Buzan & Archarya 2007: Why Is There No Non-Western International Relations Theory? An Introduction. Flashcards
Hvad ønsker Buzan og Archarya at undersøge?
Buzan og Archarya vil undersøge, hvorfor der ingen ikke-vestlig IP-teori er. Rummer emancipatorisk projekt: Vil afsløre magt i vidensproduktionen → de vil påvise, hvorfor vestlig IP-teori er så dominerende. De er kritiske overfor universelle teori – i stedet antages det, at verden vides forskelligt ud fra forskellige geografiske, historiske og kulturelle standpunkter. Projektet er at afsløre det eurocentriske bias i mainstream IP-teori og gentænke IP fra ikke-vestlige perspektiver → fremhæve alternativer. Artiklen undersøger Asien overfor Vesten, fordi Asien matcher koncentrationen af magt og velstand, som findes i Vesten.
På hvilken måde favoriserer de eksisterende IP-teorier Vesten?
1) International’ i international orden, balance, samfund, lov og moral kan ofte skiftes ud med ’vestlig’.
2) Kommerciel liberalisme taler for (vestlig) kapitalisme.
3) Demokratisk fredsliberalisme taler for (vestlige) demokratier og idealer om menneskerettigheder.
4) Hegemonisk stabilitetsteori fremstiller (vestligt/amerikansk) hegemoni som for alles bedste.
5) Realisme/ES pluralister taler for orden og (vestlige) status quo stormagter.
Hvilke krav opstiller Buzan og Archarya for international politisk teori (IPT)?
Artiklen har en bred opfattelse af international politisk teori, en pluralistisk tilgang. Normative teorier (systematiske ideer om hvordan og hvorfor verden skal ændres) inkluderes også. Det nytter ikke noget at privilegere nogle teorier frem for andre, hvis man skal undersøge, hvad der findes af IP-teori i Asien.
Krav til en teori, for at det er en international politisk teori (IPT):
1) Den skal være anerkendt af andre IP-forskere eller i IP-miljøer.
2) Forskerne, som står bag den, skal selv synes, at det er en IP-teori.
3) Teorien øger at sige noget om IP.
Hvorfor er vestlig IP dominerende?
- Hovedideerne i IP bunder i særegenhederne ved Europæisk historie og i vestlig filosofi så som Hobbes, Kant, Marx mm. IP teori bygger på en antagelse om, at Vestens historie er Verdens historie.
- Vestlig IP-teori er båret af vestlig dominans i de seneste årtier. Mange af værdierne i vestlig IP-teori har verdens lande taget til sig, fx er suverænitetsprincippet og ikke-intervention mere udbredt i den tredje verden end i Vesten.
- Sproglige og praktiske barrierer: Der skal både være et forskningsmiljø, sat tid og penge af til forskning, adgang til andre forskeres arbejde (bibliotek), og prestige i at forske, før der er optimale betingelser for forskere. Desuden: Kan man forestille sig IP-teori i lande med totalitære regimer?
- I nogle lande er IP-teori ikke en politisk disciplin men en historisk eller juridisk disciplin, hvorfor det måske ikke indgyder til at producere teori.
Hvordan manifesterer vestlig IP-teoris dominans sig?
Den etnocentriske verdenshistorie som ramme for teorien: IP-teori er den ideologi, som Vesten har udbredt til resten af verden. Hvor den ikke er implementeret, betegner man staten som en svag stat. Hvor den er implementeret, ser man, at stater har taget ideer som suverænitet, nationalisme osv. til sig. Tredjeverdensusikkerhed skyldes ikke altid andre stater, men simpelthen at statsdannelsesprocessen er blevet forkortet.
Hvilke fire bidrag fra Asien, som fokuserer på politisk teori, nævner Buzan og Archarya?
o Fokus på klassiske religiøse og politiske tænkere samt på militære personer. Fx blev Confuciansk tænkning brugt meget som alternativ til liberal tænkning i Kina i 1980’erne og 1990’erne.
o Fokus på Asiens udenrigspolitiske tænkeres tilgange. Fx Gandhi og hans fredstanker ifb. med koloniseringen. Eller den indiske tænker, Nehru, som taler om statslederen, samt kritiserer realismen. Eller Mao, som bygger på vestlige tænkere som Lenin, men som udviklede ideer om krig og strategi.
o Fokus på vestlig IP-teori anvendt lokalt. Kan være problematisk at identificere dette som ikke-vestlig IP-teori. Styrker det ikke bare vestlig dominans?
o Fokus på begivenheder i Asien – heraf udvikles generelle analyseredskaber. Kan bedrives af vestlige teoretikere: Forskere identificerer processer i Asien (lokalt), som kan bruges til at forklare fænomener uden for verden.
