lymfeknuder Metastaser
78
Amyloidose i nyrerne
Nyrerne kan blive meget store Ikke hos svin Sekundært til kroniske inflammationer, evt. idiopatisk Ligger i mesangiet og evt. andre steder Sekundære forandringer: tubulær (og glomerulær) atrofi, fibrose, papilnekrose, mineralisering
79
Hvorfor lokaliseres pyelonefritis ofte til polerne?
Sammensatte papiller - lukkes ikke ved reflux af urin
80
Leukolymfocytær pyelonefritis
Kun hos slagtesvin E. coli Infiltrat af neutrofile og lymfocyter
81
Ætiologi ved pyelonefritis
``` Corynebacterium renale, pilosum, cystitidis E. coli, Proteus, Klebsiella Actinobaculum suis Streptokokker, staphylokokker Pseudomonas Få tilfælde med svampe ```
82
Ætiologi ved ikke-granulomatøs interstitiel nefritis
``` E. coli (white spotted kidney) - kalve Leptospira interrogans - flere arter Arterivirus (PRRS) - svin Herpesvirus (ondartet katarfeber) - kvæg Adenovirus - hund Immunmedieret ```
83
Ætiologi ved granulomatøs interstitiel nefritis
``` FIP (felin infektiøs peritonitis) - pyogranulomatøs PCV2 Mycobacterium Svampe Parasitter ```
84
Væsentlig forskel i patogenesen ved interstitel og embolisk nefritis
Interstitiel: selektiv kolonisering af nyren Embolisk: tilfældig henkastning
85
Tre typer af glomerulonefritis (histologisk)
Proliferativ - øget cellularitet Membranøs (kat) - fortykket basalmembran Membranoproliferativ (hund) - kombination
86
Det nefrotiske syndrom ved glomerulonefritis
Glomerulære læsioner --> proteinuri --> hypoproteinæmi --> ødem, ascites, hydrothorax
87
Læsion der ses i tubulusceller ved glomerulonefritis
Hyalin dråbeformig degeneration (reabsorberet protein)
88
Prædisponerende faktorer for pyelonefritis
Hundyr (kortere urinvej) Urocystitis Urolithiasis Vesicoureteral refluks
89
Ætiologi ved viral glomerulitis
Adenovirus (HCC) [hunde] Cytomegalovirus [pattegrise]EVA (equin viral arteriitis) Svinepest
90
Ætiologi ved bakteriel glomerulitis (embolisk nefritis lokaliseret til glomeruli)
``` Actinobacillus equuli Rødsygebakterien Trueperella pyogenes Pasteurella sp. Streptokokker ```
91
Makroskopiske kendetegn ved end-stage nyrer
Blege, skrumpede Forøget tekstur Svære at dekapsulere Uregelmæssig overflade
92
Histologiske kendetegn ved end-stage nyrer
``` Fibrose Glomerulosklerose Sekundær inflammation Cyster Forkalkninger ```
93
Renal kortikal nekrose
Ikke lig med tubulær nekrose (derimod nekrose af alle strukturer i barken) Skyldes hypoperfusion eller shock (septikæmi, endotoksinæmi)Endothelbeskadigelse => aktivering af  koagulationssystemet (DIC)
94
Årsager til renale infarkter
Kvæg: pyæmi (T. pyogenes) Kat: kardiomyopati Hest: Strongylus vulgaris
95
Årsager til papilnekrose = renal medullær nekrose
``` NSAIDs Forandringer i barken Amyloidose Pyelitis Urolithiasis Hydronefrose ```
96
Typer af urolithiasis
``` Struvit [kat, hund, kvæg, får] Karbonat [kvæg, får] Silikat [kvæg, får] Oksalat [får, hund] Urat [dalmatinere, pattegrise] ```
97
FUS (Feline Urological Syndrome)/FLUTD (Feline Lower Urinary Tract Disease)
Multifaktoriel sygdom Struvit‐krystaller Typisk patient: kastreret han, 2‐4 år, overvægtig, for meget tørfoder, for lidt motion
98
Komplikationer til urolithiasis
``` Trauma Inflammation Hydronefrose Ruptur af vesica – uroperitoneum Ruptur af urethra – urinflegmone, urinfistel ```
99
Ætiologi ved inflammation i nedre urinveje
Kemisk - enzootisk hæmaturi (kvæg) Herpesvirus (kat, kvæg) Samme bakterier som giver pyelonefritis
100
Neoplasier i nedre urinveje
``` Papillom Karcinom: transitorisk (overgangs‐), pladecelle‐, adeno‐, udifferentieret Rhabdomyosarkom Leiomyom Fibrom ```
