Hvirvelsøjlen til lysekanal

Question 1

Hvordan afgrænses et foramen intervertebrale i thoracaldelen af columna vertebralis?

Answer 1

Fortil: Discus intervertebrales + Corpus vertebrale

Bagtil: Processus articularis superior/inferior (art. zygopophysealis) + Lig. flavum

Kanten (lateralt): Pediculi

Question 2

Hvad kaldes de to fortykkelse af medulla spinalis og hvor findes de?

Answer 2

1) Intumesentia cervicales:
- Svarer til plexus brachialis = rami anteriores C5, C6, C7, C8 og T1

2) Intemesentia lumbosacralis:
- Plexus lumbalis + plexus sacralis = rami anteriores L1, L2, L3. Nervetrående descenderer lidt. Svarer nok i segment til cirka T10-L1.

Question 3

Fra hvilke aa. forsynes medulla spinalis med blod og hvilke vv. dræner den?

Answer 3

Rygmarven forsynes af aa. spinales, suppleres af segmentære grene fra a. vertebralis, a. cervicalis ascendens.

Aa. lumbales træder ind gennem foramina intervertebrales og følger spinalnerverne ind til rygmarven

Vv. spinales dræner til plexus venosus vertebralis internus

Question 4

I hvilke rum findes hhv. plexus venosus vertebralis interni og liquor cerebro spinalis?

Answer 4

Plexus venosus ligger epiduralt (mellem dura mater + periost)

Liquor cerebro spinalis ligger subarachnoidalt.

Question 5

Hvilke ligamenter stabiliserer det nedre nakkeled (articulatio atlanto-axialis)

Answer 5

Leddet stabiliserer ved lig. cruciforme atlantis. Lig. alaria + lig. apicis dentis der alle fikserer dens axis og gør at hovedet ikke flader bagover

Question 6

Hvilke rygmarvssegmenter afgiver en r. communicans albus til truncus sympaticus?

Answer 6

T1-L2

Question 7

Angiv den funktionelle ledtype og bevægelsesmulighederne for det øvre nakkeled (articulatio atlanto-occipitalis)

Answer 7

Funktionelt set er det et kugleled, med tre frihedsgrader, der kan således foregår… fleksion-ekstension (nikken) igennem en transversal akse (gennem det ydre øre) lateralfleksion (vuggen) i en sagittal akse gennem glabella i samme niveau som den transversale rotation (rysten) ved en vertikal akse gennem dens axis

Question 8

Hvordan afgrænses ryggen i udvidet forstand?

Answer 8

Ryggen strækker sig i udvidet forstand fra basis cranii til crista iliacae og spidsen af os coccygis. Lateralt når den ud til kanten af m. trapezius og midtaxillærlinien.

Question 9

Hvilke muskler regnes som de overfladiske muskler?

Answer 9

• M. trapezius
• M. latissimus dorsi
• M. rhomboideus (major + minor)
• Mm. serratus posterior
• M. levator scapulae

Tilhører innervationsmæssigt overekstremiteten.

Skilles fra den dybe muskulatur ved fascia thoracolumbalis

Question 10

Angiv tilhæftningen af fascia thoracolumbalis. Det ventrale blad

Answer 10

Fascien hæfter i midtlinien til processus spinosi og crista sacralis mediana. Nederst fortsætter den lateralt og opad i tilhæftning til lateralkanten af os sacrum op til crista iliaca, hvor den smelter sammen med det dybe/ventrale blad og føres op til costa 12, for at fortsætte op over thorax ved anguli costarum.
Fascien er tyk og aponeurotisk i lænden, hvor bla m. latissimus dorsi bruger den til udspring. I brystregionen bliver fascien tyndere og i halsregionen fortaber den sig helt i det meget tynde fascia nuchae.

Det kraftige og senede ventrale blad (udspringssene for m. transversus abdominis), hæfter medialt til processus transversi og går lateralt over i fascia thoracolumbalis. Kaudalt er det hæftet til crista iliaca og kranialt til costa 12. Sammen med det superficielle blad dannes en osteofibrøs loge for den dybe muskulatur.

Question 11

Beskriv hvirelsøjlens venedrænage?

Answer 11

Plexus venosus vertebralis externus..

Plexus venosus vertebralis internus i cavitas epiduralis

Externus og internus står i forbindelse med hianden via foramina intervertebralis:

• Vv. basivertebrales (dræner knoglemarven i corpora)
• Vv. spinales (dræner rygmarven)

Question 12

Nævn de dybe rygmuskler. Udspring, insertion + innervation

Answer 12

• M. erector spinae:
  O: Dybe flade af fascia thoracolumbalis + bagfladen af os sacrum + processus spinosum + bagerste del af crista iliaca

I: processus spinosi + processus transverse + bagkant af processus mastoideus.

