TEMA 1 F2

Question 1

Definer en tumor

Answer 1

Rumopfyldende proces,

-Blødning, hæmatom
-Byld, abces
-Cyste
Neoplasi (oftest solid)

Question 2

Hvornår er en celle neoplastisk?

Answer 2

En celle er neoplastisk når dens proliferation unddrager sig den normale vækstregulering

Question 3

Hvad består en neoplasi af?

Answer 3

En neoplasi består af neoplastiske celler og et stroma, som i samspil er ansvarlige for neoplasiens egenskaber

Question 4

Angiv en benign neoplasi

Answer 4

Benign neoplasi vokser ekspansivt og når som regel kun en begrænset størrelse.

Kan volde problemer men sjældent død

Question 5

Hvad er dysplasi?

Answer 5

Dysplasi er neoplastiske epitelforandringer, der ikke opfylder kriteriet for malignitet (non-invasiv metastase)

Er en præmalign forandring i epitel, der kan blive til cancer

Gradinddeles, hvilket afspejler risikoen for senere malignitetsudvikling.

Question 6

Hvornår kan dysplasi udvikle sig til cancer?

Answer 6

Dysplasi kan udvikle sig til cancer, hvis de neoplastiske celler trænger igennem basalmenbranen (invasiv vækst).

Dermed får de adgang til lymfekar/ blodkar og mulighed for at metastasere

Question 7

Beskriv maligne neoplasier

Answer 7

Vokser invasivt og destruktivt og kan sprede sig i form af metastaser (sekundære tumorer) til andre organer.

Hvis ubehandlet medfører maligne neoplasier ofte til død.

Question 8

Hvad er forskel på primær og sekundær tumor?

Answer 8

Primær tumor: opstået “in loco” - de maligne celler ligner i nogen grad (morfologi, fænotype) vævet i organet

Sekundær tumor: metastase (morfologi som primær tumor men beliggende på sekundær lokalisation)

Question 9

Hvor opstår maligne neoplasier?

Answer 9

• Opstår oftest i celler, som deler sig hyppigt
• Epitheliale celler (specielt på overflader)
• Opstår sjældent i celler, som sjældent deler sig
• Mesodermalt deriverede celler: Bindevæv, knoglevæv, muskelvæv, kar, nervevæv.

Question 10

Beskriv “Hallmarks of cancer”

Answer 10

1. Malign transformation af celler
2. Cellerne spreder sig med angiogenese
3. Cellerne laver invasion ind i f.eks. kar.
4. Danner emboli der transporteres i blodet
5. Stopper i kapilllærer i lungen
6. Adhæderer til karvæggen
7. Foretager ekstravasation
8. Metastatisk tumorvæskt
9. Spreder sig med angiogenese
10. Danner metastaser.

Question 11

Benævn top 5 kræftformer for kvinder:

Answer 11

1. Bryst
2. Lunge
3. Tyktarm
4. Modermærke
5. Hjerne

Question 12

Benævn top 5 kræftformer for mænd:

Answer 12

1. Prostata
2. Lunge
3. Tyktarm
4. Blære
5. Endetarm og anus

Question 13

Angiv makroskopiske karakteristika på en benign neoplasi

Answer 13

• Velafgrænset, evt kapsel
• Afrundet, symmetrisk
• Ekspansiv vækst
• Bevaret vævsstruktur
• Sjældent ulcus eller nekrose
• Metastaserer ikke

Question 14

Angiv makroskopiske karakteristika på en malign neoplasi

Answer 14

• Uskarp afgrænset (evt. kapselgennemtrængen)
• Uregelmæssig
• Infiltrativ vækst
• Nekrose, blødning, ulceration
• Evne til at metastasere

Question 15

Angiv 3 forskellige vækstmåder for neoplasier

Answer 15

Ekspansiv
Lokalt infiltrerende
Diffust infiltrerende

Question 16

Angiv mikroskopiske karakteristika på en benign neoplasi

Answer 16

• Velafgræsnet
• Ligner normalt væv
• Normale kerner
• Evt. mindre nukleole
• Mitoser sjældne
• Normalt omgivende stroma

Question 17

Angiv mikroskopiske karakteristika på en malign neoplasi

Answer 17

• Uskarpt afgrænset
• Ligner kun lidt normalt væv (differentieringsgrad)
• Polymorfi, hyperkromasi
• Ofte flere og store nukleoler
• Hyppige, evt abnorme mitoser (f.eks. tripolære)
• Desmoplastisk stromareaktion
• Evt. karinvasion og perineural vækst

Question 18

Beskriv forskel på direkte invasion og metestasering

Answer 18

Ved direkte invasion vokser de neoplastiske celler ind i omliggende væv, resulterende i nogen grad af destruktion

Metastasering er det fænomen, at en malign tumor afgiver celler, som via lymfekar, blodkar eller serøse hulheder (pleura, peritoneum) når andre organer og danner nye (sekundære) tumorer
Metastasen har morfologi/fænotype sv.t. primær tumor

Begge fænomener ses kun ved maligne tumorer

Question 19

Beskriv de forskellige differentieringsgrader

Answer 19

Højt differentieret: Tumorvævet ligner det normale væv, eks. keratinisering, kirtelformationer

Moderat/middelhøjt differentieret: primitive kirtelformer, fokal keratinisering

Lavt differentieret: svær at typebestemme

Udifferentieret (= anaplastisk): ligner slet ikke det oprindelige væv

Question 20

Hvad betydning har differentieringsgrad?

Answer 20

Lav differentieringsgrad: høj malignitetsgrad (aggressiv, hurtigtvoksende)

Høj differentieringsgrad: som regel lavere malignitetsgrad, men ofte mindre følsom for onkologisk behandling.

Question 21

Hvilke grupper kan neoplasier klassificeres som på basis af histogenetisk udgangspunkt?

Answer 21

Epitheliale (plade, kirtel, urotel, endokrint epitel)

Mesodermalt deriverede væv (bindevæv, muskler, osv)

Hæmatopoietisk og lymfatisk væv

Nervesystem (glia og andet nervestøttevæv)

Question 22

Hvad er prefixer ved generel nomenklatur ved klassifikation af neoplasier

Answer 22

Prefixer betegner den celletype, neoplasien udgår fra (histogenese)

Adeno-
(fra kirtelvæv)

Planocellulært
(fra pladeepithel)

Lipo-
(Fra fedtceller)

osv

Question 23

Hvad er suffixer ved generel nomenklatur ved klassifikation af neoplasier?

Answer 23

Suffixer angiver om processen er malign eller benign

-Carcinoma
(malign epithelial)

-Sarcoma
(Malign mesenkymal)

-Oma
(Generelt benign, epithel eller mesenkymal)

Question 24

Angiv hovedgruper af antistoffer og hvilke celletyper de påviser

Answer 24

Cytokeratin; Epithelceller
(Mange forskellige cytokeratiner, for forskellige epitheltyper)

Vimentin; Mesynkymale celler

Leucocyt common antigen (LCS, CD45); Lymfoide celler

S-100 protein; Gliaceller, shwannske celler, melanocytter