101
Definition på hjertesvigt
Nedsat hjertefunktion hvor de kompensatoriske mekanismer er udmattede
102
Årsager til hjertesvigt
Øget systolisk tryk (øget afterload) Øget blodvolumen (øget preload) Nedsat myokardial kontraktionsevne – f.eks. ved infarkter eller myocarditis Ledningsforstyrrelser (arytmi)
103
Organismens reaktion på hjertesvigt
``` Dilatation af hjertet Hypertrofi af hjertet Forhøjet puls Øget perifer modstand Øget blodvolumen Redistribution ```
104
Overordnede typer af misdannelser i hjertet
Mangelfuld lukning af arteriovenøse shunts Fejludvikling af hjerteklapper Malplacering af de store karstammer
105
Fallots tetrade (hjertemisdannelser)
Ventrikelseptumdefekt Pulmonal stenose Dextroposition af aorta (udmunder over septum – begge ventrikler) Hypertrofi af højre ventrikel
106
Subaortal stenose
Meget almindeligt hos slagtesvin, forekommer hos hund Stenose = bindevævsdrag lige under ostiet Sekundær koncentrisk hypertrofi af ventriklen, lungestase
107
Årsager til mineralisering af endocardiet og/eller de store arterier hos kvæg
Vitamin D forgiftning | Granulomatøse sygdomme (paratuberkulose)
108
Ætiologi ved endocarditis
``` Trueperalle pyogenes (kvæg) Streptokokker (svin, kvæg, andre dyr) E. rhusiopathiae (svin) S. aureus (hund) E. coli (hund) ```
109
Valvulær endocardiose hos hund
Især gamle dyr, små racer (Cavalier King Charles spaniel) Insufficiens, evt. prolaps Korte, diffust eller nodulært fortykkede, abnormt formede klapper Skyldes proliferation af bindevæv og aflejring af glykosaminoglykaner ekstracellulært Dilatation af ventriklen Evt. sekundær trombose – sjældent Tilbageløb af blod fra ventriklen til atriet - turbulens
110
To typer af myokardiehypertrofi
Excentrisk: samtidig dilatation af ventriklen, forstørret volumen, normal eller nedsat vægtykkelse, skyldes primært volume overload (øget preload) Koncentrisk: nedsat volumen af ventriklen, forøget vægtykkelse, skyldes primært pressure overload (øget afterload)
111
Årsager til myokardnekrose
Mangeltilstande: selen/E-vitamin (Mulberry Heart Disease hos svin), thiamin Toksiske substanser: katekolaminer, ionophorer, D-vitamin Iskæmi: kan skyldes pyæmi (kvæg), S. vulgaris larver (hest), hypothyreoidisme (hund) Trauma/stress/shock
112
Tre former for kardiomyopati
Hypertrofisk (hund og kat): nedsat diastolisk funktion Dilatativ (hund, kat, kvæg): nedsat systolisk funktion Restriktiv (kat): nedsat diastolisk og evt. systolisk funktion
113
Ætiologi ved viral myocarditis
Parvovirus (hvalpe) Hundesyge Encephalomyocarditis‐virus (mange dyrearter) Mund‐og klovesygevirus (svin, kvæg)Morbus  Aujeszkyi (især hund og kat)
114
Ætiologi ved bakteriel myocarditis
``` Trueperella pyogenes (kvæg) Actinobacillus equuli (føl) ```
115
Ætiologi ved parasitær myocarditis
Toxoplasma gondii (hund og kat) Sarcocystis spp. Cysticercus cellulosae, C. ovis, C.  bovis (hhv. svin, får, kvæg)
116
Neoplasmer i hjertet
Rhabdomyom/rhabdomyosarkom Schwannom (kvæg) Hæmangiosarkom (hund) Lymfosarkom
117
To former for hjertebasistumor
Chemodectom (paragangliom) - udgår fra corpus  aorticum | Ektopisk thyreoidea‐tumor
118
Aneurysme
Lokaliseret dilatation/udposning på et  blodkar (eller hjertet) pga. svækkelse af  væggen Sakkulære eller fusiforme Cu-mangel hos svin Sekundært til infektioner (arteriitis)
119
Tre typer af aneurysmer
Ægte aneurysme (aneurysma verum): begrænses af selve arterievæggen Falsk aneurysme (aneurysma spurium): begrænses af omgivende væv (rumperet) Pseudoaneurysme: dilatation uden svækkelse
120
Ateriosklerose
