Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Speciel Patologi & Fjerkræssygdomme > Vendekort > Flashcards

Vendekort Flashcards

1
Q

Bakteriel peritonitis, svin

A 
E. coli
Haemophilus parasuis
Streptococcus sp.
Mycoplasma hyorhinis
Blandingsflora
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Bakteriel peritonitis, kalv

A

E. coli
Salmonella sp.
Blandingsflora

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Bakteriel peritonitis, føl

A

Streptococcus zooepidemicus
Actinobacillus equuli
Blandingsflora

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Bakteriel peritonitis, hund

A

Nocardia sp.
Streptococcus canis
Blandingsflora

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Bakteriel peritonitis, kat

A

Nocardia sp.

Blandingsflora

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Callus (hud)

A

Hård, hårløs fortykning - ofte over knoglefremspring

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Comedo (hud)

A

Stratum corneum og sebum/talg i en hårfollikel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Cruste (hud)

A

Indtørret eksudat på hudoverfladen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Cyste (hud)

A

Epithel-afgrænset hulrum med væske/halvflydende materiale i dermis eller subcutis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Collarette (hud)

A

Flad til let hævet ring af skæl - kan skyldes bakterier, svampe, insekter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Erosion (hud)

A

Tab af en del af epidermis - fugtig, glinsende og under niveau - kan ses ved ruptur af vesikel eller pustel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Excoriation (hud)

A

Lineært tab af epidermis - “revne”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Fissur (hud)

A

Lineær revne ned til dermis - f.eks. ved hyperkeratose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Lichenifikation (hud)

A

Grov, fortykket epidermis med accentuering af hudens foldede makrostruktur (elefanthud) - ved persisterende irritation (gnubning)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Macula (hud)

A

Fladt, cirkulært område med farveændring, under 1 cm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Nodulus (hud)

A

Fast, hævet, cirkulært område, 1 cm eller større

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Papel (hud)

A

Fast, hævet, cirkulært område, under 1 cm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Plaque (hud)

A

Fast, hævet læsion med flad top, 1 cm eller større

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Pustel (hud)

A

Hævet pusansamling i epidermis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Ulceration (hud)

A

Tab af epidermis inkl. basalmembran - dermis er blottet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Vesikel (hud)

A

Hævet, cirkulær, væskefyldt læsion, under 1 cm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Bulla (hud)

A

Hævet, cirkulær, væskefyldt læsion, 1 cm eller større

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Nælde (hud)

A

Blødt, hævet, uregelmæssigt område med kutant ødem - insekter, allergi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Abortårsager, kvæg

A 
Neospora caninum
Toxoplasma gondii
Listeria monocytogenes
Trueperella pyogenes
Coxiella burnettii
Aspergillus fumigatus
BVDV
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Abortårsager, hest

A

Equin herpesvirus type 1
E. coli
Actinobacillus equuli
Streptococcus zooepidemicus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Abortårsager, små drøvtyggere

A 
Yersinia pseudotuberculosis
Listeria monocytogenes
Fusobacterium necrophorum
E. coli
Cambylobacter fetus ssp. fetus
Toxoplasma gondii
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Abortårsager, svin

A 
Brucella suis
Leptospira interrogans serovar pomona
E. coli
Streptococcus sp.
PRRS
Porcin parvovirus
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Kronisk diffus fibrinøs pericarditis, svin, ætiologi..?

A

Mycoplasma sp.
Actinobacillus pleuropneumoniae
Pasteurella multocida

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hepatisk komplikation til kronisk tromboserende purulent endophlebitis i v. cava caudalis?

A

Leverstase

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

I hvilken rækkefølge udtages hestens tarmsystem ved sektion?

A

Jejunum –> colon descendens –> colon ascendens –> ventrikel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvilken sekvens af begivenheder fører til glomerulonefritis?

A

Immunkompleks dannelse => hæmatogen spredning => udfældning i glomerulære kapillærer => komplementaktivering => kemotaksi af neutrofile granulocytter => frigørelse af enzymer => karskade.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Patogenese ved maceratio foetus?

A

Dystoki, tilbageholdte fostre, ascenderende infektion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Årsager til hæmolytisk anæmi

A

Genetisk
Immunmedieret
Toksisk
Infektiøs

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Sammenhæng mellem nyresygdom og osteodystrophia fibrosa

A

Nyresygdom => hyperfosfatæmi => hypocalcæmi => hyperplasi af gll. parathyreoideae (sekundær hyperparathyreoidisme) => resorption af Ca (og Pi) fra skeletsystemet og aflejring af bindevæv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Patogenetiske mekanismer bag endokrin dysfunktion

A 
Primær hyperfunktion
Sekundær hyperfunktion
Primær hypofunktion
Sekundær hypofunktion
Paraneoplastisk endokrint syndrom
Manglende respons i targetorgan
Hyperaktivitet pga. sygdom i andet organ
Abnorm nedbrydning/udskillelse af hormon
Iatrogen hyperfunktion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Egenskaber ved foder der disponerer for ulcerativ gastritis hos svin

A

Fint formalet og varmebehandlet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Ætiologi ved landkorttegning (fokale nekroser med hæmorrhagisk randzone) hos fjerkræ?

A

Grampositive bakterier

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Prædisponerende faktorer for infektion med grampositive bakterier hos fjerkræ

A

Dårlig strøelse, skrammer, hanetråd, hakning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Ætiologi ved forandringer i midttarmen hos kyllinger

A

Eimeria necatrix

Clostridium perfringens

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Profylaktiske foranstaltninger mod coccidiose inden for hhv. slagtekyllinger, æglæggere og forældredyr til slagt

A

Slagtekyllinger: coccidiostatika (ionophorer)
Æglæggere: vaccination og shuttle coccidiostatika
Forældredyr til slagt: vaccination

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Prædisponerende faktorer ved fibrinøs polyserositis (E. coli) hos fjerkræ

A

Primær virusinfektion

Dårlig luft med meget støv og ammoniak

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Histopatologisk diagnose for knuderosen (rødsygebakterien)

A

Akut tromboserende vasculitis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvilke tre lymfeknuder undersøges for metastaser ved tumor mammae hos hund?

A

lnn. axillares
lnn. sternales
lnn. mammarii

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvilken cellepopulation udgår nefroblastomer fra?

A

Embryonale/føtale celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hyppigste årsag til føtal mummifikation hos svin

A

Porcin parvovirus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Histologiske forandringer ved kronisk leverstase hos kvæg

A

Portalområdet: vakuolisering og hepatisk steatose

Onkring centralvenen: atrofi af hepatocyter og ophobning af blod i sinusoider

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Årsager til kronisk leverstase hos kvæg

A

Højresidig hjerteinsufficiens, kompression af vena cava caudalis, pericarditis, endocarditis og kardiomyopati.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Typer af zonal levernekrose

A

Centrolobulær, paracentral, midzonal, periportal, “bridging”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Ætiologi ved kalvedifteri (akut multifokal nekrotiserende stomatitis)

A

Fusobacterium necrophorum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Ætiologi ved kronisk multifokal pyogranulomatøs dermatitis i yver fra so

A

S. aureus
T. pyogenes
Actinobacillus lignieresii

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Infektionsruter for opståen af arthritis

A 
Hæmatogen
Kollateralt opbrud fra osteomyelitis. 
Opbrud fra blødt tilstødende væv som fx huden.
I forbindelse med diagnostik / iatrogen.
Traumatisk.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

I hvilke to organer ses primært forandringer ved lymfoid leukæmi?

A

Blod og knoglemarv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

De fire typer af epidermal hyperplasi

A

Regulær (psoriasiform)
Irregulær
Papillær
Pseudocarcinomatøs

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Hyppigste ætiologier ved kronisk tromboserende valvulær endocarditis hos svin

A

Streptococcus suis

Rødsygebakterien

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Typiske sektionsfund ved gumboro disease virus infektion (IBDV), fjerkræ

A

Dehydrering, nefropati, muskelblødning, forstørrelse, ødem og blødninger i bursa, hepato- og splenomegali.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Effekt af subklinisk infektion af kyllinger med gumboro disease virus

A

Immunsuppression (nedsat dannelse af antistoffer), nedsat respons på vacciner, nedsat vækst.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Ætiologi ved fibrinopurulent salpingitis, oophoritis og peritonitis hos fjerkræ

A

E. coli
Salmonella sp.
Pasteurella sp.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Faktorer, der disponerer for urolithiasis/nefrolithiasis

A 
Nedsat diurese/dehydrering
Abnorm urin-pH
Mineralindhold i foder
Infektion
Misdannelser
Stagnation af urin
Vitamin-A mangel/epitheliale forandringer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Ætiologi ved infektiøs nekrotiserende placentitis hos køer

A

Campylobacter
Svampe
Brucella abortus
Bacillus licheniformis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Årsager til levercirrhose

A

Kronisk hepatitis, intoxikation, kronisk stase, kronisk cholangitis/galdegangsobstruktion, arvelig disponering for fejlagtig binding af kobber

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Hvorfor giver frit kobber i leveren anledning til nekrose?

A

Giver anledning til dannelse af frie radikaler/oxidation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Årsager til, at leverens kapacitet for metallothionin-binding af kobber overskrides (kobberforgiftning)

A

For høj tilførsel af Cu, toxisk påvirkning af leveren, mangel på molybdæn

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Årsager til massiv levernekrose hos svin

A

Mangel på vitamin E/selen (antioxidanter)

Jernforgiftning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

Ætiologi ved tromboserende valvulær endocarditis OG fibrinøs pericarditis hos svin

A

Streptococcus suis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q

Disponerende forhold for lokalisation af bakterier i metafyse-området

A 
Loop-dannelse af kar med turbulens
 Fenestrerede kar
 Manglende kollateral blodforsyning
 Manglende perivaskulær fagocytosekapacitet
 Adhærence mellem bakterie og brusk
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
66
Q

Hvilke celler er det primære mål for Chicken Anemia Virus (fjerkræ)?

A

Hæmocytoblaster og lymfoblaster (umodne lymfoide celler)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
67
Q

Prædisponerende faktorer for udviklingen af uræmi/nefropati hos fjerkræ

A

Manglende vandoptag sfa. f.eks. hakning eller bevægelseshæmning (f.eks. arthritis)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
68
Q

Ætiologi for kronisk diffus (aurikulær) pachydermatitis (elefantiasis)

A

S. aureus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
69
Q

Lokalisation af Schwannom

A

Nerver cranialt for diafragma

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
70
Q

Lokalisation af amyloidose i nyrerne

A

Mesangiet og det tubulære interstitium

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
71
Q

Patogenese ved amyloidose

A

(Hæmatogen), serum amyloid A aflejring sekundært til kronisk inflammation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
72
Q

Drejning af et tarmafsnit omkring mesenteriet

A

Volvolus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
73
Q

Drejning af et tarmafsnit omkring tarmens længdeakse

A

Torsion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
74
Q

Patogenese ved pyometra hos so

A

Ascenderende infektion - typisk efter faring

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
75
Q

Følgetilstande til pyometra

A

Salpingitis, vaginitis, peritonitis, intoksikation, feber, infertilitet, perforation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
76
Q

Ætiologi ved kronisk diffus proliferativ arthritis hos svin

A

Rødsygebakterien

Mycoplasma hyosynoviae

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
77
Q

Hvilke nerver og plexus undersøges ved sektion af fjerkræ

A

N. ischiadicus
Plexus lumbosacrale
Plexus brachialis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
78
Q

Årsager til patologiske forandringer i perifere nerver hos fjerkræ

A

Marek’s disease

Vitamin B mangel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
79
Q

Patologiske manifestationer af E. coli infektion hos fjerkræ

A 
Navlebetændelse
Blommesæksbetændelse
Salpingitis-peritonitis
Polyserositis
Respiratorisk infektion (sekundær)
"Swollen head syndrome"
Aviær cellulitis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
80
Q

Histopatologisk diagnose for elefantiasis

A

Kronisk pyogranulomatøs pachydermatitis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
81
Q

Bakteriel og viral ætiologi til glomerulonefritis hos svin

A

Rødsygebakterien

PCV2

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
82
Q

To væv, som en hjertebasistumor kan udgå fra

A

Glomus aorticum

Ektopisk thyroidea/parathyroideavæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
83
Q

Mulige sekundære læsioner ifm. hjertebasistumor

A

Metastaser til lungerne

Kompressionsatelektase

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
84
Q

Tilstande som disponerer for udviklingen af steatosis hepatis hos kat

A

Sult, højt indtag af kulhydrater, højt indtag af fedt, hepato-toksiner, hypoxi/anoxi, ”feline fatty liver syndrome”, diabetes mellitus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
85
Q

Ætiologi ved kronisk diffus fibrinøs pericarditis hos svin

A

Mycoplasma hyopneumoniae
Streptococcus suis
Hæmophilus parasuis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
86
Q

Hvilken gruppe af lovomfattede sygdomme hører Aviær Influenza og Newcastle Disease ind under?

A

Gruppe I (væsentlig samfundsøkonomisk betydning)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
87
Q

Hvilken gruppe af lovomfattede sygdomme hører bl.a. ornithose, fjerkrækolera og laryngotracheitis ind under?

A

Gruppe II (produktionsmæssig betydning)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
88
Q

To mekanismer der skaber nye subtyper af influenza

A 
Antigen drift (tilfældige mutationer)
Antigen skift (reassortment af segmenter)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
89
Q

Hos fjerkræ er de højpatogene influenzastammer (HPAI) altid af typerne..?

A

H5 og H7

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
90
Q

Patologiske fund ved aviær influenza (højpatogen)

A

Punktformige blødninger i alle typer af væv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
91
Q

Hvilke kliniske symptomer ses stort set kun ved ND og AI hos voksne høns?

A

CNS-symptomer: skæv hovedholdning, dårlig balance

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
92
Q

Ætiologi ved ornithose/papegøjesyge

A

Chlamydophila psittaci

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
93
Q

Symptomer hos fugle med ornithose

A 
Anoreksi
Hyperthermi
Conjunctivitis
Rhinitis
Purulent flod fra næse og øjne
Respirationsbesvær
Evt. mave-tarm-symptomer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
94
Q

Patologiske fund ved ornithose

A

Fibrinopurulent materiale i det meste af kroppen
Polyserositis
Lungestase
Hepatomegali/splenomegali

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
95
Q

Hvordan påvises Chlamydophila psittaci?

A

Modificeret Ziehl-Nielsen farvning eller PCR

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
96
Q

Hvor følsomme er hhv. høns, ænder, gæs og kalkuner over for P. multocida (Fowl Cholera)?

A

Høns: relativ resistente
Ænder og gæs: varierende
Kalkuner: meget følsomme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
97
Q

Symptomer på Fowl Cholera

A

Akut: septikæmi (feber, anoreksi), pludselig død
Kronisk: abscesser (hagelap, led, sinus, trædepuder, bursa præsternalis), exudativ konjunctivitis, pharyngeale læsioner, tortiocollis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
98
Q

Ætiologi ved Infektiøs Coryza (fjerkræ)

A

Avibacterium paragallinarum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
99
Q

Kliniske tegn ved Infektiøs Coryza (fjerkræ)

A

Seromukøs exudation fra næse og øjne
Ødem i hoved og hagelapper
Respiratorisk stress
Fald i æglægning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
100
Q

Patologiske fund ved Infektiøs Coryza (fjerkræ)

A

Fibrinonekrotiske membraner i infraorbital sinus, næse og trachea
Conjunctivitis
(Sjældent pneumoni og luftsæk infektion – kun i kroniske infektioner)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
101
Q

Ætiologi ved Turkey Coryza

A

Bordetella avium

102
Q

Patologiske fund ved Turkey Coryza

A

Mucopurulent eksudat i øvre luftveje

Tracheaprolaps

103
Q

Ætiologi ved New Duck Disease

A

Riemerella anatipestifer

104
Q

Læsioner ved New Duck Disease

A 
Stase i lunger
Lyserød lever
Stase i næb
Pericarditis
Perihepatitis
Diarre
Salpingitis
Airsacculitis
105
Q

Hvilken aldersgruppe rammes oftest af Fowl Cholera?

A

> 16 uger

106
Q

Hvilke celler angribes fortrinsvist ved Infektiøs Coryza og Turkey Coryza?

A

Cilierede celler

107
Q

Hvilke aldersgrupper inficeres oftest med E. coli (fjerkræ)?

A

Neonatale
Slagtekyllinger: 5-6 uger
Æglæggere: 20-30 uger (starten af æglægningen)

108
Q

Hvilke dyr kan inficeres med Infektiøs Coryza?

A

Høns i alle aldre (ikke andre arter)

109
Q

Fjerkræsspecifikke serotyper af Salmonella

A

Gallinarum

Pullorum

110
Q

Ætiologi ved fugletyfus

A

Salmonella Gallinarum

111
Q

Hvilken aldersgruppe rammes oftest ved fugletyfus?

A

Ældre dyr

112
Q

Hvilken læsion ses typisk ved uspecifikke Salmonella serotyper (fjerkræ)?

A

Gastroenteritis

113
Q

Hvordan manifesterer Pullorum disease sig hos forskellige aldersgrupper (fjerkræ)?

A

Kyllinger 0-6 uger: akut septikæmi

Ældre dyr: lokaliseret kronisk infektion (f.eks. salpingitis, peritonitis)

114
Q

Typiske kliniske tegn ved de fjerkræsspecifikke Salmonella serotyper

A 
Svage og triste fugle
Nedsat og ulige vækst/ydelse
Ascites
Blindhed
Halthed - arthritis
Diarré
S. gallinarum: anæmi og ikterus
Organsvulst
Typhlitis med purulent indhold i cecae
Oophoritis
Peritonitis
Nekrotiske foci i mange organer
Pericarditis
115
Q

Protozoer hos fjerkræ

A

Coccidia (Eimeria sp.)

Histomonas meleagridis

116
Q

Nematoder hos fjerkræ

A

 Ascaridia galli
 Heterakis gallinarum
 Capillaria spp.
 Tetrameres americana

117
Q

Cestoder hos fjerkræ

A

Raillietina sp.

118
Q

Ektoparasitter hos fjerkræ

A

Dermanyssus gallinae

Cnemidocoptes mutans

119
Q

Højpatogen Eimeria art i midttarmen (jejunum) hos høns

A

Eimeria necatrix

120
Q

Højpatogen Eimeria art i blindtarmene hos høns

A

Eimeria tenella

121
Q

Højpatogen Eimeria art i bagtarmen hos høns

A

Eimeria brunetti

122
Q

Hvorfor er det svært at forebygge coccidie-infektioner hos fjerkræ med vaccination?

A

Stort set ingen krydsresistens mellem de forskellige arter

Ingen passiv overførsel af immunitet fra moderdyret

123
Q

Prædisponerende faktorer for infektion af fjerkræ med coccidier

A

Resistens mod anticoccidiale midler (vækstfremmere – ionophorer – stadig lovligt)
For høj belægning
Kort tid mellem flokke
Brug af hel hvede i foderet (fortynding af coccidiostatica)

124
Q

Kliniske tegn ved coccidie-infektion hos fjerkræ

A

Uspecifikke tegn
Diarré
Dårlig tilvækst og foderomsætning

125
Q

Hvordan diagnosticeres coccidie-infektion hos fjerkræ?

A

Skrab af tarmslimhinden med objektglas - oocyster kan ses i mikroskop

126
Q

Hvilken slags vaccine er man begyndt at benytte mod coccidie-infektioner hos fjerkræ?

A

In ovo vaccination (dag 17-18)

127
Q

Antibiotika, der er effektive i behandlingen af coccidier hos fjerkræ

A

Sulphonamider (+TMP)

128
Q

Patologiske fund i tarmsystemet ifm. coccidie-infektion hos fjerkræ

A

Fortykket slimhinde
Hæmorrhagi
Koagulationsnekrose

129
Q

Hvilken rundorm er mellemvært for protozoen Histomonas meleagridis (fjerkræ)?

A

Heterakis gallinarum

130
Q

Patognomonisk forandring som kan forårsages af Histomonas meleagridis

A

Grønfarvning med ring omkring i leveren

131
Q

Kliniske tegn på infektion med Histomonas meleagridis

A

Gullig fæces

Cyanotisk hud i hovedregionen (blackhead)

132
Q

Patogenese ved infektion med Histomonas meleagridis

A

invaderer tarmens mucosa –> føres med blodet til leveren –> intracellulær multiplikation –> nekrose

133
Q

Miljø der disponerer for forekomst af “blodmiden” Dermanyssus gallinae (fjerkræ)

A

Ældre stalde med inventar af træ

134
Q

Konsekvenser af infektion med Dermanyssus gallinae (fjerkræ)

A

Kløe - adfærdsændringer

Evt. anæmi og død

135
Q

Patologise fund ved den gramnegative bakterie Ornitobacterium rhinotracheale (fjerkræ)

A

Pneumoni
Peritonitis
Airsacculitis

136
Q

Hvilke streptokokker og enterokokker er vigtige hos fjerkræ?

A 
S. equi ssp. zooepidemicus
S. gallinaeus
E. faecalis
E. faecium
E. hirae
137
Q

Hvilken læsion er typisk for infektion med enterokokker hos fjerkræ (ikke helt unge dyr)?

A

Endocarditis (typisk venstre side)

138
Q

Hvilken leverlæsion er typisk for grampositive kokker hos fjerkræ?

A

Afgrænsede nekroser (landkorttegning)

139
Q

Hvilke læsioner ses ved enterokok-infektion hos helt unge kyllinger (første leveuge)?

A

Encephalitis og encephalomalaci (forhøjet dødelighed)

140
Q

Sandsynlig indgangsport for grampositive infektioner hos forældredyr til slagt

A

Hyperkeratose –> pododermatitis

141
Q

De vigtigste staphylokokker hos fjerkræ

A

S. aureus
S. epidermidis
S. gallinarum

142
Q

Faktorer, der disponerer for infektion med staphylokokker hos fjerkræ

A

Sår og rifter (f.eks. hanetråd)
Beskadigede slimhinder
Åben navle
Tåklipning (trimmer sporer for at forhindre hanetråd)
Næbtrimning (ikke tilladt i økologiske besætninger)
Vaccination
Immunosuppresion

143
Q

Hvilken læsion ses ved infektion med Clostridium perfringens hos fjerkræ?

A

Nekrotiserende enteritis i midttarmen

144
Q

Hvordan kan Clostridium perfringens hos fjerkræ behandles?

A

Penicillin i drikkevandet

145
Q

Hvilken aldersgruppe inficeres hyppigst med Clostridium perfringens (fjerkræ)?

A

Slagtekyllinger i 3-4 ugers alderen

146
Q

Prædisponerende faktorer for opformering af Clostridium perfringens og Clostridium colinum i tarmen (fjerkræ)

A

Forskydning af tarmfloraen (ved f.eks. foderskift eller coccidiose)

147
Q

Hvilken læsion ses ved infektion med Clostridium colinum hos fjerkræ?

A

Ulcerativ enteritis

148
Q

Typisk ætiologi ved dermatitis og cellulitis i dansk fjerkræproduktion

A

E. coli

149
Q

I hvilken aldersgruppe ses sygdom forårsaget af Mycobacterium avium?

A

Gamle dyr (lang inkubationstid)

150
Q

Læsioner ved infektion med rødsygebakterien hos fjerkræ

A

Sepsis - blødning og organsvulst

151
Q

Indgangsport for rødsygebakterien hos fjerkræ

A

Hud og slimhinder - f.eks. ved hakning

152
Q

Hvilke typer fjerkræ får oftest kardiovaskulære lidelser?

A

Slagtekyllinger og disses forældre - meget hurtig vækst

153
Q

Hvilke læsioner ses ifm. kardiovaskulære lidelser hos fjerkræ?

A 
Cyanose i kam og hagelap
Ascites
Leverfibrose (senere stadie)
Dilatation af hjerte – især højre hjertekammer 
Stase i lever, tarm etc.
154
Q

Hvilke to tilstande resulterer i generelt “mørke” fugle?

A

Sepsis og uræmi

155
Q

Ernæringsbetingede nefropatier

A 
Vitamin A mangel
Saltforgiftning
Vandmangel
For meget calcium
Mykotoksiner
156
Q

Hvilke læsioner ses ved urinsyregigt (generelt symptom på nyresygdom) hos fjerkræ?

A

Urat udfældes på de serøse hinder som hvid belægning - kan også udfældes i led (sjældent)
Ureteres kan blive udfyldt med urat og dermed blive synlige

157
Q

“Flip-over-disease”/”Sudden death syndrome”

A

Pludselig død hos store, sunde, hurtigvoksende slagtekyllinger - typisk hanner
Typisk 1-3 uger gamle
Metaboliske forstyrrelser –> ventrikelflimmer

158
Q

Vigtige forskelle på immunsystemet hos fjerkræ og pattedyr

A

Udviklingen af B-celler sker hos fjerkræ primært i Bursa Fabricii
Fjerkræ har ingen lymfeknuder

159
Q

Hvilke fugle rammes fortrinsvist af Marek’s Disease?

A

Hønsefugle over 12 uger

160
Q

Hvilke fugle rammes fortrinsvist af Avian Leukosis Virus?

A

Mange fuglearter, 25-50 uger

161
Q

Hvilke fugle rammes fortrinsvist af Chicken Anemia Virus?

A

Mest høns, 2-4 uger

162
Q

Hvilke fugle rammes fortrinsvist af Infectious Bursal Disease?

A

Høns under 6 uger

163
Q

Transmission af de fire virussygdomme, der rammer immunsystemet hos fjerkræ

A

Marek’s disease: horisontal
Avian leukosis virus: horisontal og vertikal
Chicken anemia virus: horisontal og vertikal
Infectious bursal disease: horisontal

164
Q

Mulighed for vaccination mod de fire virussygdomme, der rammer immunsystemet hos fjerkræ

A

Alle undtagen avian leukosis virus

165
Q

Patogenese for Marek’s disease

A

Inficerer først B-celler –-> T-celler (CD4) tilkaldes og inficeres –> polyklonalt T-celle lymfom
Til sidst inficeres fjerfollikler og hudepithel (inhaleres af andre dyr)

166
Q

De fire former af Marek’s disease

A

Akut visceral form: neoplastiske T-celler i alle organer – depression, anoreksi
Klassisk form: T-celler aflagt på nerver (oftest unilateralt) - motoriske forstyrrelser, torticollis, paralyse af ben
Akut cytolytisk form: atrofi af organer (B- og T-celler sprænger) - koma og død – meget sjælden
Transient paralyse: ødem i hjernen - paralyse, ataxi - sjælden - 5-18 uger

167
Q

Patologiske fund ved Marek’s disease

A

Meget store fjerfollikler (”gåsehud”)
Forstørrede organer med lyse områder i – f.eks. milt, lever, øje
Fortykkede nerver

168
Q

Avian leukosis virus giver tre former for sygdom

A

Lymfoid leukose: angriber lymphoblaster, der skulle være blevet til B-celler - diffuse tumorer i lever og bursa
Myelocytomatose: angriber myeloide stamceller - nodulære tumorer i lever og milt
Erythroblastose: angriber erythroide celler - meget store og røde organer - meget sjælden

169
Q

Hvilke celler inficeres og lyseres af Chicken anemia virus?

A

Hæmocytoblaster og lymfoblaster

170
Q

Læsioner/symptomer ved Chicken anemia virus

A 
Anæmi
Hepatitis
Atrofi af lymfoidt væv - immunsuppression
Hæmatokrit falder
Gul knoglemarv
Vandigt blod
Blødning og ødem i hud og muskel
171
Q

Patogenese ved Infectious Bursal Disease/Gumboro

A

Optages oralt og replikerer i GALT –-> viræmi –-> bursa –-> B-lymphoblaster –-> kraftig T-celle respons

172
Q

Læsioner ved Infectious Bursal Disease/Gumboro

A

Heftige blødninger i bursa og muskler
Systemisk inflammation
Svulne organer

173
Q

Hvorfor vaccinerer man ikke moderdyr efter uge 18 (fjerkræ)?

A

Ved vaccination af høner i lægning med levende vacciner risikerer man, at fosteret inficeres

174
Q

Hvor stor en del af en flok skal være vaccineret, før man anser den for at være beskyttet (fjerkræ)?

A

Mindst 80 %

175
Q

Sygdomme der indgår i et typisk vaccinationsprogram til forældredyr til slagt

A 
Newcastle Disease
Gumboro
Infektiøs Bronchitis
Chicken Anemia Virus
Marek's
Coccidiose
Hjerne-rygmarvsbetændelse (AE)
Avian pneumovirus
176
Q

Måder at vaccinere fjerkræ på

A

Drikkevand
Spray
Injektion
In ovo

177
Q

Ætiologi ved respirationssygdomme hos fjerkræ

A 
Miljøfaktorer!
E. coli (og mange andre gramnegative)
Infektiøs Bronchitis (virus)
Infektiøs Laryngotracheitis (virus)
Pneumovirus (TRT)
Aspergillus sp.
Mycoplasma sp.
178
Q

Lipomatose

A

Fedtvæv i andre væv - oftest tværstribet muskulatur

Kan være medfødt eller ses efter skader på muskelvævet eller ved fedme

179
Q

Patologiske fund ved Fasciola hepatica i lever (kvæg)

A

Kronisk fibroserende cholangihepatitis med cholangiektasi og mineralisering
Forstørrede lymfeknuder
Evt. atrofi af leverens venstre side
Evt. fund af parasitter i galdegangene

180
Q

Typisk udseende af Schwannomer

A

Gullige og flæskede

181
Q

Lipidose

A

Ophobning af andre fedtstoffer end triglycerider
Skyldes enzymdefekter
Ses hos unge dyr - dør af det

182
Q

Årsager til steatosis hepatis hos kvæg

A

Ketose (f.eks. ved forkert fodring)
Overvægtigt dyr holder pludselig op med at spise
Forgiftning

183
Q

Forskellen på hydronefrose og nyrecyster

A

Ved cyster er der ikke sammenhæng mellem de forskellige hulrum, ved hydronefrose er der i princippet tale om ét stort hulrum

184
Q

Pseudomelanose

A

Jern fra erythrocytter reagerer med svovlforbindelser fra svovldannende bakterier post mortem

185
Q

Melanosis maculata

A

Sorte områder med normal tekstur

Skyldes fejlvandring af melanocyter

186
Q

Læsioner ved kronisk aseptisk laminær pododermatitis (laminitis)

A

Adskillelse mellem hovkapslen og dermis
Den hvide linie er typisk meget bred
Evt. drejning af hovbenet ned mod sålen

187
Q

De tre ting man undersøger i et led

A

Synovialvæske
Synovialmembran
Ledbrusk

188
Q

Læsioner ved mangelfuld kontraktion af den røde miltpulpa

A

Mørke let prominerende hævelser på overfladen - ikke faste

189
Q

To typer af tumorer, som udgår fra binyren

A

Fæokromocytom (marven)

Adenokarcinom (barken)

190
Q

Ætiologi ved akut fibrinøs polyserositis

A

Mycoplasma sp.
Hæmophilus parasuis
Streptococcus suis
E. coli

191
Q

To typer af cyster, som ses på hjerteklapperne hos ungkreaturer (medfødt)

A

Serøs cyste (ektasi af lymfekar)

Hæmocyste (ektasi af vene)

192
Q

Ætiologi ved typhlocolitis hos hest

A

Cyathostomer
Salmonella sp.
Clostridium perfringens

193
Q

Patogenese/ætiologi ved kronisk fibrøs filamentøs peritonitis/perihepatitis etc. hos hest

A

Vandring af store strongylider

194
Q

Typisk ætiologi ved interstitiel nefritis hos hund

A

Leptospira

195
Q

Ætiologi ved kronisk fokal eosinofil myositis hos kvæg

A

Cysticercus bovis

Sarcosporodier

196
Q

Pseudohermafrodit

A

Uoverensstemmelse mellem gonader og de sekundære kønsorganer

197
Q

Kendetegn ved levercirrhose

A

Fibrosering
Nodulære dannelser
Forstyrret arkitektur

198
Q

Hvilken type pneumoni er mest almindelig hos mink?

A

Interstitiel pneumoni

199
Q

Anmeldepligtige sygdomme hos mink

A

Hvalpesyge (Canine distemper virus)
Plasmacytose (Aleutian mink disease virus)
Influenza

200
Q

I hvilken periode forekommer infektionssygdomme oftest hos mink?

A

Maj-november

201
Q

Læsioner ved hvalpesyge hos mink

A

Hyperkeratose på trædepuder og i øjenregionen
Purulent konjunktivitis og dermatitis
Øget dødelighed
Kronisk bronkointerstitiel pneumoni med sekundær bakteriel infektion

202
Q

Læsioner ved plasmacytose hos mink

A

Akut form: akut interstitiel pneumoni med proteinholdig væske i lungerne
Kronisk form: immunkomplekser - glomerulonefritis og reproduktionsproblemer
Medfødte misdannelser: ”bulldog-mink”, ”sprinklers”
Non-suppurativ meningoencephalitis

203
Q

Læsioner/kliniske tegn ved smitsom lungebetændelse (Pseudomonas aeruginosa) hos mink

A 
Akut hæmorrhagisk pneumoni
Blodigt eksudat fra næse og mund
Anoreksi, sløvhed
Dyspnø
Kramper
204
Q

Hyppige lokalisationer af sår hos mink

A 
Øre
Pande
Nakke
Hals
Skulder
Bagsiden af lår
Halebasis
Halespids
Poter
205
Q

Behandling af sår hos mink

A

Tetracyklinspray

Isolation i sygestald

206
Q

Hudlidelser hos mink

A 
Potekallus
Bylder
Ringorm
Candida-infektion
Hormonelt hårtab hos ældre tæver
Lopper hos hvalpe
"Våd bug"
Cyste på sternum
207
Q

Potekallus hos mink

A

Hanmink
Ofte bagbenene - metatarsalområdet
Granulomdannelser med hårstrå i – hyperkeratose Evt. arveligt element

208
Q

“Våd bug” hos mink

A

Lokal dermatitis omkring urinåbningen hos hanmink
Hårlaget misfarves – skindet mister værdi
Arveligt

209
Q

Kliniske tegn ved botulisme hos mink

A 
Dilaterede pupiller
Besværet vejrtrækning
Lammelse af bevægeapparatet
Problemer med at tygge og sluge
Pludselig død (respirationslammelse)
210
Q

Chediak-Higashi syndrom hos mink

A

Arveligt - blå farvetyper

Immunsuppression (abnorme leukocyter): tendens til periodontitis, tandbylder, degeneration af knoglevæv, tandtab

211
Q

Tyrosinæmi hos mink

A

Arveligt - sorte mink
“Falsk hvalpesyge” - symptomer ligner
Nyrebækkennekrose og dødelighed
Er avlet væk

212
Q

Abortårsager hos mink

A 
Flytning af tæver under drægtighed
Fejlernæring
Arvelige faktorer
Antibiotika
Svampetoksiner
213
Q

Drægtighedssyge hos mink

A

Ofte hos tæver med mange fostre
Fedtlever
Pludselige dødsfald
Kan være metabolisk betinget, kan skyldes at de mange fostre trykker på blodforsyningen

214
Q

Typisk læsion ved salmonellose hos mink

A

Akut nekrotiserende endometritis

215
Q

Diegivningssyge hos mink

A

Kompleks sygdom, metabolisk
Mister appetit, bliver slappe og afmagrede
Gamle mink med store kuld og stress
Omkring 42 dage efter fødsel
Der kan ses fedtlever og nyreskader
Salttilskud i laktationsperioden kan være gavnligt

216
Q

Ætiologi ved mastitis hos mink

A

E. coli

Staphylococcus sp.

217
Q

“Fedtede hvalpe” hos mink

A 
Midt i maj
Hypersecernering fra hudkirtler
Tynd, vandig og voldsom diarré
Rødfarvning omkring anus
Sammenhæng med infektion med astrovirus
218
Q

Pleuralt empyem hos mink

A

Blå/grå mink
E. coli, streptococcus, staphylococcus, evt. steril Dør pludseligt i efterårsmånederne
Der er typisk ikke pneumoni, men derimod massiv diffus atelektase

219
Q

Histopatologiske forandringer ved plasmacytose hos mink

A

Forøget antal plasmaceller

I lungerne: hyaline membraner, mange makrofager og type II pneumocyter (indeholdende virus)

220
Q

Konsekvens af tab af periost

A

Den yderste tredjedel af det kompakte knoglevæv dør (modtager blodforsyning fra periosten)

221
Q

Chondrodysplasi

A

Udviklingsforstyrrelse
Noget galt med vækstbrusken i hele dyret
Giver ofte.dværgvækst
Arveligt

222
Q

Osteogenesis imperfecta

A

Udviklingsforstyrrelse
Osteoblaster fungerer ikke normalt - mangel på type I collagen og osteonectin - multiple frakturer
Arvelig sygdom
Samtidige tanddefekter

223
Q

Osteoporose

A

Metabolisk knoglelidelse
Normalt knoglevæv - for lidt af det
Årsager: inaktivitet, mangelfuld ernæring, senilitet, Ca/P-mangel, binyrebarkhormoner, udvidelse af knoglemarven

224
Q

Rachitis

A

Metabolisk knoglelidelse
Voksende dyr
Manglende endochondral ossifikation og mineralisering - bløde knogler
Årsager: vitamin D mangel, phosphormangel
“Rosenkrans” på ribbenene

225
Q

Osteomalaci

A 
Metabolisk knoglelidelse
Udvoksede dyr
Manglende mineralisering - bløde knogler
Årsager: vitamin D mangel, phosphormangel
"Rosenkrans" på ribbenene
226
Q

Ostedystrofia fibrosa

A

Metabolisk knoglelidelse
Forøget resorption af knoglevæv ledsaget af fibros- ering og mangelfuld mineralisering
Årsager: hyperparathyreoidisme (tumor, hyperplasi, mangel på Ca/overskud af P i kosten, renal) Knoglerne er fortykkede og bløde pga. bindevævet Kaldes også “rubber jaw”

227
Q

Hypertrofisk osteodystrofi (“vokseværk”)

A

Ukendt ætiologi
Yngre hunde - især store racer
Hævede metafyseområder, smertefuldt, bilateralt symmetrisk
Spontan helbredelse med alderen, smertedækkes
Mange neutrofile i metafysen – suppurativ inflammation, nekrotisk knoglevæv, mikrofrakturer

228
Q

Craniomandibulær osteopati

A

Ukendt ætiologi
Yngre hunde - især små terrier
Proliferativ tilstand i periosten på kranieknogler og mandibler - store oseøse belægninger basalt på kraniet
Kaldes også ”lion jaw”
Smertefuldt, kan ikke åbne munden til sidst - dør

229
Q

Eosinofil panostitis (“vokseværk”)

A 
Ukendt ætiologi
Yngre hunde - store racer
Ingen eosinofile eller inflammation!
Halthed, ømhed på diafysen
Spontan helbredelse med alderen, smertedækkes Knoglenydannelser ifm. den nutritionelle arterie (diafysen)
230
Q

Hypertrofisk osteopati (pulmonær osteopati)

A

Ukendt ætiologi
Alle dyrearter inkl. mennesker
Nydannelser distalt på lemmerne, bilateralt symmetrisk
Tilbagedannes ved fjernelse af den primære årsag i thorax (kan f.eks. være tumor, abscess e.l.) Skyldes øget flow af blod til lemmerne
Ses også ved tumorer i f.eks. uterus

231
Q

Forhold der interfererer med heling af knoglefrakturer

A 
Underernæring
Mangelfuld vaskularisering
Overdreven bevægelse
Fjernelse af brudender fra hinanden
Osteomyelitis
Interposition af væv
232
Q

Epifysiolyse

A

Fraktur mellem epifysebrusk og metafysen

233
Q

Følgetilstande til osteomyelitis

A 
Fisteldannelse
Patologisk fraktur
Sekvester
Bløddelsabscess (sænkningsabscess)
Arthritis
Hæmmet vækst (ødelægger vækstlinien)
234
Q

Kæbeaktinomykose

A

Actinomyces bovis
Primært hos kvæg
Sår i mundhulen –> lymfogen spredning til kæbeknogler –> pyogranulomatøs osteomyelitis

235
Q

Årsager til artrose

A 
Traume
Instabilitet, forkert belastning (f.eks. ved rideheste) Ændret synovialvæske, 
Arthritis
Dyschondroplasi
Alder
Steroidbehandling
236
Q

Følgetilstande til artrose

A 
Synovitis
Villøs hypertrofi og hyperplasi
Osteofytdannelse
Subchondrale cyster
Ledkapselfortykkelse
Pannus-dannelse (proliferation af fibroblaster og kar - vokser ind over brusken)
Ledmus (løs brusk i leddet)
Ankylose (leddet bliver stift - "vokser sammen")
237
Q

Årsager til aseptisk arthritis

A

Artrose
Traume
Fremmedlegeme
Immunmedieret (F.eks. Rheumatoid arthritis hos hund)

238
Q

Følgetilstande til arthritis

A 
Periartikulær inflammation/fibrose
Hyperplasi af synovialmembranen
Sekundær artrose
Intraartikulær fibrosering, pannus-dannelse Osteofytter
Ledkapselfortykkelse
Ankylose
239
Q

Dyschondroplasi/osteochondrose

A

Forsinket/ufuldstændig endochondral ossifikation pga. trombose i bruskens kar under udviklingen
Kan skyldes genetik, fodring, hård staldbund, hurtig vækst

240
Q

Tumorer der producerer parathormon-lignende-peptid (og dermed aktiverer osteoclaster)

A

Analkirtelkarcinom

Lymfosarkom

241
Q

Hvad er periostens typiske reaktion på skade?

A

Dannelse af nyt knoglevæv

242
Q

Hvordan kan nyresygdom forårsage hyperparathyreoidisme (og dermed osteodystrofia fibrosa)?

A

Nyresygdom –> nedsat udskillelse af phosphat –> hyperphosphatæmi –> hypocalcæmi –> øget udskillelse af parathormon
Desuden mangel på aktivt vitamin D –> nedsat calcium-optag fra tarmen –> hypocalcæmi

243
Q

Årsager til osteosis (nekrose af knoglevæv)

A 
Fraktur – knogle-enderne dør pga. manglende blodforsyning
Termisk påvirkning
Løsning af periost
Ergotisme
Cyklisk neutropeni (collie)
Tumorvækst i knoglemarven
244
Q

Heling af frakturer

A

Osteoclaster fjerner nekrotisk knoglevæv
Pluripotente celler i periosten og endosten danner nye knogleceller
Først dannes en blød callus – indeholder bindevæv og brusk
Senere dannes hård callus ved endochondral og intramembranøs ossifikation

245
Q

“Den onde cirkel” mellem artrose og arthritis

A

Arthrose –> bruskmateriale i ledvæsken –> phagocyteres af type A synovicytter –> producerer interleukiner og TNF (inflammation) –> aktiverer granulocytter, der danner metalloproteinaser etc. –> bruskskade

246
Q

Discusprolaps hos chondrodysplastiske racer (f.eks. gravhund)

A

Der sker en anden type (og tidligere) metaplasi af disci intervertebrales end normalt

247
Q

Spondylose

A

Osteofytdannelse på vertebrae og imellem disse

248
Q

Forskel på bakteriel og mykotisk placentitis hos drøvtyggere

A

Bakteriel: typisk begrænset til karunklerne, oftest spredning via blodkar
Mykotisk: over det hele, oftest transplacental spredning

249
Q

To mekanismer hvormed placentitis spredes til fosteret

A

Invasion af blodkar i placenta – føtal septikæmi – v. umbilicalis – først lokalisation til leveren – kan spredes til hjertet, lungerne etc.
Transplacental spredning – infektion af føtal hud, slimhinder, tarmkanal og lunger (bronchopneumoni) via amnionsvæsken

250
Q

Ikke-infektiøse årsager til abort hos hest

A

Tvillinger – ikke nok placenta til to – en dør, en fødes – dør typisk senere
Anomalier i navlesnoren
Utilstrækkelig udvikling af placentas villi
Drægtighed uden for uterus

251
Q

Ikke-infektiøse føtale årsager til abort

A

Kromosomfejl
Spontane misdannelser
Arvelige syndromer (misdannelser)

Speciel Patologi & Fjerkræssygdomme (3 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions