Sygepleje deltema 2 Flashcards
Hvad er det overordnede mål for pleje og behandling af den døende?
At sikre patientens komfort og værdighed, lindre symptomer og smerter, og støtte både patienten og deres pårørende gennem de sidste stadier af livet.
Hvad kaldes de 3 palliative faser?
Tidlig palliativ fase
Sen palliativ fase
Terminal fase
Hvad er forskellen på basal palliation og specialiseret palliation?
Basal palliation: Udføres af sundhedspersonale med grundlæggende viden om palliativ pleje, ofte i primærsektoren eller på hospitaler uden specialafdelinger.
Specialiseret palliation: Udføres af specialuddannede teams i palliative enheder eller hospicer og indebærer kompleks symptomkontrol og psykosocial støtte.
Hvem kan komme på hospice?
Patienter med livstruende sygdomme i den terminale fase, hvor fokus er på lindring af symptomer og forbedring af livskvaliteten.
Nævn mindst 3 områder som sygeplejersken skal vurdere sammen med lægen, når der er klare tegn på, at patienten er døende:
Smertekontrol
Åndedrætsbesvær
Uro og angst
Hvilke observationer kan indikere, at den døende patient er smerteplaget?
Ansigtsudtryk (grimasser)
Kropsholdning (uro, spændt krop)
Verbal klage over smerte
Hvad kalder man det respirationsmønster, som ofte indtræder, når døden nærmer sig?
Cheyne-Stokes respiration
Hvilke sygeplejeinterventioner kan sygeplejersken benytte til at afhjælpe/lindre sekretraslen/åndenød hos patienten?
Lejring af patienten med hovedet højere end kroppen
Fugtning af slimhinder
Anvendelse af iltbehandling
Administration af sekretnedbrydende eller bronkodilaterende medicin
Nævn mindst 5 sygeplejeinterventioner sygeplejersken kan benytte til at afhjælpe/lindre uro hos patienten:
Beroligende samtaler og tilstedeværelse
Brug af musikterapi
Massage eller let fysisk berøring
Miljøtilpasning (reducering af støj og lys)
Administrering af beroligende medicin
Hvordan skal den afdøde lejres?
Liggende på ryggen med en pude under hovedet, armene langs siden eller foldede over brystet, og øjnene lukkede.
Hvilke 5 områder har man arbejdet med inden for palliation siden 1960’erne?
Smerter, uro, åndenød, sekretraslen, kvalme
Redegør for hvad de fire områder består af i rehabiliteringsprocessen:
Fysisk rehabilitering: Genoptræning af bevægelsesfunktioner, styrke og kondition.
Psykisk rehabilitering: Støtte til at håndtere psykiske udfordringer som angst og depression.
Social rehabilitering: Genopbygning af sociale relationer og deltagelse i samfundslivet.
Erhvervsmæssig rehabilitering: Hjælp til at vende tilbage til arbejde eller uddannelse
Hvilke patienter/borgere har behov for rehabilitering?
Patienter med nedsat funktionsevne efter sygdom, skade eller operation. Dette kan inkludere personer med kroniske sygdomme, neurologiske lidelser, ortopædiske skader eller efter et hospitalsophold.
Hvem er ansvarlig for at udarbejde rehabiliteringsplaner til patienterne/borgerne?
Ifølge Sundheds- og Ældreministeriet (2018), er det hospitalets ansvar at udarbejde genoptræningsplaner ved udskrivning af patienter, som har behov for rehabilitering.
Hvad er forskellen på rehabilitering og genoptræning?
Genoptræning: Fokus på fysisk træning for at genvinde tabte funktioner.
Rehabilitering: En bredere tilgang, der inkluderer fysisk, psykisk, social og erhvervsmæssig støtte for at opnå bedst mulig funktionsevne og livskvalitet.
Hvornår er målet nået ved rehabilitering?
Når patienten har opnået det planlagte funktionsniveau eller opnået den bedst mulige livskvalitet inden for de givne rammer.
Hvem har udarbejdet den første definition på rehabilitering i Danmark – Hvordan lyder minimum 3 definitioner på rehabilitering?
Rehabiliteringscentret ved Marselisborg Hospital udarbejdede den første definition. Eksempler på definitioner:
“En målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem patient, pårørende og fagfolk, som har til formål at opnå størst mulig selvstændighed og livskvalitet.”
“En proces, der støtter patienten i at genvinde tabte funktioner og at finde nye måder at klare dagligdagen på.”
“En helhedsorienteret indsats, der tager udgangspunkt i patientens samlede livssituation, herunder fysiske, psykiske og sociale aspekter.”
Hvad vil det sige at parafrasere?
At gentage det, som patienten har sagt, med egne ord for at sikre forståelse og vise, at man har lyttet.
Hvem er målgruppen for det palliative forløb?
Patienter med livstruende sygdomme og deres pårørende.
Definer begrebet palliation:
Lindring af symptomer og forbedring af livskvalitet for patienter med livstruende sygdomme.
Hvorfor er det svært at opgøre, hvor mange mennesker der indgår i et palliativt forløb årligt i Danmark?
Fordi registrering og henvisning varierer, og mange modtager pleje i forskellige former og tidspunkter
Hvad er målet for den palliative indsats i Danmark?
At sikre bedst mulig livskvalitet, lindre symptomer og tilbyde støtte til patienter og pårørende.
Hvad er lighederne mellem begreberne palliation og rehabilitering?
Begge er holistiske, patientcentrerede og sigter mod at forbedre livskvalitet gennem tværfagligt samarbejde.
Hvordan vurderer sygeplejersken en patients palliative behov?
Gennem samtaler, observationer, screeningsredskaber og tværfagligt samarbejde.
Hvilke screeningsredskaber kan anvendes til at vurdere en patients palliative behov?
ESAS, SPICT, PALLI-kortet.
Hvad er dyspnø?
Dyspnø er en følelse af åndenød eller besvær med at trække vejret.
Hvordan kan dyspnø afhjælpes?
Lejring af patienten, iltbehandling, medicin (bronkodilatatorer, steroider), PEP, CPAP, NIV og afspændingsteknikker.
Gør rede for KOL’s onde cirkel
Luftvejsobstruktion → Åndenød ved anstrengelse → Nedsat fysisk aktivitet → Muskelsvaghed → Øget åndenød ved mindre anstrengelse → Social isolation og nedsat livskvalitet.
Hvad er formålet med rehabilitering hos patienten/borgeren med KOL?
Forbedre livskvalitet, øge fysisk kapacitet, reducere symptomer og forebygge exacerbationer.
Hvilke elementer indgår i KOL rehabilitering?
Fysisk træning, ernæringsrådgivning, rygestop, undervisning i sygdomshåndtering, psykosocial støtte.
Hvad er sygeplejerskens opgave i forbindelse med medicinsk behandling af KOL
Overvåge medicinindtagelse, instruere i korrekt brug af inhalatorer, monitorere for bivirkninger, støtte i behandlingsoverholdelse.
Hvad betyder KOL i exacerbation?
En akut forværring af symptomer som åndenød, hoste og slimproduktion, ofte udløst af infektion eller luftforurening.
Hvad tilstræbes SAT at ligge på ved iltbehandling? (KOL)
SAT (iltmætning) tilstræbes at ligge mellem 88-92%.
Hyperkapni
Hyperkapni er en tilstand, hvor der er forhøjet niveau af kuldioxid (CO2) i blodet
Redegør for hvad PEP er, og hvordan det bruges:
PEP er en teknik, hvor patienten puster ud mod modstand, hvilket holder luftvejene åbne og hjælper med at fjerne sekret. Bruges med en PEP-maske eller mundstykke.
Redegør for hvad CPAP er, og hvordan det bruges:
CPAP leverer konstant lufttryk gennem en maske for at holde luftvejene åbne under hele respirationscyklussen. Bruges ofte til behandling af søvnapnø og KOL.
Redegør for hvad NIV er, og hvordan det bruges
NIV er en metode, der bruger en maske til at levere trykunderstøttet ventilation uden behov for intubation. Bruges til at behandle akut respirationssvigt og KOL-exacerbationer.
Hvad er telemedicin, og hvordan bruges det til patienten/borgeren med KOL?
Telemedicin er brugen af telekommunikationsteknologi til at levere sundhedsydelser på afstand. For KOL-patienter kan det omfatte overvågning af vitale tegn, rådgivning og justering af behandlinger via videokonsultationer
Hvilke observationer og undersøgelser knytter sig til den initiale behandling (akutfasen) af patienten der er indlagt med KOL i exacerbation
Observationer: Respirationsfrekvens, iltsaturation, puls, blodtryk, temperatur, bevidsthedsniveau, psykisk tilstand.
Undersøgelser: Blodgasanalyse, EKG, røntgen af thorax, blodprøver, ekspektorat til mikroskopi og dyrkning, bloddyrkning ved feber over 38°C.
Sygeplejeinterventioner i stabiliseringsfasen (fra 2. indlæggelsesdag til udskrivelse): KOL patienter
Kontrol af vitale tegn, medicinsk optimering, inhalationsteknik, mobilisering, fysioterapi, ernæringsvejledning, rygestopintervention, afklaring af komorbiditeter.
Indikationer for hjemmeilt: KOL
PaO2 < 7,3 kPa i hvile eller < 8,0 kPa ved pulmonal hypertension, og forbedring til > 8 kPa med iltbehandling uden væsentlig stigning i PaCO2.
Indikatorer for udskrivelse: KOL
Bedring under indlæggelse, afebril, SAT > 88-90 % uden ilt, stabilt blodtryk og puls, stabile blodgasser i 12-24 timer, patient kan gå 10 meter, forståelse for medicin og inhalation.
Hvad skal man overveje iværksat hos patienten i hjemmet før udskrivelse? KOL patienter
Informere pårørende, bestille hjemmehjælp og hjemmesygeplejerske, arrangere hjemmeilt, sikre opfølgning på daglige aktiviteter og ernæringsproblemer, informere om ansvar for opfølgning og forebyggelse.
Hvilke typer af sundhedsteknologier kan understøtte sygeplejerskens kliniske blik og hvordan?
Elektroniske patientjournaler (EPJ) giver hurtig adgang til patienthistorik og behandlinger. Monitoreringsudstyr som pulsoksimetre og blodtryksovervågning hjælper med løbende overvågning af patientens tilstand. Kliniske beslutningsstøttesystemer assisterer med at identificere risikofaktorer og foreslå behandlinger.
Hvor kan sundhedsteknologier udfordre eller komplicere sygeplejerskens arbejde?
Sundhedsteknologier kan udfordre sygeplejerskens arbejde gennem tekniske problemer, kompleksiteten ved brugen, og risikoen for at afhænge mere af teknologi end klinisk vurdering.
Stiller brugen af sundhedsteknologi særlige krav til sygeplejerskens kliniske blik?
Ja, brugen af sundhedsteknologi kræver teknisk kompetence til at anvende og fejlfinde værktøjer, evnen til kritisk at vurdere kombinerede teknologiske data med klinisk vurdering, og forståelse af de teknologisk genererede datas kliniske betydning.
Er der typer af teknologi der udfordrer relationer mellem sundhedsprofessionelle og patienter/borgere?
Ja, teknologi kan reducere personlig kontakt, skabe kommunikationsbarrierer, og give en følelse af konstant overvågning, hvilket kan påvirke tillidsforholdet.
Hvad dækker begrebet Health Literacy over?
Health Literacy er evnen til at forstå, vurdere og anvende sundhedsoplysninger til at træffe informerede beslutninger.
Hvordan kan et begreb som Health Literacy være nyttigt for sygeplejersker, når der skal implementeres sundhedsteknologiske løsninger hos en borger/patient?
Health Literacy hjælper sygeplejersker med at tilpasse kommunikation og undervisning til patientens forståelsesniveau, og forbedrer patientens evne til at anvende og drage fordel af teknologiske løsninger.
Hvad hedder de forskellige grader af angst?
Mild, moderat, svær og panikangst.
Hvordan påvirker den normale biologiske aldring sanser?
Aldring kan medføre nedsat syn (presbyopi, grå stær), nedsat hørelse (presbyakusis), reduceret smags- og lugtesans, og nedsat følesans, hvilket påvirker balance og smerteopfattelse.
Hvad er forskellen på forsvars- og tilpasningsmekanismer ift. angst?
Forsvarsmekanismer er ubevidste processer, der beskytter mod ubehagelige følelser, mens tilpasningsmekanismer er bevidste strategier, der bruges til at håndtere stress og angst konstruktivt.
Hvilke sociale konsekvenser kan der være ved aldring?
Isolation, ensomhed, tab af sociale netværk, reduceret mobilitet, og afhængighed af hjælp fra andre.
Hvilke hyppigste årsager er der til ældres indlæggelse?
Faldulykker, hjertesvigt, infektioner (fx lungebetændelse, urinvejsinfektioner), dehydrering, og kroniske sygdomme som KOL og diabetes
Hvad er funktionsevnetab?
Tab af evnen til at udføre dagligdags aktiviteter selvstændigt, som at bade, klæde sig på, spise og bevæge sig rundt.
Hvilke kognitive dysfunktioner ses hos ældre?
Demens, mild kognitiv svækkelse, delirium, og depression-relateret kognitiv svækkelse.
Definer begrebet polyfarmaci.
Samtidig brug af fem eller flere forskellige lægemidler, ofte set hos ældre, hvilket kan øge risikoen for bivirkninger og interaktioner.
Hvad handler primær, sekundær og tertiær faldforebyggelse om?
Primær faldforebyggelse forhindrer første fald via motion og hjemmesikkerhed. Sekundær forebygger yderligere fald hos dem, der er faldet, med screening og terapi. Tertiær minimerer skader fra gentagne fald gennem rehabilitering og beskyttelse.