Nedsat elasticitet og forsnævring af arterien Øgede mængder grundsubstans i karvæggen Fibrose og proliferation af glatte muskelceller
121
Atherosklerose
Aflejring af lipider, fibrose og forkalkning i karvæggen Forsnævring af arterien Sjældent hos husdyrene  Især hos hunde med hypothyreoidisme
122
Intimaforkalkning (intimal bodies)
Normal forekomst i tarmkanalens arterier og arterioler hos hest
123
Læsioner ved klassisk svinepest
Blødninger: hud, lymfeknuder, nyrer, urinblære, larynx, ventrikel, lunger, epicardium Miltinfarkter Nekroser i tonsiller og svælg samt evt. galdeblære Kronisk: ulcera (”button ulcers”) i caecum og colon
124
Sequela til peritonitis
Hypermotilitet af tarm - spredning Adhærencer sfa. fibrinekssudation Adynamisk ileus (hindret tarmpassage)
125
To typer af FIP
Våd/effusiv: humoralt respons - immunkomplekser - type III reaktion Tør/non-effusiv: humoralt og cellulært respons - pyogranulomatøs infektion
126
Årsager til hæmoperitoneum
Trauma Neoplasier - især hæmangiosarkomer Forgiftning - f.eks. antikoagulantia
127
Typer af abdominal fedtvævsnekrose
Enzymatisk: sekundært til pancreasnekrose/pancreatitis, typisk fede hunde, fedtdråber ”svømmer rundt” i bughulen Fokal: idiopatisk, muligvis kompressionsiskæmi, mineralisering, fede får Massiv: store områder, fede kreaturer, hårdt fedtvæv, mineralisering, sandsynligvis fodringsbetinget Steatitis/pansteatitis: oxidation af fede syrer – frie radikaler, skyldes fodring med mange polyumættede fedtsyrer og for lidt vitamin E, mineralisering
128
Pendulerende peritonealt lipom
Typisk hos hest Tarme bliver viklet ind i stilk - infarkt, forstoppelse, kolik Hård grålig/brunlig masse med kapsel omkring Central mineralisering
129
Inflammation i spytkirtel
Sialoadenitis
130
Vesikulære virussygdomme i munden
Mund- og klovsyge – picornavirus - klovbærende dyr Vesiculær stomatitis – rhabdovirus - ru, su, eq – ligner mund og klovsyge Vesiculær exanthem – calicivirus - svin Swine vesicular disease - enterovirus – svin
131
Erosive/ulcerative virussygdomme i munden
BVDV – mucosal disease (kalv smittes af mor) – drøvtyggere – klovspaltelæsioner Ondartet katarfeber (coryza gangrænosa) – drøvtyggere – herpesvirus – vasculitis – læsioner i øjnene Kvægpest (udryddet) – klovbærende dyr Bluetongue – drøvtyggere – vasculitis – ødem og blødninger
132
Typer af megaoesophagus
``` Kongenital idiopatisk (primær) – lige før ventriklen Sekundær kongenital = hjerte og arterier omslutter oesophagus Sekundær erhvervet – f.eks. hvis foder sidder fast ```
133
Udseende af papiller i vommen ved forskellige fodringsstrategier
Meget grovfoder: lange, slanke, lyse, tyndt flerlaget pladeepithel - normalt Meget kraftfoder: kølleformede, brede, gråsorte, hyperkeratotisk parakeratose, tendens til sammenklumpning
134
Atresi
"Ikke hul igennem" - medfødt
135
Stenose
Medfødt forsnævring
136
Striktur
Erhvervet forsnævring
137
Ætiologi ved gastritis/abomasitis
Hund og kat: uræmisk gastropati Hest: Gasterophilus larver Kvæg: Ostertagia spp. Lam/får: Hæmonchus contortus
138
Endogene fremmedlegemer i abdomen/peritoneum
Tarmindhold Galde Urin Macererede fostre
139
"Trætunge" hos kvæg
Actinobacillus lignieresii Pyogranulomatøs glossitis Typisk ved hårindstik i fossa linguae
140
Agnathia
Mangel på underkæbe
141
Prognathia
Forlænget underkæbe
142
Hyperplasi/neoplasi i mundhulen
Gingival hyperplasi Pladecellecarcinom Melanom
143
Forskel på om cellerne i toppen af villi eller i bunden af krypter angribes i tarmen
Villi-celler: hurtigt kliniske tegn - hurtigt væk igen | Krypt-celler: langsom udvikling af sygdom - mere alvorlig
144
Inflammatorisk vs. non-inflammatorisk diarré
