Tickner & Sjöberg 2013: Feminisme. Flashcards
Hvor placerer feminismen sig ift. IP-feltet?
Feminisme udvikledes i 1980’erne og de tidlige 1990’ere. Associeres med reflektivistisk/post-positivistisk IP: Fokus på viden/magt, og hvordan den er skabt ’af og for mænd’. Kritik af mainstream IP som en androcentrisk disciplin. Vigtigt at notere, at det afhænger af hvilken type feminisme, vi fokuserer på. Liberal feminisme placerer sig mod den rationalistiske ende. Konstruktivistisk feminisme placerer sig i midten. Post-strukturalistisk, kritisk, og post-kolonial feminisme placerer sig i den reflektivistiske ende.
Gentænker IP-kernebegreber som suverænitet, stat, sikkerhed med køns-linser på.
Hvad er feminismens grundantagelser?
- Feminisme er om køn, ikke kun om kvinder. Fokus primært på køn som en social konstruktion, og ikke på det biologiske køn (afhænger igen af typen).
- Socialt konstrueret køn rummer normative og hierarkiske ideer om, hvordan mænd, kvinder og den sociale orden bør være, er med til at marginalisere.
- Feminismen har normativt/politisk element: Et politisk projekt at overkomme kønsundertrykkelse.
- Dybere: Ikke kun staten, men også individet,
gruppen, kønnet.
Bredere: Ikke kun national/militær sikkerhed,
men også kvinders sikkerhed i hjemmet,
seksuel, økonomisk sikkerhed.
Hvordan ser feminismen det internationale system?
IP-feminisme ser ikke det internationale system som anarki men som socialt konstruerede kønshierarkier. Tager ofte udgangspunkt i (marginaliserede) individer (mikroniveau); hvordan de påvirkes og påvirker global politik.
Der findes flere varianter af feminisme, men hvordan ligner og adskiller de sig fra hinanden?
De forsøger alle at forstå kvinders underordning, og har alle en fælles interesse i lighed mellem kønnene. Dog er de uenige om, hvad ”lighed” dækker over, samt hvilken måde, der er den mest passende måde at opnå denne lighed på.
Hvad er liberal feminisme?
Ontologi: Køn ses som biologisk.
Epistemologi: Liberale feminister undersøger kvinders underordning rent empirisk og positivistisk og inddrager køn som en variabel i kausal-effekter. Undersøger kvinder tilstedeværelse eller manglen på samme i global politik og spørger, hvad der ville ske, hvis der var flere kvinder med magt. Vil opnå lighed ved at fjerne juridiske forhindringer, som har nægtet kvinder de samme muligheder som mænd.
Metode og empirisk fokus: Kvantitative large-n metoder.
Kritik: Mange postpositivister er kritiske overfor liberal feminisme, da de er af den opfattelse, at der stadig er ulighed mellem mænd og kvinder, selvom de formelt og juridisk set er ligestillede.
Eksempler: Har lande med flere kvindelige ledere færre inter- og intra-statslige kriser? Kritik: Hvis ja, skyldes det så biologisk eller socialt køn?
Hvad er kritisk feminisme?
Ontologi: Køn som social konstruktion. Staten en patriarkalsk struktur, hvis offentlig-privat skel underlægger kvinder for strukturel marginalisering (deres arbejde og sikkerhed overses). Vil forstå verden for at forandre den.
Epistemologi: Kritisk teori a la Cox: Teori er for nogen, og for et formål.
Metode og empirisk fokus: Kvinders oplevede hverdag i globale produktionsrelationer: Fx interviews med kvindearbejdere, feltstudier, men også statistik om strukturel marginalisering.
Eksempler: Kvinders arbejde i den globale politiske økonomi ofte usynligt og lavtlønnet pga. antagelser om, at kvinders arbejde kun supplerer mandens indkomst.
Hvad er feministisk konstruktivisme?
Ontologi: Fokus på ideer og normer om køn.
Epistemologi: Både varianter, der operationaliserer ideer og normer som målbare variable og andre med fokus på sprog og diskurs (middle ground).
Metode og empirisk fokus: Kvalitative case-studier, fx af norm-diffusion i internationale regimer og organisationer.
Eksempler: At vise, at socialt konstruerede kønsnormer (’mænd kæmper krige’) har kausaleffekt på internationale organisationer, fx humanitære organisationers evakuering i Bosnien → kampdygtige mænd var ofte målet for fjenden, men kønsnormen om ’kvinder og børn først’ gjorde, at mænd ikke blev evakueret.
Hvad er feministisk poststrukturalisme?
Ontologi: Køn er performativt og diskursivt konstitueret. Staten er en politisk praksis, afhængig af diskursive dikotomier som offentlig/privat, styrke/svaghed, rationalitet/følelser, militær/civil, u/afhængighed → altså mand/kvinde.
Epistemologi: Viden-magt linket centralt. Formålet er at afsløre og dekonstruere kønsdikotomierne i vidensproduktionen, læse tavshed, marginaliseret viden.
Metode og empirisk fokus: Diskurs- og tekstanalyse.
Eksempler: Studier af strategisk tænkning som maskulin diskurs: ”White men in ties discussing missile size” i maskulint og følelsesblottet sprog: ’deep penetration’, ’soft lay downs’, ’clean bombs’, ’kirurgiske angreb’ (Cohn).
Hvad er feministisk post-kolonisme?
Ontologi: ’Kvinde’ er ikke en universel kategori, men konstrueres også ift. imperialisme, kultur, race, geografi. Staten dannes ud fra Selv-Anden relationer, hvor vestligt Selv konstrueres ift. en underlegen ikke-vestlige Anden (kvinde/stat).
Epistemologi: Viden altid indlejret i magt-relationer → dog er projektet her at dekonstruere eurocentriske (ikke kun maskuline) vidensdiskurser om kvinder.
Metode og empirisk fokus: Både diskurs og hverdagserfaringer.
Eksempel: Filippinske au-pairs muliggør ’Eurowomans’ karriere og frigørelse.
