Vendekort Flashcards
1
Q
Bakteriel peritonitis, svin
A
E. coli Haemophilus parasuis Streptococcus sp. Mycoplasma hyorhinis Blandingsflora
2
Q
Bakteriel peritonitis, kalv
A
E. coli
Salmonella sp.
Blandingsflora
3
Q
Bakteriel peritonitis, føl
A
Streptococcus zooepidemicus
Actinobacillus equuli
Blandingsflora
4
Q
Bakteriel peritonitis, hund
A
Nocardia sp.
Streptococcus canis
Blandingsflora
5
Q
Bakteriel peritonitis, kat
A
Nocardia sp.
Blandingsflora
6
Q
Callus (hud)
A
Hård, hårløs fortykning - ofte over knoglefremspring
7
Q
Comedo (hud)
A
Stratum corneum og sebum/talg i en hårfollikel
8
Q
Cruste (hud)
A
Indtørret eksudat på hudoverfladen
9
Q
Cyste (hud)
A
Epithel-afgrænset hulrum med væske/halvflydende materiale i dermis eller subcutis
10
Q
Collarette (hud)
A
Flad til let hævet ring af skæl - kan skyldes bakterier, svampe, insekter
11
Q
Erosion (hud)
A
Tab af en del af epidermis - fugtig, glinsende og under niveau - kan ses ved ruptur af vesikel eller pustel
12
Q
Excoriation (hud)
A
Lineært tab af epidermis - “revne”
13
Q
Fissur (hud)
A
Lineær revne ned til dermis - f.eks. ved hyperkeratose
14
Q
Lichenifikation (hud)
A
Grov, fortykket epidermis med accentuering af hudens foldede makrostruktur (elefanthud) - ved persisterende irritation (gnubning)
15
Q
Macula (hud)
A
Fladt, cirkulært område med farveændring, under 1 cm
16
Q
Nodulus (hud)
A
Fast, hævet, cirkulært område, 1 cm eller større
17
Q
Papel (hud)
A
Fast, hævet, cirkulært område, under 1 cm
18
Q
Plaque (hud)
A
Fast, hævet læsion med flad top, 1 cm eller større
19
Q
Pustel (hud)
A
Hævet pusansamling i epidermis
20
Q
Ulceration (hud)
A
Tab af epidermis inkl. basalmembran - dermis er blottet
21
Q
Vesikel (hud)
A
Hævet, cirkulær, væskefyldt læsion, under 1 cm
22
Q
Bulla (hud)
A
Hævet, cirkulær, væskefyldt læsion, 1 cm eller større
23
Q
Nælde (hud)
A
Blødt, hævet, uregelmæssigt område med kutant ødem - insekter, allergi
24
Q
Abortårsager, kvæg
A
Neospora caninum Toxoplasma gondii Listeria monocytogenes Trueperella pyogenes Coxiella burnettii Aspergillus fumigatus BVDV
25
Abortårsager, hest
Equin herpesvirus type 1
E. coli
Actinobacillus equuli
Streptococcus zooepidemicus
26
Abortårsager, små drøvtyggere
```
Yersinia pseudotuberculosis
Listeria monocytogenes
Fusobacterium necrophorum
E. coli
Cambylobacter fetus ssp. fetus
Toxoplasma gondii
```
27
Abortårsager, svin
```
Brucella suis
Leptospira interrogans serovar pomona
E. coli
Streptococcus sp.
PRRS
Porcin parvovirus
```
28
Kronisk diffus fibrinøs pericarditis, svin, ætiologi..?
Mycoplasma sp.
Actinobacillus pleuropneumoniae
Pasteurella multocida
29
Hepatisk komplikation til kronisk tromboserende purulent endophlebitis i v. cava caudalis?
Leverstase
30
I hvilken rækkefølge udtages hestens tarmsystem ved sektion?
Jejunum --> colon descendens --> colon ascendens --> ventrikel
31
Hvilken sekvens af begivenheder fører til glomerulonefritis?
Immunkompleks dannelse => hæmatogen spredning => udfældning i glomerulære kapillærer => komplementaktivering => kemotaksi af neutrofile granulocytter => frigørelse af enzymer => karskade.
32
Patogenese ved maceratio foetus?
Dystoki, tilbageholdte fostre, ascenderende infektion
33
Årsager til hæmolytisk anæmi
Genetisk
Immunmedieret
Toksisk
Infektiøs
34
Sammenhæng mellem nyresygdom og osteodystrophia fibrosa
Nyresygdom => hyperfosfatæmi => hypocalcæmi => hyperplasi af gll. parathyreoideae (sekundær hyperparathyreoidisme) => resorption af Ca (og Pi) fra skeletsystemet og aflejring af bindevæv.
35
Patogenetiske mekanismer bag endokrin dysfunktion
```
Primær hyperfunktion
Sekundær hyperfunktion
Primær hypofunktion
Sekundær hypofunktion
Paraneoplastisk endokrint syndrom
Manglende respons i targetorgan
Hyperaktivitet pga. sygdom i andet organ
Abnorm nedbrydning/udskillelse af hormon
Iatrogen hyperfunktion
```
36
Egenskaber ved foder der disponerer for ulcerativ gastritis hos svin
Fint formalet og varmebehandlet
37
Ætiologi ved landkorttegning (fokale nekroser med hæmorrhagisk randzone) hos fjerkræ?