Inflammatorisk: mikroorganismer invaderer mucosa - mest i ileum, caecum, og colon Non-inflammatorisk: ændret sekretion/absorption - hyppigst i tyndtarmen
145
Inflammation i rectum
Proctitis
146
Sygdomme forårsaget af Clostridium perfringens
Enteritis hos alle dyr (A) - minimal mucosaskade Dysenteri hos lam (B) - blodig diarré - også føl og kalve Tarmbrand hos svin (C) - hæmorrhagisk, nekrotiserende enteritis - også føl og kalve "Pulpy kidney disease" hos får, geder, kalve (D)
147
Overordnet patogenese ved infektion med E. coli i tarmen
Binder til enterocyter i tyndtarmen
148
Enterotoksisk colibacillose
Neonatal form – kalve og grise - kataralsk enteritis Fravænningsform hos grise - hæmorrhagisk Sekretorisk diarré - gullig Lokalt i tarmen – ikke generaliseret sygdom
149
Septikæmisk colibacillose
``` Endotoksin Lam, kalve Opstår f.eks. fra navlen eller ærogent – ikke nødvendigvis fra tarmen Evt. enteritis Fibrinøs polyserositis ```
150
Enterotoksæmisk colibacillose
Ødemsyge hos svin - 1-2 uger efter fravænning Angiotoksin – ødelægger endothel Ødem i ventrikel, mesocolon, øjenlåg og hjerne – neurologiske symptomer
151
Rotavirus
``` Hver dyr har sin egen slags Typisk unge dyr Tyndtarmen Invaderer enterocytter – falder af Atrofi af villi Osmotisk diarré - vandig og gullig ```
152
Coronavirus
Minder meget om rotavirus (invaderer enterocyter, villusatrofi, osmotisk diarré) Mere virulent end rotavirus Tyndtarmen og colon
153
Salmonella
Kan angribe alle celler i tarmen – oftest M-celler Overlever i fagocytter – regionale lymfeknuder – leveren – kan kolonisere galdeblæren Klinisk billede afhænger af dosis, immunitet, stress Septikæmisk form: fibrinoid nekrose af blodkar Akut enteral form: fibrinonekrotiserende ileotyphlocolitis Kronisk enteral form: multifokal nekrotiserende og ulcerativ typhlocolitis Hyppigst typhimurium og dublin Dybtgående inflammation i tarmen med vasculitis og trombose --> infarkter – områder med nekrose
154
Svinedysenteri
Brachyspira hyodysenteriae Ung- og slagtesvin – ned til 3-ugers alderen Synergi med F. necrophorum (anaerob flora i tarmen) Ødelagt absorption Primært caecum, colon og rectum Diffus fibrinonekrotiserende (pseudomembranøs) og evt. hæmorrhagisk inflammation
155
Proliferativ enteropati (svin)
Lawsonia intracellularis Intracellulært i kryptepithelet – hyperplasi Primært i aborale del af jejunum samt ileum 1½-5 måneders alderen: Porcin instestinal adenomatose – polypagtig Nekrotiserende enteritis – voldsomt fortykket tarmvæg og nekrose Regional ileitis – kun ileum inficeret Gylte og 1.lægs søer: Proliferativ hæmorrhagisk enteropati (regional tarmblødning) – tarmen er udfyldt af koaguleret blod – metastasering af kryptepithelceller til regional lymfeknude
156
Transmissible gastroenteritis (svin)
``` Coronavirus Grise yngre end 10 dage Hyppigst om vinteren – sollys modvirker infektionen Total villus atrofi Gasfyldte tyndtarme ```
157
Universel tarmblødning (svin)
Ukendt årsag Pattegrise Blod i hele tarmens længde – ikke koaguleret
158
Paratuberkulose hos kvæg
Mycobacterium avium ssp. paratuberculosis Infektionen sker hos helt unge dyr – sygdom udvikles senere Kronisk diarré - hypoproteinæmi og afmagring Ileum, caecum og proksimale colon Fortykket tarmvæg med rynket slimhinde og stedvis ulceration Mycobakterier i inficerede makrofager i mucosa Stase i lymfekar – inflammation og ektasi – man kan se lymfekarrene makroskopisk Muscularishypertrofi (Lepromatøs) granulomatøs inflammation Atrofi af villi
159
BVDV hos kvæg
