Patentret

Question 1

Hvad er pantetrettens formål?

Answer 1

At fremme innovation

Question 2

Hvilke opfindelser henhører under dansk patentlovgivning?

Answer 2

Det gør de opfindelser, der er udtaget patent på i Danmark eller udstedt patent med virkning for Danmark. Opfinderens nationalitet er uden betydning

Question 3

Er patentretten formløs?

Answer 3

Nej, den er formbunden og kræver ansøgning. Dog er den danske ansøgning formfri, men man kan anvende ansøgningsskema.

Question 4

Prøves en patentansøgning?

Answer 4

Ja

Question 5

hvad vil det sige, at patentretten er en prioritetsret?

Answer 5

At retten altid går til den første ansøger. Reglerne om forbenyttelsesret modificerer dog prioritetsprincippet.

Question 6

Hvem kan ma søge patent hos?

Answer 6

a) PVS (dansk)
b) EPO (europæisk)
c) PCT (international)

Ingen af ovenstående resulterer dog i verdenspatent, men man kan søge om flere.

Alle ansøgninger resulterer i patent med gyldighed i DK, der er underlagt den danske patentlov

Question 7

Hvad skal en patentansøgning indeholde?

Answer 7

Jf. § 8 skal den indeholde:

1) en angivelse af, hvem der er opfinderen,
2) en beskrivelse af opfindelsen
3) en bestemt angivelse af, hvad der søges beskyttet ved patentet (det såkaldte patentkrav), og
4) et sammendrag af beskrivelse og patentkrav

Question 8

Hvem kan ansøge om pantet?

Answer 8

UP: Retten til at søge patent på en opfindelse tilkommer den (fysiske) person, som har gjort opfindelsen, jf. PTL § 1, stk. 1.

AG kan også, men så vil denne være ansøger, men ansøgeren skal godtgøre sin ret til opfindelsen, jf. PTL § 8, stk. 4, jf. hertil §§ 17 og 18.

Juridiske personer anerkendes ikke som opfindere. De kan derimod godt være ansøgere, men så kræves det, at opfinderretten er overdraget til dem.

Question 9

Hvad er klagefristen over en patentudstedelse?

Answer 9

2 måneder jf. § 25, og den skal indgives til patentankenævnet jf. § 24, jf. § 7, stk. 2. Patentankenævnet = sidste administrative, men kan indbringes for domstolene.

Question 10

Kan opdagelser patenteres?

Answer 10

Nej, det er ikke det samme som opfindelser jf. § 1, stk. 2, nr. 1. Det samme gælder videnskabelige teorier og matematiske metoder.

Question 11

Kan kemiske forbindelser patenteres?

Answer 11

Ja, det er slået fast i retspraksis, selvom det strider mod opdagelse/opfindelsesvurderingen. Disse kaldes stofpatenter.

Question 12

Kan kunstigt fremstillede gener, der er identiske med allerede kendte gener patenteres?

Answer 12

Ja, men selve udpegningen af et gen kan ikke.

Question 13

Kan der meddeles patent på opfindelser, der alene udnyttes privat?

Answer 13

Nej, patent kræver industriel udnyttelse jf. § 1, stk. 1. Dette betyder, at man skal kunne angive mindst én praktisk anvendelsesmulighed for opfindelsen i form af indbringende brug.

Question 14

Kan der alene patenteres inden for den egentlige industrisektor?

Answer 14

Nej, dette er en fejlagtig antagelse. Den kan finde sted i mange dele af erhvervslivet

Question 15

Skal patentet tilhøre teknikkens verden?

Answer 15

Ja, men der ligger ikke noget krav om, at opfindelsen skal indebære et teknisk fremskridt. Dog vil dette oftest være tilfældet.

Question 16

Hvornår skal patentbarhedsbetingelserne være opfyldt?

Answer 16

På ansøgningstidspunktet

Question 17

Hvad vil det sige, at patentet skal være beskriveligt?

Answer 17

Det betyder, at opfinderen skal kunne forklare, hvordan opfindelsen virker. Opfinderen skal sandsynliggøre at opfindelsen løser det angivne problem. Dette er ikke et krav om, at opfinderen skal kunne forklare hvorfor den.

Question 18

Kan man patentere en tanke?

Answer 18

Nej, det fremgår af beskrivelseskravet § 8, stk. 2

Question 19

Kan en automatisering ved hjælp af et computerprogram og en computer af en kendt proces patenteres?

Answer 19

Som UP nej, pga. manglende opfindelseshøjde.

Question 20

Kan man patentere lægemidler?

Answer 20

Ja

Question 21

Hvilke former for patenter findes der?

Answer 21

Stofpatenter
Fremgangsmådepatenter
Anvendelsespatenter

Question 22

Kan plantesorter og dyreracer patenteres?

Answer 22

Nej jf. § 1, stk. 4 og 5, men planter kan og dyr kan.

Question 23

Hvad vil det sige, at noget skal være reproducerbart?

Answer 23

At man kan fremkalde eller genskabe identiske fænomener i et passende antal, når de fornødne betingelser er til stede.

Question 24

Hvad hjemler § 1 b, stk. 1?

Answer 24

Opfindelser, hvis udnyttelse ville stride mod sædelighed eller offentlig orden kan ikke patenteres. F.eks. fremgangsmåde til kloning af mennesker.

Question 25

Er nyhedskravet territorialt begrænset?

Answer 25

Nej, det er globalt jf. § 2, stk. 1

Question 26

Er nyhedskravet subjektivt? Altså for opfinderen selv

Answer 26

Nej, det er objektivt jf. § 2, stk. 1

Question 27

Hvad vil det sige, at noget er “kendt” ift. PTL?

Answer 27

Alt, hvad der er blevet almindeligt tilgængeligt gennem skrift, foredrag, udnyttelse eller på anden måde, anses for kendt.

Det gælder uanset hvor og hvornår forholdet er blevet almindeligt tilgængeligt og uanset om opfinderen har kendt dette materiale, eller om han har haft rimelig mulighed for at kende dets eksistens.

Question 28

Hvad vil det sige, at noget er “almindeligt tilgængeligt” ift. PTL?

Answer 28

At en større eller ubestemt kreds af personer har haft mulighed for at blive bekendt hermed på en sådan måde, at sagkyndige er i stand til at udøve opfindelsen

Question 29

Gælder nyhedskravet også for opfinderens egne aktiviteter?

Answer 29

Ja, og alle andres.

Question 30

Hvornår er prioriteststidspunktet?

Answer 30

Dagen for indlevering af ansøgning om patent.

Question 31

Hvad menes med “first to file-princippet!”?

Answer 31

At beskyttelsen gives til den første der ansøger, og altså ikke den første, der opfinder den. Dog kræver det, at anmelderen har gjort opfindelsen jf. § 1, og er berettiget til at søge patent på den.

Question 32

Hvad sker der, hvis det viser sig, at ded første ansøger har stjålet eller ikke har rettighederne til det anmeldte patent, såfremt der er flere andre der har søgt?

Answer 32

Så overføres ansøgningen og de efterfølgende rettigheder til den berettigede.

Question 33

Er indleverede patentansøgninger til nyhedsskadelige?

Answer 33

Nej, da de ikke er umiddelbart tilgængelige.

Question 34

Hvad hjemler PTL § 2, stk. 6?

Answer 34

Patent kan dog meddeles på en opfindelse, uanset at den inden for de sidste 6 måneder før ansøgningens indlevering er blevet almindeligt tilgængelig, når dette er en følge af
et åbenbart misbrug i forhold til ansøgeren eller nogen, fra hvem hans ret hidrører, eller
at ansøgeren eller nogen, fra hvem hans ret hidrører, har forevist opfindelsen på sådan officiel eller officielt anerkendt international udstilling, som omhandles i den i Paris den 22. november 1928 indgåede Konvention om internationale udstillinger.

Question 35

Hvad er konventionsprincippet?

Answer 35

Ansøgning om patent på en opfindelse, der tidligst 12 måneder før ansøgningsdagen er angivet i en ansøgning, som angår patent eller brugsmodelregistrering her i landet eller patent, opfindercertifikat eller brugsmodelbeskyttelse i et andet land, som er tilsluttet Pariserkonventionen af 20. marts 1883 om beskyttelse af industriel ejendomsret, skal i forhold til § 2, stk. 1, 2, 4 og 5, samt § 4 på begæring anses for indleveret samtidig med den tidligere ansøgning. Den samme ret til prioritet gælder, selv om ansøgningen om beskyttelse ikke hidrører fra et land, der er tilsluttet konventionen, når en tilsvarende prioritet fra en dansk patentansøgning eller brugsmodelansøgning i kraft af bilateral eller multilateral aftale indrømmes i det land, hvor den tidligere ansøgning blev indleveret, og dette sker på betingelser og med virkninger, der i det væsentlige stemmer overens med konventionen

Question 36

Er det tilstrækkeligt, at en opfindelse er ny for at få patent?

Answer 36

Nej, den skal jf. § 2, stk. 1 yderligere adskille sig væsentligt fra det allerede kendte. Også kaldet “opfindelseshøjde”

Question 37

Er kravet om opfindelseshøjde et objektivt krav?

Answer 37

Ja, der skal være den fornødne objektive afstand mellem den opfindelse, på hvilken der søges patent, og den (i forvejen) kendte teknik (the state of the art)

Question 38

Hvad indbærer kravet om opfindelseshøjde ?

Answer 38

Opfindelsen må ikke være “obvious to a person skilled in the art” → kunne en fagmand ved anvendelse af sine kombinationsevner være nået frem til opfindelsen? Dvs. var det nærliggende for en fagmand at opfinde det samme? Bedømmes altså ud fra fagets standarder

Question 39

Hvad er opfinderretten?

Answer 39

Retten til at udtage patent

Question 40

Kan opfinderretten overdrages?

Answer 40

Ja, men ellers tilkommer retten altid opfinderen selv

Question 41

Kan der være flere opfindere til samme opfindelse?

Answer 41

Ja, så skal alle navne nævnes i patentdokumenterne, og der opstår sameje. Bør oftest reguleres i interne aftaler, men hvis ikke, så kræves der typisk enighed om alle væsentlige dispositioner.

Question 42

Hvad er patentprofylakse?

Answer 42

At man offentliggør opfindelsen, så ingen kan få patent for opfindelsen.

Question 43

Kan patentret overføres ved arv?

Answer 43

Ja, patentret behandles som en almindelig formuerettighed. Den kan dermed overdrages ved aftale, overføres ved arv og tilegnes kreditorerne ved udlæg eller konkurs. Kan også pantsættes osv.

Question 44

Hvis en opfinder er ansat i en virksomhed og har lavet en opfindelse som led i udførelsen af sine pligter, hvem har så patentretten?

Answer 44

Som UP opfinder har patentretten jf. § 1. Dog er spørgmålet reguleret af “Lov om arbejdstagers opfindelser”. Her er UP jf. § 3, at AT stadig har retten. Men er opfindelsen lavet gennem sin tjeneste, er AG berettiget til at kræve retten overdraget, såfremt opfindelsen falder inden for virksomhedens arbejdsområde eller hvis AT’s opfindelse angår en af virksomheden stillet opgave jf. § 5 (Opdragsopfindelse).

Question 45

Hvad hjemler LAO § 6?

Answer 45

AT har pligt til at underrette AG om opfindelse, hvis lavet som led i arbejde eller efter instruks. AG har derefter frist på 4 måneder jf. § 7. Reglerne er dog deklaratoriske, men aftaler kan tilsidesættes, hvis de er usædvanlige efter AFTL § 36.

Question 46

Hvis en opfinder overdrager sin ret til AG, kan AT så kræve vederlag/godtgørelse?

Answer 46

Ja, AT kan kræve rimelig godtgørelse jf. LAO § 8. Denne regel er præceptiv. AG har bevisbyrden, såfremt værdien af opfindelsen ikke overstiger, hvad han rimeligt kunne forudsætte at præstere. I vurderingen af rimeligt vederlag lægges der vægt på opfindelsens værdi og betydning for virksomheden (almindelige industrielle og kommercielle betydning) jf. § 8, stk. 2. Afhænger af AT’s ansættelse (med opfindelse for øje = taler for at vederlag er betalt gennem løn)

Question 47

Hvis en AT har overdraget patentretten til sin AG udløber denne aftale så, hvis AT’s forlader virksomheden?

Answer 47

Nej, der er ikke tale om en temporær udnyttelsesret. Den er derimod fuldstændig.

Question 48

Overdrages en opfindelse lavet af videnskabeligt personale ved universiteter og højere læreanstalter til AG?

Answer 48

Nej, videnskabeligt personale anses ikke som AT, hvorfor personalet har den fulde ret til opfindelsen

Question 49

Er ansatte forskere ved offentlige forskningsinstitutioner omfattet af LAO?

Answer 49

Nej, men omfattet af Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner. Den gælder alle ansatte ved danske universiteter, forskningsinstitutter o.l.

Question 50

Hvad gælder ifølge LOOF?

Answer 50

UP: § 7 Retten til opfindelser, der er gjort af en arbejdstager ved en institution, tilkommer arbejdstageren med de begrænsninger, der følger af denne lov.

U: § 8 Institutionen har, hvor en arbejdstager som led i arbejdet har gjort en opfindelse, krav på at få de til opfindelsen knyttede rettigheder overdraget til sig.

AT skal oplyse AG om opfindelsen jf. § 10, stk. 1. Denne er absolut, og kan medføre erstatningsansvar, hvis brudt.

AT har krav på rimelig vederlag jf. § 12

Såfremt AG overtager retten skal denne nyttiggøres, altså skal der f.eks. søges om den.

Question 51

Hvad er patentrettens indhold?

Answer 51

Man opnår eneret til at udnytte sin opfindelse erhvervsmæssigt, jf. § 1, stk. 1. Herunder benyttelse ved fremstilling, anvendelse, import m.v., jf. § 3. (udtømmende)

Question 52

Hvad er det afgørende for om et udbud af produktpatent fra hjemmeside hører under den danske patentlov?

Answer 52

Ingen retspraksis. Men restpraksis for varemærker har sagt, at afgørende er om hjemmesiden henvender sig til forbrugere i DK. F.eks. pris, sprog osv.

Question 53

Hvad menes med “fremstilling” i PTL § 3, stk. 1, nr. 1?

Answer 53

Enhver reproduktion af et produktpatent, uanset den anvendte produktionsmetode. Gælder dog ikke forberedelseshandlinger som tegninger mv. Reparering, konstruktion og fremstilling af enkelt dele kan efter omstændighederne udgøre en direkte krænkelse.

Question 54

Er det en krænkelse, hvis man f.eks. bruger en patenteret bremse i en bil, hvis produktet udgør en uvæsentlig del af det samlede produkt?

Answer 54

Ja, såfremt produktet bruges i overenstemmelse med sine tekniske og patentbegrundede forudsætninger.

Question 55

Hvad gælder for eneretten til fremgangsmådepatent?

Answer 55

§ 3, stk. 1, nr. 2: At andre end patenthaveren ikke må anvende en fremgangsmåde, der er genstand for patent , eller udbyde den til anvendelse her i landet, såfremt den, der udbyder fremgangsmåden, ved, eller omstændighederne gør det åbenbart, at fremgangsmåden ikke må anvendes uden patenthaverens samtykke

Question 56

Hvad gælder betyder den indirekte produktbeskyttelse?

Answer 56

§ 3, stk. 1, nr. 3: At man ikke må udbyde, bringe i omsætning eller anvende et produkt, som er fremstillet ved en fremgangsmåde, der er genstand for patent, eller importere eller besidde produktet med sådant formål

Question 57

Hvad beskytter PTL § 3, stk. 2 mod?

Answer 57

Middelbare indgreb. Hvilket vil sige at andre end patenthaveren ikke uhjemlet må udnytte opfindelsen ved at levere eller tilbyde nogen, som ikke er berettiget til at udnytte opfindelsen, midler til at udøve denne her i landet, såfremt disse midler vedrører et væsentligt element i opfindelsen og leverandøren eller tilbudsgiveren ved, eller det efter omstændighederne er åbenbart, at de er egnede og bestemt til sådan anvendelse. Altså også en form for medvirkensansvar.

Question 58

Hvad bestemmes patenter beskyttelsesomfang af?

Answer 58

Patentkravene jf. PTL § 39

Question 59

Hvad er patentkrav?

Answer 59

En bestemt angivelse af, hvad der søges beskyttet ved patentet.

Question 60

Hvad er patentkravslæren?

Answer 60

At hvis en opfindelse falder ind under en anden opfindelses patentkrav, så vil der som UP være tale om en krænkelse. Altså betyder det, at patentkravet er det styrende for krænkelsesvurderingen.

Question 61

Hvad er ækvivalenslæren?

Answer 61

At UP er, at kravene udgør det centrale element for vurdering af krænkelse, men at beskyttelsen i særlige tilfælde kan udstrækkes ud over ordlyden til forhold der er meget lig (ækvivalente). Dette er mellemvejen.

Question 62

Ved fortolkning af patentkrav lægges der så vægt på den objektive eller subjektive sproglige forståelse?

Answer 62

Den objektive. Ansøgerens egen subjektive forståelse er dermed ikke afgørende.

Question 63

Er det patentkravet eller beskrivelsen der tæller, hvis omfanget skal fastsættes?

Answer 63

Patentkravet er det afgørende. Beskrivelsen kan uddybe patentkravene, men ikke udvide dem.

Question 64

Kan det have betydning, hvis en patentansøger over for patentmyndigheden har fortolket uklare udtryk i patentkravene indskrænkende for at opfylde kravene til nyhed og opfindelseshøjde?

Answer 64

Ja, det er almindelig retsopfattelse, at dette kan tillægges betydning ved vurderingen af krænkelsesspørgsmålet.

Question 65

Har patentrettenen tidsmæssig begrænsning?

Answer 65

Ja, 20 år fra dagen for indlevering af patentansøgning, jf. § 40.

Question 66

Hvor er patentrettens begrænsninger hjemlet?

Answer 66

PTL § 3, stk. 3, nr..:

1) privat brug
2) konsumption
3) forsøg
4) handlinger for at opnå markedsføringstilladelse
5) tilberedning i et apotek

Question 67

Hvad siger privatbrugsreglen i PTL § 3, stk. 3, nr. 1

Answer 67

At eneretten ikke omfatter handlinger, der udføres i ikke-erhvervsmæssigt øjemed. Hvis noget fremstilles privat må dette ikke videresælges efterfølgende.

Question 68

Hvor er PTL’s regel om konsumption hjemlet?

Answer 68

PTL § 3, stk. 3, nr. 2. Den siger, at handlinger angående produkter, som af patenthaveren eller med dennes samtykke er bragt i omsætning her i landet eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ikke er omfattet af eneretten.

Denne regel er præceptiv.

Reglen omfatter alle efterfølgende handlinger, herunder salg, leje, udlån. Også reparation og udskiftning af enkeltdele er omfattet, så længe produktets identitet bevares. Konstruktion er dog ikke mulig.

Question 69

Hvilket slags patent er konsumptionsreglen formuleret med henblik på?

Answer 69

Produktpatent.

Der er tvivl om, hvorvidt den også finder anvendelse på fremgangsmåder og anvendelser. Det er på baggrund af en afvejning af patenthaver, køber og tredjemands interesser og en konkret vurdering i hver enkelt sag

Question 70

Hvad vil det sige, at produktet skal være brag i omsætning med patenthaverens samtykke?

Answer 70

At der skal være indgået en licensaftale. Dermed ikke tvangslicens, HVIS det er over landegrænserne.

Question 71

Hvad betyder “bragt i omsætning” ift. konsumption af patentretten?

Answer 71

Når det er overgivet til erhverven i forbindelse med en transaktion, som har overført ejendomsretten (oftest salg), men også overdragelse ved arv og gave udløser konsumption. Dog ikke hvor ejendomsretten ikke overgår, derfor ikke uleje, lån mv.

Question 72

Hvad gælder hvis et produkt er bragt i omsætning uden for EØS?

Answer 72

Så indtræder der ikke konsumption i DK, hvilket betyder, at patenthaver kan forbyde erhvervsmæssig import til DK. Altså konsumptionen er regional.

Question 73

Kan en patenthaver bremse en parallelimport eller lignende, såfremt den har rod i lovlig markedsføring i et andet EØS-land?

Answer 73

Nej, ikke hvis markedsføringen er lovlig på baggrund af patenthavers samtykke. Dermed indtræder der konsumption.

Dette er dog ikke tilfældet, såfremt det er uden samtykke, da der så ikke vil indtræde konsumption.

Question 74

Er handlinger, der udføres i forsøgsøjemed tilladt if. PTL?

Answer 74

Ja, jf. § 3, stk. 3, nr. 3. Man har altså lov til at prøve opfindelsens anvendelighed og videreudviklingsmuligheder (også selvom det sker til erhvervsmæssige formål), fx prøve konkurrenters opfindelser (så længe det kun sker i forsøgsøjemed). Herigemmen har man lov til reverse engineering.

Undtagelsen skal fortolkes snævert.

Question 75

Er handlinger, der udføres for at opnå markedsføringstilladelse tilladt if. PTL?

Answer 75

Ja, jf. § 3, stk. 3, nr. 4. Denne undtagelse gør det dog ikke muligt at påbegynde egentlig produktion før udløbet af patentet.

Question 76

Hvad indebærer forbenyttelsesretten i PTL § 4?

Answer 76

Den første ansøger får hele retten, jf. prioritetsprincippet i PTL § 2. Men dette kan være meget strengt for en opfinder, som har gjort samme opfindelse og allerede iværksat udnyttelsen eller truffet foranstaltninger hertil. Forbød man ham at fortsætte udnyttelsen, ville dette være et samfundsmæssigt spild af ressourcer.

Forbenyttelsesretten er ikke en eneret

• Forbenytteren har ingen adgang til at forbyde andre at udnytte opfindelsen, kræve erstatning eller lignende
• Han har kun ret til at fortsætte sin egen udnyttelsen med bibeholdelse af dennes almindelige karakter
• Han kan heller ikke overdrage sin ret frit, men kun sammen med den virksomhed, hvori opfindelsen er opstået, jf. § 4, stk. 2

Forbenyttelsesretten opstår automatisk, når lovens betingelser er opfyldt (dvs. intet krav om ansøgning, registrering eller lignende)

Erhverver kan ikke få bedre ret end ansøger. Dermed kan en der har “stjålet” ikke få forbenyttelsesret.

Question 77

Skal en licenssøger forinden, men forgæves have forsøgt at opnå frivillig licens?

Answer 77

Ja,

Question 78

Hvilken ret meddeler tvangslicenser i første instans?

Answer 78

Sø- og Handelsretten

Question 79

Er tvangslicens til hinder for, at patenthaveren selv kan udnytte opfindelsen?

Answer 79

Nej, patenthaveren kan også meddele licens til andre, jf. § 49, stk. 2

Question 80

Kan en tvangslicens videreoverdrages?

Answer 80

Nej, den er uoverdragelig. Den kan kun overgå sammen med virksomheden, hvor den udnyttes, § 49, stk. 3

Question 81

Hvad hjemler § 45?

Answer 81

Tvangslicens på baggrund af manglende udnyttelse. kan først meddeles efter 3 år fra patentets meddelelse og 4 år fra indlevering af patentansøgningen.