Overekstremitet

Question 1

Hvorledes afgrænses armen topografisk, funktionel og neurologisk fra resten af kroppen?

Answer 1

Topografisk:kropskonturen og medialkanten af m. deltoideus

Funktionelt: helt inde ved leddet mellem nøgleben og brystben

Neurologisk: det af rygmarvssegmenterne C5-T1 innerverede område

Question 2

Afgræns trigonum clavipectorale og angiv, hvilken knoglestruktur man finder i bunden.

Answer 2

Superiort begrænses trigonum clavipectorale af clavicula’s underkant,
Lateralt af m. deltoideus
Medialt af m. pectoralis major
I dybden kan processus coracoideus føles. Desuden findes det sidste stykke af v. cephalica.

Question 3

Benævn de muskler der indgår i ”rotatormanchetten”

Answer 3

Rotatormanchetten dannes ved fire muskler, hvis insertionssene er indvævret i kapslen:

m. subscappularis
m. supraspinatus
m. infraspinatus
m. teres minor

Question 4

Karakteriser skulderleddet (ægte/uægte, enkelt/sammensat, kombineret? Type?) og angiv hvilke bevægelser man kan foretage i det.

Answer 4

Articulatio humeri.
Ægte og enkelt kugleled.
Leddet har tre frihedsgrader, og der kan således forgå..

Fleksion-ekstension:
0-180 og 0-60 grader

Abduktion-adduktion:
0-180 og 0-75

Indad-udad rotation.
0-90 og 0-70

Question 5

Hvordan dannes hhv. ledhoved og –skål i skulderleddet?

Answer 5

Ledhovedet dannes af caput humeri, der er ”halvkugle formet” og pegende opad, medialt og bagud.
Ledskålen dannes af cavitas glenoidalis som vender opad, lateralt og fremad. Den dækker kun ca 1/3 af ledhovedet, men forstørres af labrum glenoidale langs dens circumferens

Question 6

Hvor hæfter den fibrøse ledkapsel i skulderleddet? Hvad giver det af omslagsfolder i leddet?

Answer 6

Leddets kapsel hæfter opadtil på collum anatomicum, nedadtil på collum chirugircum (1-2 cm under ledbrusken).
Synovialis membranen hæfter proximalt på labrum glenoidale og distalt til bruskranden, dvs nedadtil dannes en omslagsfold, da den fibrøse kaspel hæfter et par cm længere nede

Question 7

Benævn de ligamenter der har betydning for skulderleddet (også for den ”ydre ledskål”) og angiv, hvor de hæfter til knoglerne.

Answer 7

Kapselforstærkere

• Lig. Glenohumerale:
  Forstærker kapslen på forsiden. Det insererer på collum chirurgicum foran og under caput. De begrænserudadrotation, abduktion og ekstension.
• Lig. Coracohumerale:
  Forstærker kapslen på oversiden. Det spænder mellem basis processus coracoideus og tuberculum major og har en fri forkant. Kan aflaste m. supraspinatus med at holde humerus oppe.

Den ydre ledskål

• Lig. Coracoacromiale:
  Spænder sig imellem
  acromion og processus coracoideus og udgør
  sammen med disse den ydre ledskål

Question 8

Hvilke bursae ligger omkring skulderleddet?

Answer 8

• Bursa subacromiale
  Adskiller den ydreledskål fra ledkapslen (og caput humeri). Bursaen dækker profundt over senen fra m. supraspinatus.
• Bursa subdeltoidea
  Ligger hvor musklen glider mod tuberculum major og kommunikerer ofte med den subacromiale bursa.
• Bursa subtendinea m. subscapularis
  Ligger på leddets forside og kommunikerer med ledhulen. Bursaen adskiller musklens sene fra cavitas glenoidalis.

Question 9

Beskriv kort articulatio sternoclavicularis.

Answer 9

Ægte, delt glideled:

Ledhovedet (medial ende af nøglebenet) er adskildt fra ledskålen, incisura clavicularis ved en tyk discus articularis (der er bundet ned til costa I)
Anteriort, superiort og posteriort er ledkapslen forsynet med forstærkningsstrøg (superiort: lig. Interclaviculare). Mere lateralt findes lig. Costoclaviculare fra clavicula’s underside til overgangen mellem brusk og knogle på costa I.
Funktionelt er leddet et kugle led, med akserne skærende i lig. Costoclaviculare, dvs bevægelserne beskriver en dobbelt-kegle.

Question 10

Beskriv kort articulatio acromioclavicularis.

Answer 10

Ægte glideled, delt af tynd discus.

Mellem acromion og den laterale ende af clavicula.

Lig. Acromioclavicularis er indvævret i ledkapslens overside.

Lig. Coracoclaviculare spænder sig fra nøglebenets underside til processus coracoideus.

Funktionelt kugleled

Question 11

Angiv hvilke bevægelser man kan foretage i skulderleddet og akserne for disse bevægelser.

Answer 11

Leddet har tre frihedsgrader og der kan således foregå:

fleksion-ekstension: 
hhv. 0-180 og 0-60 grader
abduktion-adduktion: 
hhv. 0-180 og 0-75
indad-udad rotation:
hhv. 0-90 og 0-70

Da scapula er drejet ca. 40 grader i forhold til frontalplanet ligger akserne ligeledes drejet.