Ikke-drægtigt kvæg: subklinisk eller mild sygdom Drægtigt kvæg: inden for de første 4 måneder inficeres fosteret – PI-dyr (persistent inficerede), efter 4 måneder – misdannede kalve eller abort Hvis PI dyr rammes af en cytopatogen stamme, udvikles mucosal disease: Nekrose af pladeepithel og tarmepithel – især M-celler Erosioner/ulcerationer over GALT-områderne
160
Rhodococcus equi enteritis hos hest
Pneumoni hos unge og immunsvækkede dyr Inflammatorisk materiale hostes op, sluges og spredes til tarmen Ulcerationer ved GALT-områder – pyogranulomatøs lymfadenitis – spredes til lymfeknuder Kan overleve i makrofager Pyogranulomatøs ulcerativ typhlocolitis
161
Colitis X hos hest
``` Ukendt årsag – måske clostridier Svær diarré – ofte fatal Caecum og colon Ødem og hæmorrhagi Tegn på endotoksisk shock – f.eks. DIC Kan ligne Salmonella – man skal kunne udelukke Salmonella, før man kalder det en colitis X ```
162
Schistosoma reflexus
Bugløs kalv - ingen bugvæg
163
Typiske lokalisationer af internt hernie (mest hos hest)
Foramen epiploicum Nyre-milt-bånd Huller i mesenteriet
164
Typiske årsager til kolik/ileus (tarmtilstopning) hos hest
Obstruktion Lejeforandringer Volvulus og torsion – infarkt Muskularis hypertrofi – idiopatisk tilstand Strongylus vulgaris – infarkt i et stykke af jejunum – arteriitis i krøsroden Stilkede lipomer – ældre heste – vikles typisk ind i jejunum-slynger
165
Kataralsk enteritis
Inflammation i tyndtarmen Ekssudat domineret af mucus Let tilblanding af celler, fibrintråde og celledebris
166
Hyppige typer af eksternt hernie
Umbilical - genetisk hos svin Scrotal Inguinal
167
De to tarmdele i en intusseption
``` Intussuscipiens = det yderste stykke tarm Intussusceptum = det "fangede" stykke tarm ```
168
Typer af hermafroditisme
``` Bilateral = ovotestes i begge sider Unilateral = ovotestis i den ene side Lateral = testis i den ene side og ovarie i den anden ```
169
Mekanismer bag pseudohermafroditisme
Oftest idiopatisk Persisterende Müllerske gange syndrom - MIS-forstyrrelse (human og ged) Mangel på 5-alfa-reductase (human) Androgen receptordefekt (eq, fe, human)
170
Krav til normal testikelnedstigning
MIS og testosteron | Gubernaculum skal vokse langsommere end pelvisstrukturerne og fortykkes ekstraabdominalt
171
Årsag til kryptorkisme
Manglende udvikling eller fejlplacering af gubernaculum | Meget arveligt
172
Faktorer der prædisponerer for kryptorkisme
Østrogenpåvirkning i uterus – testikulær hypoplasi Nedsat blodtilførsel Forsinket umbilicus-lukning
173
Mulige konsekvenser af kryptorkisme
Atrofi/hypoplasi samt fibrosering af tilbageholdt testikel (efter puberteten) Risiko for sertolicelletumor/seminom Risiko for torsion (sjældent)
174
Årsager til testikelhypoplasi (testiklen har aldrig udviklet sig)
Idiopatisk Kryptorkisme Intersex – hermafroditter og pseudohermafroditter Nutritionelt – selen og vitamin A Gen-bundet Endokrine forstyrrelser – f.eks. mangel på thyreoidea-hormon Translokation og mosaikdannelse (Klinefelters syndrom)
175
Årsager til testikelatrofi
``` Obstruktion Nedsat blodforsyning Inflammation Feber Underernæring (vitamin A og zink) Hormonforstyrrelser Hypofyse- / hypothalamusforstyrrelser Sertolicelletumor - østrogen Toksisk påvirkning – amphotericin B og gentamycin ```
176
Histologisk forskel på testikelhypoplasi og testikelatrofi
Hypoplasi: basalmembranen er fortykket og jævn Atrofi: basalmembranen er fortykket og ujævn/bølget
177
To overordnede typer af orchitis
Tubulær (ascenderende) | Interstitiel (hæmatogen)
178
Ætiologi ved viral orchitis
Hundesygevirus Arteriitis- og anæmivirus (eq) Fårekopper
179
Orchitis forårsaget af Brucella sp.