Grampositive bakterier
38
Prædisponerende faktorer for infektion med grampositive bakterier hos fjerkræ
Dårlig strøelse, skrammer, hanetråd, hakning
39
Ætiologi ved forandringer i midttarmen hos kyllinger
Eimeria necatrix
| Clostridium perfringens
40
Profylaktiske foranstaltninger mod coccidiose inden for hhv. slagtekyllinger, æglæggere og forældredyr til slagt
Slagtekyllinger: coccidiostatika (ionophorer)
Æglæggere: vaccination og shuttle coccidiostatika
Forældredyr til slagt: vaccination
41
Prædisponerende faktorer ved fibrinøs polyserositis (E. coli) hos fjerkræ
Primær virusinfektion
| Dårlig luft med meget støv og ammoniak
42
Histopatologisk diagnose for knuderosen (rødsygebakterien)
Akut tromboserende vasculitis
43
Hvilke tre lymfeknuder undersøges for metastaser ved tumor mammae hos hund?
lnn. axillares
lnn. sternales
lnn. mammarii
44
Hvilken cellepopulation udgår nefroblastomer fra?
Embryonale/føtale celler
45
Hyppigste årsag til føtal mummifikation hos svin
Porcin parvovirus
46
Histologiske forandringer ved kronisk leverstase hos kvæg
Portalområdet: vakuolisering og hepatisk steatose
| Onkring centralvenen: atrofi af hepatocyter og ophobning af blod i sinusoider
47
Årsager til kronisk leverstase hos kvæg
Højresidig hjerteinsufficiens, kompression af vena cava caudalis, pericarditis, endocarditis og kardiomyopati.
48
Typer af zonal levernekrose
Centrolobulær, paracentral, midzonal, periportal, "bridging"
49
Ætiologi ved kalvedifteri (akut multifokal nekrotiserende stomatitis)
Fusobacterium necrophorum
50
Ætiologi ved kronisk multifokal pyogranulomatøs dermatitis i yver fra so
S. aureus
T. pyogenes
Actinobacillus lignieresii
51
Infektionsruter for opståen af arthritis
```
Hæmatogen
Kollateralt opbrud fra osteomyelitis.
Opbrud fra blødt tilstødende væv som fx huden.
I forbindelse med diagnostik / iatrogen.
Traumatisk.
```
52
I hvilke to organer ses primært forandringer ved lymfoid leukæmi?
Blod og knoglemarv
53
De fire typer af epidermal hyperplasi
Regulær (psoriasiform)
Irregulær
Papillær
Pseudocarcinomatøs
54
Hyppigste ætiologier ved kronisk tromboserende valvulær endocarditis hos svin
Streptococcus suis
| Rødsygebakterien
55
Typiske sektionsfund ved gumboro disease virus infektion (IBDV), fjerkræ
Dehydrering, nefropati, muskelblødning, forstørrelse, ødem og blødninger i bursa, hepato- og splenomegali.
56
Effekt af subklinisk infektion af kyllinger med gumboro disease virus
Immunsuppression (nedsat dannelse af antistoffer), nedsat respons på vacciner, nedsat vækst.
57
Ætiologi ved fibrinopurulent salpingitis, oophoritis og peritonitis hos fjerkræ
E. coli
Salmonella sp.
Pasteurella sp.
58
Faktorer, der disponerer for urolithiasis/nefrolithiasis
```
Nedsat diurese/dehydrering
Abnorm urin-pH
Mineralindhold i foder
Infektion
Misdannelser
Stagnation af urin
Vitamin-A mangel/epitheliale forandringer
```
59
Ætiologi ved infektiøs nekrotiserende placentitis hos køer
Campylobacter
Svampe
Brucella abortus
Bacillus licheniformis
60
Årsager til levercirrhose
Kronisk hepatitis, intoxikation, kronisk stase, kronisk cholangitis/galdegangsobstruktion, arvelig disponering for fejlagtig binding af kobber
61
Hvorfor giver frit kobber i leveren anledning til nekrose?
Giver anledning til dannelse af frie radikaler/oxidation
62
Årsager til, at leverens kapacitet for metallothionin-binding af kobber overskrides (kobberforgiftning)
For høj tilførsel af Cu, toxisk påvirkning af leveren, mangel på molybdæn
63
Årsager til massiv levernekrose hos svin
Mangel på vitamin E/selen (antioxidanter)
| Jernforgiftning
64
Ætiologi ved tromboserende valvulær endocarditis OG fibrinøs pericarditis hos svin
Streptococcus suis
65
Disponerende forhold for lokalisation af bakterier i metafyse-området
```
Loop-dannelse af kar med turbulens
Fenestrerede kar
Manglende kollateral blodforsyning
Manglende perivaskulær fagocytosekapacitet
Adhærence mellem bakterie og brusk
```
66
Hvilke celler er det primære mål for Chicken Anemia Virus (fjerkræ)?