Innervation: Segmenteret af rr. dorsales C1-S5

• Mm. interspinales:
  O: Processus spinosi
  I: processus spinosi

Innervation: Rr. dorsales nn. spinalium

• Mm. intertransversarie
  O: processus tranversarii
  I: Processus transversarii

M. splenius:
O: nederste halvdel af linea nuchae
I: Processus mastoideus + laterale linea nuchae superior. (m. spelenius cervicis processus transversi C1-3)

Question 13

Beskriv mm. suboccipitales?

Answer 13

1) M. rectus capitis posterior major
O: Processus spinosus C2
I: Squama occipitalis under linea nuchalis inf.

2) M. rectus capitis posterior minor
O: Tuberculum posterius atlantis
I: Squama occipitalis. (Medialt for major)

3) M. obliquus capitis superior
O: Processus transversus atlantis
I: Lateralt på squama occipitalis. Ved siden af major.

4) M. obliquus capitis inferior
O: processus spinosus C2
I: Processus transversus atlantis

Question 14

Hvorledes afgrænses trigonum suboccipitale og hvad findes i bunden af det?

Answer 14

Afgrænsning:

• M. rectus capitis posterior major
• M. obliquus capitis superior/inferior

Bunden = membrana atlantooccipitalis posterior + aarcus posterior atlantis med a. vertebralis + n. suboccipitalis

Question 15

Hvilken region er m. splenius med til at danne bund i.

Answer 15

Den danner bund i den øverste del af regio cervicalis lateralis.. Mellem m. sternocleidomastoideus + m. trapezius

Question 16

Nævn M. splenius capitis udspring og insertion..

Answer 16

O: Ligamentum nuchealis + processus spinosus C7-T3
I: Processus mastoideus
Innervation: ramus posterior C3-C4

Question 17

Hvorfor forsynes ryggen med blod og hvortil drænes dens lymfe?

Answer 17

Ryggens muskler og hud = aa. et vv. intercostales posteriores + aa. et vv. lumbales.

Det løber bagud medialt for lig. intertransversarii og videre gennem den dybe muskulatur

Øverste kvadrant af rygge drænerer lymfen mod halsen og og løber mod axillen.

Nederste kvadrant løber mod lymfekarrene til lymfeknuderne i lysken.

Question 18

Skitser forløbet af en typisk r. dorsalis n. spinalis?

Answer 18

Ramus dorsalis afgår fra … truncus n. spinalis og løber et kort stykke bagud, hvorefter den deler sig i ramus medialis og ramus lateralis der fortsætter bagud mellem de tre søjler i den dybe rygmuskulatur, hvilke den afgiver motoriske tråde til undervejs.
Den kutane innervation sker ned til T7 via rr. Medialis (pga scapula), herunder via rr. Lateralis. rr. medialis træder ud i subcutis ca. 1 fingersbred fra midtlinien, hvor den ender i en lille medial og større lateral endegren.
rr. lateralis træder ud ca. 1 håndsbred fra midtlinien og deler sig ligledes i en medial og lateral endegren.

Question 19

Hvor bliver n. occipitalis major cutan?

Answer 19

AKA ramus dorsalis n. cervicalis II, træder ud i subcutis et par cm lateralt for protuberantia occipitalis externa (ud for linea nuchae superior) hvor den træder ud gennem m. semispinalis capitis. Den rent kutane endegren når hele vejen op til vertex cranii.
Tidligere i forløbet træder nerven bagud mellem atlas og axis (og innerverer de tilstødende muskler), hvorefter den snor sig om den nedre kant af m. obliquus capitis inferior og løber kranialt og dorsalt.

Question 20

Beskriv ryggens cutane nerveforsygning.

Answer 20

Rami dorsale nn. thoracicorum:

Kutant når de ned til crista iiaca:

• Fra T1-T7 er rami mediales kutane
• Fra T8-T12 er rami laterales kutane

Sæderegionen:
- Nn. clunium superiores
Laterale grene fra rami dorsales fra L1-L3

• Nn. clunium medii
  Lateralt grene fra rami dorsales S1-S3
• Nn. clunium inferiores
  Fra n. cutaneus femoris posterior (S1-S3)

Question 21

Afgræns halsen og inddel den i regioner?

Answer 21

Halsen afgrænses overfladisk svarende til linea nuchalis superior, processus mastoideus og mandiblens underste kant opadtil, mens grænsen nedadtil svarer til incisura jugularis, clavicula og en linie mellem acromion og processus spinosus C7 (vertebra prominens)

Halsen inddeles i:
- Regio Cervicalis anterior
Mellem m. sternocleidomastoideus

• Regio Sternocleidomastoideus
  Svarer til musklens udstrækning
• Regio Cervicalis lateralis
  Bagkant til forkanten af m. trapezius
• Regio Cervicalis Posterior
  Udstrækning af m. trapezius

Question 22

Afgræn trigonum caroticum?

Answer 22

Ligger mellem sternocleidomastoideus, m. omohyoideus, m. digastricus venter posterior.

Question 23

Hvordan afgrænses scalenerporten og hvad kommer der igennem den?

Answer 23

Afgrænses af costa 1, m. scalenius anterior og medius.

Der løber a. subclavia + plexus brachialis igennem.

Plexus brachialis ligger lidt højere.

Lidt medialt for skalenerporten ligger apex pulmonis —> når op over apertura thoracis superior.

Question 24

Hvorledes hæfter lamina superficialis af fascia cervicalis hhv. caudalt og cranielt.

Answer 24

Kranialt hæfter lamina superficialis til linea nuchae superior, processus mastoideus og basis mandibula. Kaudalt hæfter fasciebladet til forsiden af incisura jugularis og clavicula.

Question 25

Angiv hvilke mm. som omskedes af lamina profunda og dets udstrækning på halsen

Answer 25

Lamina profunda dækker som et strækt fibrøst blad prævertebralmuskulaturen og skalenergruppen.

Det når fra basis cranii til vertebra T3, lateralt når det hen over mm. scaleni dækkende trigonum scaleovertebrale.

Question 26

Opdel spatium peripharyngeym?

Answer 26

Lateralt: Spatium latero-pharyngeum

• Indeholder halsens kar-nervestreng

Dorsalt: Spatium retro-pharyngeum

• Ligger mellem svælget og lamina profunda.

Question 27

Beskriv udstrækning af lamina media fasciae cervicales

Answer 27

Omskeder de infrahyoide muskler.

Fra den ene m. omohyoideus til anden og vertikalt strækker det sig fra os hyoideum til sternum

Question 28

Hvorledes er fasciens (media) relation til v. jugularis interna?

Answer 28

Fascien er sammenvokset med vagina carotica. Når omohyoideus kontraheres, udspiles fascien og v. jugularis kommer til syne

Question 29

Hvilke strukturer ligger i opspaltninger af lamina superficialis fasciae cervikales?

Answer 29

M. sternocleidomastoideus + trapezius.

Fortsætter opadtil som fascia parotidea og danner loge for gl. submandibularis

Question 30

Hvilke nervøse strukturer anastomoserer med plexus cervicales?

Answer 30

Plexus anastomoserer med n. vagus, n. accesorius, n. hypoglossus og med grænsestrengen truncus sympaticus.

Question 31

Hvilke muskler modtager nerver fra plexus cervicalis?

Answer 31

Plexus innerverer de infrahyoide og de dybe halsmuskler, m. geniohyoideus samt mm. trapezius, mm. sternocleidomastoidei og mm. levator scapulae + diaphrama

Question 32

Beskriv forløbet af n. phrenicus på halsen.

Answer 32

Afgår fra C3,C4,C5..
Ligger på m. scalenus anterior –> medialt under omohyoideus, v. jugularis interna + m. sternocleidomastoideus –> mellem a + v. subclavia –> foran cupula pleuralis –> ind i mediastinum superiurs

Question 33

Beskriv kort forløbet af de kutane grene fra plexus cervicales?

Answer 33

Ascenderende grene (C2+C3)

• N. occipitalis minor
  Ascenderer langs bagsiden af m. sternocleidomastoideus. Innerverer huden over laterale de laf baghovedet og bagerste del af tindigeregionen.
• N. Auricularis magnus
  Svinger omkring bagkanten af musklen og stiger vertikalt op mod øret. Den deler sig i en forrest og bagest gren til innervation af hhv hunden over regio parotideomasseterica og det ydre øre.
• N. transversus colli
  Svinger ligeledes om bagkanten og løber dernæst tværs hen over musklen. Den deler sig i en øvre og nedre gren der innerverer huden på halsens forside op til kæberanden og ned til incisura jugularis. Nerven ligger under platysma, men sender perforerende endegrene ud til huden.

Ascenderende grene (C3-C4)

Nn. supraclaviculares løber ned i regio cervicales lateralis under platysma.
Deler sig tæt over clavicula i et medialet, et inermediært og ete lateralt grensæt. Forsyner huden til et par cm under clavicula og acromion.

Question 34

Hvordan dannes thorax og hvorledes afgrænses den fra hals og bugvæg?

Answer 34

Dorsalt: Dannes af columan vertebralis. Siderne costa. ventralt sternum.

Superior afgrænses thorax fra halsen ved incisura jugularis og de to nøgleben.
Inferior: ribbenskurvaturen. Epigastriske vinkel.

Question 35

Beskriv et ribben?

Answer 35

Inddeles i caput, collum og skaft.

Caput costae bærer en lille glat ledflade der af en mindre horisontal kam deles i en nedre, større og en større, mindre facet til artikulation med hvirvellegmerne
Collum costae er 2-3 cm lang og løber bagud-lateralt. Ved overgangen til skaftet findes en tuberculum costae der via en lille ledfacet står i forbindelse med tævertappen. Lateralt herfor ligger angulus costae hvorfra ribbenet begynder at svinge fremad, nedad og efterhånden medialt (i voksenalderen danner de midterste ribben em vinkel på 30-45 grader med horisontalplanet). Desuden hæfter fascia thoracolumbalis hertil.

Skaftet er udvendigt konveks og indvendigt konkavt, den øverste kant er afrundet og den nederste skarp. På den invendige flade tæt ved underkanten findes sulcus costae hvor vi finder ”VAN fra oven”

Question 36

Beskiv articulationes castovertebrales, men særlig vægt på bevægelser og akser?

Answer 36

De er kombinerede led mellem caput og tuberculum costae på den ene sige og corpus vertebrae og deres processus transversus på den anden.
På hvirvellegmerne dannes leddet af fovea costalis superior et inferior (på to nabohvirvler) samt et ligament til den mellemliggende discus intervertebrales.
Art. Costotransversaria forsynes med lig. Costotransversrium og lig. Costotransversarium superius (til den ovenforliggende tværtap)
Leddet bidrager til bevægelser svarende til to akser. Den ene går bagud-lateralt igennen den pågeældene hvirvels tværtap og en bevægelse i denne svinger ribbenet opad og udad, hvorved både den sagittale og transversale diameter øges.
Den anden akse… se ”bucket-handle” bevægelsen i næste
spørgsmål

Question 37

Beskriv articulationes sternocostales med særlig vægt på bevægelser i akser?

Answer 37

Art. Sternocostales findes mellem costa 1-7 og sternum. Mellem costa 8-10 findes art. Interchondrales. De er små og ægte, kapselforstærkninger radierer ud fra ribbenene og indhyller sternum i en fibrøs membran. Costa i er fast forbundet med brystbenet uden dannelse af en ledhule.
Leddene bidrager til de såkaldte ”bucket-handle” bevægelse ved en akse der går gennem art. Costovertebrales bagtil og art. Sternocostalis fortil. Bevægelsen øger den transversale diameter i thorax.

Question 38

Afgræns apertura thoracis superior og inferior

Answer 38

Apertura thoracis superior: afgrænses af vertebra C1, Costa I og incisura jugularis. Den er nyreformet og vender opad og fremad.

Apertura thoracis inferior: begrænses af de costa 6-12 samt vertebra T12.

Question 39

Angiv fiberretning for de forskellige mm. intercostales.

Answer 39

mm. intercostales externus, internus, intimi

Externus: løber skråt nedaf-fremad. Fortil forsætter de i membrana intercostalis externa

Internus: Forløber nedad bagud.

Intimi: forløber skråt nedad og bagud. De udspringer fra den indre læbe af sulcus castae dannende et spatium til van fra oven.

Question 40

Angiv udspring, insertion og innervation af m. transversus thoracis

Answer 40

Udspring: fra den dybe flade af den nederste del af sternum

insertion: fibrene løber lateralt og opad og hæfter sig på costae II-VI på overgangen mellem brusk og knogle.

Innervation: nn. intercostales

Question 41

Beskriv forløbet af en typiske n. intercostales?

Answer 41

ramus anterior n. spinalis i thorakalregionen betegnes n. intercostalis. Nerven løber frem i mellem den inderste og midterste intercostalmuskel (som den innerverer). Omkring midtaksillærlinien afgiver den en lateral kutan gren ramus cutaneus lateralis, som perforerer interkostalmuskulaturen og deler sig i en forreste og en bageste endegren til huden på kroppens sideflade. N. intercostalis fortsætter frem til ca. 1 cm fra sternalranden, hvor den gennemborer brystmuskulaturen og ender i ramus cutaneus anterior, der med en medial og lateral gren innerverer huden på kroppens forflade.

Question 42

Hvor kommer nn. intercostobrachiales fra?

Answer 42

N. intercostales II og III er særligt store og anastomoserer under dannelse af nn. Intercostobrachiales. De gennemborer aksillens bundfascie for at innervere huden i armhulen og på overarmens mediale side (sammen med n. cutaneus brachii
medialis)

Question 43

Hvorfor afgår aa. intercostales posteriores?

Answer 43

Afgår af costa thoracica.

(Med undtagelse af de to øverste grene fra a. intercostalis suprema fra truncus costocervicalis

Question 44

Beskriv forløbet af a. thoracica interna?

Answer 44

A. thoracica afgår fra a. subclavia –>fingerbredde fra sternum –> Løber mellem m. transversus thoracis og thoraxvæggen.

–> Deler sig ud fra IC6 i sine endegrene.

• A. musculophrenica:
  løber lateralt og nedaf til forsyning af diaphrama + brystvæg
• A. epigastrica superior:
  Ender i den forreste bugvæg

Tidligere i forløbet afgiver arterien a. pericardiacophrenica, løber sammen med n. phrenicus –> forsyner pericardium + diaphrama

A. thoracica interna afgiver desuden rr. perforantes til muskler, mamma og hud.

Grene bagud til thymus, lymfeknuder, bronchier og fremad til sternum.

Question 45

Hvori tømmer vv. intercostales sig?

Answer 45

V. azygos systemet

Question 46

Benævn de kar blodet må løbe igennem, hvis det skal føres fra v. cava infeior til v. cava superior ved hjælp af v. thoracoepigastrica?

Answer 46

V. cava inferior –>V. iliaca communis –> V. iliaca externus –> V. femoralis –> Epigastrica superficialis –> V. thoracoepigastrica –>V. thoracalis lateralis –> v. subclavis –> v. brochiocephalica –> v. cava superior

Question 47

Hvor ender lymfen fra brystvæggen?

Answer 47

Lymfen fra den antero-laterale brystvæg løber til den pektorale gruppe blandt nodi lymphatici axillares (enkelte kar svinger over clavicula og ender i de supraclaviculære lymfeknuder)

Question 48

Angiv diaphragmas udspring og insertion.

Answer 48

Pars costalis:
6 Nederste costa
interdigiterer med m. transversus abdominis

Pars lumbalis:
Crus dextrum L1-L3, sinistrum L1-L2 + lig. arcuata mediale et. laterale.

Pars sternalis:
Processus xiphoïdes

Question 49

Hvilke nerver innerverer diaphrama

Answer 49

n. phrenicus perforerer diaphrama

Question 50

Hvad forstået ved hhv. lig. arcuatum medianum, mediale og laterale

Answer 50

Lig. Arcuatum medianum begrænser med corpora vertebrae en osteofibrøs kanal, hiatus aorticus (T12). Det danne ud fra de mediale rande af de to crura.

Lig. Arcuatum mediale strækker sig som en forstærkning i fascien over m. psoas major, fra corpus vertebrae lumbalis I til spidsen af processus transversus (LI).

Lig. Arcuatum laterale ligger indvævret i fascien over m. quadratus lumborum, fra processus transversus (LI) til spidsen af costa XII

Question 51

Benævn to svage steder i diaphragma

Answer 51

Larrys spalte:
Mellem pars sternalis - pars costalis. Spalten lukkes af bindevæv og dækkes af pleura og peritoneum.

Bochdaleks trekant:
Ligger mellem costa 12, pars lumbalis, pars costalis. Trekanten lukkes af en fortsættelse af fascia transversalis og dækkes af pleura.

Question 52

Højre siden når diaphragma op på højde med costa V i medioclaviculærlinjen.

Answer 52

Venstre lidt lavere

Question 53

Hvilke relationer har hhv. diaphragmas over- og underside?

Answer 53

Overfladen:
pukmoes. Pleura. i midten fæstnet til centrim tendineum ligger cor

Underfladen:
Dxt: lever
Sin: mavesækken + milten.

Question 54

Benævn tre huller i diaphragma og angiv deres placering?

Answer 54

Foramen v. cava inferior: T8
Højre for midtlinjen i centralsenen

Hiatus oesophagus: T10
venstre for midtlinjen, begrænses af kødede fibre crus dextrum

Hiatus aorticus: T12
i midtlinjen. Det er en spalte mellem bageste bugvæg og musklen (lig. arcuatum medianum fortil og columna vertebralis)

Question 55

Hvilke aa. forsyner diaphragma med blod og hvor kommer de fra?

Answer 55

• aa. Phrenicae inferiores fra aorta abdominalis (den vigtigste)
• aa. phrenicae superiores fra aorta thoracica
• a. musculophrenica samt a. pericardiacophrenica fra a. thoracica interna

og drænes via:
vv. phrenicae inferiores - > v. cava inferiores

Question 56

Benævn de accessoriske inspirationsmuskler?

Answer 56

mm. sternocleidomastoidei, mm. Scaleni. Nakkemusklerne fikserer columna vertebralis cervicalis og m. erector spinae vil delvist udrette brystkyfosen.
mm. pectorales og mm. Serrati anteriores kan virke som ribbenshævere hvis overekstremiteten fikseres eleveret.
mm. intercostales (auksiliær?)

Question 57

Accessoriske eksspirationsmuskler

Answer 57

mm. intercostales
mm. recti abdominis sænker ribbenene
mm. obliqui og transversi abdominis snører abdomen sammen og presser bugorganer op mod diaphragma.
mm. latissimus dorsi klemmer brystkassen sammen (punctum mobile midt på muskelbugen).

Question 58

Afgræns bugen?

Answer 58

Crista iliaca, sulcus inguinale, crista pubica, symfysen, ribbenskurvaturen

Question 59

Angiv bugens lag såvel antero-lateralt som medialt?

Answer 59

Anterolateralt:

1) hud og subcutis
2) M. obliquus externus
3) M. obliquus internus
4) M. transversus abdominalis
5) fascia trasversalis
6) extraperitonealt bindevæv
7) Peritoneum

Medialt

Rectus skeden + m. rectus abdominalis + linea alba

Question 60

Hvorledes er den kutane innervation af bugen?

Answer 60

Den cutane innervation er ligesom på thorax segmentert inddelt, og den kommer ligeledes fra n. intercostales med tilskud fra L1

Question 61

Benævn samtlige submuskler?

Samt innervation

Answer 61

• m. obliquus externus abdominis - m. obliquus internus abdominis - m. transversus abdominis
• m. rectus abdominis
• m. pyramidalis
• m. quadratus lumborum

rami anteriores nn. Spinalium T6-L2… (T12 = n. subcostalis; L1 = n. iliohypogastricus og n. ilioinguinalis)

Question 62

Angiv for m. obliquus externus abdominis: inspring, insertion og innervation?

Answer 62

Udspring: musklen udspringer med 8 takker fra lateralfladen af de 8 nederste ribben (interdigiterende med m. serratus anterior og m. latissimus dorsi)

Insertion: fibrene fra de nederste ribben løber næsten vertikalt og hæfter på den forreste 1⁄2 af crista iliaca’s yderste læbe. De
øvrige fibre løber skråt nedad og fremad og går over i en tynd aponeurose, der tilhæfter sig rectusskedens forreste blad (1 cm lateralt fra den laterale rand). Kaudalt slutter aponeurosen i ligamentum inguinale der er en fibrøs forstærkning løbende fra spina iliaca anterior superior til tuberculum pubicum.

Innervation: nn. intercostales Th5-Th12

Question 63

Angiv for m. obliquus internus abdominis: Udspring, insertion og innervation.

Answer 63

Udspring: fra den nederste del af fascia thoracolumbalis, fra de forreste 2/3 af crista iliaca og de laterale 2/3 af ligamentum inguinale.

Insertion: de bageste fibre løber næsten vertikalt op og hæfter på underkanten af de tre nederste ribbensbruske. De forreste fibre løber fremad og insererer sig i en aponeurose der deler sig Y- formet og omskeder m. rectus abdominis. Den nederste del smelter sammen med m. transversus abdominis og danner falx inguinalis, der hæfter på crista pubica og pecten ossis pubis.

Innervation:

nn. Intercostales Th7-Th12 n. iliohypogastricus
n. ilioinguinalis

Question 64

Angiv for m. transversus abdominis: Udspring, insertion og innervation.

Answer 64

Udspring: det dybe blad af fascia thoracolumbalis, opadtil med fibre fra de seks nederste ribbensbruske (interdigiterende med diaphragma’s pars costalis) nedadtil forreste del af crista iliaca’s inderste læbe og den laterale 1/3 af ligamentum inguinale.

Insertion: stor aponeurose som over lig. Arcuata indgår i det bageste blad af rectusskeden og derunder bliver en del af det forreste. Overgangen fra kødede til senede fibre danner linea semilunaris der er medialt konkav.

Innervation:

nn. Intercostales ?? n. iliohypogastricus n. ilioinguinalis
(n. genitofemoralis)

Question 65

Angiv for m. rectus abdominis: Udspring, insertion og innervation.

Answer 65

Udspring: kort kraftig sene fra crista pubica og fra symfysens forflade

Insertion: med tre kødede snipper på 5., 6. og 7. costalbrusk (tappeformet linien, medial mest kaudalt)

Innervation: rr. Anteriores nn. Spinalium (T6-L2…?)

Musklen afbrydes af 3-4 intersectiones tendineae

Question 66

Angiv, hvor m. quadratus lumborum hæfter til skelettet og hvordan den innerveres.

Answer 66

Musklen spænder sig mellem den bageste del af crista iliaca og costa XII. Medialt er den fæstnet til columna lumbalis (fibrøs snip til processus transversi).

Question 67

Forklar hvad der forståes ved lig. Inguinale. Redegør herunder for dets tilhæftninger til skelettet.

Answer 67

Ligamentum inguinale er en fibrøs forstærkningen i den kaudale fri rand af tilhæftnings aponeurosen fra m. obliquus externus. Den strækker sig fra spina iliaca anterior superior til tuberculum pubicum. Kanten drejer i dybden og skaber en rende i gulvet af lyskekanalen. Helt medialt svinger de nederste fibre i dybden som ligamentum lacunare og hæfter til ligamentum pectineale (periostal forstærkning) langs overkanten af pecten ossis pubis.

Question 68

Hvor går grænsen imellem kødede og senede fibre for m. Obliquus externus et transversus abdominales?

Answer 68

m. obliquus externus abdominis: overgangen ligger langs den laterale rand af rectusskeden (1 cm fra!?!?) undtagen nedadtil hvor den bøjer lateralt for at nå crista iliaca 2-3 cm bag spina iliaca anterior superior.
m. transversus abdominis: overgangen danner den tidligere nævnte linea semilunaris (medial konkav).

Question 69

Afgræns trigonum lumbale. Hvad ligger i bunden?

Answer 69

Det trekantet område begrænses fortil af m. obliquus externus abdominis’ frie bagkanten, bagtil af m. latissimus dorsi’s lateralkant og nedadtil af crista iliaca.

I bunden ligger m. obliquus internus abdominis.

Trekanten repræsenterer et af bugvæggens svage steder.

Question 70

Beskriv falx inguinales.

Answer 70

De nederste fibre af m. obliquus internus og m. transversus abdominis smelter sammen og løber bueformet hen over funiklen. Derefter søger de med fibrøse fibre kaudalt ned bagved funiklen for at hæfte bredt på pecten ossis pubis og crista pubica.

Falx inguinalis (de bueformedet fibre) ligger på dette sted i forvæggen af rectusskeden og bevirker at den er bredere en selve musklen, og den kan derfor bagfra dække anulus superficialis inguinalis.

Question 71

Beskriv forløbet af n. subcostalis på bageste bugvæg og angiv hvilke områder der innerveres.

Answer 71

Nerven viser sig på bagvæggen under lig. Arcuatum laterale, hvor den krydser hen over m. quadratus lumborum, for derefter af perforerer m. transversus abdominis og lejrer sig i det neurovaskulære plan.

Nerven afgiver en stor lateral og en anterior kutan gren. Den laterale perforerer bugmuskulaturen lige over crista iliace 5-6 cm bag spina iliaca anterior superior. I subcutis descenderer den sammen med en tilsvarende gren fra n. iliohypogastricus og innerverer huden over regiones coxae et trochanterica.
Den forreste gren innerverer huden i hypogastriet (også sammen med en gren fra n. iliohypogastricus)

Question 72

Skitser opbygningen af ”rectusskeden” hhv. over og under linea arcuata

Answer 72

Over linea arcuata dannes rectusskeden af et ventralt og et dorsalt blad. Aponeurosen fra m. obliquus internus abdominis deler sig Y-formet i et forrest og et bageste blad der smelter sammen med hhv. aponeurosen fra m. obliquus externus abdominis og m. transversus abdominis og danner hhv. det ventrale og det dorsale blad af rectusskeden.

Under linea arcuata (ligger ca. 4 cm caudalt for navlen) går både internus- og transversus- aponeurosen foran m. rectus abdominis, dvs alle tre aponeuroser danner det ventrale blad og bagsiden er kun beklædt med fascia transversalis.


Question 73

Hvordan hæfter linea alba caudalt og hvorledes benævnes de strøg, der fortsætter ned foran symfysen?

Answer 73

Tilhæftningen til symfysen sker med en bred ford, adminiculum linea albae, dorsalt for mm. Recti. Nogle strøg fortsætter ned foran symfysen som ligamentum suspensorium penis (s. clitoridis)

Question 74

Hvordan hæfter fascia transversalis hhv cranialt og caudalt?

Answer 74

Fascien fortsætter cranialt i perimysiet på diaphragma’s underside.
Kaudalt hæfter fascien i crista iliaca og tractus iliopubicus. Ud for canalis inguinalis’ åbning sender den en forlængelse, fascia spermatica ned omkring funiklen.

Question 75

Hvad forstår man ved fascia superficialis abdominis (kaldes også fascia scarpae)?

Answer 75

Fascien findes udviklet som en bindevævsforstærkning i underhuden på abdomens forflade.

Den indeholder mange elastinfibre, og hos firefodede dyr virker den som et elastisk bælte der holder indvoldene oppe.
Fascien starter i højde med navlen og bliver stærkere caudalt (mod symfysen), hvor den hæfter til lig. Inguinale, men i midtlinien fortsætter ned foran symfysen og lig. Suspensorium for som lig fundiforme penis at omslynge penis.

Question 76

Beskriv forløbet af den arteriekæde der forsyner forreste del af bugvæggen.

Answer 76

Den forreste del af bugvæggen forsynes via en longitudinelt orienteret arteriekæde. Oppefra kommer a. epigastrica superior (fra a. thoracica interna) den anastomoserer med den nedefra kommende a. epigastrica inferior (fra a. iliaca externa). De overfladiske dele af bugvæggen forsynes desuden ved a. epigastrica superficialis (fra a. femoralis)

Question 77

Hvor ligger McBurney’s punkt og hvorfor anvendes det?

Answer 77

Det ligger midt imellem spina iliaca anterior superior dextra og umbilicus. Det anvendes ved kirurgisk ingreb i forbindelse med blindtarmen.

Question 78

Hvad forståes ved et ”vekselsnit” og hvorfor anvendes det?

Answer 78

Et ”vekselsnit” kan lægges i ex McBurney’s punkt. Ved snittet skærer man parallelt med musklernes fibre… man undgår derved overskæring af muskelfibre, og væggen vil lukke sig selv tilstrækkeligt bagefter.

Question 79

Hvad er hhv ”defense musculaire” og ”valsalvas manøvre”?

Answer 79

Defense musculaire er når m. rectus abdominis kontraheres samtidig med at begge tilhæftninger er fikseret.

Valsalvas manøvre er når bækkenbundsmuskulaturen spændes, hvorved bugtrykket kan øges til 300 mm Hf. Dette tryk vil stive krop og rygsøjle af, samt kan bruges til uddrivning af bugindhold mm.

Question 80

Beskriv anulus inguinalis superficialis, inklusiv beliggenhed.

Answer 80

Anulus inguinalis superficialis er en trekantet spalte i externus-aponeurosen, den ligger lige over og lateralt for tuberculum pubicum.

Externus-aopneurosen deler sig ved spalten i en crus mediale og en crus laterale. Den laterale hæfter sammen med lig. Inguinale på tuberculum pubicum, mens crus mediale hæfter mere medial på os pubis. De to crura sammenholdes ved åbningen af fibrae intercrurales. Nedadtil begrænses spalten af crista pubica og ligamentum reflexum (mediale fibre fra lig. Inguinalis)

Question 81

Beskriv anulus inguinalis profundus, inklusiv beliggenhed.

Answer 81

Den indre åbning ligger ca. 1 cm over lyskebåndet midt mellem spina iliaca anterior superior og symfysens midte.

Medialt ligger lig. Interfoveolare, kaudalt ligger tractus iliopubicus og lig. Inguinale, kranialt ligger m. transversus abdominis.

Forvæggen dannes hovedsageligt af externus-aponeurosen.

Bagvæggen dannes medialt af (den kraftige zone med) falx inguinalis. Den lateale zone dannes af den noget tyndere fascia transversalis.

Question 82

Hvad danner hhv. loft og bund i canalis inguinalis?

Answer 82

Loftet dannes af de nederste rande af m. obliquus externus og m. transversus abdominis

Gulvet dannes af den rendeformede, nederste kant af lig. Inguinale.

Question 83

Hvorledes holdes lyskekanalen lukket ved bugpresse?

Answer 83

Ved en stigning i det intra-abdominale tryk lægger fascia transversalis sig som en klap mod bagsiden af externus-aponeurosen og lukker canalis inguinalis.

Question 84

Hvad forståes ved erhvervet inguinalhernie?

Answer 84

Processus vaginalis er her aflukket og brokket må selv presse sig ned gennem lyskekanalen under dannelse af et nyt bughindedivertikel..

Question 85

Hvad er et direkte inguinalhernie og hvorfor opstår det?

Answer 85

Hernia inguinalis directa; ved et indre lyskebrok danner brokket selv en brokkanal. Det bryder typisk igennem den mediale zone i bagvæggen (falx inguinalis) der med alderen kan blive tynd eller helt atrofisk.

Question 86

Oprems de svage steder i bugvæggen.

Answer 86

• Linea alba – specielt i den brede del fra umbilicus op til processus xiphoideus. Diastase af mm. Rectii (ex ved graviditet)
• Operationssår – hernia epigastricae (fedtvæv og viscera)
• Langs lateralkanten af m. rectus abdominis
• Diaphragma
• Canalis obturatorius
• Bækkenbunden Anulus femoralis

Question 87

Hvor anlægges testis hos fosteret?

Answer 87

Testis anlægges højt oppe på bageste bugvæg ud for L1, hvorfra det foretager nedstigningen, decensus testis, hvorved de når deres endelige lejring i scrotum.

Question 88

Hvordan afgrænses benet fra resten af kroppen?

Answer 88

Opadtil-lateralt: Crista iliaca
Fortil: Sulcus inguinalis
Nedadtil: sulcus genitofemoralis
Bagtil: crena ani

Question 89

Hvilke led regnes til “bækkenets led”

Answer 89

Symfysen

Articulatio sacroiliaca

Question 90

Beskriv articulatio sacroiliaca mht. type kapselforhold. ligg og bevægelser

Answer 90

• ægte led (mellem facies auricularis på os sacrum og os ilium, sagittalt orienteret), kombineret
• solidt opbygget glideled med ringe bevægelighed pga…
• kapslen er meget stram, forstærket med ligamenta sacroiliaca ventralia, interossea et dorsalia
• accesoriske ligamenter: lig. Sacrotuberale, lig. Sacrospinale og lig. Iliolumbale.
• korsbenet er elastisk ophængt -> støddæmpning ved gang, løb og spring.

Question 91

Hvordan dannes foramen ischiadicum majus og foramen ischiadicus minus?

Answer 91

Lig. Sacrotuberale

• fra spina iliaca posteriores og sideranden af os sacrum og den øverste del af os coccygis.
• til medialkanten af tuber ischiadicum.

lig. Sacrospinale
tyndt trekantet bånd, ventralt for ovennævnte ligament.
- basis er fæstnet til nederste del af sideranden på
korsbenet og halebenet.
- Spidsen er fæstnet til spina ischiadica.

Question 92

Hvad er lig. Iliolumbale?

Answer 92

Accessorisk ledbånd til art. Sacroiliaca. Spænder sig fra crista iliaca til tværtappene på L4 og L5.