Hæmatogen Nekrotiserende/granulomatøs Eneste art i DK er Brucella suis - harer - zoonose
180
Neoplasier i testes (mest hund)
Seminom Teratom Sertolicelletumor Leydigcelletumor
181
Seminom
``` Hvide og bløde Multicentriske Kommer fra spermatogonierne Ligger typisk intratubulært – kan også være diffuse Oftest benigne Ingen hormonproduktion Især ved kryptorkisme i inguinalkanalen ```
182
Teratom
``` Kan indeholde knogler, brusk, hår etc. 2 eller 3 kimblade – blanding Sjældne hos hunde, hyppige hos heste Ofte benigne Især ved kryptorkisme ```
183
Sertolicelletumor
Hvide og meget hårde - fibroserede Nogle producerer østrogen – kan bl.a. medføre, at handyr udvikler et yver (gynækomasti) Oftest benigne Især ved kryptorkisme i abdomen hos hund
184
Leydigcelletumor
``` Gule eller orange, cirkulære Interstitielle tumorer Stort set aldrig hormonproducerende Fyldt med vakuoler med hormoner – secerneres ikke Især ved kryptorkisme ```
185
Hypospadia
Urethra ikke lukket ventralt - f.eks. ved pseudohermafroditisme
186
Epispadia
Urethra ikke lukket dorsalt
187
Phimosis
Penis kan ikke komme ud gennem præputium
188
Paraphimosis
Penis er ude af præputium - kan ikke komme tilbage
189
Inflammation i glans penis
Balanitis
190
Inflammation i præputium
Posthitis
191
Ætiologi ved balanitis, posthitis, balanoposthitis
``` Herpesvirus Corynebacterium renale (vædder) A. suis C. foeti (tyr) Trichomonas foeti (tyr) Strongyloides papillosus (tyr) Habronema spp. (hingst) ```
192
Neoplasmer på penis
Papillomer – skyldes virus Fibropapillomer Pladecellekarcinomer Transmissibel venerisk tumor (hund) – tumoren består af en anden hunds celler – oftest benign, ”hentes” i udlandet – store celler, der minder om makrofager
193
Årsager til ødem i hunkønsorganer
Østrus | Østrogenisme (f.eks. indtag af zearalenon)
194
Lejeforandringer af uterus
Torsion: kræver indhold – kan være foster, pus etc. Prolaps: bl.a. ved østrogenpåvirkning, mælkefeber– indeholder tit tarm e.l.
195
Forandringer af endometriets kirtler
Hyperplasi (cystisk, østrogenisme) – alle dyrearter – ofte sekundær endometritis Adenoid hyperplasi – tumorlignende – ikke cyster – f.eks. hos kat Adenomyose – kirtlerne vokser ned i myometriet – f.eks. ved øget østrogenpåvirkning – nedsat fertilitet
196
Forskel på østrogens og progesterons påvirkning af uterus' forsvar
Østrogen stimulerer | Progesteron svækker
197
Følgetilstande til inflammation i uterus
``` Sepsis, pyæmi Abscesser Pyometra Laminitis – trombedannelse i hovene Afkortet østralperiode Anøstrus ```
198
Hvad er den hyppigste årsag til infertilitet hos gylte?
Hydrosalpinx - medfødt eller erhvervet
199
Ætiologi ved oophoritis (kvæg, sjældent)
BVDV | IBR
200
Parovariale cyster (rundt om ovariet)
Epoophoron Paraophoron Morgagnis hydatider
201
Ovariecyster
``` Cystisk rete tubuli Inklusionscyster Graafske cyster Follikelcyster Anovulatoriske luteiniserende cyster Corpus luteum cyster ```
202
Tyrekvie
Tvillinger af hver sit køn – udveksler blod Hunfosteret påvirkes af MIS Misdannelser i kønsorganerne - ikke forbindelse mellem uterus og vagina - steril Evt. makroklitoris, vesicula seminalis og rester af Wolffske gange Hanfostrene kan have mindre forandringer - testikelhypoplasi Alle dyrearter - hyppigst kvæg
203
Didelfys
Dobbelt uterusdannelse
204
Neoplasier i den tubulære del af de hunlige kønsorganer
``` Fibrom – hyppige – kan blive voldsomt store Leiomyom (-sarcom) – glat muskulatur Fibroleiomyom Karcinom Fibropapillom (kvæg) Transmissibel genital papilloma (svin) Transmissibel venerisk tumor (TVT) (hund) - på vulva og i vagina Lymfosarkom ```
205
Uteruskarcinom
Hyppigste tumor hos kvæg Metastaser til mange andre organer – f.eks. lunger Gullige og altid meget hårde – danner rigtig meget bindevæv Udgår fra kirtlerne i uterus (adenokarcinom)
206
Neoplasier i ovariet
``` Dysgerminom - sjældent Teratom Embryonalt karcinom Granulosacelletumor Thecacelletumor Granulosa-theca-celle-tumor Luteincelletumor (interstitielle celler) Papillært adenom (cystadenom) Papillært adenokarcinom Rete adenom Hæmangiom Leiomyom ```
207
Granulosa-theca-celle-tumor
``` Som regel meget store Glat overflade Altid maligne Typisk hormonproducerende Hyppigste ovarietumor hos store husdyr ```
208
Tumorlignende dannelser i ovarierne
Adenomatøs hyperplasi af rete ovarii Papillære hyperplasier af overfladeepithel Vaskulære hamartomer (især svin) - fejllejring af kar Stromale hyperplasier (ældre dyr – bilateralt)
209
Ovotestis hos hermafroditter
Ovariedel: normal Testikeldel: relativt øget antal Sertoliceller, nedsat spermatogenese
210
Konsekvenser af brud på blod-testis-barrieren
Anti-sperma antistoffer => nedsat frugtbarhed og evt. autoimmun orchitis. Granulomatøs fremmedlegemereaktion ved udslip af spermier
211
Patogenese ved Graafske cyster i ovariet
Infektiøs endometritis --> skade på endometrium --> stigning i serum PGF2a --> stigning i serum cortisol --> fald i GnRH --> fald i LH --> manglende ovulation
212
Ætiologi ved mumifikation af foster
Uterustorsion hos kat Herpesvirus hos hund Tvillingedrægtigheder hos heste Parvovirus hos svin
213
Påvirkning af moderdyret ved maceration af foster
Endometritis og pyometra Knoglerester kan stikke hul på uterus og give peritonitis Moderdyret kan optage toksiner gennem uterusvæggen
214
Micropthalmus
``` Små øjne Oftest bilateralt Ser dårligt Skyldes ofte føtal virusinfektion - f.eks. BVDV Jerseykvæg ```
215
Dermoid
Dannelse af hud på cornea - ofte med hår
216
Coloboma
Ufuldstændig lukning af chorioidfissuren Kan ses hos alle dyr – specielt collier – en del af ”collie eye anomaly” - arveligt Iris er ikke lukket omkring pupillen – kan ses skleral ektasi
217
Persisterende pupilmembran
Rester af karvæv omkring pupillen | Især hos nyfødte hunde - bør være væk når de er ½ år
218
Kutan metaplasi af cornea
Ved mild persisterende irritation Kommer til at ligne hud (keratinisering, pigmentering, vaskularisering, fibrose) Cornea kan komme tilbage, men bliver aldrig lige så klar som før
219
Ulcus corneae
Kan være overfladisk, dybt eller perforerende Kan blive til ”melting ulcer” --> descemetocele (membran ud igennem såret) Evt. irisprolaps Det kliniske kendetegn er ødem Sekundære infektioner med bakterier og svampe Hos hund, kat og hest kan ses superficiel stromal sekvestration/persisterende ulcus (excessiv collagenolyse)
220
Ætiologi ved infektiøs bovin keratoconjunctivitis ("pink eye")
Moraxella bovis - epithelialt cytotoxin
221
Hypopyon
Pus i forreste øjenkammer
222
Sequela til uveitis
``` Synechiae – fibrøs dannelse – kan være anterior (mellem cornea og iris) eller posterior (mellem iris og linse) Retinaløsning Katarakt – sløret linse Vaskularisering af cornea Præiridal fibrovaskulær membran Glaukom – øget tryk i øjet ```
223
Equin recidiverende uveitis
Gentagende anfald af anterior uveitis med stigende voldsomhed og udbredelse Muligvis immunmedieret sfa. Leptospira antigener Ofte hypopyon Perivaskulære lymfocytære cuffs Hyalinmembran over corpus ciliares epithel Udvikler sig progressivt til panopthalmitis (hele øjet)
224
Katarakt ("grå stær")
Linsefibre svulmer op – mister kontakten med hinanden – linsen bliver uklar Arveligt, erhvervet eller senilt Hyperplasi/fibrøs metaplasi af epithel Histologi: Morgagnian globules (hensmeltede, oprullede linsefibre) Der kan ses linseruptur og phlakitis (inflammation i linsen) Ses ofte ved diabetes pga. hyperglykæmi
225
Retinaløsning
Sker mellem de to lag (sidder aldrig rigtigt sammen!) F.eks. ved glaukom eller ekssudation fra uvea Epithelet sidder altid fast ved n. opticus og chorioidea Der kan ske en postmortel retinaløsning – ved ante mortem ses ofte hyperplasi og hypertrofi af epithel
226
Phthisis bulbi
Kollaps af hele øjeæblet pga. meget voldsom inflammation
227
Primært glaukom
Ved goniodysgenese (hypoplasi af det trabekulære netværk i kammervinklen – lukket vinkel) eller åbenvinkelglaukom (beagle)
228
Sekundært glaukom
Obstruktion af pupillen (linseluksation, linseruptur, posterior synechiae) Obstruktion af kammervinklen (neoplasme, inflammatorisk ekssudat, anterior synechiae)
229
Sequela til glaukom
``` Buphthalmos og exopthalmos (forstørret og prominerende bulbus), Corneaødem Atrofi af iris og corpus ciliare Katarakt, linseluksation Keratoconjunctivitis Atrofi og degeneration af retina Vitreus syneresis (vandig hensmeltning af corpus vitreum) Formation af kavitet i den optiske disk ```
230
Sygdomme der resulterer i conjunctivitis
Okulær habronemiasis hos hest (nematode) - granulomatøs inflammation Felin infektiøs conjunctivitis (herpesvirus, Chlamydia psittaci, Mycoplasma)
231
Bovint pladecellekarcinom/"cancer eye"
Ofte dyr med upigmenteret hud i øjenregionen Hereford og krydsninger af denne Udgår fra conjunctiva på tredje og nederste øjenlåg F.eks. ved solskoldning Meget invasivt
232
Eosinofil keratitis
Især hos katte | Ukendt ætiologi og patogenese
233
Pannus (kronisk superficiel keratitis)
Især schæfere Bilateral, vaskulariseret infiltration i stromaet Ætiologi: sollys?, immunmedieret?
234
Hyphæma
Blod i forreste øjenkammer
235
Aqueous flare
Hvidlig misfarvning af kammervæsken i øjet pga. plasmaproteiner og øget cellularitet
236
Inflammation i corpus vitreum
Hyalitis
237
Inflammation i corpus ciliare
Cyclitis
238
Okulære og periokulære neoplasmer
``` Melanom Posttraumatisk sarkom (kat) Lymfosarkom Meibomsk adenom Pladecellekarcinom Hæmangiom/-sarkom ```
239
Aurikulære plaques hos hest
Hævelser – kan være meget store og papillomatøse Krusteagtige, hvidgrå Histologi: hyperkeratose, acanthose, tab af pigment i stratum basale Skyldes nok bovint papillomavirus Betyder som regel ikke noget for hesten
240
Sequela til otitis media
``` Osteolyse af øreknoglerne Regeneration af trommehinden via epithelmigration efterfulgt af granulationsvæv Metaplasi Sclerose eller lysis af bulla tympani Dannelse af polypper ```
241
Vestibulært syndrom/vestibulær dysfunktion
Skæv hovedholdning, nystagmus, cirkelbevægelser, ataksi Ofte involvering af n. fascialis Ukendt årsag – forskellige teorier
242
Tre typer af døvhed (surditas)
Central – skader i hjernen Konduktiv – blokering af lydbølgeoverførsel Sensorineural – skader i cochlea
243
Ætiologi ved døvhed (surditas)
Arvelig – f.eks. ved forskellige farvemønstre hos hund og kat Senilitet (presbycusis) – især hos dalmatiner – degeneration af det indre øre Akustisk – pludselige høje lyde – løsrivning af sanseceller Ototoksiske stoffer Inflammation – otitis interna
244
Årsager til aurikulær nekrose/"øresår"
Kulde (evt. cold agglutination disease) Toksisk (meldrøje) Septikæmi (trombose) Traume (ofte i forbindelse med otitis externa) Muligvis infektion (porcine necrotic ear syndrome)
245
Ætiologi ved otitis externa
``` Staphylococcus Pseudomonas Proteus Malassezia Otodectes cynotis (carnivorer) Psoroptes cuniculi (kaniner, geder, heste) ```
246
Ætiologi ved otitis media
Mycoplasma bovis (kalve) Streptococcus A. pleuropneumoniae Mycoplasma (svin)

Speciel Patologi & Fjerkræssygdomme (3 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions