Varemærkeret

Question 1

Hvor lang er indsigelsesperioden for et varemærke fra offentliggørelsesdatoen i DK?

Answer 1

2 måneder, jf. § 19

Question 2

Kan afgørelser fra PVS indbringes for anden administrativ myndighed?

Answer 2

Ja, ankenævnet inden for 2 måneder, jf. § 46. Disse er sidste administrative instans, men afgørelsen kan indbringes for de almindelige domstole.

Question 3

Hvilke hindringer er der for varemærkeregistrering (og ibrugtagen)?

Answer 3

§§ 13 og 14

• Tegn, som ikke kan udgøre et varemærke.
• Varemærker, som mangler fornødent særpræg.
• Varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne varernes eller tjenesteydelsernes art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi eller geografiske oprindelse eller tidspunktet for varernes fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved varerne eller tjenesteydelserne.
• Varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der i daglig sprogbrug eller efter redelig og almindelig markedsføringsskik er blevet almindelige som betegnelse for varerne eller tjenesteydelserne

Question 4

Hvilke tegn kan udgøre et varemærke?

Answer 4

§ 2:
Et registreret varemærke kan bestå af alle tegn, navnlig ord, herunder personnavne, eller afbildninger, bogstaver, tal, farver, varens form eller vareemballagens form eller lyde, for så vidt disse er egnede til at

1) adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders og
2) blive gengivet i varemærkeregisteret på en måde, der gør det muligt for de kompetente myndigheder og offentligheden at fastslå den klare og præcise genstand for den

Question 5

Skal et mærke være visuelt for at kunne udgøre et varemærke?

Answer 5

Nej, kravet om “grafisk gengivelse” er fjernet, men former, som ikke umiddelbart kan gengives på et stykke papir kan varemærkebeskyttes (så længe den er klar og præcis)

Dog kan der argumenteres for at former som dufte, smage m.v. meget sjældent vil opfylde særprægs-betingelsen (idet sådanne former ikke er egnet til af forbrugerne at blive opfattet som en angivelse af produktets oprindelse)

Question 6

Kan lydmærker, hologrammer og farver beskyttes som vaermærker?

Answer 6

Lydmærker: ikke nok med noder, skal også indspilning med. kun varemærke til præcis den form ikke andre

Hologram: skal video med

Farver: sjældent fornøden særpræg, men kan beskyttes, hvis det kan bevises, at farven har så stor sammenhæng med varemærket for forbrugerne. Farvekombinationer kan også beskyttes.

Question 7

Hvad vil særprægskravet sige?

Answer 7

Jf. VML § 2, stk. 1, nr. 1: et tegn der kan adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders

Question 8

Hvoraf fremgår de absolutte registreringshindringer i VML?

Answer 8

VML §§ 13 og 14. Disse påses automatisk (ex officio) af PVS eller EUIPO

Question 9

Hvad er forskellen på absolutte registreringshindringer og relative registreringshindringer?

Answer 9

Forskellen er, at absolutte påses ex officio, hvor relative skal gøres gældende ved indsigelse, retssag eller sag om administrativ ophævelse. Se konsekvens af relative i § 15.

Question 10

Hvem tilkommer varemærkeretten?

Answer 10

Den fysiske eller juridiske peron, der har ladet mærket registrere, eller som har erhvervet retten ved ibrugtagning, jf. VML § 1 b.

Question 11

Hvad gælder for ansatte, der har lavet varemærket?

Answer 11

Varemærkeretten tilkommer virksomheden, og følger denne jf. § 38, stk. 2.

Question 12

Hvad hvis en agent bruger VM ifbm. en kontrakt?

Answer 12

Det må de gerne, men hvis aftalen ophører tilkommer varemærket stamhuset og ikke agenten.

Question 13

Er “løs” overdragelse af VM tilladt?

Answer 13

Ja, jf. § 38, stk. 1. Den betragtes som en almindelig formuerettighed.