Fleksion-ekstension sker om en akse vinkelret på cavitas glenoidalis og bevægelsen foregår således hhv. ind foran kroppen og bagud-lateralt.
Abduktion og adduktion foregår i scapula’s plan (transversel akse)
Indadrotation-udadrotation sker ved en lodret akse gennem humerus…

Question 12

Benævn de forskelligebevægelser scapula kan foretage og anfør de muskler, som er ansvarlige for de enkelte bevægelser.

Answer 12

• Løftning: m. levator scapulae, øvre fibre af m. trapezius
• Sænkning: nedre del af m. trapezius, m. pectoralis minor
• Abduktion: m. serratus anterior
• Adduktion: m. trapezius, m. rhomboideus
• Indadrotation: m. rhomboideus, m. levator scapulae, (m. latissimus dorsi)
• Udadrotation: descenderende og ascenderende del af m. trapezius, m. serratus anterior

Question 13

Hvor stor en rolle spiller scapula og clavicula under elevation af armen?

Answer 13

Rotation/medbevægelse af scapula bidrager med ca. 1/3 af den samlede elevationsbevægelse (abduktion).
Cavitas glenoidalis danner ved medbevægelsen en funktionelt større ledskål.

Question 14

Benævn de muskler der kan hhv. abducere, adducere, ekstendere, flektere og ind/udrotere humerus.

Answer 14

Abduktion: m. deltoideus, m. supraspinatus

Adduktion: m. pectoralis major, m. latissimus dorsi, m. subscapularis, m. teres major, m. teres minor, m. infraspinatus

Ekstension:
m. latissimus dorsi, caput longum m. triceps brachii, m. teres major Bageste fibre af m. deltoideus

Fleksion:
m. pectoralis major, forreste fibre af m. deltoideus (caput breve m. biceps brachii, m. coracobrachialis)

Indadrotation:
m. latissimus dorsi, m. subscapularis, m. teres major, m. pectoralis major

Udadrotation:
m. infraspinatus, m. teres minor

Question 15

Hvilke muskler finder man i hhv forreste og bageste aksilfold.

Answer 15

Forreste aksilfold: m. pectoralis major + minor

Bagerste aksilfold: m. latissimus dorsi og m. teres major.

Question 16

Skitser opbygningen af aksillens forvæg.

Answer 16

Forvæggen i aksillen udgøres af et superficielt og et profundt lag. Superficielt ligger m. pectoralis major, profundt ligger m. subclavius oppe under clavicula og længere nede m. pectoralis minor. De to profunde muskler er forbundet ved fascia clavipectoralis, der omskeder m. pectoralis minor og derefter fortsætter som lig. Suspensorium axillae ned til aksillens bundfascie.

Question 17

Benævn de strukturer der danner hhv medialvæg og basis i aksillen, og afgræns apex af aksillen.

Answer 17

• Medialvæggen:
  m. serratus anterior dækkende over de øverste 6 ribben og IC muskler.
• Basis:
  svarer til armhulen og dannes af den fenestrerede fascia axillaris (gennembrudt af lymfekar og enkelte cutane nerver)
• Apex:
  vender opad og svarer til åbningen mellem costa I, clavicula og margo superior scapulae

Question 18

Skitser opbygningen af aksillens bagvæg med samt afgrænsningen af de tre intersticier og deres indhold.

Answer 18

Aksillens bagvæg dannes a primært af m. subscapularis, men m. teres major, m. latissimus dorsi og caput longum m. tricipitis indgår også.

I bagvæggen finder vi de tre intersticier:

• ”det laterale, firkantede”:
  Ligger mellem humerus lateralt, caput longum m. triceps brachii medial og m. subscapularis og m. teres major hhv. superiort og inferiort.
  n. axillaris passerer igennem intersticiet sammen med a. circumflexa humeri.
• ”det nedre, trekantede”:
  Humerus lateralt; caput longum m. triceps brachii medialt; m. teres major superiort.
  N. radialis og a. profunda brachii passerer om på bagsiden af humerus.
• ”det mediale, trekantede”:
  m. subscapularis superiort; m. teres major inferiort; caput longum
  m. triceps brachii lateralt.
  a. circumflexa scapulae

Question 19

Benævn aksillens indhold

Answer 19

Aksillens kar-nervebundt: vasa axillaris og de store nerver til armen. Indvævet i en fælles, fibrøs skede deriveret fra lamina profunda fascia cervicalis der ligger sig omkring når de træder ud gennem skalenerporten.

Rami cutanei lateralis fra intercostal kar og nerver.

Processus axillaris fra mamma

Talrige lymfeknuder, lnn. Axillares.

Mellemrummene er udfyldt af rigeligt fedtvæv.

Question 20

M. biceps brachii? O, I og innervation?

Answer 20

O:
(caput longum): Tuberculum supraglenoidale + labrum glenoidale
(caput breve): processus coracoideus

I:

(1) (radiale sene): tuberositas radii
(2) (aponeurosis biciptis brachii): fascia antebrachii

Innervation: n. musculocutaneus

Question 21

M. coracobrachialis? O, I og innervation

Answer 21

O: Processus coracoideus

I: Medialt på midten af humerus

Innervation: n. musculocutaneus

Question 22

M. brachialis? O, I og innervation?

Answer 22

O: Forfladen af nederste halvdel af humerus + septa intermuscularia

I: Tuberositas ulnae (på forfladen af processus coronoideus)

I: n. musculocutaneus

Question 23

m. triceps brachii? O, I og innervation?

Answer 23

O:
(Caput longum): tuberculum infraglenoidale
(Caput laterale): øverste del af humerus’ bagflade proksimalt for sulcus n. radialis
(Caput mediale): bagfladen af humerus distalt for sulcus n. radialis
+ septum intermusculare mediale

I: Olecranon (stort firkantet senespejl)

Innervation: n. radialis

Question 24

Angiv hvorledes overarmens muskler påvirker hhv. skulder- og albueleddet.

Answer 24

• m. biceps brachii:
  Skulderleddet: stabiliserende + fleksion
  Albueleddet: Kraftig fleksor + suppinator
• m. coracobrachialis
  Skulderleddet: Adduktion
  Albueleddet: %
• m. brachialis:
  Skulderleddet: %
  Albueleddet: fleksion.
• m. triceps brachii:
  Skulderleddet: Ekstension
  Albueledddet: Ekstension.

Question 25

Afgræns albuen – topografisk – fra resten af armen

Answer 25

Albuen udgør regionene mellem over- og underarmen og omfatter albueleddet og albuegruben, fossa cubitalis.

Question 26

Hvad danner hhv. medialbegrænsning, lateralbegrænsning, bund og loft i fossa cubiti.

Answer 26

Medialt: m. pronator teres

Lateralt: m. brachioradialis

Bund: m. suppinator (lateralt), m. brachialis (medialt)

Loft: fascia antebrachii

Question 27

Benævn indholdet i fossa cubiti og strukturernes indbyrdes placering (mest lateralt ligger… etc.)

Answer 27

Bicepssenen

Fra sulcus biciptialis medialis:

n. medianus (går mellem de to udspringshoveder af m. pronator teres)
a. brachialis deler sig i a. radialis og a. ulnaris der løber videre hhv. superficielt og profund for m. pronator teres.
(v. basilica)

Fra sulcus biciptialis lateralis:

(v. cephalica)

Lateralt:
- Ramus superficialis n. radialis (under kanten af m. brachioradialis)

• Ramus profundus n. radialis (perforerer m. supinator)

Question 28

Hvorfor ligger v. intermedia cubiti ikke i fossa cubitalis?

Answer 28

v. mediana cubiti ligger i underhuden i regio cubitalis anterior.

Question 29

Beskriv albueleddet mht. type, inddeling og bevægerlser.

Answer 29

Articulatio cubiti (art. Humeroulnaris, art. Humeroradialis og art. Radioulnaris)

Det er et synovialt, sammensat hængsel-led (med indbygget drejeled)

Det kan foregå følgende bevægelser:

Fleksion-ekstension: hhv. 150 og 0 grader

Supination-pronation: hhv. 80 og 0-80 grader

Question 30

Hvilke knogledele/ligamenter danner hhv. ledhoved og –skål i albueleddets forskellige dele?

Answer 30

• Art. Humeroulnaris:

Ledhoved: trochlea humeri
Ledskål: incisura trochlearis ulnae (forfladen af olecranon og øverste flade af processus coronoideus)

• Art. Humeroradialis:

Ledhoved: capitulum humeri
Ledskål: fovea articularis capitis radii

• Art. Radioulnaris:

Ledhoved: circumferentia articularis
Ledskål: incisura radialis ulnae

Question 31

Beskriv albueleddets fibrøse kapsel og kollaterale ligamenter. Hvad vil det sige, at kapslen er forsynet med ”…kapselstrammere fra de nærmest liggende muskler…”?

Answer 31

De tre dele har en fælles fibrøs kapsel der er tynd og slap på for- og bagsiden (og her forsynet med ”kapselstrammere”). Til siderne er kapslen forsynet med
stramme kollaterale ligamenter (vifterformet):

lig. Collaterale ulnare – fra underkanten af epicondylus medialis og hæfter medialkanten af incisura trochlearis ulnae
lig. Collaterale radiale – epicondylus lateralis spreder sig i lig. Anulare radii (forreste og bageste del) og hæfter på for- og bagkanten af incisura radialis ulnae.

Question 32

Hvad forstår man ved hhv. ”cubitus varus” og ”cubitus valgus”?

Answer 32

Cubitus varus: Kubitalvinkel større end 170

Cubitus valgus: vinkel mindre end 170

Question 33

Hvilke muskler kan hhv flektere og ekstendere i albueleddet?

Answer 33

Fleksion: m. biceps brachii, m. brachialis, m. pronator teres, m. brachioradialis

Ekstension: m. triceps brachii

Question 34

Benævn indholdet af de seks kullisser i retinaculum ekstensorum.

Answer 34

(1) m. abductor pollicis longus og m. extensor pollicis brevis
(2) mm.extensores carpi radialis longus et brevis
(3) m. extensor pollicis longus
(4) m. extensor digitorum og m. extensor indicis
(5) m. extensor digiti minimi
(6) m. extensor carpi ulnaris

Question 35

Hvilke ledforbindelser findes der imellem underarmens knogler?

Answer 35

Articulation radioulnaris proximalis et distalis

Membrana interossea

Question 36

Beskriv articularis radio-ulnaris distalis.

Answer 36

Leddet er et drejeled i stil med det proximale, her er dog byttet om på de to knogler hvad angår ledhoved og –skål.

Ledhoved: circumferentia articularis ulnae

Ledskål: incisura ulnaris radii

De to knogler er stramt tøjret ved en discus articularis, som desuden aflukker ledhulen mod håndleddet. Ledskiven er trekantet med basis nedad.

Question 37

Hvilke muskler kan hhv. suppinere og pronere i underarmen?

Answer 37

Supination: m. supinator +
m. biceps brachii

Pronation: m. Pronator quadratus +
m. pronator teres

Question 38

Angiv for fossa cubitalis

a) Hvilke muskler der danner hhv. lateral og medial begrænsning samt gulv.

Answer 38

Medialbegrænsning: m. pronator teres

Lateralbegrænsing: m. brachioradialis

Gulv:

• m. brachialis medialt
• m. supinator lateralt

Question 39

Nævn i rækkefølge lateralt fra hvilke kar og nerver der findes i fossa cubitalis

Answer 39

Ramus profundus - ramus superficialis n. radialis,

a. radialis
a. ulnaris
n. medianus

Question 40

Hvordan afgrænses hånden fra resten af kroppen?

Answer 40

Topografisk – en fingersbred proximalt over spidsen af processus styloideus.

Question 41

Hvad er ”retinaculum flexorum”?

Answer 41

Det er et meget stærkt ligament, der spænder sig mellem os pisiforme og hamulus ossis hamati medialt og os scaphoideum og os trapezium lateralt.

Ligamentet begrænser nedadtil karpaltunnelen, canalis carpi.

Question 42

Benævn indholdet i canalis carpi

Answer 42

canalis carpi indeholdedr de lange bøjesener til fingrene:

• m. flexor pollicis longus
• 4x m. flexor digitorum profundus
• 4x m. flexor digitorum superficialis
• n. medianus

Question 43

Hvordan hæfter aponeurosis palmaris hhv. proximalt og distalt?

Answer 43

Proximalt: retinaculum flexorum (danner fortsættelsen af palmaris longus-senen)

Distalt: de fire longitudinelle strøg deler sig distalt i dybe og overfladiske fibew. De dybe danner fire par sagittale septa, to for hver af de fire ulnare fingerstråler + et marginalt på radialsiden af af 1. lumbrikalmuskel.
De overfladiske strøg hæfter i huden og på fingrenes grundstykker.

Question 44

Hvilken funktion tjener hhv. mm. Interossi dorsales og mm. Interossi palmares?

Answer 44

Dem på ryggen spreder – de palmare samler fingrene omkring en akse gennem 3. finger.

Question 45

Skitser flexormusklernes seners tilhæftning på fingerknoglerne. Angiv hvad man forstår ved vinculum breve, vinculum longum og chiasma tendineum.

Answer 45

Vinculum breve et longum er trådlignende bånd der har betydning for ernæringen af senerne. De korte findes tæt ved seneinsertionen.

Chiasma tendineum er senekrydsningen mellem profundussenen og superficialissenen der splitter sig op for at inserere med to snipper på phalanx media.

Question 46

Hvorledes inddeles håndleddet?

Answer 46

(1) articulatio radiocarpalis
(2) articulation intercarpales
(3) articulatio carpometacarpales

Question 47

Hvilke strukturer udgør hhv. ledhoved og –skål i articulatio radiocarpea og hvordan angives ledliniens beliggenhed?

Answer 47

Ledhoved: proksimale flader af os scaphoideum, lunatum, triquetrum og de interossøse ligamenter.

Ledskål: distale ledflade på radius og discus articularis

Ledlinien: proximalt konveks bue mellem processus styloidei

Question 48

Beskriv de ligamenter der forstærker ledkapslen i articulatio radiocarpea.

Answer 48

Ligamenta radiocarpalia palmare et dorsale
(stråler vifteformet, distalt og ulnart ud fra processus styloideus radii. Det palmare ligament er stærkere end radius…)

Question 49

Angiv beliggenhed af ledlinien for articulatio mediocarpea og benævn den håndrodsknogle der ikke indgår i leddet. Hvordan er denne knogle fastholdt?

Answer 49

Ledlinien: er S-formet og ligger ca. ud for den tydelige bøjefure.

Os psiforme indgår ikke i leddet, men artikulerer med os. Triquetrum under dannelse af et glideled. Den er desuden tøjre til os hamatum og os metacarpale V ved lig. Pisohamatum og lig. Pisometacarpale (distal forlængelser af tendo m. flexoris carpi ulnaris)

Question 50

Hvilke knogler indgår i articulationes carpometacarpeae?

Answer 50

Den distale række af håndrodsknoglerne (nævnt ulnart fra): os hamatum, os capitatum, os trapezoideum og os trapezium

Og de fire ulnare mellemhåndsknogler, os metacarpales II-V

Et vigtigt selvstændigt led(hule) er det mellem os trapezium og ossis metacarpalis I, tommlens rodled.

Question 51

Hvilke bevægelser kan foretages i håndleddet og hvilke muskler kan udføre de enkelte bevægelser?

Answer 51

Fleksion-ekstension (palmarfleksion-dorsalfleksion) – transversel akse gennem os capitatum Foregår i art. Radiocarpalis, men inddrager også art. intercarpalis

Adduktion-abduktion (ulnarfleksion-radialfleksion) – sagittal akse gennem os capitatum Foregår specielt i art. radiocarpalis

Question 52

Beskriv retinaculum extensorum manus

Answer 52

Det er en ca. 2 cm bred forstærkning i den distale del af fascia antebrachii. Det strækker sig fra radius over dorsalsiden til caput ulnae og os triquetrum. Det nedbinder ekstensorsenerne til hånden (i 6 kulisser…)

Question 53

Hvilke led er omfattet af betegnelsen ”fingerleddene”?

Answer 53

Articulationes metacarpophalangeales

Articulationes interphalangeales proximales

Articulationes interphalangeales distale

Question 54

Hvilke led regnes med til tommelens led.

Answer 54

Articulatio carpometacarpalis pollicis

Articulatio metacarpophalangealis pollicis

Articulatio interphalangeales

Question 55

Karakteriser tommelens rodled, med særlig vægt på lig. Intermetacarpale.

Answer 55

Tommelens rodled, articulatio carpometacarpalis pollicis er et ægte, enkelt sadelled.

Leddet dannes mellem os trapezium og den proksimale flade af bases af ossis metacarpale I. Stabiliteten er udelukkende afhængig af ledbånd og omgivende muskler.

Mellem basis af 1. og 2. metacarpalknogle strækker der sig lig. Metacarpale interosseum (=lig. Intermetacarpale). Ved abduktion af tommelfingeren vil dette ligament strammes og bevirke at der sker en cirkumduktion af fingeren ind foran håndfladen.

Question 56

Beskriv kort, hvad der forståes ved hhv. kraftgreb, præcisionsgreb og nøglegreb.

Answer 56

Ved et kraftgreb flekteres fingere omkring en genstand der skal være så tyk at fingrene når 3⁄4 rundt (?). Kraftgrebene kan inddeles i diagonalgreb, tværgreb og længdegreb.

Ved et præcisionsgreb er fingrenes grundled flekteret, mens mellem- og yderled er mere eller mindre strakte. Tommelfingeren er i opposition med fingerspids-til-fingerspids eller fingerspids-til- fingerblomme (som regel 2. eller 3. finger).

Nøglegrebet er en mellemting, hvor tommelfingeren klemmes mod den radiale rand af en af de ulnare fingre (oftest 2.)

Question 57

Beskriv forløbet af a. axillaris, inklusiv dens relationer til andre strukturer.

Answer 57

a. axillaris begynder ud for aksillens top, ved lateralkanten af costa 1 og ender ud for den bageste aksilfold.

I begyndelsen ligger arterien foran og i fælles bindevævsskede med plexus brachialis. Derefter omgives arterien medialt, lateralt og posteriort af nervepleksets fascikler.
Til sidst bliver arterien også omfattet på forsiden af n. medianus og dens to begyndelsesgrene (fasciculus mediales og lateralis)
v. axillaris ligger medialt og under arterien og fri af nerveplekset.
Til sidst ligger arterien bag m. coracobrachialis.

Arterien forsyner aksillens indhold og vægge samt skulderregionen.

Question 58

Angiv hvilke grene a. axillaris afgiver, hvor de afgives og hvordan de løber.

Answer 58

• a. thoracoacromialis:
  udspringer ved overkanten af m. pectoralis minor og perforerer fascia clavipectoralis, før den deler sig i grene til mm. Pectorales, m. deltoideus, samt til acromion og tilstødende hud.
• a. thoracica lateralis:
  afgår bag m. pectoralis minor og løber ned på m. serratus anterior hvis snipper den forsyner (+ desuden mm. Pectorales)
• a. subscapularis:

afgår fra det sidste stykke af arterien. Den forsyner og løber langs underkanten af m. subscapularis, før den deler sig i sine to endegrene:

1) A. circumflexa scapulae:
løber bagud i det mediale trekantede interstice og snor sig om lateralkanten af scapula til dens dorsale flade, hvor den forgrener sig ud i fossa infraspinata.

2) a. thoracodorsalis:
fortsætter nedad sammen med n. thoracodorsalis og forsyner som denne m. latissimus dorsi, samt desuden thoraxvæggen.

• a. circumflexa humeri anterior et posterior:
  Udspringer ud for collum chirurgicum, dannende en ring denne og forsynende skulderled og nærmeste omgivelser.

Question 59

Beskriv forløbet af a. brachialis, med særlig vægt på dens relationer til andre strukturer.

Answer 59

a. brachialis danner fortsættelsen af a. axillaris ved underkanten af den bageste aksilfold og ender i den forreste albueregion ud for collum radii, hvor den deler sig i a. radialis (superficielt forløb) og a. ulnaris (løber profund).

Arterien løber i sulcus biciptalis medialis, med n. ulnaris of nn. Cutanei brachii et antebrachii medialis liggende medialt, n. medianus fortil og lateralt og n. radialis posteriort (til den drejer gennem det firkantede interstice). Distalt for n. radialis ligger arterien på m. brachialis og tæt på humerus. N. medianus krydser fra lateralsiden foran for til slut at ligge medialt for arterien.
Arterien ledsages af v. brachialis.

I albueregionen forsvinder arterien i dybden af fossa cubitalis, hvor den proximalt for m. pronator teres deler sig i sine to endegrene.

Question 60

Benævn grenene fra a. brachialis (inklusiv endegrene) og beskriv kort deres forløb (dog ikke endegrenenes).

Answer 60

a. profunda brachii, afgår højt oppe og følger n. radialis igennem det firkantede interstice ned i sulcus n. radialis på bagfladen af humerus.

rete articulare cubiti, fra den distale del af a. brachialis og a. profunda brachii afgives små grene til dette arterielle anastomosenet på bagsiden af albueleddet.

a. ulnaris
a. radialis

Question 61

Beskriv forløbet af a. ulnaris.

Answer 61

a. ulnaris løber ved udspringet under musklerne fra caput commune flexorum for at lægge sig profund for m. flexor carpi ulnaris og følge denne ned til håndledsregionen. Lateralt for musklens sener løber den superficielt (sammen med n. medianus!?), og passerer sammen med senen superficielt for flexor retinaklet. Lige distalt og radial for os pisiforme overgår arterien i arcus palmaris superficialis.

Question 62

Benævn grenene fra a. ulnaris og beskriv kort deres forløb.

Answer 62

• A. interossea communis: Afgår tæt ved udspringet af a. ulnaris og deler sig kort efter i sine to endegrene:
• A. interossea anterior:
  forløber distalt på forsiden af membrana interossea. Ved overkanten af m. pronator quadratus går den igennem
  membranen for at ende i rete carpale dorsale.
• A. interossea posterior:
  perforerer den øverste del af membrana interossea of
  descenderer på bagsiden mellem de superficielle og profunde ekstensorer (forsynende disse). Arterien ender i rete carpale dorsale.

ramus palmaris profundus

Før den ender afgiver den denne arterie der i dybden af hulhånden ender i arcus palmaris profundus

Question 63

I hvilket af håndens lag (se evt. ”eksamenspensum i makroskopisk anatomi…” findes arcus palmaris superficialis og hvordan dannes den?

Answer 63

3. lag, se pensum

Arcis palmaris superficialis er fortsættelsen af a. ulnaris. Den ligger i hulhåndens centrale loge, profundt for aponeurosis palmaris, men superficielt for de lange fleksorsener og n. medianus- grenene.

I buens radiale ende kan den modtage en ramus palmaris superficialis fra a. radialis.

Question 64

Beskriv kort forløbet af grenene fra arcus palmaris superficialis, inkl. Endegrene.

Answer 64

Arteriebuen afgiver typisk tre aa. Digitales palmares communes der løber distalt i mellemrummene mellem ossa metacarpales II-V. De modtager her aa. Metacarpales palmares fra arcus palmars profundus. Hver arterie deler sig ud for grundleddene i to aa. Digitales palmares propriae, en til hver fingerside. (der afgår desuden en a. digitales palmares propria (?) til ydersiden af lillefingeren direkte fra arcus palmaris superficialis)

Question 65

Beskriv forløbet af a. radialis.

Answer 65

a. radialis begynde i fossa cubitalis og efter et ret superficielt forløb på underarmen ender den i arcus palmaris profundus. Arterien er proksimalt dækket af m. brachioradialis (ledsages i den midterste 1/3 af ramus superficialis n. radialis) og i den distale 1/3 ligger den kun dækket af hud og fascie (ligger lige lateralt for senen af m. flexor carpis radialis.
Distalt for processus styloideus radii snor arterien sig omkring håndleddet til den dorsale håndledregion. Her ligger den i bunden af ”tabatieren” før den svinger ind i åbningen mellem m. interosseus dorsalis I for i hulhånden at ende i arcus palmaris profundus.

Question 66

Benævn grenene fra a. radialis og angiv, hvor de forlader arterien.

Answer 66

Rete articulare cubiti,

Talrige grene til nabomusklerne,

Rete carpale palmare

Ramus palmaris superficialis,

Rete carpale dorsale

a. principis pollicis

Question 67

I hvilket af håndens lag finder man arcus palmaris profundus og hvilke grene afgår fra buen?

Answer 67

Den dybe arteriebue ligger på bases af mellemhåndsknoglerne og på mm. Interossei, profundt for de lange fleksorsener og m. adductor pollicis. Buen ligger ca. 1 cm proximalt for den superficielle. Buen modtager ramus palmaris profundus fra a. ulnaris.

Buen afgiver aa. Metacarpale palmares der løber distalt i mellemrummene mellem ossa metacarpales II-V, hvor de løber sammen med a. digitales palmares communes. De modtager desuden rami perforantes fra a. digitales dorsales (endegrenen på bagsiden fra rete carpale dorsale)


Question 68

Hvordan dannes rete carpi dorsale og hvilke grene afgår fra derfra?

Answer 68

Rete carpale dorsale dannes ved a. ulnaris, a. radialis, a. interosseae.
Anastomosenetværket afgiver rami perforantes til aa. Metacarpales palmares (grene fra arcus palmaris profundus) og ender i a. digitales dorsales

Question 69

Hvordan forsynes hhv. thenar og hypothenar med blod?

Answer 69

Thenar forsynes ved ramus palmaris superficialis fra a. radialis (løbende til arcus palmaris superficialis fra a. ulnaris)
Hypothenar forsynes ved ramus palmaris profundus fra a. ulnaris…

Question 70

Gør kort rede på forskellen imellem armens superficielle og profunde vener.

Answer 70

De superficielle vener danner et subcutant netværk (tættest distalt), underkastet stor variation.
De profunde vener er parrede og ligger som vv. Comintantes langs den tilhørende arterie

Question 71

Beskriv hvorledes v. cephalica opstår og forløber.

Answer 71

v. cephalica opstår fra den radiale del af rete venosum dorsale manus og lægger sig på den radiale kant af extremitas distalis radii, hvorfra den løber op til den forreste albueregion, hvor den afgiver v. mediana cubiti og fortsætter op i sulcus biciptalis lateralis, videre i furen mellem m. deltoideus og m. pectoralis major for at perforere fascia clavipectoralis i trigonum clavipectorale.
Venen ender i a. axillaris.

Question 72

Beskriv hvordan v. basilica opstår og forløber.

Answer 72

V. basilica opstår fra den ulnare del af rete venosum dorsale manus og løber op på underarmen i furen mellem radius og ulna. Venen løber omkring ulnarsiden af underarmen. I albueregionen modtager den v. mediana cubiti og fortsætter i sulcus biciptalis medialis op til midt på overarmen, hvor den perforerer fascia brachii og tømmer sig i v, brachialis

Question 73

Hvordan inddeles nodi lymphatici axillares og hvorfra modtager de forskellige grupper lymfe?

Answer 73

De fremskudte:

Laterale: drænerer armen
Pectorale: dræner kropsvæggen fra omkring navlen og opefter inkl. mamma
Subskapulære: Bagsiden af thorax og skulderregionen

De dybe:

Centrale: Dæner de tre fremskudte og sender lymfe viderer til de apikale knuder
Apikale: - lymfe direkte fra øverste del af mamma samt lille område langs v. cephalica på armen.
- modtager lymfen fra samtlige knuder i aksillen..

Efferente kar går via truncus subclavius til ductus thoraciucs/ductus lymphaticus dxt eller lnn. Cervicales profundi.

Question 74

Hvilke muskler hviler mamma på, og hvordan adskilles det herfra?

Answer 74

Størstedelen hviler på m. pectoralis major

En mindre del på m. serratus anterior og m. obliquus abdominis

Mamma er adskilt fra musklerne (og deres fascier) ved sin ”bundfascie”, som er en bindevævsforstærkning på mammas underside (og bundet sammen med de tykke, interlobære bindevævssepta). Bundfascien er adskilt fra muskelfascien ved løst bindevæv (dvs forskydelig…)


Question 75

Beskriv mammas blodforsyning og venedrænage.

Answer 75

Mamma forsynes via grene fra a. thoracica interna og a. thoracia lateralis samt mindre grene fra a. thoracoacromialis og aa. Intercostales posteriore.

Venedrænagen sker via superficielle vener der står i forbindelse med det overfladiske venenet på kroppens ventrale side…
…og via profunde vener der tømmer sig i v. thoracica interna og vv. Intercostales.

Venedrænagen står i forbindelse med azygos-systemet og dermed plexus venosus vertebralis internus (klapløst)… (metastaser i hvirvelsøjlen ved cancer mammae)

Question 76

Beskriv mammas lymfedrænage.

Answer 76

Det anastomoserende lymfekapillærnetværk i mamma danner anastomoser med det modsige over midtlinien, nedadtil med lymfekar i forreste bugvæg samt med lymfekar nedadtil på halsen.
Lymfekapillærnettet drænes af lymfekar i de fibrøse septa i kirtelvævet og forlader mamma i forskellige retninger:

Den pectorale gruppe i aksillen

lnn. parasternales

Den apicale gruppe i aksillen

Lymfekar i peritoneum parietale

Question 77

Hvordan træder plexus brachialis ud i regio cervicalis lateralis?

Answer 77

plekset træder ud gennem skalenerporten over costa 1. plekset ligger her sammen med a. subclavia indhyllet i fælles bindevævsskede (fra lamina profundus fascia cervicalis)

Question 78

Hvilke af nerverne fra plexus brachialis regnes for hhv. supra- og infraclaviculære?

Answer 78

Supraclaviculære:

n. dorsalis scapulae
n. thoracicus longus
n. subclavius
n. suprascapularis

Infraclaviculære:

n. Pectoralis medialis
n. pectoralis lateralis
n. subscapulares
n. thoracodorsalis

Question 79

Beskriv kort forløbet af de supraclaviculære nerver fra plexus brachialis og angiv for hver enkelt nerve hvilke muskler der innerveres.

Answer 79

• n. dorsalis scapulae: afgår fra C5, og passerer bagud gennem m. scalenus medius for at løbe ned på forfladen af m. levator scapulae og videre langs margo medialis scapula profundt for m. rhomboideus (innerverende begge muskler)
• n. thoracicus longus:
  opstår fra C5-C7, den løber lateral-nedad og perforerer m. scalenus medius. Nerven løber ned midt på lateralfladen af m. serratus anterior, hvilken den innerverer.
• n. subclavius:
  fra C4 og C5, fra truncus superior, løber fremad og innerverer m. subclavius.
• n. suprascapularis:
  (C5-C6) fra bagsiden af truncus superior, løber nedad, lateralt og bagud mod scapulas overkant, hvor den løber ind under lig. Transversum scapulae superius til bagsiden. Den innerverer m. supraspinatus, hvorefter den løber lateralt om spina scapulae ned i fossa infraspinata til innervation af skulderleddet og m. infraspinatus.

Question 80

Benævn de direkte motoriske nerver fra plexus brachialis’ infraclaviculære del og angiv hvilke(n) muskel/muskler de enkelte nerver forsyner.

Answer 80

n. pectoralis medialis
n. pectoralis lateralis
nn. subscapulare
n. thoracodorsalis

Question 81

Beskriv forløbet af n. musculocutaneus og angiv hvilke muskler samt hudområder der innerveres af nerven.

Answer 81

n. musculocutaneus forsyner overarmens beøjemusklerog huden på underarmens laterale del

Den udspringer fra fasciculus lateralis (C5-C7) og ligger i starten mellem m. coracobrachialis og a. brachialis, lateralt for n. medianus. Nerven løber ind i og igennem m. coracobrachialis og fortsætter distalt og lateralt mellem m. brachialis og m. biceps brachii, for til sidst at perforere armens fascie ud for biceps’ insertionssene.

Efter den er blevet cutan benævnes den n. cutaneus antebrachii lateralis, og fortsætter distalt (sammen med v. cephalica)

Question 82

Beskriv forløbet af n. medianus og angiv muskler/hudområder der innerveres af nerven.

Answer 82

n. medianus innerverer størstedelen af underarmens fleksorgruppe (% m. flexor carpi ulnaris og den ulnare del af m. flexor digitorum profundus) og den forsyner det meste af huden på håndens palmare flade (radiale 3 1/2 fingre)

Nerven dannes fra fasciculus lateralis og medialis (C6-T1). På overarmen følger nerven a. brachialis; først ligger den lateralt, men krydser senere hen over og ligger således medialt for arterien i sulcus bicipitalis medialis. Nerven løber gennem fossa cubiti (hvor den afgiver en del grene til fleksorerne) og videre mellem m. pronator teres’ to hoveder og under senebuen fra m. flexor digitorum sup.
Distalt løber n. medianus gennem canalis carpi lige under retinaculum flexorum, før den deler sig i sine endegrene nn. Digitales palmares communes der løber lige under aponeurosis palmaris og deler sig i nn. Digitales palmares proprii der løber langs randene af fingrenes palmare flader. N. medianus forsyner palmarfladen af de radiale 3 1⁄2 fingre op til håndleddet, OG dorsalfladen af mellem og yderstykket.

Question 83

Beskriv forløbet af n. ulnaris og benævn de muskler som nerven innerverer samt de hudområder, der modtager cutan innervation igennem nerven eller dens grene.

Answer 83

n. ulnaris innerverer den ulnare del af underarmens fleksorer, størstedelen af håndens muskler og den ulnare del af hånden med sensitive tråde

Nerven udspringer fra fasciculus medialis (C8-T1) og forløber langs medialsiden af a. axillaris og a. brachialis. Midt på overarmen løber den bag septum intermusculare mediale for senere at træde over på underarmen i mellemrummet mellem epicondylus medialis og olecranon. Nerven vender tilbage til forsiden af underarmen idet den løber mellem m. flexor carpi ulnaris’ to udspringshoveder og lægger sig mellem denne og m. flexor digitorum profundus (idet den jo netop innerverer hhv. hele den første muskel og den ulnare del af digi profundus). Neven møder og følges med a. ulnaris (+sympatisk…).
Midt på underarmen afgiver den en kutan gren, ramus dorsalis der går mod håndryggen, deler sig i 5 nn. Digitales dorsales og forsyner den proksimale del af de ulnare 2 1⁄2 fingre op til håndleddet. Distalt på underarmen afgiver n. ulnaris en ramus palmaris der forsyner den resterende mediale del af håndfladen.
Superficielt for retinaculum flexorum deler nerven sig i ramus superficialis og ramus profundus. Den superficielle gren innerverer de radiale 1 1⁄2 fingre samt desuden m. palmnaris brevis.

Question 84

Beskriv forløbet af n. axillaris og benævn de muskler der innerveres af den, Hvilke hudområder innerveres af nerven eller dens grene?

Answer 84

n. axillaris innerverer m. deltoideus, m. teres minor og via n. cutaneus brachii lateralis superior huden over den laterale-øverste del af overarmen.
Nerven afgår fra fasciculus posterior (C5-C6). Den løber bagud mod det firkantede interstice i aksillens bagvæg og passerer igennem med a. circumflexa humeri posterior. Den snor sig bag om collum chirurgicum og ender i m. deltoideus. Den kutane grene træder ud i subcutis ved bagkanten af musklen.

Question 85

Beskriv forløbet af n. radialis.

Answer 85

n. radialis udspringer fra fasciculus posterior (C5-C8). Nerven løber distalt og bagud gennem det nederste trekantede interstice i aksillens bagvæg (sammen med a. profunda brachii) og ind i ekstensorlogen. Bag på humerus lægger den sig i den spiralformede sulcus n. radialis. Nerven afgiver tre kutane nerver, n. cutaneus brachii posterior og n. cutaneus brachii lateralis inferior, samt n. cutaneus antebrachii posterior.
2/3 nede på overarmen perforerer nerven septum intermusculare brachii laterale og lægger sig i sulcus bicipitalis lateralis og liggernde profund for m. brachioradialis i albueregionen. Den deler sig her i ramus superficialis og profundus.
Ramus superficialis fortsætter distalt 2/3 af underarmen profundt for musklen, liggende lateralt for a. radialis. I den dsitale ende krydser nerven under musklens sene og fortsætter til håndryggen (sammen med v. cephalica), hvor den deler sig i nn. Digitales dorsales som forsyner den radiale del af håndryggen og proksimale del af de 2 1⁄2 radiale fingre.
Ramus profundus er rent motorisk. Den perforerer m. supinator og løber om radialsiden af collum radii til underarmens bagside. Den forløber distalt mellem det superficielle og det profunde muskellag, innerverende alle ekstensorerne.

Question 86

Benævn de muskler – og angiv de hudområder – som innerveres af n. radialis.

Answer 86

Over- og underarmens ekstensorer samt huden på ekstensorsiden (overarmens bag- og (inferiore)lateralside og underarmens bagside)

Question 87

Hvor har de sympatiske nerver, der forsyner overekstremiteten deres cellelegmer og hvordan når nerverne ud på armen?

Answer 87

De postganglionære tråde har deres trofiske centrum (cellelegmer) i ganglion stellatum (cervicothoracicum) og ganglion cervicale medium.
De postganglionære tråde forlader truncus sympaticus i rami communicantes grisei og fordeler sig til ekstremiteten således at de proksimale dele forsynes via et plexus på overfladen af de centrale arterioer, mens de distale dele forsynes fra grene, der afgives til plexus brachialis og løber sammen med dettes grene, for først i periferien af blive afgivet til de større arterier.