TEMA 1 F2 Flashcards
Definer en tumor
Rumopfyldende proces,
-Blødning, hæmatom
-Byld, abces
-Cyste
Neoplasi (oftest solid)
Hvornår er en celle neoplastisk?
En celle er neoplastisk når dens proliferation unddrager sig den normale vækstregulering
Hvad består en neoplasi af?
En neoplasi består af neoplastiske celler og et stroma, som i samspil er ansvarlige for neoplasiens egenskaber
Angiv en benign neoplasi
Benign neoplasi vokser ekspansivt og når som regel kun en begrænset størrelse.
Kan volde problemer men sjældent død
Hvad er dysplasi?
Dysplasi er neoplastiske epitelforandringer, der ikke opfylder kriteriet for malignitet (non-invasiv metastase)
Er en præmalign forandring i epitel, der kan blive til cancer
Gradinddeles, hvilket afspejler risikoen for senere malignitetsudvikling.
Hvornår kan dysplasi udvikle sig til cancer?
Dysplasi kan udvikle sig til cancer, hvis de neoplastiske celler trænger igennem basalmenbranen (invasiv vækst).
Dermed får de adgang til lymfekar/ blodkar og mulighed for at metastasere
Beskriv maligne neoplasier
Vokser invasivt og destruktivt og kan sprede sig i form af metastaser (sekundære tumorer) til andre organer.
Hvis ubehandlet medfører maligne neoplasier ofte til død.
Hvad er forskel på primær og sekundær tumor?
Primær tumor: opstået “in loco” - de maligne celler ligner i nogen grad (morfologi, fænotype) vævet i organet
Sekundær tumor: metastase (morfologi som primær tumor men beliggende på sekundær lokalisation)
Hvor opstår maligne neoplasier?
- Opstår oftest i celler, som deler sig hyppigt
- Epitheliale celler (specielt på overflader)
- Opstår sjældent i celler, som sjældent deler sig
- Mesodermalt deriverede celler: Bindevæv, knoglevæv, muskelvæv, kar, nervevæv.
Beskriv “Hallmarks of cancer”
- Malign transformation af celler
- Cellerne spreder sig med angiogenese
- Cellerne laver invasion ind i f.eks. kar.
- Danner emboli der transporteres i blodet
- Stopper i kapilllærer i lungen
- Adhæderer til karvæggen
- Foretager ekstravasation
- Metastatisk tumorvæskt
- Spreder sig med angiogenese
- Danner metastaser.
Benævn top 5 kræftformer for kvinder:
- Bryst
- Lunge
- Tyktarm
- Modermærke
- Hjerne
Benævn top 5 kræftformer for mænd:
- Prostata
- Lunge
- Tyktarm
- Blære
- Endetarm og anus
Angiv makroskopiske karakteristika på en benign neoplasi
- Velafgrænset, evt kapsel
- Afrundet, symmetrisk
- Ekspansiv vækst
- Bevaret vævsstruktur
- Sjældent ulcus eller nekrose
- Metastaserer ikke
Angiv makroskopiske karakteristika på en malign neoplasi
- Uskarp afgrænset (evt. kapselgennemtrængen)
- Uregelmæssig
- Infiltrativ vækst
- Nekrose, blødning, ulceration
- Evne til at metastasere
Angiv 3 forskellige vækstmåder for neoplasier
Ekspansiv
Lokalt infiltrerende
Diffust infiltrerende
Angiv mikroskopiske karakteristika på en benign neoplasi
- Velafgræsnet
- Ligner normalt væv
- Normale kerner
- Evt. mindre nukleole
- Mitoser sjældne
- Normalt omgivende stroma
Angiv mikroskopiske karakteristika på en malign neoplasi
- Uskarpt afgrænset
- Ligner kun lidt normalt væv (differentieringsgrad)
- Polymorfi, hyperkromasi
- Ofte flere og store nukleoler
- Hyppige, evt abnorme mitoser (f.eks. tripolære)
- Desmoplastisk stromareaktion
- Evt. karinvasion og perineural vækst
Beskriv forskel på direkte invasion og metestasering
Ved direkte invasion vokser de neoplastiske celler ind i omliggende væv, resulterende i nogen grad af destruktion
Metastasering er det fænomen, at en malign tumor afgiver celler, som via lymfekar, blodkar eller serøse hulheder (pleura, peritoneum) når andre organer og danner nye (sekundære) tumorer
Metastasen har morfologi/fænotype sv.t. primær tumor
Begge fænomener ses kun ved maligne tumorer
Beskriv de forskellige differentieringsgrader
Højt differentieret: Tumorvævet ligner det normale væv, eks. keratinisering, kirtelformationer
Moderat/middelhøjt differentieret: primitive kirtelformer, fokal keratinisering
Lavt differentieret: svær at typebestemme
Udifferentieret (= anaplastisk): ligner slet ikke det oprindelige væv
Hvad betydning har differentieringsgrad?
Lav differentieringsgrad: høj malignitetsgrad (aggressiv, hurtigtvoksende)
Høj differentieringsgrad: som regel lavere malignitetsgrad, men ofte mindre følsom for onkologisk behandling.
Hvilke grupper kan neoplasier klassificeres som på basis af histogenetisk udgangspunkt?
Epitheliale (plade, kirtel, urotel, endokrint epitel)
Mesodermalt deriverede væv (bindevæv, muskler, osv)
Hæmatopoietisk og lymfatisk væv
Nervesystem (glia og andet nervestøttevæv)
Hvad er prefixer ved generel nomenklatur ved klassifikation af neoplasier
Prefixer betegner den celletype, neoplasien udgår fra (histogenese)
Adeno-
(fra kirtelvæv)
Planocellulært
(fra pladeepithel)
Lipo-
(Fra fedtceller)
osv
Hvad er suffixer ved generel nomenklatur ved klassifikation af neoplasier?
Suffixer angiver om processen er malign eller benign
-Carcinoma
(malign epithelial)
-Sarcoma
(Malign mesenkymal)
-Oma
(Generelt benign, epithel eller mesenkymal)
Angiv hovedgruper af antistoffer og hvilke celletyper de påviser
Cytokeratin; Epithelceller
(Mange forskellige cytokeratiner, for forskellige epitheltyper)
Vimentin; Mesynkymale celler
Leucocyt common antigen (LCS, CD45); Lymfoide celler
S-100 protein; Gliaceller, shwannske celler, melanocytter