Question 14

Hvad består eneretten i VML af?

Answer 14

VML § 4, stk. 2: Indehaveren af en stiftet varemærkeret kan forbyde tredjemand, der ikke har den pågældende indehavers samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af ethvert tegn i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, når:

1) identisk
2) lignende
3) velkendte varemærker

Question 15

Hvad fremgår af VML § 4, stk. 3?

Answer 15

Hvad forbudsretten bl.a. omfatter (erhvervsmæssig brug).

1) anvende mærket på varer eller emballage
2) udbyde eller præsentere VM
3) Importere eller eksportere
4) anvende navnet som firmanavn
5) reklameøjemed og forretningspapirer
6) sammenlignende reklame

Question 16

Hvad vedrører VML § 5?

Answer 16

Transit: Indehaveren af et registreret varemærke kan forhindre tredjemand i at bringe varer ind i det danske toldområde i erhvervsmæssigt øjemed, uden at disse overgår til fri omsætning her, hvis sådanne varer, herunder deres emballage, kommer fra tredjelande og uden tilladelse er forsynet med et varemærke, som er identisk med det varemærke, der er registreret for sådanne varer. Indehaveren har samme beføjelser, hvis varemærket, for så vidt angår dets væsentligste aspekter, ikke kan skelnes fra det registrerede varemærke.

Dette gælder dog ikke, hvis det kan bevises, at VM ikke er beskyttet i bestemmelseslandet jf. stk. 2.

Question 17

Kan det anses som en krænkelse af VMR, hvis man udøver forberedende handlinger i form af f.eks. fremstilling, oplagring, import af et beskyttet varemærke?

Answer 17

Ja, jf. § 5, stk. 3, hvis formålet er at det skal benyttes af 3.mand på en krænkende måde.

Question 18

Hvad er afgørende ved vurderingen af om varer udbudt til salg på nettet er omfattet af VML?

Answer 18

Om hjemmesiden henvender sig til DK. F.eks. ved sprog, valuta m.v. Såfremt en hjemmeside gør det, er det i strid med VML § 4, stk. 3. nr. 2.

Question 19

Finder VML anvendelse på privat købers forhold?

Answer 19

Nej, VML kræver, at man har handlet erhvervsmæssigt. Dog kan den der sælger varen med varemærket udgøre en krænkelse, hvis denne er erhvervsdrivende. Hvis køber erhverv kan dette udgøre krænkelse.

Question 20

Er hadesider lovlig ift. VML?

Answer 20

Ja, såfremt den ikke er erhvervsmæssig. Hvis der tjenes penge gennem merchandise eller reklamer, så kan den anses som erhvervsmæssig og vil dermed være en krænkelse.

Question 21

Kræver varemærkeloven, at mærket anvendes som forretningskendetegn?

Answer 21

Ja, det skal anvendes i erhvervsøjemed med henblik på, at adskille varer eller tjenesteydelser.

Question 22

Krænker udbyderen af AdWords varemærker ved at lade andre end varemærkeindehaveren registrere det beskyttede varemærke til eget navn?

Answer 22

Nej, da ikke erhvervsmæssig, fordi f.eks. Google ikke selv bruger det i markedsføring af deres produkt, jf. Google/Louis Vuitton..

NB: det er lovligt at bruge AdWords o.l. for at gøre opmærksom på, at man tilbyder et alternativ til varemærkeindehaverens varer eller tjenesteydelser, dvs. at man konkurrerer med disse

Question 23

Er det i strid med VML at anvende et VM som Adword for annoncøren?

Answer 23

UP: Ja, hvis det blot antyder kommercielt samarbejde eller indebærer en risiko for forveksling.

Question 24

Krænker auktionshuse VML, hvis anbefaler lignende produkter?

Answer 24

Auktionshuse krænker ikke normalt varemærkeretten ved at gøre det muligt for annoncører at henvise til bestemte varemærker for at lede kunder til produkter af det pgl. mærke (auktionssitet bruger ikke varemærket som led i sin “egen kommercielle kommunikation”), jf. C-324/09 (L’Oréal/eBay).

OBS! Normalt et ansvar for den (annoncøren), som sælger ulovlige produkter

Question 25

Strider meta-tagging (en skjult brug af andres varemærker, således at brugere af søgemaskiner ledes hen til ens egen hjemmeside) mod VML?

Answer 25

Evt. en krænkelse af VML § 4 og MFL § 3 jf. MELITTA:

• Den, som bruger en andens varemærke som meta-tag som led i reklamering for sin virksomhed, benytter varemærket som led “i sin egen kommercielle kommunikation”.
• Lovligheden beror derfor på, om der foreligger en risiko for forveksling eller (for velkendte varemærker) et misbrug af dettes særpræg eller renommé

Dog som UP ikke i sig selv en krænkelse at meta-tagge.

Question 26

Er de-branding (altså en fjernelse af et varemærke) lovligt i følge VML?

Answer 26

Som UP ja, men kan stride mod MFL § 3.

Question 27

Hvad skal indgå i helhedsvurderingen af, hvorvidt der foreligger forvekslelighed i VML § 4, stk. 2, nr. 2?

Answer 27

Vigtigste men ikke eneste: mærkelighed og vareartlighed. Hvis der er mærkelighed kræves mindre vareartslighed og omvendt.

Question 28

Hvad betyder “produktreglen” for bedømmelsen af forvekslelighed mellem varemærker?

Answer 28

Hvis der er mærkelighed kræves mindre vareartslighed og omvendt.

Question 29

Hvad skal der lægges vægt på i mærkelighedsbedømmelsen?

Answer 29

Der skal foretages en sammenligning af de to mærker. Der kan i denne sammenligning lægges vægt på: mærkernes udseende, synsbillede, udtalelse, lydbillede og om mærkerne videregiver et meningsindhold, et motiv eller lignende (forestillingsbillede).

Normalt har det visuelle overvægt, men lydbilledet kan også have afgørende betydning.

Question 30

Hvilke vejledende kriterier er der for vurderingen af vareligheden mellem to mærker?

Answer 30

lighed ift. sammensætning, anvendelsesområde eller formål. I tvivls tilfælde bør man navnligt se på fare for konkurrenceskade eller vildledning.

Question 31

Kan varemærker for tjenesteydelser og egentlige varemærker være ligeartede?

Answer 31

Som UP nej, da disse efter deres beskaffenhed ikke kan anses som ligeartede. Dog sag om vaskemaskiner og vaskemiddel over for vaskeri, hvor de var ligeartede.

Question 32

Er klasseregistreringen afgørende i vurdering af varelighed?

Answer 32

Nej, den er ikke vigtig for den materielle retstilling, men kan tjene som vejledning til bedømmelsen.

Question 33

Hvad er særligt for velkendte varemærker?

Answer 33

At beskyttelsen ikke kun er begrænset til tilfælde, hvor der er risiko for forveksling. Der er et særligt hensyn til velkendte varemærker, da de er interessante at snylte på, hvilket kan resultere i et tab af værdi for varemærket og kan resultere i udvandning af varemærket. Derfor er der beskyttelse på tværs af alle klasser, og kræver derfor ikke “identisk, ligner eller ikke ligner.

Kræver dog at brugen medfører en utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg eller renommé eller sådan brug skader dette særpræg eller renommé.

Question 34

Hvilke kriterier indgår i vurderingen af velkendte varemærker?

Answer 34

1) Rimelig grund (ikke absolut eneret –> afvejning af VM-indehaver overfor 3. mands interesse)
2) utilbørlig udnyttelse (snyltning eller free-riding) eller skade på varemærkets særpræg (udvanding, nedslidning eller udviskning) eller renommé (tilsmudsning eller fornedrelse)

Ikke krav om alle dele, bare enkelte er nok til krænkelse.

Question 35

Hvad vil parallelimport af et varemærke sige?

Answer 35

Den situation, hvor der importeres immaterialretligt beskyttet produkter (fx mærkevarer) uden om et autoriseret salgssystem fra et område, hvor produkterne er markedsført af varemærkeindehaveren selv eller med dennes samtykke.

1) grænseoverskridende transaktion
2) Varerne er ægte
3) parallelhandlen foretages af tredjemand uden den nationale rettighedshavers samtykke og er ofte i strid med rettighedshaverens direkte interesser.

Question 36

Kan parallelimport forhindres jf. VML?

Answer 36

Ja, § 4, stk. 3, nr. 3 angiver specifikt import som erhvervsmæssig brug. Bestemmelsen forbyder yderligere videresalg.

Parallelimport er alene mulig, hvis der er indtrådt konsumption.

Question 37

Er konsumptionsreglen i VML national, regionalt eller global?

Answer 37

Den er regionalt jf. §10 a . Dette betyder, at den gælder inden for EØS-området. Er en vare (med et varemærke) sat i omsætning i et andet EØS-land (med rettighedshavers samtykke) vil der indtræde total konsumption. Hvorefter enhver må gøre med varen som man vil.

Question 38

Hvad vil det sige, at er varemærke er “markedsført inden for EU af indehaveren selv eller med dennes samtykke?

Answer 38

Der skal foreligge en disposition som har overført ejendomsretten og giver indehaveren mulighed for at realisere den økonomiske værdi af varemærket. Det er ikke alene nok med import af varer med henblik på udbud til salg, der skal ske et reelt salg for at udløse konsumption.

Question 39

Indtræder der konsumption af et varemærke, hvis en licenstager overtræder en licensaftale?

Answer 39

Nej, jf. VML § 38 b, stk. 2.

Question 40

Udløser salg direkte til 3.mand uden for EU/EØS konsumption ift. VMR?

Answer 40

Nej, så senere import af sådanne varer kan forhindres.

Question 41

Udløser transit i EU-land til 3.land konsumption ift VMR?

Answer 41

Nej, vurderingen afhænger af, hvorvidt der bliver markedsført i EU-landet.

Question 42

Hvem bærer bevisbyrden i en sag om parallelimport af VM?

Answer 42

Bevisbyrden påhviler parallelimportøren. Hvilket vil sige, at det er parallelimportøren, der skal godtgøre, at der er indtrådt konsumption jf. Davidoff. Der er dog en undtagelse hertil.

Question 43

Hvad er konsumptionsreglens i VML § 10 omfang?

Answer 43

Parallelimportøren må importere og sælge de mærkede produkter. Tvivlen opstår ved reklamer. EUD (BMW) har slået fast, at PI må anvende de sædvanlige reklamemetoder, så længe han ikke tilfører varemærkets omdømme alvorlig skade.

Question 44

Må en parallelimportør ommærke varer?

Answer 44

Nej ikke uden VMI’s samtykke, heller ikke selvom der er tale om ægte varer. Dette gælder både varemærket og efterligninger heraf.

Reglerne for ompakning af lægmidler er en smule anderledes. Det må man som UP gerne, når præparatet i sig selv ikke er ændret. Dette er ofte nødvendigt, når der produkterne skal sælges i forskellige lande på forskellige sprog. Dette kræver dog at ompakningen er nødvendig for ikke at opdele markeder. (ikke nødvendig hvis PI søger økonomisk fordel). Ompakning til samme størrelse pakke eller én til én ompakning anses normalt ikke som nødvendig.

Question 45

Er co-branding tilladt jf. VML?

Answer 45

Co-branding: sætte sit eget varemærke på lovligt importede og ompakkede varer.

Som UP ikke tilladt, hvis det i nogen grad overskygger det originale varemærke efter § 10 a, stk. 2.

Dette gælder kun for lægemidler. Ift. andre produkter er der tvivl. Whiskeyetiketter måtte man f.eks. godt omettikere, men ikke kontrolnumre på parfumeemballager.

Question 46

Hvad hjemler VML § 10 a, stk. 2

Answer 46

Undtagelse til konsumption: Varemærket må ikke benyttes, hvis indehaveren har rimelig grund til at modsætte sig fortsat markedsføring af varerne, især i tilfælde, hvor varernes tilstand er ændret eller forringet, efter at de er markedsført.

Hvis det kan skade mærkets renommé. Dog er der i praksis set eksempler på, at brugte biler er solgt efter gennemrenovering med uægte reservedele, hvor der ikke forelå en krænkelse.

Question 47

Hvad hjemler VML § 10?

Answer 47

Indskrænkninger af eneretten (eneretten kan ikke påberåbes ved):

1) erhvervsmæssig brug af personnavn og adresse (kun fysiske personer)
2) manglende særpræg eller tegn/angivelser, der vedrører varens art, beskaffenhed, værdi, geografiske oprindelse etc.
3) benyttelse af 3.mands varemærke for at referere til 3.mands varer eller tjenesteydelser. (nødvendigt)

Stk. 3: lokal brug (forretningskendetegn af lokal karakter falder uden for beskyttelsesfæren.

Alle ovenstående udnyttelser skal ske i overenstemmelse med god markedsføringsskik jf. VML § 10, stk. 2 –> MFL 3 og 22

Question 48

Gælder først i tid bedst i ret ved varemærker?

Answer 48

Ja, jf. § 6 –> prioritetsret.

Question 49

Kan VMI forhindre andre i at bruge varemærket i sammenlignende reklame?

Answer 49

Som UP nej. Dog hvis der er tale om reklame, der er i strid med MFL § 21 om sammenlignende reklame.

Må kun bruges i sammenlignende reklame, hvis der er tale om en korrekt, informativ reklame, der ikke er vildledende eller snylter på VM.

Question 50

Hvad er varemærkerettens varighed?

Answer 50

I princippet evigtvarende. En registreret varemærkeret varer dog 10 år fra registreringsdagen, men kan fornyes uendeligt jf. VML § 24.

Ved et varemærke stiftet ved ibrugtagen består beskyttelsen så længe mærket er i brug på en måde ,der opfylder lovens krav. Bortfaldet indtræder ved brugsophør, men det skal være af definitiv art.

Question 51

Kan varemærker ophæves?

Answer 51

Ja ved dom eller administrativt jf. §§ 33 og 34.
Det er kun tilfældet, hvis varemærket er registreret i strid med VML §§ 13-15. Kræver dog at omstændigheden, der var til hinder for registreringen stadig er til stede (f.eks. hvis mærket efterfølgende har opnået fornødent særpræg kan det ikke ophæves).

Der er også andre muligheder for ophævelse f.eks. brugspligt, degeneration og vildledning.

Question 52

Kan et registreret varemærke ophæves som følge af manglende brug?

Answer 52

Ja, VML § 10 c. Varemærkeretten kan ophæves, hvis VMI ikke har gjort reel brug af varemærket heri landet inden for 5 år fra registreringsprocedurens afslutning. Eller hvis brugen af varemærket har været ophørt i 5 år uden afbrydelser uden rimelig grund (krigshandlinger, grunde de begrænser hele branchen mv.).

Det er krav om efterfølgende brugspligt, og dermed kræves der ikke brug under registrering.

Manglende brug medfører, at VMI ikke kan forbyde andres brug og gøre retten gældende i en indsigelsessag.

Reel brug: der skal ske salg eller udbud af varer eller ydelser før brugen er reel.

Question 53

Hvornår kan en VMI fortabe sin ret?

Answer 53

§ 26, stk. 1: Indehaveren af et varemærke kan fortabe sine rettigheder, når et registreret varemærke efter den dato, på hvilken det er blevet registreret, jf. § 23,
1) som følge af indehaverens virksomhed eller passivitet er blevet til en almindelig betegnelse inden for handelen for en vare eller tjenesteydelse, der er omfattet af varemærket (degeneration), eller nr. 2 (vildledning)

OBS! Gælder kun det registrerede varemærke, da manglende særpræg for ibrugtagne medfører bortfald.

Question 54

Hvad hjemler VML § 26, stk. 1?

Answer 54

Fortabelse af ret

1) degeneration
2) Indehaveren af et varemærke kan fortabe sine rettigheder, når et registreret varemærke efter den dato, på hvilken det er blevet registreret:

som følge af den brug, der af indehaveren eller med indehaverens samtykke gøres af varemærket for de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af varemærket, vil kunne vildlede offentligheden, navnlig med hensyn til varernes eller tjenesteydelsernes art, beskaffenhed eller geografiske oprindelse (vildledning)

F.eks. om “autoriseret”, da der ikke findes “autoriseret tagmester”.

Question 55

Hvilke regler udover VML kan være relevante når man taler om beskyttelse af forretningskendetegn?

Answer 55

MFL § 22 –> forretningskendetegn
Selskabsloven § 2
Navnelovens §§ 26 & 27

Question 56

Hvad er henholdsvis garanti- eller certificeringsmærker og kollektivmærker?

Answer 56

VML § 1 a:
Garanti- eller certificeringsmærke: Et varemærke, der er registreret eller ansøgt registreret som et garanti- eller certificeringsmærke, når tegnet er egnet til at adskille varer eller tjenesteydelser, der er certificeret af indehaveren med hensyn til materiale, metode for fremstilling af varer eller ydelse af tjenesteydelser, kvalitet, nøjagtighed eller andre egenskaber ved varer og tjenesteydelser, fra andre varer eller tjenesteydelser, der ikke er således certificeret.

Kollektivmærke: Et varemærke, der er registreret eller ansøgt registreret som et kollektivmærke, når tegnet er egnet til at adskille varer eller tjenesteydelser, der hidrører fra medlemmerne af en sammenslutning, som er indehaver af kollektivmærket, fra andre virksomheders varer eller tjenesteydelser

Question 57

Hvem stifter garanti- eller certificeringsmærker og kollektivmærker?

Answer 57

Juridisk eller fysisk person, der ikke selv anvender mærkerne til udbud af varer eller tjenesteydelser jf. § 1 b, stk. 2. Dermed anvendes mærkerne alene af medlemmerne og ikke af stifteren.

Question 58

Hvilke regler gælder for garanti- eller certificeringsmærker og kollektivmærker?

Answer 58

Samme som for individuelle mærker så eneretten af § 4, og indskrænkninger og konsumption efter § §10 og 10 a. Disse kan dog ikke stiftes ved ibrugtagen. Der gælder dog særregler på forskellige områder.

Question 59

Kan oprindelsesbetegnelser aldrig beskyttes ifl. varemærker?

Answer 59

Jo på EU-plan, f.eks. Feta. Der er oprettet beskyttelsessystem for landbrugsprodukter og levnedsmidler. Svarer til beskyttelsen af velkendte varemærker.

Question 60

Er det en varemærkekrænkelse at registrere et domænenavn over et beskyttet varemærker som man ikke selv er indehaver af?

Answer 60

Nej ikke registreringen alene, men jf. § 4, kræver erhvervsmæssig brug/benyttelse af mærket i kommerciel kommunikation. UP for vurdering er en forvekslingsbedømmelse. Gælder også typosquatting (at spekulere i stavefejl af registrerede varemærker)

Question 61

Må man registrere et domænenavn med henblik på videresalg til varemærkeindehaver?

Answer 61

Nej, dette kaldes warehousing. Det er i strid med MFL § 3 og DML § 25 (forbud mod warehousing)