Hæmocytoblaster og lymfoblaster (umodne lymfoide celler)
67
Prædisponerende faktorer for udviklingen af uræmi/nefropati hos fjerkræ
Manglende vandoptag sfa. f.eks. hakning eller bevægelseshæmning (f.eks. arthritis)
68
Ætiologi for kronisk diffus (aurikulær) pachydermatitis (elefantiasis)
S. aureus
69
Lokalisation af Schwannom
Nerver cranialt for diafragma
70
Lokalisation af amyloidose i nyrerne
Mesangiet og det tubulære interstitium
71
Patogenese ved amyloidose
(Hæmatogen), serum amyloid A aflejring sekundært til kronisk inflammation
72
Drejning af et tarmafsnit omkring mesenteriet
Volvolus
73
Drejning af et tarmafsnit omkring tarmens længdeakse
Torsion
74
Patogenese ved pyometra hos so
Ascenderende infektion - typisk efter faring
75
Følgetilstande til pyometra
Salpingitis, vaginitis, peritonitis, intoksikation, feber, infertilitet, perforation
76
Ætiologi ved kronisk diffus proliferativ arthritis hos svin
Rødsygebakterien
| Mycoplasma hyosynoviae
77
Hvilke nerver og plexus undersøges ved sektion af fjerkræ
N. ischiadicus
Plexus lumbosacrale
Plexus brachialis
78
Årsager til patologiske forandringer i perifere nerver hos fjerkræ
Marek's disease
| Vitamin B mangel
79
Patologiske manifestationer af E. coli infektion hos fjerkræ
```
Navlebetændelse
Blommesæksbetændelse
Salpingitis-peritonitis
Polyserositis
Respiratorisk infektion (sekundær)
"Swollen head syndrome"
Aviær cellulitis
```
80
Histopatologisk diagnose for elefantiasis
Kronisk pyogranulomatøs pachydermatitis
81
Bakteriel og viral ætiologi til glomerulonefritis hos svin
Rødsygebakterien
| PCV2
82
To væv, som en hjertebasistumor kan udgå fra
Glomus aorticum
| Ektopisk thyroidea/parathyroideavæv
83
Mulige sekundære læsioner ifm. hjertebasistumor
Metastaser til lungerne
| Kompressionsatelektase
84
Tilstande som disponerer for udviklingen af steatosis hepatis hos kat
Sult, højt indtag af kulhydrater, højt indtag af fedt, hepato-toksiner, hypoxi/anoxi, ”feline fatty liver syndrome”, diabetes mellitus
85
Ætiologi ved kronisk diffus fibrinøs pericarditis hos svin
Mycoplasma hyopneumoniae
Streptococcus suis
Hæmophilus parasuis
86
Hvilken gruppe af lovomfattede sygdomme hører Aviær Influenza og Newcastle Disease ind under?
Gruppe I (væsentlig samfundsøkonomisk betydning)
87
Hvilken gruppe af lovomfattede sygdomme hører bl.a. ornithose, fjerkrækolera og laryngotracheitis ind under?
Gruppe II (produktionsmæssig betydning)
88
To mekanismer der skaber nye subtyper af influenza
```
Antigen drift (tilfældige mutationer)
Antigen skift (reassortment af segmenter)
```
89
Hos fjerkræ er de højpatogene influenzastammer (HPAI) altid af typerne..?
H5 og H7
90
Patologiske fund ved aviær influenza (højpatogen)
Punktformige blødninger i alle typer af væv
91
Hvilke kliniske symptomer ses stort set kun ved ND og AI hos voksne høns?
CNS-symptomer: skæv hovedholdning, dårlig balance
92
Ætiologi ved ornithose/papegøjesyge
Chlamydophila psittaci
93
Symptomer hos fugle med ornithose
```
Anoreksi
Hyperthermi
Conjunctivitis
Rhinitis
Purulent flod fra næse og øjne
Respirationsbesvær
Evt. mave-tarm-symptomer
```
94
Patologiske fund ved ornithose
Fibrinopurulent materiale i det meste af kroppen
Polyserositis
Lungestase
Hepatomegali/splenomegali
95
Hvordan påvises Chlamydophila psittaci?
Modificeret Ziehl-Nielsen farvning eller PCR
96
Hvor følsomme er hhv. høns, ænder, gæs og kalkuner over for P. multocida (Fowl Cholera)?
Høns: relativ resistente
Ænder og gæs: varierende
Kalkuner: meget følsomme
97
Symptomer på Fowl Cholera
Akut: septikæmi (feber, anoreksi), pludselig død
Kronisk: abscesser (hagelap, led, sinus, trædepuder, bursa præsternalis), exudativ konjunctivitis, pharyngeale læsioner, tortiocollis
98
Ætiologi ved Infektiøs Coryza (fjerkræ)
Avibacterium paragallinarum
99
Kliniske tegn ved Infektiøs Coryza (fjerkræ)
Seromukøs exudation fra næse og øjne
Ødem i hoved og hagelapper
Respiratorisk stress
Fald i æglægning
100
Patologiske fund ved Infektiøs Coryza (fjerkræ)
Fibrinonekrotiske membraner i infraorbital sinus, næse og trachea
Conjunctivitis
(Sjældent pneumoni og luftsæk infektion – kun i kroniske infektioner)
101
Ætiologi ved Turkey Coryza
Bordetella avium
102
Patologiske fund ved Turkey Coryza
Mucopurulent eksudat i øvre luftveje
| Tracheaprolaps
103
Ætiologi ved New Duck Disease
Riemerella anatipestifer
104
Læsioner ved New Duck Disease
```
Stase i lunger
Lyserød lever
Stase i næb
Pericarditis
Perihepatitis
Diarre
Salpingitis
Airsacculitis
```
105
Hvilken aldersgruppe rammes oftest af Fowl Cholera?
> 16 uger
106
Hvilke celler angribes fortrinsvist ved Infektiøs Coryza og Turkey Coryza?
Cilierede celler
107
Hvilke aldersgrupper inficeres oftest med E. coli (fjerkræ)?
Neonatale
Slagtekyllinger: 5-6 uger
Æglæggere: 20-30 uger (starten af æglægningen)
108
Hvilke dyr kan inficeres med Infektiøs Coryza?
Høns i alle aldre (ikke andre arter)
109
Fjerkræsspecifikke serotyper af Salmonella
Gallinarum
| Pullorum
110
Ætiologi ved fugletyfus
Salmonella Gallinarum
111
Hvilken aldersgruppe rammes oftest ved fugletyfus?
Ældre dyr
112
Hvilken læsion ses typisk ved uspecifikke Salmonella serotyper (fjerkræ)?
Gastroenteritis
113
Hvordan manifesterer Pullorum disease sig hos forskellige aldersgrupper (fjerkræ)?
Kyllinger 0-6 uger: akut septikæmi
| Ældre dyr: lokaliseret kronisk infektion (f.eks. salpingitis, peritonitis)
114
Typiske kliniske tegn ved de fjerkræsspecifikke Salmonella serotyper
```
Svage og triste fugle
Nedsat og ulige vækst/ydelse
Ascites
Blindhed
Halthed - arthritis
Diarré
S. gallinarum: anæmi og ikterus
Organsvulst
Typhlitis med purulent indhold i cecae
Oophoritis
Peritonitis
Nekrotiske foci i mange organer
Pericarditis
```
115
Protozoer hos fjerkræ
Coccidia (Eimeria sp.)
| Histomonas meleagridis
116
Nematoder hos fjerkræ
Ascaridia galli
Heterakis gallinarum
Capillaria spp.
Tetrameres americana
117
Cestoder hos fjerkræ
Raillietina sp.
118
Ektoparasitter hos fjerkræ
Dermanyssus gallinae
| Cnemidocoptes mutans
119
Højpatogen Eimeria art i midttarmen (jejunum) hos høns
Eimeria necatrix
120
Højpatogen Eimeria art i blindtarmene hos høns
Eimeria tenella
121
Højpatogen Eimeria art i bagtarmen hos høns
Eimeria brunetti
122
Hvorfor er det svært at forebygge coccidie-infektioner hos fjerkræ med vaccination?
Stort set ingen krydsresistens mellem de forskellige arter
| Ingen passiv overførsel af immunitet fra moderdyret
123
Prædisponerende faktorer for infektion af fjerkræ med coccidier
Resistens mod anticoccidiale midler (vækstfremmere – ionophorer – stadig lovligt)
For høj belægning
Kort tid mellem flokke
Brug af hel hvede i foderet (fortynding af coccidiostatica)
124
Kliniske tegn ved coccidie-infektion hos fjerkræ
Uspecifikke tegn
Diarré
Dårlig tilvækst og foderomsætning
125
Hvordan diagnosticeres coccidie-infektion hos fjerkræ?
Skrab af tarmslimhinden med objektglas - oocyster kan ses i mikroskop
126
Hvilken slags vaccine er man begyndt at benytte mod coccidie-infektioner hos fjerkræ?
In ovo vaccination (dag 17-18)
127
Antibiotika, der er effektive i behandlingen af coccidier hos fjerkræ
Sulphonamider (+TMP)
128
Patologiske fund i tarmsystemet ifm. coccidie-infektion hos fjerkræ
Fortykket slimhinde
Hæmorrhagi
Koagulationsnekrose
129
Hvilken rundorm er mellemvært for protozoen Histomonas meleagridis (fjerkræ)?
Heterakis gallinarum
130
Patognomonisk forandring som kan forårsages af Histomonas meleagridis
Grønfarvning med ring omkring i leveren
131
Kliniske tegn på infektion med Histomonas meleagridis
Gullig fæces
| Cyanotisk hud i hovedregionen (blackhead)
132
Patogenese ved infektion med Histomonas meleagridis
invaderer tarmens mucosa --> føres med blodet til leveren --> intracellulær multiplikation --> nekrose
133
Miljø der disponerer for forekomst af "blodmiden" Dermanyssus gallinae (fjerkræ)
Ældre stalde med inventar af træ
134
Konsekvenser af infektion med Dermanyssus gallinae (fjerkræ)
Kløe - adfærdsændringer
| Evt. anæmi og død
135
Patologise fund ved den gramnegative bakterie Ornitobacterium rhinotracheale (fjerkræ)
Pneumoni
Peritonitis
Airsacculitis
136
Hvilke streptokokker og enterokokker er vigtige hos fjerkræ?
```
S. equi ssp. zooepidemicus
S. gallinaeus
E. faecalis
E. faecium
E. hirae
```
137
Hvilken læsion er typisk for infektion med enterokokker hos fjerkræ (ikke helt unge dyr)?
Endocarditis (typisk venstre side)
138
Hvilken leverlæsion er typisk for grampositive kokker hos fjerkræ?
Afgrænsede nekroser (landkorttegning)
139
Hvilke læsioner ses ved enterokok-infektion hos helt unge kyllinger (første leveuge)?
Encephalitis og encephalomalaci (forhøjet dødelighed)
140
Sandsynlig indgangsport for grampositive infektioner hos forældredyr til slagt
Hyperkeratose --> pododermatitis
141
De vigtigste staphylokokker hos fjerkræ
S. aureus
S. epidermidis
S. gallinarum
142
Faktorer, der disponerer for infektion med staphylokokker hos fjerkræ
Sår og rifter (f.eks. hanetråd)
Beskadigede slimhinder
Åben navle
Tåklipning (trimmer sporer for at forhindre hanetråd)
Næbtrimning (ikke tilladt i økologiske besætninger)
Vaccination
Immunosuppresion
143
Hvilken læsion ses ved infektion med Clostridium perfringens hos fjerkræ?
Nekrotiserende enteritis i midttarmen
144
Hvordan kan Clostridium perfringens hos fjerkræ behandles?
Penicillin i drikkevandet
145
Hvilken aldersgruppe inficeres hyppigst med Clostridium perfringens (fjerkræ)?
Slagtekyllinger i 3-4 ugers alderen
146
Prædisponerende faktorer for opformering af Clostridium perfringens og Clostridium colinum i tarmen (fjerkræ)
Forskydning af tarmfloraen (ved f.eks. foderskift eller coccidiose)
147
Hvilken læsion ses ved infektion med Clostridium colinum hos fjerkræ?
Ulcerativ enteritis
148
Typisk ætiologi ved dermatitis og cellulitis i dansk fjerkræproduktion
E. coli
149
I hvilken aldersgruppe ses sygdom forårsaget af Mycobacterium avium?
Gamle dyr (lang inkubationstid)
150
Læsioner ved infektion med rødsygebakterien hos fjerkræ
Sepsis - blødning og organsvulst
151
Indgangsport for rødsygebakterien hos fjerkræ
Hud og slimhinder - f.eks. ved hakning
152
Hvilke typer fjerkræ får oftest kardiovaskulære lidelser?
Slagtekyllinger og disses forældre - meget hurtig vækst
153
Hvilke læsioner ses ifm. kardiovaskulære lidelser hos fjerkræ?
```
Cyanose i kam og hagelap
Ascites
Leverfibrose (senere stadie)
Dilatation af hjerte – især højre hjertekammer
Stase i lever, tarm etc.
```
154
Hvilke to tilstande resulterer i generelt "mørke" fugle?
Sepsis og uræmi
155
Ernæringsbetingede nefropatier
```
Vitamin A mangel
Saltforgiftning
Vandmangel
For meget calcium
Mykotoksiner
```
156
Hvilke læsioner ses ved urinsyregigt (generelt symptom på nyresygdom) hos fjerkræ?
Urat udfældes på de serøse hinder som hvid belægning - kan også udfældes i led (sjældent)
Ureteres kan blive udfyldt med urat og dermed blive synlige
157
"Flip-over-disease"/"Sudden death syndrome"
Pludselig død hos store, sunde, hurtigvoksende slagtekyllinger - typisk hanner
Typisk 1-3 uger gamle
Metaboliske forstyrrelser --> ventrikelflimmer
158
Vigtige forskelle på immunsystemet hos fjerkræ og pattedyr
Udviklingen af B-celler sker hos fjerkræ primært i Bursa Fabricii
Fjerkræ har ingen lymfeknuder
159
Hvilke fugle rammes fortrinsvist af Marek's Disease?
Hønsefugle over 12 uger
160
Hvilke fugle rammes fortrinsvist af Avian Leukosis Virus?
Mange fuglearter, 25-50 uger
161
Hvilke fugle rammes fortrinsvist af Chicken Anemia Virus?
Mest høns, 2-4 uger
162
Hvilke fugle rammes fortrinsvist af Infectious Bursal Disease?
Høns under 6 uger
163
Transmission af de fire virussygdomme, der rammer immunsystemet hos fjerkræ
Marek's disease: horisontal
Avian leukosis virus: horisontal og vertikal
Chicken anemia virus: horisontal og vertikal
Infectious bursal disease: horisontal
164
Mulighed for vaccination mod de fire virussygdomme, der rammer immunsystemet hos fjerkræ
Alle undtagen avian leukosis virus
165
Patogenese for Marek's disease
Inficerer først B-celler –-> T-celler (CD4) tilkaldes og inficeres --> polyklonalt T-celle lymfom
Til sidst inficeres fjerfollikler og hudepithel (inhaleres af andre dyr)
166
De fire former af Marek's disease
Akut visceral form: neoplastiske T-celler i alle organer – depression, anoreksi
Klassisk form: T-celler aflagt på nerver (oftest unilateralt) - motoriske forstyrrelser, torticollis, paralyse af ben
Akut cytolytisk form: atrofi af organer (B- og T-celler sprænger) - koma og død – meget sjælden
Transient paralyse: ødem i hjernen - paralyse, ataxi - sjælden - 5-18 uger
167
Patologiske fund ved Marek's disease
Meget store fjerfollikler (”gåsehud”)
Forstørrede organer med lyse områder i – f.eks. milt, lever, øje
Fortykkede nerver
168
Avian leukosis virus giver tre former for sygdom
Lymfoid leukose: angriber lymphoblaster, der skulle være blevet til B-celler - diffuse tumorer i lever og bursa
Myelocytomatose: angriber myeloide stamceller - nodulære tumorer i lever og milt
Erythroblastose: angriber erythroide celler - meget store og røde organer - meget sjælden
169
Hvilke celler inficeres og lyseres af Chicken anemia virus?
Hæmocytoblaster og lymfoblaster
170
Læsioner/symptomer ved Chicken anemia virus
```
Anæmi
Hepatitis
Atrofi af lymfoidt væv - immunsuppression
Hæmatokrit falder
Gul knoglemarv
Vandigt blod
Blødning og ødem i hud og muskel
```
171
Patogenese ved Infectious Bursal Disease/Gumboro
Optages oralt og replikerer i GALT –-> viræmi –-> bursa –-> B-lymphoblaster –-> kraftig T-celle respons
172
Læsioner ved Infectious Bursal Disease/Gumboro
Heftige blødninger i bursa og muskler
Systemisk inflammation
Svulne organer
173
Hvorfor vaccinerer man ikke moderdyr efter uge 18 (fjerkræ)?
Ved vaccination af høner i lægning med levende vacciner risikerer man, at fosteret inficeres
174
Hvor stor en del af en flok skal være vaccineret, før man anser den for at være beskyttet (fjerkræ)?
Mindst 80 %
175
Sygdomme der indgår i et typisk vaccinationsprogram til forældredyr til slagt
```
Newcastle Disease
Gumboro
Infektiøs Bronchitis
Chicken Anemia Virus
Marek's
Coccidiose
Hjerne-rygmarvsbetændelse (AE)
Avian pneumovirus
```
176
Måder at vaccinere fjerkræ på
Drikkevand
Spray
Injektion
In ovo
177
Ætiologi ved respirationssygdomme hos fjerkræ
```
Miljøfaktorer!
E. coli (og mange andre gramnegative)
Infektiøs Bronchitis (virus)
Infektiøs Laryngotracheitis (virus)
Pneumovirus (TRT)
Aspergillus sp.
Mycoplasma sp.
```
178
Lipomatose
Fedtvæv i andre væv - oftest tværstribet muskulatur
| Kan være medfødt eller ses efter skader på muskelvævet eller ved fedme
179
Patologiske fund ved Fasciola hepatica i lever (kvæg)
Kronisk fibroserende cholangihepatitis med cholangiektasi og mineralisering
Forstørrede lymfeknuder
Evt. atrofi af leverens venstre side
Evt. fund af parasitter i galdegangene
180
Typisk udseende af Schwannomer
Gullige og flæskede
181
Lipidose
Ophobning af andre fedtstoffer end triglycerider
Skyldes enzymdefekter
Ses hos unge dyr - dør af det
182
Årsager til steatosis hepatis hos kvæg
Ketose (f.eks. ved forkert fodring)
Overvægtigt dyr holder pludselig op med at spise
Forgiftning
183
Forskellen på hydronefrose og nyrecyster
Ved cyster er der ikke sammenhæng mellem de forskellige hulrum, ved hydronefrose er der i princippet tale om ét stort hulrum
184
Pseudomelanose
Jern fra erythrocytter reagerer med svovlforbindelser fra svovldannende bakterier post mortem
185
Melanosis maculata
Sorte områder med normal tekstur
| Skyldes fejlvandring af melanocyter
186
Læsioner ved kronisk aseptisk laminær pododermatitis (laminitis)
Adskillelse mellem hovkapslen og dermis
Den hvide linie er typisk meget bred
Evt. drejning af hovbenet ned mod sålen
187
De tre ting man undersøger i et led
Synovialvæske
Synovialmembran
Ledbrusk
188
Læsioner ved mangelfuld kontraktion af den røde miltpulpa
Mørke let prominerende hævelser på overfladen - ikke faste
189
To typer af tumorer, som udgår fra binyren
Fæokromocytom (marven)
| Adenokarcinom (barken)
190
Ætiologi ved akut fibrinøs polyserositis
Mycoplasma sp.
Hæmophilus parasuis
Streptococcus suis
E. coli
191
To typer af cyster, som ses på hjerteklapperne hos ungkreaturer (medfødt)
Serøs cyste (ektasi af lymfekar)
| Hæmocyste (ektasi af vene)
192
Ætiologi ved typhlocolitis hos hest
Cyathostomer
Salmonella sp.
Clostridium perfringens
193
Patogenese/ætiologi ved kronisk fibrøs filamentøs peritonitis/perihepatitis etc. hos hest
Vandring af store strongylider
194
Typisk ætiologi ved interstitiel nefritis hos hund
Leptospira
195
Ætiologi ved kronisk fokal eosinofil myositis hos kvæg
Cysticercus bovis
| Sarcosporodier
196
Pseudohermafrodit
Uoverensstemmelse mellem gonader og de sekundære kønsorganer
197
Kendetegn ved levercirrhose
Fibrosering
Nodulære dannelser
Forstyrret arkitektur
198
Hvilken type pneumoni er mest almindelig hos mink?
Interstitiel pneumoni
199
Anmeldepligtige sygdomme hos mink
Hvalpesyge (Canine distemper virus)
Plasmacytose (Aleutian mink disease virus)
Influenza
200
I hvilken periode forekommer infektionssygdomme oftest hos mink?
Maj-november
201
Læsioner ved hvalpesyge hos mink
Hyperkeratose på trædepuder og i øjenregionen
Purulent konjunktivitis og dermatitis
Øget dødelighed
Kronisk bronkointerstitiel pneumoni med sekundær bakteriel infektion
202
Læsioner ved plasmacytose hos mink
Akut form: akut interstitiel pneumoni med proteinholdig væske i lungerne
Kronisk form: immunkomplekser - glomerulonefritis og reproduktionsproblemer
Medfødte misdannelser: ”bulldog-mink”, ”sprinklers"
Non-suppurativ meningoencephalitis
203
Læsioner/kliniske tegn ved smitsom lungebetændelse (Pseudomonas aeruginosa) hos mink
```
Akut hæmorrhagisk pneumoni
Blodigt eksudat fra næse og mund
Anoreksi, sløvhed
Dyspnø
Kramper
```
204
Hyppige lokalisationer af sår hos mink
```
Øre
Pande
Nakke
Hals
Skulder
Bagsiden af lår
Halebasis
Halespids
Poter
```
205
Behandling af sår hos mink
Tetracyklinspray
| Isolation i sygestald
206
Hudlidelser hos mink
```
Potekallus
Bylder
Ringorm
Candida-infektion
Hormonelt hårtab hos ældre tæver
Lopper hos hvalpe
"Våd bug"
Cyste på sternum
```
207
Potekallus hos mink
Hanmink
Ofte bagbenene - metatarsalområdet
Granulomdannelser med hårstrå i – hyperkeratose Evt. arveligt element
208
"Våd bug" hos mink
Lokal dermatitis omkring urinåbningen hos hanmink
Hårlaget misfarves – skindet mister værdi
Arveligt
209
Kliniske tegn ved botulisme hos mink
```
Dilaterede pupiller
Besværet vejrtrækning
Lammelse af bevægeapparatet
Problemer med at tygge og sluge
Pludselig død (respirationslammelse)
```
210
Chediak-Higashi syndrom hos mink
Arveligt - blå farvetyper
| Immunsuppression (abnorme leukocyter): tendens til periodontitis, tandbylder, degeneration af knoglevæv, tandtab
211
Tyrosinæmi hos mink
Arveligt - sorte mink
"Falsk hvalpesyge" - symptomer ligner
Nyrebækkennekrose og dødelighed
Er avlet væk
212
Abortårsager hos mink
```
Flytning af tæver under drægtighed
Fejlernæring
Arvelige faktorer
Antibiotika
Svampetoksiner
```
213
Drægtighedssyge hos mink
Ofte hos tæver med mange fostre
Fedtlever
Pludselige dødsfald
Kan være metabolisk betinget, kan skyldes at de mange fostre trykker på blodforsyningen
214
Typisk læsion ved salmonellose hos mink
Akut nekrotiserende endometritis
215
Diegivningssyge hos mink
Kompleks sygdom, metabolisk
Mister appetit, bliver slappe og afmagrede
Gamle mink med store kuld og stress
Omkring 42 dage efter fødsel
Der kan ses fedtlever og nyreskader
Salttilskud i laktationsperioden kan være gavnligt
216
Ætiologi ved mastitis hos mink
E. coli
| Staphylococcus sp.
217
"Fedtede hvalpe" hos mink
```
Midt i maj
Hypersecernering fra hudkirtler
Tynd, vandig og voldsom diarré
Rødfarvning omkring anus
Sammenhæng med infektion med astrovirus
```
218
Pleuralt empyem hos mink
Blå/grå mink
E. coli, streptococcus, staphylococcus, evt. steril Dør pludseligt i efterårsmånederne
Der er typisk ikke pneumoni, men derimod massiv diffus atelektase
219
Histopatologiske forandringer ved plasmacytose hos mink
Forøget antal plasmaceller
| I lungerne: hyaline membraner, mange makrofager og type II pneumocyter (indeholdende virus)
220
Konsekvens af tab af periost
Den yderste tredjedel af det kompakte knoglevæv dør (modtager blodforsyning fra periosten)
221
Chondrodysplasi
Udviklingsforstyrrelse
Noget galt med vækstbrusken i hele dyret
Giver ofte.dværgvækst
Arveligt
222
Osteogenesis imperfecta
Udviklingsforstyrrelse
Osteoblaster fungerer ikke normalt - mangel på type I collagen og osteonectin - multiple frakturer
Arvelig sygdom
Samtidige tanddefekter
223
Osteoporose
Metabolisk knoglelidelse
Normalt knoglevæv - for lidt af det
Årsager: inaktivitet, mangelfuld ernæring, senilitet, Ca/P-mangel, binyrebarkhormoner, udvidelse af knoglemarven
224
Rachitis
Metabolisk knoglelidelse
Voksende dyr
Manglende endochondral ossifikation og mineralisering - bløde knogler
Årsager: vitamin D mangel, phosphormangel
"Rosenkrans" på ribbenene
225
Osteomalaci
```
Metabolisk knoglelidelse
Udvoksede dyr
Manglende mineralisering - bløde knogler
Årsager: vitamin D mangel, phosphormangel
"Rosenkrans" på ribbenene
```
226
Ostedystrofia fibrosa
Metabolisk knoglelidelse
Forøget resorption af knoglevæv ledsaget af fibros- ering og mangelfuld mineralisering
Årsager: hyperparathyreoidisme (tumor, hyperplasi, mangel på Ca/overskud af P i kosten, renal) Knoglerne er fortykkede og bløde pga. bindevævet Kaldes også "rubber jaw"
227
Hypertrofisk osteodystrofi ("vokseværk")
Ukendt ætiologi
Yngre hunde - især store racer
Hævede metafyseområder, smertefuldt, bilateralt symmetrisk
Spontan helbredelse med alderen, smertedækkes
Mange neutrofile i metafysen – suppurativ inflammation, nekrotisk knoglevæv, mikrofrakturer
228
Craniomandibulær osteopati
Ukendt ætiologi
Yngre hunde - især små terrier
Proliferativ tilstand i periosten på kranieknogler og mandibler - store oseøse belægninger basalt på kraniet
Kaldes også ”lion jaw”
Smertefuldt, kan ikke åbne munden til sidst - dør
229
Eosinofil panostitis ("vokseværk")
```
Ukendt ætiologi
Yngre hunde - store racer
Ingen eosinofile eller inflammation!
Halthed, ømhed på diafysen
Spontan helbredelse med alderen, smertedækkes Knoglenydannelser ifm. den nutritionelle arterie (diafysen)
```
230
Hypertrofisk osteopati (pulmonær osteopati)
Ukendt ætiologi
Alle dyrearter inkl. mennesker
Nydannelser distalt på lemmerne, bilateralt symmetrisk
Tilbagedannes ved fjernelse af den primære årsag i thorax (kan f.eks. være tumor, abscess e.l.) Skyldes øget flow af blod til lemmerne
Ses også ved tumorer i f.eks. uterus
231
Forhold der interfererer med heling af knoglefrakturer
```
Underernæring
Mangelfuld vaskularisering
Overdreven bevægelse
Fjernelse af brudender fra hinanden
Osteomyelitis
Interposition af væv
```
232
Epifysiolyse
Fraktur mellem epifysebrusk og metafysen
233
Følgetilstande til osteomyelitis
```
Fisteldannelse
Patologisk fraktur
Sekvester
Bløddelsabscess (sænkningsabscess)
Arthritis
Hæmmet vækst (ødelægger vækstlinien)
```
234
Kæbeaktinomykose
Actinomyces bovis
Primært hos kvæg
Sår i mundhulen --> lymfogen spredning til kæbeknogler --> pyogranulomatøs osteomyelitis
235
Årsager til artrose
```
Traume
Instabilitet, forkert belastning (f.eks. ved rideheste) Ændret synovialvæske,
Arthritis
Dyschondroplasi
Alder
Steroidbehandling
```
236
Følgetilstande til artrose
```
Synovitis
Villøs hypertrofi og hyperplasi
Osteofytdannelse
Subchondrale cyster
Ledkapselfortykkelse
Pannus-dannelse (proliferation af fibroblaster og kar - vokser ind over brusken)
Ledmus (løs brusk i leddet)
Ankylose (leddet bliver stift - "vokser sammen")
```
237
Årsager til aseptisk arthritis
Artrose
Traume
Fremmedlegeme
Immunmedieret (F.eks. Rheumatoid arthritis hos hund)
238
Følgetilstande til arthritis
```
Periartikulær inflammation/fibrose
Hyperplasi af synovialmembranen
Sekundær artrose
Intraartikulær fibrosering, pannus-dannelse Osteofytter
Ledkapselfortykkelse
Ankylose
```
239
Dyschondroplasi/osteochondrose
Forsinket/ufuldstændig endochondral ossifikation pga. trombose i bruskens kar under udviklingen
Kan skyldes genetik, fodring, hård staldbund, hurtig vækst
240
Tumorer der producerer parathormon-lignende-peptid (og dermed aktiverer osteoclaster)
Analkirtelkarcinom
| Lymfosarkom
241
Hvad er periostens typiske reaktion på skade?
Dannelse af nyt knoglevæv
242
Hvordan kan nyresygdom forårsage hyperparathyreoidisme (og dermed osteodystrofia fibrosa)?
Nyresygdom --> nedsat udskillelse af phosphat --> hyperphosphatæmi --> hypocalcæmi --> øget udskillelse af parathormon
Desuden mangel på aktivt vitamin D --> nedsat calcium-optag fra tarmen --> hypocalcæmi
243
Årsager til osteosis (nekrose af knoglevæv)
```
Fraktur – knogle-enderne dør pga. manglende blodforsyning
Termisk påvirkning
Løsning af periost
Ergotisme
Cyklisk neutropeni (collie)
Tumorvækst i knoglemarven
```
244
Heling af frakturer
Osteoclaster fjerner nekrotisk knoglevæv
Pluripotente celler i periosten og endosten danner nye knogleceller
Først dannes en blød callus – indeholder bindevæv og brusk
Senere dannes hård callus ved endochondral og intramembranøs ossifikation
245
"Den onde cirkel" mellem artrose og arthritis
Arthrose --> bruskmateriale i ledvæsken --> phagocyteres af type A synovicytter --> producerer interleukiner og TNF (inflammation) --> aktiverer granulocytter, der danner metalloproteinaser etc. --> bruskskade
246
Discusprolaps hos chondrodysplastiske racer (f.eks. gravhund)
Der sker en anden type (og tidligere) metaplasi af disci intervertebrales end normalt
247
Spondylose
Osteofytdannelse på vertebrae og imellem disse
248
Forskel på bakteriel og mykotisk placentitis hos drøvtyggere
Bakteriel: typisk begrænset til karunklerne, oftest spredning via blodkar
Mykotisk: over det hele, oftest transplacental spredning
249
To mekanismer hvormed placentitis spredes til fosteret
Invasion af blodkar i placenta – føtal septikæmi – v. umbilicalis – først lokalisation til leveren – kan spredes til hjertet, lungerne etc.
Transplacental spredning – infektion af føtal hud, slimhinder, tarmkanal og lunger (bronchopneumoni) via amnionsvæsken
250
Ikke-infektiøse årsager til abort hos hest
Tvillinger – ikke nok placenta til to – en dør, en fødes – dør typisk senere
Anomalier i navlesnoren
Utilstrækkelig udvikling af placentas villi
Drægtighed uden for uterus
251
Ikke-infektiøse føtale årsager til abort
Kromosomfejl
Spontane misdannelser
Arvelige syndromer (misdannelser)
