Underekstremitet Flashcards
1
Q
Hvordan afgrænses – på overfladen - benet fra resten af kroppen?
A
Opadtil-lateralt: Crista iliaca
Fortil: Sulcus inguinalis
Nedadtil-medialt: Sulcus genitofemoralis
Bagtil: crena ani
2
Q
Hvilke led regnes til ”bækkenets led”?
A
Symphysis pubica
Articulatio sacroiliaca
3
Q
Hvilke ligg. Forstærker symphysis pubica og hvorimellem spænderde sig?
A
Ligamentum pubicum superius: på oversiden
Ligamentum arcuatum pubis:
På undersiden, bueformet mellem rami inferiores på de to skamben.
4
Q
Beskriv articulatio sacroiliaca mht. type, kapselforhold, ligg., og bevægelser.
A
- ægte led (mellem facies auricularis på os sacrum og os ilium, sagittalt orienteret), kombineret
- solidt opbygget glideled med ringe bevægelighed pga…
- kapslen er meget stram, forstærket med ligamenta sacroiliaca ventralia, interossea et dorsalia
- accesoriske ligamenter: lig. Sacrotuberale, lig. Sacrospinale og lig. Iliolumbale.
- korsbenet er elastisk ophængt -> støddæmpning ved gang, løb og spring.
5
Q
Hvordan dannes foramen ischiadicum majus og foramen ischiadicus minus?
A
De dannes ved de to førnævnte (accessoriske) ledbånd:
Lig. scarotuberale:
- Fra spina iliaca posteriores og sideranden af os sacrum og den øverste del af os coccygis
Lig. sacrospinale:
- Tyndt trekantet bånd, ventralt for ovennævnte ligament.
Basis er fæstnet til nederste del af sideranden på korsbenet og halebenet
Spidsen er fæstnet til ishiadica
6
Q
Hvad er lig. Iliolumbale?
A
Accessorisk ledbånd til art. Sacroiliaca. Spænder sig fra crista iliaca til tværtappene på L4 og L5.
7
Q
Hvor stor er inclinatio pelvis hos hhv. manden og kvinden?
A
Inclinatio pelvis er vinklen mellem planet gennem (indgangen til det lille bækken) promontoriet, linea terminalis og overkanten af symphysen.
Kvindens inclinatio pelvis. 60 grader
Manden inclinatio pelvis: 50-55 grader
8
Q
Afgræns det lille bækken fra det store og benævn dets ud- indgang.
A
Pelvis major (udgøres af fossa iliaca og os sacrum)går over i pelvis minor svarende til linea terminalis/apertura pelvis superior (= indgangen til pelvis minor)
Udgangen = apertura pelvis inferior begrænses fortil af symfysens underkant og af de ”forenede rami”, lateralt af tubera ischiadica, bagtil af ligg. Sacrotuberalia samt spidsen af os coccygis.
Det lille bækken = cavitas pelvis !?!
9
Q
Hvad forstår man ved hhv. diameter obliqua, diameter transversa og conjugata vera?
A
De tre er målene for apertura pelvis superior (med hensyn til bækkenet som fødselsvej)
Conjugata vera (symfysen til promontoriet): 11 cm.
Diameter obliqua: 12,5 cm
Diameter tranversa: 13 cm.
10
Q
Hvorledes afgrænses apetura pelvis inferior?
A
Fortil af symfysens underkant og af de ”forenede rami”, lateralt af tubera ischiadica, bagtil af ligg. Sacrotuberalia samt spidsen af os coccygis.
11
Q
Hvad er angulus subpubicus?
A
Viklen mellem ”de forenede rami” fra de to sider der mødes i symfysen
Hos kvinden: 70-90 (1-2 finger)
Hos manden: 50-60 grader (2-3 finger)
12
Q
Hvad omfattes af betegnelsen ”hoften”?
A
Den omfatter sæderegionen, regio glutealis og hofteregionen, regio coxalis.
13
Q
Beskriv udstrækningen af regio glutealis og regio coxae.
A
Regio glutealis: svarer til m. gluteus maximus og os sacrum
Regio coxae: strækker sig fra forkanten af m. gluteus maximus til forkanten af m.
tensor fasciae latae og fra crista iliaca til trochanter major.
14
Q
Hvordan kan m. tensor fascia latae være en EKSTENSOR i knæleddet?
A
Musklen hæfter i tractus iliotibialis der insererer på tuberculum anterolaterale på condylus lateralis.
15
Q
Hvordan (igennem hvilken åbning) forlader m. piriformis bækkenet og hvilke huller opdeles åbningen derved i?
A
Musklen opdeler foramen ischiadicum majus i foramen suprapiriforme et infrapiriforme
16
Q
Hvordan forlader m. obturatorius internus bækkenet?
A
Musklen løber ud gennem foramen ischiadicum minus
17
Q
Beskriv hofteleddet.
A
Articulatio coxae er et ægte (synovialt), enkelt, kugleled. Ledhovedet dannes af caput femoris og ledskålen af acetabulum, der danner en dybere ledskål end ved skulderleddet (stor ossøs stabilitet). Ledhulen er omgivet af en tyk kapsel, stærke ligamenter og en kraftig, periartikulær muskulatur.
I ledskålen, acetabulum udgøres den bruskbeklædte del af facies lunata (fortil, opadtil og bagtil). Bunden af ledskålen betegnes fossa acetabuli.
18
Q
Hvordan gøres den ossøse ledskål i hofteleddet større?
A
Labrum acetabulare er en fibrokartilaginøs ledlæbe der er fæstnet til limbus acetabuli.
Trekantet, 0,5-1 cm høj
19
Q
Hvad er lig. Transversum acetabuli?
A
Ligamentum transversum acetabuli spænder sig over incisura acetabuli i nedadtil i ledlæben. Ind mod fossa acetabuli findes der i incisuren dog stadig en lille spalte (se nedenstående)
20
Q
Beskriv hvordan pulvinar acetabuli virker som støddæmper og trykudligner.
A
Pulvinar acetabuli, fedtlegemet står gennem den ovennævnte spalte i forbindelse med fedtvæv uden for ledhulen og spalten virker således som en ventil, hvor fedtlegemet kan presses ud eller suges ind afhængig af trykket i
leddet.
21
Q
Hvilken struktur hæfter i fovea capitis femoris? Hvor hæfter strukturens anden ende?
A
Ligamentum capitis femoris spænder sig mellem fovea capitis og lig. Transversum acetabuli (mekanoreceptorisk betydning + adgang for kar i tidlig alder)
22
Q
Hvilke fire ligg. Forstærker den fibrøse ledkapsel i hofteleddet?
A
Ligamentum iliofemorale:
- hæfter på forsiden til linea intertrochanterica
Ligamentum ischiofemorale:
- oversiden til linea intertrochanterica (trochanter major!?)
Ligamentum pubofemorale:
- På undersiden til crista intertrochanterica liger over trochanter minor
Zona orbicularis:
- omkranser collum, modtager fibre fra de tre overfladiske ligamenter
23
Q
Hvordan begrænses ekstensionsbevægelsen i hoften? Hvad med fleksionsbevægelsen?
A
Ekstension:
de tre (skrueformede) ligamenter strammes og begrænser bevægelsen til 30 grader
Fleksion:
Abdomens bløddele
24
Q
Beskriv tractus iliotibialis.
A
Det er en 3-4 cm bred længdeforløbende forstærkning i fascia lata. Den forløber fra crista iliaca til tuberculum antero-laterale på condylus lateralis.
Fascien over m. gluteus medius er et proksimalt afsnit af fascien og virker som et elastisk ligament med til at regulere bækkenkipningen.
Tractus iliotibialis er endesene for m. tensor fascia lata og størstedelen (proksimale del!?) af m. gluteus maximus.
25
Hvad forstår man ved hhv. m. articularis genus og retinaculae patellae?
m. articularis genus udgøres af de dybe fibre i m. vastus intermedius der hæfter i knæleddets bursa suprapatellaris og virker som kapselspændere.
Ikke alle senefibrene i quadricepssenen hæfter direkte til patella, nogle løber superficielt, medial og lateralt uden afbrydelse ned til lig. Patella, sepcielt de mediale er med til at sikre patella.
Retinaculae patellae er tværgående senestrøge gående fra patella og til femurkondylerne, herved også bindende patellae ind til kondylerne.
26
Hvad er pes anserinus og hvordan (af hvilke mm.) dannes den?
Pes anserinus er den fælles insertionssene dvs. for m. sartorius, m. semitendinosus og m. gracilis. Det er en vifteformet seneudbredning, det hæfter på den forreste og øverste del af tibias medialflade.
27
Hvad forstår man ved hhv, lamina vasto-adductoria og hiatus tendineus adductorius?
Lamina vasto-adductoria er et fascieblad der afspaltes distalt, fra m. adductor longus. Det løber foran vasa femoralia og fæstner i udspringsaponeurosen af m. vastus medialis.
Hiatus tendineus adductorius er det nederste og største hul i insertionssenen fra m. adductor magnus, hvorigennem vasa femoralis passerer til fossa poplitea.
28
Afgræns trigonum femorale (husk loftet)
Proximalt: lig. inguinale
Lateralt: m. sartorius
Medialt: mest fremspringende kant af m. adductor longus
Bund: m. iliopsoas, m. pectineus og m. adductor longus
Loft: Fascia lata
29
Angiv det vigtigste indhold i trigonum femorale
v. femoralis
a. femoralis
n. femoralis’ endegrene
lymphonodi inguinales
30
Afgræns annulus femoralis og angiv, hvordan det normalt aflukkes ved bugpresse.
Annulus femoralis ligger mellem lig. Lacunare medialt og v. femoralis lateralt. Det er udfyldt af løst bindevæv, og en lymfeknude.
Normalt lukkes hullet ved bugpresse ved at trykket i v. femoralis stiger tilsvarende til abdominaltrykket, hvorved venen udspiler sig og lukker hullet (normalt ligger den første veneklap kun et par cm nede på låret)
31
Afgræns canalis adductorius og angiv dens indhold.
Canalis adductorius er den distale udgang fra trigonum femorale, hvor de store kar løber distalt igennem til knæets bagside. Kanalen ligger ca. 2/3 nede på låret.
Begrænsninger:
- bagtil: m. adductor longus + m. adductor magnus
- lateralt: M. vastus medialis
- antero-medialt: m. sartorius og lamina vasto-adductoria
Indhold:
- A. femoralis
- V. femoralis
- N. saphenus
Motorisk gren til m. vastus medialis
Kanalen slutter i hiatus tendineus adductorius
32
Afgræns knæregionen
proksimalt ved et transversalt plan to fingersbredder over basis patellae.
distalt af et plan gennem tuberositas tibiae.
33
Hvad kaldes hhv. kalveknæ og hjulben på latin?
```
Kalveknæ = genu valgum
Hjulben = genu varum
```
34
Afgræns fossa poplitea og benævn indholdet.
Fossa poplitea er et bindevævsrum med rhomeformet afgrænsning:
Opadtil og lateralt: Insertionsdelen - af m. biceps femoris
Opadtil og medialt:
- senen fra m. semitendinosus
Nedadtil:
- de to buge af m. gastrocnemius
Og lateralt:
- m. plantaris
Loft:
- fascia lata
Bund:
- facies poplitea femoris, knæledskapslens bagside
Indhold:
n. ishiadicus to endegrene:
- n. peroneus communis
- n. tibialis
Vasa poplitea + grene
lnn. popliteales
35
Hvilken type led er knæleddet?
Articulatio genus er et ægte, sammensat, modificeret hængselsled.
36
Hvordan inddeles knæleddet og hvilke knogle(dele) articulerer i de enkelte dele?
Knæleddet er sammensat bestående af femoris, patella og tibia og inddeles i pars femoropatellaris, pars femorotibialis medialis et lateralis (leddet anlægges med tre adskildte ledhuler, men smelter tidligt i fosterlivet sammen).
- Pars femoropatellaris:
dannes mellem facies patellaris femoris (trisseformet med føringsfure) og facies articularis patellae (med føringskam), ledbrusken er tyk (op til 6-7 mm på patella)
- Pars femorotibialis medialis og pars femorotibialis lateralis:
dannes mellem ledhovederne condylus medialis et lateralis femoris og ledskålene facies articularis superiores på tibia.
Fra tibia strækker eminentia intercondylaris sig artikulerende op i fossa intercondylaris på femoris. Denne tap er leddets eneste ossøse sikring og er med til at modvirke dislokation fra side til side
37
Hvorfor dislokeres patella lettest i lateral retning, og hvilke anatomiske forhold modvirker dette?
m. quadriceps femoris har en skrå retning i forhold til femoris og patella har derfor under kontraktion af musklen en tendens til dislokation i lateral retning.
Dislokationen modvirkes dels af m. vastus meidalis der med sin insertion når langt ned på patellas mediale kant. Derudover den prominerende laterale femurkondyl og det mediale retinaculum patellae.
Desuden leddets ossøse sikring ved eminentia intercondylaris (tibia) og fossa intercondylaris (femur).
38
Hvad danner hhv. ledhoved og –skål i partes femorotibiales?
Hhv. de mediale og de laterale kondyler på femur og tibia
39
Angiv forløb og tilhæftning for de to korsbånd samt hvilke bevægelser de hver især begrænser.
Ligamentum cruciatum anterior er distalt fæstnet til area intercondylaris anterior mellem de forreste ender af de to menisci. Det er rettet skråt bagud, opad og lateralt mod tilhæftningen på indersiden af den laterale femurkondyl.
Ligamentet forhindrer bagudglidning af femur.
Ligamentum cruciatum posterior løber fra den bageste del af area intercondylaris posterior og til den mediale femurkondyl (fortil på lateralsiden). Det løber således skråt fremad, opad og medialt.
Ligamentet forhindrer fremadglidning af femur.
40
Beskriv meniskerne?
Meniscus medialis:
Udgør et lille segment af en stor cirkel. Hæfter således længst fortil og bagtil på tibia.
Meniscus lateralt:
”udgøre et stort segment af en lille cirkel”, den hæfter med begge ender tæt på eminentia intercondylaris.
Meniskerne er trekantede på tværsnit med deres perifere basis hæftet til kapslen. Fortil de to menisci forbundet ved ligamentum transversum genus. Meniskerne fordeler trykket og bidrager afgørende til støddæmpningen.
”Mænd Kan Lide Ludere Med Kvalitet”. Tilhæftningerne af korsbånd og menisker på proksimale tibia, nævnt anteriort fra: Mediale menisk, anteriore Korsbånd, Laterale menisk, Laterale menisk, Mediale menisk, posteriore Korsbånd.
41
Angiv tilhæftningerne for de kollaterale ligamenter i knæleddet og beskriv deres forløb i forhold til kapsel og menisker?
Ligamentum collaterale tibiale, er et 15 mm bredt fladt bånd. Det udspringer fra epicondylus medialis. Ligamentet deler sig i korte, dybe og lange, overfladiske strøg.
- De korte, profunde ligger indvævet i kapslen og er distalt fæstnet til medialkanten af meniscus medialis og til condylus medialis tibiae.
- De lange superficielle løber over senen fra m. semimembranosus og hæfter på facies medialis tibiae 4-5 cm distalt for kondylens ledflade.
Ligamentum collaterale fibulare, er et trindt, strengformet bånd. Proksimalt hæfter det til epicondylus lateralis og distalt til caput fibulae (i nær relation til insertionen af m. biceps femoris). Ligamentet løber således frit af kapslen, adskilt fra meniscus lateralis ved popliteussenen.
Korsbåndene er teknisk set også anglagt som kollaterale ligamenter i det primitive septum mellem de to femorotibialled ...
Ligamenta coronaria er forstærkninger i den dybe del af knæledskapslen. De løber fra den antero- mediale og antero-laterale kant af tibia bagud-opad for at hæfte på de to menisci
42
Hvad forstår man ved knæleddets accessoriske strækkeapparat?
Det accessoriske strækkeapparat udgøres af de længdeforløbende fibre på hver side af knæskallen og lig. Patellae, der forstærker kapslen. De er deriveret fra m. quadriceps femoris og de fæstner på den proksimale del af skinnebenskondylerne på hver side af lig. Patellae. Ved en tværgående patellafraktur kan disse overføre m. quadriceps femoris virkning på skinnebenet med ringe kraft.
43
Hvilke strukturer forstærker knæleddets kapsel?
Knæleddets fibøse kapsel forstærkes ved...
Ligamentum patellae er 2-30 cm bredt, 0- 5 cm tykt og er stærkt med stor stivhed over for træk. Det spænder mellem patellae og tuberositas tibia.
Retinaculum patellae mediale et laterale der fra knæskallens siderande hæfter på epicondyli femoris og således holder patellae tøjret ind mod facies patellaris femoris.
Ligamentum politeum obliquum forstærker kapslen på bagsiden, som en recurrent udstråling af semimebranosus- senen.
Ligamentum popliteum arcuatum ligeledes på bagsiden, strækker sig bueformet over popliteussenen for at fæstne til apex capitis fibulae.
44
Beskriv ”forløbet” af plica synovialis infrapatellaris.
Plica synovialis infrapatellaris er hæftet med spidsen til forkanten af fossa intercondylaris femoris og med basis til knæskallens bagflade (under ledfladen) og area intercondylaris anterior.
Den indeholder lidt fedtvæv, som nedadtil står i forbindelse med corpus adiposum infrapatellare.
45
Hvad er corpus adiposum infrapattelaris og plica alaris?
Det er et stort, kileformet fedtpude. Det ligger i vinklen mellem mellem de forreste ledender og lig. Patellae. Det ligger mellem synovialismembranen og den fibrøse kapsel. Ved bøjning af knæet suges fedtpuden ind i vinklen og udfylder denne. Bagtil står fedpuden i forbindelse med plica synovialis infrapatellaris.
Plica alaris er en vingeformet fold, der på hver side fra plica synovialis infrapatellaris divergerer til knæskallens siderand.
46
Hvor findes de største omslagsfolder i knæleddet?
Synovialismembranen danner på femur ca. 1 cm store omslagsfolder, men på tibia kun ganske små omslagsfolder.
Meniskerne dækkes ikke af synovialismembranen, der ellers beklæder ”indersiden af den fibrøse kapsel og alle ikke-brusk- beklædte dele af knoglerne” (beklæder også plica alaris, plica infrapatellaris og de to korsbånd)
47
Hvilke bursae findes i knæleddet?
bursa suprapatellaris
recessus subpopliteus
bursa m. semimembranosi
bursa subtendinea m. gastrocnemii medialis
48
Beskriv kort articulatio tibiofibularis.
Articulatio tibiofibularis er et lille glideled mellem condylus lateralis tibiae og caput fibulae. Ledkapslen er stram og forstærket på for- og bagsiden (tillader kun små forskydninger)
49
Hvad vil det sige at knæet kan overstrækkes og hvilket formål tjener det? Beskriv bevægelsen femur foretager under overstrækningen, samt hvilken muskler der kan ”låse knæet op”.
Ved overstrækning ”låses knæet” som en energisparende funktion, hvorved oprejst stilling kan bibeholdes uden aktivering af m. quadriceps femoris.
Ved overstrækningen sker der en lille indadrotation af femoris, ved at den mediale femurkondyl rammer en lille kam (lige foran fossa intercondylaris) på den forreste del af den mediale tibialledflade, hvorved femur tvinges i indadrotation (ved stationær tibia)
m. popliteus kan med sin skrå trækretning dreje femur udad og dermed låse op for knæet.
50
Hvis det hydrostatiske tryk i venerne bliver for stort kan det medføre at der trænger for meget væske ud af kapillærerne (ødem). Des lavere venen befinder sig i forhold til hjertet, des større er det hydrostatiske tryk og des større er risikoen for ødem.
Hvordan forsøger kroppen at undgå et stort hydrostatisk tryk i benets vener?
Ved den kraftige fascia cruris der omslutter underbenets muskulatur.
Fascien er hæftet til de subcutane områder af knoglerne (tibia!?) samt ved septa intermuscularia anterius og posterius til fibula.
51
Hvordan afgrænses ekstensorlogen på crus?
den osteofibrøse ekstensorloge begrænses fortil af fascie cruris, medialt af facies lateralis tibia, bagtil af membrana interossea, bagtil og lateralt fibula og septum intermusculare anterius.
52
Beskriv tilhæftning og kulissedannelse for de to ekstensorretinakler på crus.
Retinaculum musculorum extensorum superius:
3 cm bred forstærkning i fascia cruris mellem de nederste dele forkanterne på underbensknoglerne. Retinaklet nedbinder extensor-senerne, men danner kun kulisse for m. tibialis anterior.
Retinaculum musculorum extensorum inferius:
Y-formet, udspringende omkring sinus tarsi med de to crura divergerende medialt. Kar og nerver passerer dybere end senerne, men kulisserne inddeles medialt fra:
1. kulisse: m. tibialis anterior
2. kulisse: m. extensor hallucis longus
3. kulisse: kar og nerver til dorsum pedis
4. kulisse: m. extensor digitorum longus og m. peroneus tertius
53
Afgræns peronerlogen på crus.
Peronerlogen ligger på lateralsiden af crus og begrænses af
- Lateralfladen af fibula (medialt)
- Septum intermusculare anterius (fortil)
- Septum intermusculare posterius (bagtil)
- Fascia cruris (superficielt)
54
Beskriv forløbet af senerne fra m. peroneus longus og m. peroneus brevis.
M. peroneus longus: Insertionssenen følger peroneus brevis senen ned bag den laterale malleol (liggende bag senen) løbende på lateralfladen af calcaneus til
trochlea peronealis. Senen krydser ned i planta i furen på os cuboideum (bundet ned af lig. Plantare longum). Senen krydser planta fra lateral- til medialsiden og insererer sig på tuberositas ossis metatarsalis I og den tilstødende del af os cuneiforme mediale.
M. peroneus brevis:
senen ligger som før nævnt i furen på bagsiden af malleolen og foran peroneus longus senen. Den løber frem på lateralfladen af calcaneus
oven over trochlea peronealis og insererer sig på tuberositas ossis metatarsalis V.
55
Beskriv retinaculum musculorum peroneorum superius et inferius.
Retinaculum musculorum peroneorum superius et inferius.
Det superiore spænder sig fra bagsiden af den laterale malleol til calcaneus laterale flade. Den danner en enkelt kulisse for de to sener.
Det inferiore ligger længere fortil og udgør en 8-talsformet slynge, med midtpunktet nedbundet til trochlea peronealis. Der dannes her to kulisser til de to sener.
56
Afgræns såvel den dybe som den overfladiske flexorloge på crus.
”den dybe” fleksorloge ligger mellem membrana interossea og det dybe blad af fascia cruris, med bagfladerne af tibia og fibula hhv. medialt og lateralt.
”den overfladiske” afgrænses af det dybe blad af fascia cruris (med selve fascien bagtil)
57
Beskriv retinaculum muschulorum flexorum.
Det er en bred forstærkning i fascia cruris, fra bagkanten af malleolus medialis til medialfladen af calcaneus. Fra den dybe side strækker der sig septa ind til talus og calcaneus og lig. Deltoideum under dannelse af 3 osteofibrøse kulisser. Superficielt ligger en fibrøs loge til kar og nerver.
Antero-posteriort fra indeholder retinaklet.
1. kulisse: m. tibialis posterior
2. kulisse: m. flexor digitorum longus
3. kulisse: kar og nerver til planta pedis
4. kulisse: m. flexor hallucis longus
Huskeregel: Tib-Dig-VAN-Hal
58
Hvilke led indgår i ledforbindelsen imellem underbenets knogler, og hvad type led er der tale om?
Articulatio tibiofibularis er et ægte, enkelt glideled, mellem caput fibulae og condylus lateralis tibiae. Kapslen er forstærket fortil og bagtil og tillader kun små glidebevægelser.
Syndesmosis tibiofibularis består af membrana interossea, der er udspændt mellem de to knogleskafter, og ligg. Tibiofibularia (anterius, interosseus og posterius), der holder de to ender sammen.
59
Hvor går grænsen imellem foden og crus?
Transversalt plan to fingersbredder over spidsen af malleolus medialis.
60
Angiv udspring, insertion og innervation for m. extensor digitorum brevis.
m. extensor digitoum brevis
Udspring: Lateralt fra calcaneus dorsalflade
Insertion:
dorsalt på basis af storetåens grundstykke 2., 3. og 4. tå: forener sig med lateralsiden af den
tilsvarende lange ekstensorsene ud for basis af grunstykket.
Innervation: n. peroneus profundus
61
Beskriv tilhæftningen af aponeurosis plantaris.
Den strækker sig fra processus medialis et lateralis tuber calcanei proksimalt.
Til siderne er den bundet ned af et medialt og et lateralt marginalt septum, adskillende den centrale loge fra den mediale og laterale. Fortil breder aponeurosen sig ud i 5 snipper til tæerne. Snipperne deler sig i overfladiske og dybe fibre. De overfladiske ender i fodbaldens kraftige læderhud, bundet sammen af et lig. Metatarsale transversum superficiale. De dybe fibre danner en serie sagittale septa, 2 for hver tå.
62
Hvad forstår man ved en hammertå, og hvilke muskler forhindrer normalt dens opståen?
Kraftig dorsifleksion af grundleddet og en lige så kraftig plantarfleksion af mellem- og yderled. mm. interossei sikrer normalt strækningen af tæerne.
63
Hvad er den største forskel på lig. Metatarsale transversum profundum og lig. Metacarpale transversum profundum?
På foden stækker det sig fra 1. til 5. stråle, hvorimod det på hånden mangler mellem 1. og 2. tå.
64
Hvilke led indgår i ”fodleddet” og hvilke typer led er der tale om?
Articulatio talocruralis
| Articulatio subtalaris Articulationes intertarseae Articulationes tarsometatarsales
65
Hvad forstår man ved hhv. eversion og inversion?
Bevægelsen i subtalarleddet ved en akse løbende skråt bagud, nedad og lateralt.
Ved inversion ”roteres” foden indad, og ved eversion udad.
66
Beskriv ledhoved- og skål i articulatio talocruralis.
Ledhovedet dannes af trochlea tali.
| Den gaffelformede ledskål er formet efter trochlea og dannes af tibia (to ledflader) og fibula.
67
Beskriv såvel kapsel- som ligamentforhold i articulatio talocruralis.
Den fibrøse kapsel er tynd og slap fortil og bagtil, men er stærk og stram på siderne. Kapslen hæfter fortil på tibia 0,75 cm fra bruskranden og på talus midt på collum. På bagsiden hæfter den tæt ved bruskranden på begge knogler.
Til siderne sikre de kollaterale ligamenter leddet;
Lig. Deltoideum ligger på medialsiden og spreder sig vifteformet ud fra den mediale malleol. De forreste og bageste fibre insererer på Talus mens de midterste går til os naviculare og calcaneus.
På lateralsiden ligger der tre adskilte bånd; lig. Talofibulare anterius et posterius og lig. Calcaneofibulare. Ligamenterne er her svagere end på medialsiden.
68
Hvilke led indgår i articulatio subtalaris? Hvordan dannes de to led?
De to ledhuler adskilles af sinus tarsi.
Articulatio talocalcanea er det bageste led. Det dannes mellem facies articularis talaris posterior på calcaneus og den tilsvarende på talus.
Articulatio talocalcaneonavicularis ligger foran sinus tarsi. Det dannes mellem de to ledfacetter på talus og calcaneus samt ledskålen på bagfladen af os naviculare, og lig. Calcaneonaviculare plantare.
69
Hvad indhold er der i sinus tarsi?
Ligamentum talocalcaneum interosseum samt kar og nerver. Fortil i sinus tarsi findes lig. Bifurcatum.
70
Angiv placeringen af aksen i articulatio subtalaris?
Den kombinerede akse går nedad-bagud-lateralt. Den går ind fortil-medialt ved collum tali, passerer gennem sinus tarsi og kommer ud på lateralsiden af calcaneus ca. ved tilhæftningen af lig. Calcaneofibulare.
71
Beskriv kort articulationes intertarseae og tarsometatarsales.
Articulationes intertarseae er de øvrige led mellem fodrodsknoglerne. Det vigtigste led er art. Tarsi transversa der danner en tværgående forbindelse mellem talus og calcaneus på den ene side og os cudoideum og os naviculare (ledder indgår delvist i art. Subtalaris). + et led mellem os cuboideum’s styrende tap der skydes ind under calcaneus.
Articulationes tarsometatarsales. I leddene til 1., 4. og 5. metatarsalknogle forekommer der nogen bevægelse, hvorimod 2. og 3. er fast indkilede i tarsus. På plantarsiden er ligamenterne stærkest og omfatter ligamentum plantare longum et breve.
72
Angiv tilhæftningerne for ligamentum plantare longum og ligamentum plantare breve.
Ligamentum plantare longum er bredt og stærkt. Det udspringer fortil på calcaneus og hæfter distalt på tuberositas ossis cuboidei og de foranliggende knogler og nedbinder senen fra m. peroneus longus.
Ligamentum plantare breve er flere små ligamenter, der ligger profundt for lig. Plantare longum.
73
Angiv hvilken arterie a. gluteus superior, a. gluteus inferior og a. obturatorie er grene fra og beskriv kort deres ekstrapelvine forløb.
a. iliaca interna
a. glutealis superior passerer ud gennem foramen suprapiriforme
a. glutealis inferior passerer ud gennem foramen infrapiriforme
a. obturatoria løber gennem canalis obturatorius (med n. obturatorius)
74
Beskriv kort forløbet af a. femoralis og benævn dens grene.
a. femoralis danner fortsættelsen af a. iliaca externa. Den træder ned på låret under lig. Inguinale gennem lacuna vasorum og fortsætter 2/3 ned på låret i trigonum femorale, før den træder igennem af hiatus tendineus og fortsætter i a. poplitea.
a. profunda femoris
a. epigastrica superficialis
a. circumflexa iliaca superficialis
aa. pudendae externae
a. descendens genicularis
75
Beskriv forløbet af de superficielle grene fra a. femoralis og angiv deres forsyningsområder.
Grenene afgår højt oppe i trigonum femorale sammen med den muskulære a. profunda femoris.
- a. epigastrica superficialis
løber opad mod regio umbilicalis
- hud + m. obl. ext.
- a. circumflexa iliaca superficialis
løber opad og lateralt parallelt med lig. Inguinale
- hud + muskler
- aa. pudendae externae
løber medialt
forreste dele af genitalis externa + lymfeknuder og muskler
76
Beskriv forløbet af a. profunda femoris og dens grene.
Arterien afgive 4-5 cm under lig. Inguinale fra den postero-laterale side af a. femoralis. Den løber bagud, lateralt og nedad på forfladen af m. iliopsoas og m. pectineus. Dernæst træder den bag om m. adductor longus på forsiden af først m. adductor brevis, derefter m. adductor magnus. Den ender som den nederste a. perforans.
- aa. perforantes
passerer ud gennem huller i insertionssenen af m. adductor magnus tæt ved linea aspera.
- forsyner adduktorerne og fleksorgruppen + m. vastus lat.
- a. circumflexa femoris lateralis
løber lateralt hen over m. iliopsoas og profundt for m. rectus femoris (mellem grenene fra n. femoralis). Den deles i ascenderende og descenderende + en horisontal og på bagsiden af femur anastomoserende gren.
- a. circumflexa femoris medialis
løber bagud mellem m. iliopsoas og m. pectineus. Ender i flere grene med en horisontal anastomoserende gren.
77
Hvordan forløber a. poplitea og hvilke grene afgiver den?
Arterien begynder ud for hiatus tendineus adductorius, hvorfra den løber distalt og lateralt til underkanten af m. popliteus, hvor den løber ind under m. soleus’ senebue, hvor den deler sig i sine to endegrene. V. poplitea ligger dorsalt og lateralt, mens n. tibialis ligger mere superficielt.
a. tibialis anterior
a. tibialis posterior
4 tynde grene til rete articularie genus
grene til nærliggende muskler
78
Hvor begynder a. tibialis anterior, hvor ender den og hvilke grene afgiver den undervejs?
Den begynder ved underkanten af m. popliteus og løber ned på forfladen af membrana interossea. Distalt ligger den på forsiden af tibia og passerer under ekstensorretinaklet i 3. kulisse, hvorfra den fortsætter som a. dorsalis pedis.
Arterien sender recurrente grene til knæleddet, samt grene til ankelregionerne, der ender i rete malleolare på hver side.
79
Beskriv forløbet af a. dorsalis pedis og benævn dens grene.
Arterien starter ved ankelleddet, midt mellem malleolerne. Den løber lige frem over fodryggen til mellemrummet mellem 1. og 2. mellemfodsknogle, hvor den ender i a. metatarsea dorsalis I og ramus plantaris profundus (der løber mellem m. interosseus dorsalis I’s udspringshoveder for at ende i arcus plantaris.
Arterien afgiver desuden a. arcuata der løber bueformet hen over fodryggen afgivende grene til dorsalsiden og tæerne.
80
Hvor ender ramus plantaris profunda?
Ramus plantaris porfunda løber fra a. dorsalis pedis ned i planta mellem hovederne af m. interosseus dorsalis I for at ende i arcus plantaris.
81
Beskriv forløbet af a. tibialis posterior og benævn de strukturer der følger den på crus.
A. tibialis posterior fortsætter i retningen af a. poplitea ned på bagsiden af crus. Arterien ligger i en opspaltning af det dybe blad af fascia cruris. Nedadtil på underbenet bliver arterien mere superficiel og ligger sig nederst i 3. kulisse af fleksorretinalklet mellem malleolus medialis og tuber calcanei.
I fascia cruris’ dybe blad ligger arterien dækket af m. triceps surae og hvilende på m. tibialis posterior i furen mellem m. flexor digitorum longus og m. flexor hallucis longus.
82
Hvilke grene afgår fra a. tibialis posterior og hvordan løber de?
- a. fibularis:
Et par cm distalt for fra underkanten af m. popliteus afgiver arterien a. fibularis der descenderer til den laterale malleol og lateralfladen af calcaneus. Den forsyner især peroneerlogen.
- a. plantaris medialis:
deler sig hurtigt i en superficiel gren til den mediale fodrand og en profund gren der løber frem under m. abductor hallucis (med n. plantaris medialis) til forbindelse med arcus plantaris.
- a. plantaris lateralis:
krydser planta i den centrale loge (med n. plantaris lateralis). Den løber fremad langs m. abductor digiti minimi for til sidst at svinge medialt og i dybden for at fortsætte som arcus plantaris.
83
Angiv hvilke benævnte grene a. plantaris lateralis afgiver og beskriv dens forløb og grene.
Arcus plantaris ender med at anastomosere med a. plantaris medialis samt a. dorsalis pedis (via ramus plantaris profundus gennem spatium interosseum I).
Arteriebuen afgiver aa. Metatarsales plantares, som løber frem langs metatarsalknoglerne på mm. interossei for ved bases af tæerne at dele sig i aa. Digitales plantares propriae til tilstødende sider af to tæer.
Fra buen og dens grene afgives desuden rami perforantes, som anastomoserer med de dorsale arterier.
84
Hvilke vener henregnes til de superficielle på underekstremiteterne og hvordan kommunikerer de med de dybe vener?
v. saphena magna: kommunikerer med v. femoralis gennem hiatus saphenus
v. saphena parva:
perforerer fascien og løber ind i fossa poplitea, hvor den kommunikerer med v. poplitea.
85
Fra hvilken struktur opstår/dannes v. saphena parva og v. saphena magna?
Venerne dannes fra rete venosum plantare (tætmasket med blod fra tæerne og forfoden) og rete venosum dorsale pedis (grovmaskede).
86
Beskriv forløbet af v. saphena parva og v. saphena magna, med særlig vægt på deres relationer til malleolerne.
v. saphena magna:
begynder ved den mediale fordrand og løber op på crus foran malleolus medialis. Den ascenderer langs margo medialis tibia (sammen med n. saphenus) og bag de mediale kondyler, hvorefter den krydser op på forsiden af låret op til hiatus saphenus.
v. saphena parva:
begynder langs fodens laterale kant og løber op på crus bag malleolus lateralis. Venen løber op på bagsiden af underbenet til fossa poplitea, hvor den perforerer fascien og tømmes i v. poplitea.
87
Hvad forstår man ved ”stella venosa” og hvordan dannes den?
Lige før v. saphena magna løber gennem hiatus saphenus og tømmer sig i v. femoralis, modtager den:
v. epigastrica superficialis
v. circumflexa iliaca superficialis vv. pudendae externae
under dannelse af stella venosa.
88
Hvordan har v. femoralis forbindelse med v. thoracica lateralis?
v. epigastrica superficialis anastomoserer med v. thoracica lateralis under dannelse af vv. Thoracoepigastricae, hvorved der dannes en omløbsvej ved obstruktion af v. cava inferior eller superior.
89
Hvor ender de superficielle lymfekar fra underekstremiteten?
de superficielle lymfekar fra foden deles i to sæt, et medialt og et lateralt.
Det mediale sæt følger v. saphena magna op til nodi lymphatici inguinales superficiales.
Det laterale sæt følge v. saphena parva til nodi lymphativi popliteales
I regio glutealis deler lymfekarrene sig i mediale og laterale, der svinger om hver side af låret til den proksimale gruppe af nodi lymphatici inguinales superficiales.
90
Hvor ender de profunde lymfekar?
Lymfekarrene fra fod og underben afbrydes i nodi lymphatici popliteales.
Karrene på femur passerer direkte til nodi lymphatici inguinales profundi.
De dybe kar i regio glutealis følger vasa glutealia til nodi lymphatici iliaca interni.
91
Beskriv opdelingen af nodi lymphatici inguinales superficiales og angiv, hvor de enkelte grupper modtager lymfe fra. Hvor ender de efferente kar fra knuderne?
de inddeles i et superiort og et inferiort sæt.
Det superiore sæt ligger næsten horisontalt i en kæde under og langs lig. Inguinale.
De laterale knuder modtager lymfen fra lateral- og bagfladen af kropsvæggen neden under umbilicalis, den laterale del af regio glutealis, regio coxalis, regio trochanterica smat lårets laterale side.
De mediale knuder tager lymfen fra abdomens forflade neden for umbilicus, mons pubis, genitalia externa, regio analis, analkanales, den mediale del af regio glutealis og medialsiden af låret (hos kvindere også nederste del af vagina)
Det inferiore sæt er næsten vertikalt orienteret i en kæde langs v. saphena magna.
Modtager lymfen fra størstedelen af låret, underbenet og foden.
92
Hvilke områder modtager nodi lymphatici inguinales profundi lymfe fra, hvilken struktur adskiller dem fra de superficielle knuder og hvor sender de lymfen videre til ?
Knuderne modtager de dybe lymfekar fra underekstremiteten samt enkelte kar fra glans penis og urethra.
Knuderne ligger under fascia lata langs medialsiden af v. femoralis.
Vasa efferentia går gennem anulus femoralis til nodi lymphatici iliaci externi.
93
Hvorfra får nodi lymphatici poplitea lymfe og hvortil sender de det?
Lymfeknuderne modtager de dybe lymfekar fra underbenet og foden samt lymfekar fra knæleddet. Desuden dræner de området svarende til v. saphena parvas dræningsområde (den laterale fodrand, hælen og en stribe på bagsiden af lateralsiden af crus).
Vasa efferentia ledsager vasa femoralia til nodi lymphatici inguinales profundi.
94
Beskriv forløbet af, og grenene fra iliohypogastricus?
(T12 og L1) Nerven løber bag om m. psoas major og træder frem ved lateralkanten. Den fortsætter hen over m. quadratus lumborum til udspringssenen af m. transversus abdominis, hvilken den perforerer og fortsætter fremad mellem den og m. obliquus inernus tæt over crista iliaca. Den afgiver undervej ramus cutaneus lateralis.
Et par cm foran spina iliaca anterior superior træder nerven ud i det næste muskel lag (mellem m. obliquus internus og externus). 2-3 cm over anulus inguinalis superficialis perforerer den m. obliquus externus og ender som ramus cutaneus anterior til hypogastriet.
Under sit forløb afgiver den desuden motoriske grene til musklerne og sensitive grene til bughinden.
95
Beskriv forløbet af, og grene fra n. ilioinguinalis?
(L1) Nerven følger n. iliohypogastricus i det første stykke vej, liggende lidt mere kaudalt end denne. Fra laget mellem internus og externus løber den igennem loftet af inguinalkanalen til forfladen af sædstrengen, som den ledsager ud gennem anulus inguinalis superficialis, hvor den deler sig i flere kutane grene bl.a. nn. Scrotales (labiales)anteriores, andre til den tilstødende del af låret.
96
Beskriv forløbet af, og grene fra n. genitofemoralis?
(L1-L2) Den løber kaudalt gennem den øverste del af m. psoas major og viser sig midt på musklens forflade. Nerven løber videre ned foran musklen og deler sig i sine to endegrene ramus genitalis, der træder ind i inguinalkanalen grennem analus inguinalis profundus, hvor den innerverer m. cremasteri og ender med at forsyne scrotum/labium majus; og ramus femoralis der fortsætter ned i lacuna vasorum på lateralsiden af a. femoralis, forsynende huden i trigonum femorale (øverste del!?!).
97
Beskriv forløbet af, og grene fra n. cutaneus femoris lateralis?
(L2-L3) Kommer frem ved lateralkanten af m. psoas major lidt over crista iliaca. Den krydser skråt hen over m. iliacus og træder ned på låret lige medialt for spina iliaca anterior superior, hvor den perforerer lig. Inguinale. Den passerer foran/gennem m. sartorius og perforerer fascien 8-10 cm distalt for spina iliaca anterior superior. Den innerverer huden på lårets antero-laterale side fra regio trochanterica ned til knæleddet.
98
Beskriv forløbet af, og grene fra n. femoralis?
(L2-L4) Nerven viser sig ved lateralkanten af m. psoas major, hvorfra den løber nedad og fremad i furen mellem m. psoas major og m. iliacus. Den træder ned på låret medialt i lacuna musculorum. Under lig. Inguinale deler den sig vifteformet i talrige muskulære og kutane grene inkl. N. saphenus.
De muskulære grene innerverer lårets strækkemuskulatur foruden m. pectineus. Nerven afgiver rami cutanei anteriores der perforerer fascia lata langs med m. sartorius for at innervere huden på forsiden af låret fra trigonum femoralened til knæleddets ledlinie
99
Beskriv forløbet af, og grene fra n. saphenus?
Følger a. femoralis ned i canalis adductorius (krydsende foran karrene lateralt- til medialt). Nerven perforerer lamina vasto-adductoria, hvorefter den løber mellem m. sartorius og m. gracilis og bliver subcutan bag ved den mediale femurkondyl. Den følger herfra v. saphena magna (langs medialkanten af tibia og foran malleolus medialis). Den ender ud for fodens medialkant (ud for art. Metatarsophalangealis).
I den sidste del af canalis adductorius afgiver den ramus infrapatellaris, der innerverer huden over den nederste, mediale del af den forreste knæledsregion.
På crus afgiver den rami cutanei cruris medialis.
100
beskriv n. obtoratorius forløb på femur?
n. obturatorius kommer frem ved medialkanten af m. psoas major. Den træder ned i det lille bækken lateralt for ureter og bag ved a. iliaca interna. Den fortsætter langs bækkenvæggen til canalis obturatorius. I kanalen deler den sig i en forreste og en bageste gren der fortsætter ned på hver side af m. adductorius brevis for at innervere lårets adduktorgruppe.
Ramus anterior løber foran m. obturatorius externus og m. adductor brevis, bag ved m. pectineus og m. adductor longus for til sidst at træde ud i subcutis midt på låret mellem m. adductor longus og m. gracilis. Den innerverer musklerne mellem hvilke den ligger, samt huden ud for den nederste halvdel af lårets mediale side.
Ramus posterior perforerer m. obtorius externus (som den forsyner) og passerer distalt mellem m. adductor brevis og m. adductor magnus, hvilke den ligeledes inneverer. Nerven ender på bagsiden af knæleddet.
101
Hvad er truncus lumbosacralis og hvordan forløber den?
Truncus lumbosacralis dannes ved sammenløbet af en gren fra L4 og hele ramus anterior L5. Stammen løber ned i det lille bækken (krydser linea terminalis ud for os sacrum bag ved n. obturatorius).
102
Hvor er selve plexus sacralis placeret i forhold til de andre strukturer i bækkenet?
Pleksets rødder konvergerer og danner en trekantet plade, der ligger på forfladen af m. piriformis dækket af dens fascie og bag ved grenene fra vasa iliaca interna. Spidsen er rettet mod foramen infrapiriforme, hvor plekset fortsætter i n. ischiadicus.
103
Hvilke strukturer passerer igennem foramen suprapiriforme
n. gluteus superior a. gluteus superior
104
Angiv lateralt fra hvile benævnte strukturer der passerer igennm foramen infrapiriforme.
n. Ischiadicus
n. Cutaneus femoris posterior n. Gluteus inferior
a. Gluteus inferior
a. Pudenda interna
n. Pudendus
105
Hvordan dannes plexus coccygeus og hvilke grene afgiver det?
Plekset dannes delvist af S4, hele S5 og n. coccygeus.
Det afgiver nn. Anococcygei der innerverer huden lige bag ved anus og foran spidsen af os coccygis.
106
Hvilke muskler bliver innerveret af hhv. n. gluteus superior og n. gluteus inferior?
n. gluteus superior (L4-S1) innerverer:
- m. gluteus medius,
- m. - gluteus minimus
- m. tensor fasciae latae.
n. gluteus inferior (L5-S2) innerverer:
- m. gluteus maximus
107
Hvilke strukturer perforerer n. cutaneus perforens?
Den perforerer både lig. Sacrotuberale og m. gluteus maximus.
108
Beskriv kort forløbet af n. cutaneus femoris posterior og angiv hvilke grene den afgiver.
Nerven passerer gennem foramen infrapiriforme. Den descenderer foran m. gluteus maximus og fortsætter ned på låret over udspringet af hasemusklerne (fra tuber ischiadicum). Den ligger langs midtlinien lige under fascia lata, som den perforerer med mediale og laterale grene til huden. Den innerverer således hele lårets bagside og et kileformet stykke af underbenets bagside ned til midten af crus.
Nerven afgiver nn. Clunium inferiores der slynger sig op omkring m. gluteus maximus’ underkant for at innervere huden over den nederste halvdel af sæderegionen.
Desuden afgiver den rami perineales, som løber bueformet fremad og medialt lige under tuber ischiadicum. Den ender i huden over perineum og bagfladen af scrotum/labium majus.
109
Hvordan løber n. pudendus ind i bækkenet og hvilke grene afgiver den derinde?
n. pudendus (S2-S4) træder ud gennem foramen infrapiriforme og lægger sig i krog med lig. Sacrospinale for at træde igennem foramen ischiadicum minus ind i fossa ischio-analis.
Den afgiver i bækkenet::
- nn. Rectales inferiores til m. sphincter ani externus og huden omkring anus
- nn. perineales til bageste del af scrotum/labium majus
- n. dorsalis penis/clitoridis
- rr. musculares til bækkenbunden
110
Hvad er pudendusblokade og hvor anlægges den?
Det er en blokade af n. pudendus i forbindelse med lokalbedøvelse ved en fødsel.
Den anlægges hvor nerven ligger på bagsiden af lig. Sacrospinale lige medialt for spina ischiadica.
111
Hvad forstår man ved hhv. rr. Perineales og nn. Perineales?
rr. Perineales afgives fra afgives fra n. cutaneus femoris posterior (forsyner huden over perineum og bagfladen af scrotum/labium majus)
nn. perineales afgives fra n. pudendus (forsyner bageste del af scrotum/labium majus)
112
Hvilke af hofteleddets små udadrotatorer kommer n. ischiadicus til at ligge på og hvor (evt. angivet ved en linie...) passerer den underkanten af m. gluteus maximus?
N. ischiadicus (L4-S3) passerer ud medialt gennem foramen infrapiriforme, hvorefter den hviler på mm. gemelli, obturatorius internus og quadratus femoris (dækket af m. gluteus maximus).
Nerven krydser underkanten af m. gluteus maximus lidt medialt for en linien mellem trochanter major og tuber ischiadicum.
113
Hvordan løber n. ischiadicus på låret og hvor ender den normalt?
Den ligger ud for midten af lårets bagside i fleksorlogen, dækket af caput longum m. biciptis. I reglen ender den ud for den øverste spids af fossa poplitea, hvor den deler sig i sine to endegrene, n. tibialis og n. peroneus communis
114
Hvordan løber n. tibialis på crus og hvilke grene afgiver den? Hvad innerverer den på låret?
N. tibialis løber vertikalt ned gennem fossa
poplitea lige under fascien i et lag superficielt for
vasa poplitea, krydsende ind bag dem fra
lateralsiden nederst i fossa poplitea. Nerven
træder ned på bagsiden af crus mellem m.
gastrocnemius’ to hoveder samt senebuen for m.
soleus. Den kommer til at ligge i en opspaltning
af det dybe blad af fascia cruris sammen med a.
og vv. Tibiales posteriores. Øverst ligger den på
m. popliteus og dernæst på m. tibialis posterior i
furen mellem m. flexor digitorum longus og m.
flexor hallucis longus. Nedadtil bliver nerven
mere superficiel og træder ned på foden i 3.
kulisse i retinaculum musculorum flexorum (superficielt for senerne!?).
Nerven afgiver under retinaklet rami calcanei mediales til huden over medialsiden af den bageste del af fodsålen. Den deler sig kort efter i sine to endegrene, nn. Plantares medialis et lateralis.
Nerven innerverer m. triceps surae, m. popliteus, m. tibialis posterior, m. flexor digitorum longus og m. flexor hallucis longus
115
Hvordan dannes n. suralis og hvilket hudområder innerverer den?
N. suralis dannes ved en anastomose mellem n. cutaneus surae medialis og lateralis.
Den innerverer et kileformet hudparti på lateralsiden af og bagsiden af den distale 1/3 af crus.
116
Beskriv kort forløbet af de to endegrene fra n. tibialis og benævn de nerver de afgiver.
N. plantaris medialis er den største og overvejende kutan. Den løber sammen med a. plantaris medialis frem under m. abductor hallucis til mellemrummet mellem den og m. flexor digitorum brevis (forsynende disse og medialsiden af planta).
Ud for midten af fodsålen deler den sig i sine endegrene:
- N. digitales plantaris proprius
- 3 X nn. digitales plantares communes
- n. digitales plantares proprii
N. plantaris lateralis er overvejende motorisk. Den løber sammen med a. plantaris lateralis fremad og lateralt under m. flexor digitorum brevis for at dele sig i en profund og superficiel endegren.
Ramus superficialis er hovedsageligt kutan og deler sig i en lateral gren (n. digitalis plantaris proprius) til lateralsiden af 5. tå; og en medial gren der forsyner interstitiet mellem 4. og 5. tå inkl. Neglelejet.
Ramus profundus svinger medialt sammen med a. plantaris lateralis og splitter sig op i grene til mm. interossei.
n. plantaris lateralis forsyner resten af musklerne på planta (udover dem forsynet ved n. plantaris medialis). Den innerverer desuden huden over den laterale del af planta og 1 1⁄2 tå.
117
Hvilke nerver afgiver hhv. rr. Calcanei laterales og mediales?
rr. Calcanei mediales afgives fra n. tibialis under retinaculum musculorum flexorum (til huden over medialsiden af hælen, anklen og den bageste del af fodsålen).
rr. calcanei laterales afgives fra n. suralis bag den laterale malleol (til anklen og lateralsiden af hælen)
118
Hvordan er forløbet af n. peroneus communis og hvilke grene afgiver den?
N. peroneus communis/n. fibularis communis er en endegren fra n. ischiadicus. Den afgår opadtil i fossa poplitea, hvorfra den passerer distalt og lateralt gennem fossa poplitea. Den ender ud for lateralfladen af collum fibula, hvor den deler sig i n. peroneus superficialis og n. peroneus profundus.
Opadtil ligger nerven medialt for senen fra m. biceps femoris, hvilende på caput laterale m. gastrocnemius. Helt distalt snor den sig bag om collum fibula, hvor den ligger overfladisk og udsat, kun dækket af hud.
119
Beskriv forløbet af n. peroneus communis’ to endegrene og hvilke grene afgiver de?
N. peroneus superficialis/n. fibularis superficialis descenderer i peroneerlogen profundt for m. peroneus longus. Nerven innerverer mm. peronei, hvorefter den som en kutan gren løber videre mellem de to muskler. I den distale del af crus perforerer den fascien og deler sig i to endegrene. Den mediale deler sig i en gren til medialsiden af storetåen og en gren til de tilstødende sider af 2. og 3. tå.
Den laterale endegren deler sig ligeledes i to grene, der forsyner tilstødende sider af 3. og 4. og af 4. og 5. tå (nn. Digitales dorsales)
N. peroneus profundus/n. fibularis profundus fortsætter retningen af n. peroneus communis. Den forlader hurtigt peroneerlogen og træder over i den forreste muskelloge, hvor den afgiver grene til ekstensorerne. Den løber distalt lejret dybt på membrana interossea mellem m. tibialis anterior (medialt) og mm. extensor digitorum longus (lateralt).
Ud for anklen ligger den (dybt) i 3. kulisse af ekstensorretinaklet og fortsætter distalt profundt for m. extensor hallucis brevis.
Den innerverer de korte ekstensorer på fodryggen og ender med at forsyne mellemrummet mellem 1. og 2. tå.
120
Hvordan forløber sympatiske tråde til underekstremiteten og hvilken funktion har de?
De sympatiske tråde følger nerverne perifert inkorporeret i disse, før de et stykke ude på ekstremiteten afgives til de større arterier.
De innerverer den glatte muskulatur i karvæggene samt hudens svedkirtlerq
121
Hvordan udløses følgende reflekser og hvor har de (evt.) deres reflekscentrum? - Patellarrefleksen
ved anslag af lig. Patellae strækkes m. quadriceps og udløser kontraktion af musklen. Reflekscentrum: L3-L4
- Achillesrefleksen
ved slag på achillessenen fremkaldes plantarfleksion af foden. Reflekscentrum: S1-S2.
- Plantarrefleksen
Ved strygning i planta fremkaldes fleksion af tæerne.
